Babysalmesang er på få år blevet folkekirkens største succes siden efterkrigstiden. Mange steder melder kirker om ventelister for at være med.
Det er et stort hit blandt nybagte mødre at gå til babysalmesang med deres babyer.
En undersøgelse fra Århus Universitet viser blandt andet, at over 25 procent af en årgang babyer har deltaget i salmesang.
Mange steder i landet - også i TV SYDs område - melder kirker sågar om ventelister for at være med til babysalmesang
I Haderslev Domsogn mærker de tydeligt succeén. De startede ud med et enkelt hold og har nu to hold, to gange om året - det vil sige 60 familier om året deltager i den populære måde, at være sammen med deres babyer på.
Babysalmesang er på få år blevet folkekirkens største succes i nyere tid, fastslår undersøgelsen fra Århus Universitet.
Undersøgelsen viser også at ni ud af ti fremmødte mødre normalt ikke kommer i kirken. Rikke Laustsen fra Haderslev er en af dem. Hun kommer kun i kirken til højtider, med har alligevel valgt at være med på efterårets babysalmesangs-hold i Haderslev Domsogn, sammen med sin lille søn Asbjørn.
Hun siger til TV SYD, at det er en god mulighed, for at give sit barn noget musik og rytmik og få et fællesskab med andre nybagte mødre. At det foregår i kirken, har som sådan ingen betydning, det er bare et godt tilbud, mens man er på barsel, siger hun.
Kirke- og kulturmedarbejder Henrik Engelbrekt Refshauge siger, at Haderslev Domsogn benytter den store succes til at fastholde familierne i kirkerne ved efterfølgende at tilbyde dem sang og rytmik også til børn fra 1-5 år
I TV SYDs område tilbyder 62 procent af pastoraterne i Haderslev stift babysalmesang og i Ribe stift 54 procent.
I serien "Med på job" er vi i dag i Domkirken i Haderslev. Det er 17.30, 19.55 og 22.40 på TV SYD +
I lille by har de fundet et modsvar til generationskløften og overforbruget
Alle aldre er repræsenteret i Billums nye reparationscafé, hvor det handler om at reparere og upcycle tøj i stedet for at købe nyt.
Foto: Nelli Arnth Andersen/Privatfotos
Håndens arbejde er i fokus i landsbyen Billums nye reparations- og håndarbejdscafé. Her samles generationer på tværs om en voksende trend, hvor det handler om at bekæmpe overforbrug ved at reparere og upcycle tøj.
Hullede gamacheknæ. En genbrugstop med lidt for lange stropper. Og et par bukser, der skal have nyt liv som shorts.
Projekterne er mange og forskellige i sydvestjyske Billums nye reparations- og håndarbejdscafé, som åbnede i sidste uge.
Hvordan kan vi deles om tingene og reparere i stedet for at smide ud?
Nina Charlotte Lund, medinitiativtager til reparationscaféen
Et nyt initiativ i landsbyen med godt 500 indbyggere, hvor lokalfællesskabet i forvejen interesserer sig for genbrug og deleøkonomi, fortæller Nina Charlotte Lund, der er en af byens fire initiativtagere til reparationscafeen.
- Først og fremmest handler det om vores miljø, og det handler om, at vi skal til at tænke anderledes. Hvordan kan vi deles om tingene og reparere i stedet for at smide ud? Der syntes vi, at en reparationscafe passer rigtig godt ind, og så bringer det bare en hel masse andet godt med sig også, siger den vestjyske kvinde.
Hvad er upcycling?
"Det at skabe flotte og eftertragtelsesværdige møbler, beklædningsgenstande el.lign. af genbrugsmaterialer".
Kilde: Ordnet.dk
Modpol til overforbrug
Tekstilindustrien er i dag den fjerdestørste klimasynder målt på CO2-udledning.
Ifølge mediet Zetland viser en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, at op til 600.000 tons tekstil hvert år bliver brændt, genanvendt eller kørt på lossepladsen. Vel at mærke uden nogensinde at have været brugt.
Samtidig viser tal fra Eurostat ifølge mediet, at danskerne har et tøjforbrug, der ligger 35 procent over gennemsnittet i EU.
Det er de tal og statistikker, den nye reparationscafé i Billum gerne vil agere modpol til.
Og da initiativtagerne præsenterede idéen på et infomøde i oktober, blev de kun bekræftet i, at de havde fat i noget rigtigt.
- Der mødte simpelthen omkring 25 mennesker op i alderen 11 til plus 70 år. Der blev vi faktisk blæst bagover, for det havde vi ikke lige regnet med her i lille Billum sådan en mørk aften oppe i skolens billedkunstlokale, fortæller Nina Charlotte Lund.
Man kan komme forbi reparationscaféen med et genbrugsfund, der skal upcycles og gøres personligt. Den del tiltrækker især de unge.
Foto: Nina Charlotte Lund/Privatfoto
I reparationscaféen mødes de nu hver 14. dag for at reparere tøj, der ellers bare samler støv i klædeskabet. De har allieret sig med en pensioneret borger fra byen, der har undervist i syning. Så der er også hjælp at hente til nye projekter.
