Fodboldspillere laver podcast om litteratur

Foto: Bogklubben
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det vakte opsigt, da fodboldspillerne Emil Berggren, Christoffer Remmer og Jannik Liburd fra Sønderjyske begyndte en bogklub. Nu er klubben blevet til en podcast.

- Normalt gør jeg mig ikke i intriger.

Sådan sagde hovedpersonen i romanen "Dobbeltgængeren" af den afdøde russiske forfatter Fjodor Dostojevskij.

Og sådan sagde den nyuddannede fysioterapeut Frode Hummelgaard under sin dimissionstale tidligere på året. 

Blandt publikum stod fodboldspillerne Christoffer Remmer, Jannick Liburd og Emil Berggreen, der havde svært ved at holde smilet tilbage.

Som de eneste forstod de referencen til det litterære værk. En bog de læste og evaluerede i deres nye hobbyprojekt, "Bogklubben", anført af Sønderjyskes nummer 11.

Utraditionel hobby

Angriberen Emil Berggreen har gennem sin professionelle fodboldkarriere haft til opgave at score mål for sine indtil videre syv klubber i karrieren.

Livet som professionel fodboldspiller er stadig i gang. Arbejdsgiveren er Sønderjyske, hvor den tidligere Bundesligaspiller skal forsøge at sparke 1. divisionsklubben tilbage i landets bedste række.

Bogklubben har haft besøg af Anders Otte Stensager og journalist Hans Davidsen-Nielsen som gæster i podcasten. Foto: Bogklubben

Udenfor kridtstregerne har han haft sig et andet mål, der nu har ført ham ud i et utraditionelt karrierespor sammenlignet med flere af sine kolleger.

Han ville gerne læse flere bøger, og så har han længe haft en drøm om at få en podcast.

Sidste sommer fik han en idé til en bogklub.

- Jeg synes, det er en tom følelse at læse en bog og så lægge den væk, siger han.

Mange timers Playstation

Emil Berggreen fik første gang idéen til en bogklub med en tidligere holdkammerat, mens han spillede i hollandske Twente i 2019. Her skiftede medspilleren, som også var klar på idéen, klub, og så måtte læsningen vente.

Som fodboldspiller har man mere fritid, end man har i andre erhverv. Her har Emil Berggreen tidligere følt, at han spildte tiden.

Bogklubbens første tre medlemmer til bogtræf på Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld med evaluering af Animal Farm af George Orwell. Foto: Bogklubben

Under udlandsophold brugte han noget af fritiden på at lære fremmedsprog, men ellers gik mange timer på at spille Playstation. 

Efter et halvt år i klubben gjorde han det, han ikke kunne i Holland. Sammen med holdkammeraten Christoffer Remmer og den nu tidligere medspiller Jannick Liburd dannede de Bogklubben under navnet "Bogklubben". Senere blev Sønderjyskes fysioterapeut Frode Hummelgaard også medlem.

Første kapitel for klubben blev skrevet, da de tre medlemmer læste bogen "1984" af den engelske forfatter George Orwell.

Alle har læst bogen, inden de mødes til bogtræf. Når de mødes, sker det ofte over en god middag iført pænt tøj.

- Det skal ses lidt som en fejring, fordi det er ikke altid sjovt og let at læse en stor bog. Så, når man endelig er færdig, vil man også godt fejre det.

I alt har klubben læst 12 bøger. Undervejs har de blandt andet fået selskab af forfatterne Svend Brinkmann og Maren Uthaug.

Maren Uthaug mødte Bogklubben i marts. De drømmer en dag at have Bjørn Lomborg med i podcaststudiet. Foto: Bogklubben

I efteråret fik de stor opmærksomhed fra medierne, hvilket kom til idémandens overraskelse.

- Det overraskede os meget i starten. Vi havde kun læst to bøger, da omtalen begyndte, og alle kan vel læse to bøger.

Opmærksomheden fødte så idéen til podcasten. De tænkte, at de samtaler, de havde, også måtte have relevans for andre.

Nye udfordringer

Den 17. april i år blev der taget hul på næste kapitel i Bogklubbens historie. Her havde de premiere på deres nye podcast, som indtil videre har kastet to episoder af sig med Emil Berggreen i værtsstolen.

Første episode var med arkæolog Anders Otte Stensager som gæst. Han har skrevet bogen "Ondskabens ansigter", der handler om de såkaldte medlidenhedsdrab på handicappede i Tyskland i begyndelsen af 2. verdenskrig.

Hele produktionen står Emil Berggreen selv for.

- Jeg er ikke kendt for at være god teknisk, så at sidde med et redigeringsprogram og lege med effekter og overgange er udfordrende, synes jeg.

Reaktionerne har indtil videre været gode. Emil Berggreen ved ikke, hvor længe projektet kommer til at fortsætte, men han drømmer om efter fodboldkarrieren en dag at arbejde med litteraturen.

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Vejlespillere fik et pusterum fra krisen

Tobias Lauritsen til venstre og Gustav Knudsen til højre var onsdag på besøg i Give Fremad. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet

De sidste dage har været hårde for Vejle Boldklubs Tobias Lauritsen og Gustav Knudsen. Onsdag fik de et afbræk og mindelser til dengang, fodbold var en leg.

Vejle Boldklub er i krise, og afklapsningen på 5-0 mod Viborg søndag har ikke været nem at komme sig over. Det mærkes, når to af holdets unge spillere beskriver de seneste dage.

- De har været meget hårde og ikke med mange smil på læben, når man har mødt ind. Slet ikke lige efter kampen, siger Tobias Lauritsen, midtbanespiller i Vejle Boldklub.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er en utrolig hård periode, vi går igennem, men det er nu, vi rykker sammen i bussen og skal have det vendt, ligesom vi gjorde i sidste sæson, siger målmanden Gustav Knudsen.

Onsdag fik de noget at glæde sig over, da de blev mindet om dengang, fodbold var en leg.

Afbræk fra krise

Vejle Boldklubs spillere træner to gange om året børnehold i deres 30 samarbejdsklubber.

Trods lutter nederlag indtil videre i sæsonen var der alligevel glæde blandt Give Fremads spillere, der havde besøg af klubbens unge midtbanespiller og reservekeeper.

Tobias Lauritsen spillede søndag en halvleg mod Viborg på den centrale midtbane. Han kunne mærke, at træningen med børnene gjorde noget godt for humøret.

- Det var et dejligt afbræk fra hverdagen at møde nogle glade unge mennesker. Det giver lidt at se dem spille fodbold, men også at de er glade for at se, vi kommer ud og triller lidt bold med dem, siger han.

Får ikke noget ud af at grave sig ned i et hul

Efter det seneste nederlag blev der stillet spørgsmålstegn vedrørende cheftræner Ivan Prelec' jobsituation. En tvivl, som klubbens direktør Henrik Tønder mente, var naturlig, da TV SYD talte med ham tirsdag.

Rygterne fylder ifølge Lauritsen og Knudsen ingenting i spillertruppen. Selvom ugen har været en mental udfordring for dem begge, mener de også, at troen om bedre tider forude skal bevares.

- Selvfølgelig skal man arbejde med de ting, man kan, men det handler om at kigge fremad og se lysere på det. Hvis du bliver ved med at grave dig selv ned i et hul, så får du ikke noget godt ud af det, siger Tobias Lauritsen.

Næste kamp for Vejle Boldklub er mod Sønderjyske på Sydbank Park i Haderslev. Kampen kan ses på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com