En krig på plakater: 10 valgplakater fra Genforeningen
Til afstemningen i 1920 var der en hård kamp om henholdsvis de danske og tyske stemmer. Man havde derfor "en krig på plakater".
Til afstemningen omkring 1920 var der en hård kamp om de danske og tyske stemmer. Man havde derfor "en krig på plakater". Her prøvede man at overbevise de dansksindede og tysksindede om, at de skulle stemme på henholdsvis Danmark og Tyskland. Det gjorde man blandt andet ved at appellere til følelserne og landenes historier.
Valgplakaterne er et vigtigt historisk element, og derfor har vi samlet 10 forskellige plakater fra afstemningen om Genforeningen i 1920.
1. Hjærtebaand:
Da det blev kendt, at man skulle stemme om landenes grænse, begyndte kampen om stemmerne. På denne valgplakat står der: "Og de troede at hjertebånd kan briste: og de troede at glemmes kan vor ret". Det er en dansk plakat, som skulle få de dansksindede til at stemme dansk. Her bruger de en kæde, som symboliserer det bånd til Danmark, som danskerne aldrig vil miste. Plakaterne fyldte meget i bybilledet, men konkurrencen var så stor, at mange plakater faktisk blev udsat for hærværk.
2. Sult og Saar:
De dansksindede trykte over 107.000 plakater, som skulle få vælgerne til at stemme dansk. På denne plakat står der: "De bød os trællens fortrykte kår, de nød os krigstiders sult og sår. Med harmfuldt hjerte vi sletter ud de onde åringers magt og bud". Her ser vi en dansk plakat, som henviser til krigen i 1864, hvor Danmark mistede den sydlige del af Danmark. Plakaten taler til følelserne og handler om krigens grufuldheder, og den vil herved overbevise de dansksindede til at stemme dansk.
3. Ich bin Deutsch.
Op til afstemningerne omkring Genforeningen, var der en stor kamp om stemmerne, også i Tyskland. Det menes, at tyskerne trykte dobbelt så mange plakater som danskerne. De trykte nemlig over 200.000 plakater. En af valgplakaterne ses her. På denne plakat ser man en sund tysk dreng, som står med fanen for Slesvig-Holsten. Nederst på plakaten står der: "Ich bin Deutsch", og det appellerede til følelserne hos de tysksindede. De tyske plakater blev primært hængt op i zone 2, specielt i Flensborg by, hvor der var en hæftig konkurrence mellem de danske og tyske plakater.
4. Vågn og stem for Danmark.
En anden type af plakater var dem, som fokuserede på den danske historie. På denne plakat ser man en viking som blæser til kamp. På billedet står vikingen på en bro, og på hver side af broen ser man det danske våbenskjold og det tyske nationalvåben. Det vil sige, at den ene side repræsenterer Tyskland, og den anden side repræsenterer Danmark. På den danske side stråler solen, hvorimod der er overskyet på den tyske side. På denne plakat står der "Vaagn og stem for Danmark".
5. Stem for Danmark!
I Aabenraa kunne man blandt andet se denne plakat. Her ser man billeder af FR. Fischer og J.P. Junggreen sammen med flere dannebrogsflag og teksten "Danske er vi, dansk tænker og føler vi. Der vil tidlig eller sent komme en Dag, da Retten sker Fyldest. Stem for Danmark!". Fischer og Junggreen var begge forkæmpere for de dansksindede i Aabenraa. FR. Fischer brugte faktisk konsekvent det danske navn for Aabenraa, selvom byen i 300 år havde brugt den tyske betegnelse "Apenrade".
6. 1000 Jahren.
En populær plakat for de tysksindede var denne plakat, som skulle tale til slesvigernes selvstændighed. Her ses en gruppe mænd, som alle sværger troskab til Tyskland. De siger, at de i 1000 år har været slesvigere, og det vil de forblive at være, og derfor stemmer de tysk. De tyske plakater blev primært hængt op i zone 2, hvilket betegner Sydslesvig. På plakaten står der "Seit 1000 Jahren sind wir Schleswiger, Wir wollen Schleswiger bleiben, warum stimmen wir deutsch". Man ved ikke om valgplakaterne rykkede nogle holdninger i zone 2, men der var en stor stemmedeltagelse. Der var faktisk en stemmedeltagelse på over 90%, og hele zone 2 blev tysk.
7. Nu kalder Danmark:
En tredje type plakat, som de dansksindede brugte i valgkampen, mindede danskerne om "den mørke tid" under tysk styre. Det skulle man for evigt komme væk fra, og derfor appellerede man til frygten hos de dansksindede. På denne plakat står der "Nu kalder Danmark på sine børn. Farvel for evigt, du tyske ørn". I dag ved man ikke, hvor stor en effekt plakaterne havde på valgresultaterne, men de mindede folk om, at de skulle stemme. Ligesom i zone 2, var valgdeltagelsen på over 90%, og folk kom rejsende fra hele Danmark for at stemme i deres hjemby.
8. I 1000 år:
På denne danske plakat ser man Flensborg bymur omgivet af Dannebrog. I midten af plakaten ses byvåbenet midt i porten. Nederst på plakaten står der "I 1000 år var du Danmarks by, du barn af Danmark, bliv dansk paany.". Ved Genforeningen i 1920 kæmpede man hårdt for at få Flensborg til Danmark. Så hårdt, at der faktisk blev skabt en bevægelse ved navn Flensborgbevægelsen. Efter afstemningen blev Flensborg en del af Tyskland, men Flensborgbevægelsen kæmpede for at få annulleret afstemningsresultatet, så Flensborg, hvor der boede en stor del dansksindede, kunne blive en del af Danmark.
9. Für Danemark stemmen:
Denne dansksindede plakat var skrevet på tysk. Plakaten talte til fornuften, modsat mange andre, som talte til følelserne. Plakaten forklarer, at Danmark er en rig og social stat, så derfor skulle man stemme dansk. Her ses en hånd, som har fem argumenter, fingrene, for at stemme dansk.
"Warum sollst du für Dänemark Stimmen? I Weil deine Abstammung Dänisch ist. II Weil die Verbindung mit Nordschleswig eine Existenzfrage deiner Vaterstadt Flensburg ist. III Weil kein anderes Land eine bessere Kinder- und Altersfürsorge hat. IV Weil man in Dänemark ebensoviel in Kronen verdient wie in Deutschland Mark. V Weil die Kaufkraft der dänischen Krone 8x großer ist als der Mark".
På dansk betyder det: Hvorfor skal du stemme for Danmark?. I Fordi du stammer fra Danmark. II Fordi forbindelsen med Nordslesvig er eksistentielt for din hjemby Flensborg. III Fordi ingen andre lande har en bedre børne- og ældreforsorg. IV Fordi man i Danmark tjener lige så meget i kroner, som man tjener i tyske mark. V Fordi købekraften for den danske krone er 8 gange større end den tyske Mark.
10.Den barfoede dreng:
En af de mest kendte plakater er denne. "Den barfoede dreng" blev hyppigt brugt i valgkampen for de dansksindede. Den talte nemlig til følelserne og nationfølelsen hos de dansksindede. Man ser her en lille dansk dreng, som står med et dannebrogsflag. På denne plakat står der "Mor, stem dansk, tænk på mig". Du kan se og høre historiker Sara Hai Abildtrup forklare om de danske og tyske plakater i filmene øverst i artiklen. Du kan også se vores 100 1-minuts film om Genforeningen på vores hjemmeside eller på https://genforeningen.tvsyd.dk/.
