Ekspert: - De er symptombærere på en syg kultur

Dorthe Birkmose, der er ekspert i forråelse, konkluderer, at både borgere og medarbejderne er blevet svigtet i årevis på det skandaleramte bosted Odinsgård i Vojens. Tirsdag holder hun foredrag i Haderslev med fokus på, hvordan man kommer forråelsen til livs. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD/Robert Attermann, Grafik: Martin Littau Herlevsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

På baggrund af de mange skandaler på bostedet Odinsgård i Vojens er Haderslev Kommune og LEV Haderslev gået sammen om et foredrag med en ekspert, der skal gøre dem klogere på forråelse.

"Det at gøre kynisk, grov eller brutal; tiltagende præg af kynisme eller brutalitet". 

Sådan lyder definitionen, når man slår op under ordet 'forråelse' i ordbogen. 

Ordet er de senere år blevet det foretrukne begreb til at forklare, hvad der sker på en arbejdsplads, når irritation, mistro og fjendtlighed bliver hverdag.

Netop de udtryk for forråelse blev optaget på bostedet Odinsgård i Vojens og vist i bedste sendetid på TV2 i dokumentaren "Operation X - Nødråb i Natten."

Og når forråelsen bliver så voldsom, at den kan filmes, så har problemerne stået på længe - i hvert fald, hvis man spørger Dorthe Birkmose, der er psykolog, forfatter, foredragsholder og en af de førerende eksperter netop inden for forråelse her til lands.

Hun understreger dog, at problemet med forråelse ikke kan isoleres til enkelte medarbejdere eller det enkelte bosted.

- Debatten bliver hurtigt uretfærdig i den her type sager, fordi der er nogle specifikke medarbejdere, som bliver filmet, hængt ud og endda fyret, men de er egentlig bare symptombærere på en kultur, der er blevet syg, siger Dorthe Birkmose og fortsætter:

- Man er også nødt til at se på, at der er mange mennesker omkring bostedet, som har svigtet i mange år, siden forråelsen har kunne nå at blive så enorm. Det sker ikke fra den ene dag til den anden.

Dorthe Birkmose er uddannet psykolog fra Århus Universitet. Som selvstændig har hun superviseret professionelle, der samarbejder med mennesker med problemskabende adfærd. Det bragte hende rundt i landet til samtlige velfærdsområder, hvor hun fik indblik i den psykiske slitage, som kan få værdierne til at skride for professionelle. Hun fik øje på forråelsen. Foto: Michael Drost-Hansen

Den samme konklusion er Haderslev Kommune i samarbejde med LEV Haderslev også nået frem til.

Denne tirsdag har de derfor inviteret lige præcis Dorthe Birkmose til at gøre dem og de pårørende til beboerne på Odinsgård klogere på, hvad forråelse er, hvad det skyldes og ikke mindst, hvad man kan gøre for at komme den til livs.

- Vi ved, at vores medarbejdere er pressede og stressede, og at det er med til at skabe den forråelse, vi ser på Odinsgård. Det har vi brug for en dybere indsigt i, så vi ikke alene kan få rettet op på problemerne, men forhåbentlig også forebygge lignende situationer i resten af vores organisation, siger Thomas Fredsted, der er næstformand i Social- og Handicapudvalget i Haderslev Kommune.

En af de pårørende, der har meldt sig til foredraget, er Lis Hansen. 

Hun er mor til Mathias og blev landskendt ved at medvirke i dokumentaren fra Operation X, hvor der med skjult mikrofon i Mathias' lejlighed på Odinsgård blev dokumenteret omfattende omsorgsvigt.

- Jeg har meldt mig til foredraget, fordi jeg synes, det lyder vildt spændende. Jeg er virkelig nysgerrig på at lære mere om, hvordan forråelse opstår, siger Lis Hansen. 

Hun understreger, at selvom hun ser det som et godt initiativ, at der nu kommer fokus på forråelse, så savner hun stadig, at Haderslev Kommune rent faktisk forbedrer forholdene på Odinsgård, som hun oplever kun er blevet værre, siden hun og sønnen medvirkede i Operation X.

Lis Hansen og Mathias' far har på skift sovet på Odinsgård hos Mathias i mere end et år, fordi de gang på gang oplever, at personalet ikke tager sig ordentligt af ham. Foto: TV 2

Når gode mennesker handler ondt

Dorthe Birkmose var i 2013 med til at bryde tabuet om forråelse med sin bog ”Når gode mennesker handler ondt.”

En alvorlig bog, der sparkede gang i en nuanceret debat om, hvordan vi som mennesker kan ende med at handle ondt, når vi i virkeligheden ønsker at gøre godt.

- Der er ikke nogen mennesker, der går rundt og er rå og kolde og ligeglade. Men vi kan alle sammen stå i nogle fuldstændig umulige situationer, som vi ikke kan se os ud af, hvor der ingen hjælp er at få, og hvor vi ikke kan holde vores tanker og følelser ud, siger Dorthe Birkmose og fortsætter:

- I de tilfælde kan vi bruge forråelsen til at tænke mindre, føle mindre og bekymre os mindre. Man gør sig hård, man gør sig ligeglad, og så kan der blive så dejligt stille i ens hoved. Det er i virkeligheden det, som vi mennesker har gang i, når vi tyr til forråelsen.

Dorthe Birkmose skrev i 2013 den alvorlige bog ”Når gode mennesker handler ondt” som en øjenvidneberetning om forråelse og krænkelser. Hele bogen skrev hun om i 2023 for med den nye udgave at være med til at pege på de mulige løsninger til problemet. Foto: Per Reenberg

Dorthe Birkmose understreger, at det er afgørende for at forstå forråelse, at man holder sig for øje, at forråelsen ikke i sig selv er problemet, men at den er et symptom på et psykisk slid. 

- Det er derfor det psykiske slid, som vi skal have fundet nogle løsninger på og allerhelst inden, at forråelsen bliver nødvendig, forklarer hun.

Ingen bærer skylden, men alle har ansvaret

I de 10 år, der er gået, siden hendes bog først udkom, er Dorthe Birkmose blevet klogere på både de komplekse mekanismer, som tillader forråelse at opstå – og på, hvad vi kan gøre for at undgå det.

Det har resulteret i en opdateret version af bogen, som har fået undertitlen ”Mulige løsninger på et vildt problem.”

Det er ifølge Dorthe Birkmose umuligt at svare kortfattet på, hvad der skal til for at få brudt med en forråelseskultur. 

Hun fortæller dog, at det første skridt er at indse, at ingen bærer skylden.

- Vi må forstå, at der er ikke nogen skurke, og at vi ikke når nogen vegne med at udskamme nogen. Så det bliver vi simpelthen nødt til at stoppe med, siger Dorthe Birkmose.

Dernæst er det vigtigt at forstå, at alle har en del af ansvaret. Og særligt vigtigt er det ifølge Dorthe Birkmose, at man tager ansvar for at få problemerne frem i lyset.

- De forråede kulturer kan kun fortsætte, fordi man ikke får taget det ansvar. Når man ved, der foregår noget, som ikke er i orden, så har man et gigantisk ansvar for at bringe det videre og sige det højt, ligesom man har et ansvar for at turde lytte til det, så man kan få det bragt frem i lyset, siger forklarer hun. 

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com