Man kan for eksempel komme forbi med et genbrugsfund, der skal upcycles og gøres personligt. Og den del tiltrækker især de unge, fortæller Nina Charlotte Lund, der også driver en eftermiddagsklub for børn og unge på landsbyens friskole.
- Jeg ved af erfaring, efter at have været meget sammen med de unge, at det er noget, som de går op i. Det er fedt at have et outfit på, man har købt i genbrug og selv har stylet og upcyclet eller gjort fedt med et broderi. Det er faktisk federe end at komme i noget nyt. Det mærker vi også, at der er et stort rum for i vores lokalsamfund og på vores friskole, hvor vi går meget op i det her med, at man er sig selv, siger hun.
Populær trend
Trenden med at reparere, upcycle og lappe tøjets huller selv, vinder også frem flere andre steder i det syd- og sønderjyske.
På Varde Bibliotek holdt man i oktober en fuldstændig udsolgt workshop i teknikken visible mending, som handler om at upcycle hullede bukser eller gamle stykker tøj med små sjove broderier.
Trenden med at reparere, upcycle og lappe tøjets huller selv, vinder også frem flere andre steder i det syd- og sønderjyske.
Foto: Nelli Arnth Andersen/Privatfoto
Interessen mærker de også på den sønderjyske strikkefestival 'Masker i Marsken', som samlede over 3.000 strikkere til workshops og foredrag i slutningen af oktober.
Her måtte man udbyde workshoppen "restestrik" - med fokus på at anvende selv de mindste garnnøglerester - ad to omgange, da den første workshop lynhurtigt blev fyldt.
Også workshoppen "Lap dit strik" var fuldstændig udsolgt, fortæller festivalforeningens formand Marianne Rosalie Kalb.
- Det er en større og stadig stigende trend. Der er nogle forbrugere og nogle strikkere, som er meget bevidste om kvalitet og det her med virkelig at bruge materialerne til ende, siger hun.
Samler generationer
Tilbage i Billum glæder Nina Charlotte Lund sig til, at reparationscaféen åbner igen på mandag, for hun har selv meget at lære.
- Det her med at sy, strikke og reparere, det er som om, at det er sprunget en generation over. Mange af os, som har små børn eller unge mennesker derhjemme tager måske stadig hjem til en bedsteforælder og får lagt bukser op. Så det handler også om, at vi skal have givet det videre til vores børn, inden de her kundskaber dør ud med de ældre, siger hun og tilføjer:
- Og når man forpligter sig til et fællesskab, så forpligter man sig også til nogle mennesker. Og så stiller man også hinanden lidt til ansvar – blandt andet for måden, vi behandler vores miljø på.
Billum reparations- og håndarbejdscafé holder åbent hver anden mandag aften fra 18.30-21.30. Næste gang er mandag den 2. december på Billum Friskole.
Foto: Nelli Arnth Andersen/Privatfoto
LA opfordrer på ny minister til at udskyde nye asbestregler
Carl Andersen er boligordfører for Liberal Alliance.
Foto: Ole Møller
Flere kommuner oplever lige nu et voldsomt pres i forhold til at håndtere asbestholdige tagplader. Derfor opfordrer Liberal Alliance endnu engang til, at de nye asbestregler udskydes.
Bigbags med asbestplader hober sig op på kommunernes genbrugspladser, hvor der flere steder ikke er mere plads.
Og som TV SYD har beskrevet i denne uge, melder borgere, at de har haft asbestplader stående foran deres huse i ugevis, fordi ventetiderne til at få dem afhentet bare vokser og vokser.
De nye asbestregler, som står til at træde i kraft 1. januar, har medført et sandt kaos, som myndighederne ikke har været godt nok forberedt på, mener Liberal Alliance.
Det må regeringen nu tage konsekvensen af og udskyde de nye regler, lyder opfordringen fra partiets sønderjyske boligordfører Carl Andersen.
- Selvom vi er glade for, at man strammer op på reglerne for asbest, så har det aldrig været intentionen, at vi skulle forhaste en ny proces igennem, siger politikeren.
Husejere på vente i uger på at få afhentet nedtagne asbestplader.
Foto: Kristoffer Hauervig Daugaard
Har undervurderet opgaven
Allerede i begyndelsen af oktober sendte Carl Andersen en forespørgsel til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), hvor han bad om svar på, om ministeren var villig til at udskyde de nye asbestregler.
Dengang var svaret et klart nej.
To måneder senere er der nu ikke blot leveringsproblemer på nye eternitplader, men også på de bigbags, som asbestpladerne skal placeres i, når de tages ned.
Carl Andersen mener, at regeringen og det ansvarlige Beskæftigelsesministerie har undervurderet opgaven.
Derfor er opgaven heller ikke blevet kommunikeret godt nok til aktørerne ude i kommunerne, lyder kritikken.
- Det er simpelthen kommet bag på kommunalpolitikerne og markedet derude, hvor mange der ville benytte sig af selv at tage deres asbesttag ned. Og det bliver vi nødt til politisk at agere på, så derfor vil vi stadigvæk opfordre til at udskyde implementeringsdatoen, siger Carl Andersen.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.