Genforeningen 1920 var en vigtig og seriøs begivenhed, som involverede rigtig mange mennesker i både Danmark og Tyskland. Genforeningen lå også i kølvandet på flere store historiske begivenheder som den 2. Slesvigske Krig og 1. Verdenskrig.

Disse historiske begivenheder fandt dog ikke sted helt uden diverse finurligheder. Derfor har vi samlet en liste over 10 sjove og interessante fakta om Genforeningen 1920, som du måske ikke kendte til.

Kong Christian den 10. var en rytterkonge. Dette gjorde, at han ville ride langs den gamle grænse ved Genforeningen 1920. Oprindeligt var det planen, at kongen skulle ride gennem Christiansfeld, Haderslev og Aabenraa, men omkring Haderslev havde han et uheld på sin ridetur og måtte derfor tage ruten i Aabenraa i hestevogn.

Alle, der havde boet i afstemningsområderne siden 1900, kunne stemme til Genforeningsvalget i 1920. Valgdeltagelsen var over 90% i de to afstemningszoner. I zone 1 stemte befolkningen i byerne om, hvorvidt de ville være danske eller tyske. Det var dog det samlede resultat af hele zone 1, der ville afgøre om zone 1 blev dansk eller tysk. Her stemte 75.431 for Danmark og 25.329 for Tyskland. Der var dog flere sogne, som havde flest tyske stemmer. Det var Sønderborg, Aabenraa, Tønder, Højer, Ubjerg og Tinglev.

I Favervraa boede Hans Peter Degn. Da Hans Peter i 1878 blev 16 år, fik han - uden bedøvelse - fjernet venstre skinneben på grund af sygdom. Han kunne derefter ikke gå. Han fik dog smeden i Frørup til at lave et jernstativ til benet, som gjorde, at han kunne gå igen. Omkring år 1900 var han landmand og arbejdede ved et mejeri. Derfor kørte han ofte frem og tilbage over grænsen. Han fandt dog ud af, at ben-stativet kunne bruges til at smugle varer over grænsen. Han brugte stativet til at smugle mangelvarer som eksempelvis tobak og sæbe.

En tømrermester i Sønderby forudså, at der ville være mangel på flagstænger i anledning af Genforeningen i 1920. Han købte derfor en stor mængde træer af sin svoger og begyndte at tage bestillinger på flagstænger. Der var så mange bestillinger, at han indså, at der skulle høvles træer i mange timer. Derfor høvlede han i takt med et vers, som han faktisk skrev på en lademur. Denne indskrift er med til at gøre, at vi kender verset i dag.

Jomfru Fanny, hvis rigtige navn var Franziska Caroline Elise Enger, blev født i Mecklenburg og blev som spæd ført til Aabenraa. Hun arbejdede som syerske, men en svær sygdom efterlod hende "synsk". Hun forudsagde i 1837 udfaldet af Treårskrigen, og efterfølgende spåede hun om krigsnederlaget i 1864. Hun fremsagde til den danske befolkning i Sønderjylland, at Nordslesvig igen ville blive en del af det danske kongedømme. Hun spåede også, at kong Christian den 10. ville ride over grænsen på en hvid hest. Hun blev efterfølgende et symbol på de dansksindedes håb om Genforeningen i Sønderjylland.

Afstemningen i 1920 kunne have forgået i tre zoner. Danevirkebevægelsen, som var en dansk nationalpolitisk bevægelse og opstået i 1918 efter 1. Verdenskrigs afslutning, prøvede at skaffe Danmark en større del til Sønderjylland, og de foreslog derfor en tredje zone, som gik ned til Danevirke. Den danske regering var dog bekymrede for, at den tredje zone ville blive en flok tysksindede borgere, og derfor gik regeringen til de allierede i Paris, hvilket medførte en fjernelse af forslaget omkring zone tre.

Da Danmark tabte krigen i 1864, blev grænsen flyttet til Christiansfeld. Kromanden på Frederikshøj kro (Den Gamle Grænsekro), Jens Wilson, vidste, at grænsen skulle gå nord for Frederikshøj. Dette var han dog ikke tilfreds med, og derfor inviterede han grænsedragningskommissionen på frokost og overtalte dem til at lægge grænsen syd for Frederikshøj. Dette betød, at grænsen ved Kongeåen fik et ”knæk” omkring Christiansfeld.

Danmark havde været neutral under 1. Verdenskrig, og man havde fulgt en streng neutralitetspolitik. Derfor var man nu betænkelig ved at skulle tage aktive skridt for at forene Sønderjylland med resten af Danmark. Det var først da H.P. Hanssen sendte Aabenraa-resolutionen til regeringen sammen med de danske sønderjyders anmodning om aktion, at de tog kontakt til de allierede magter for at få det Slesvigske grænsespørgsmål med på fredskonferencen.

Fejringen af Genforeningen 1920 bliver betragtet som en af de lykkeligste begivenheder i den danske historie. Det er faktisk den danske begivenhed, som har fået rejst flest mindesten. Der er blevet rejst over 500 mindesten i hele Danmark vedrørende Sønderjyllands genforening med Danmark. Du er måske stødt på flere Genforeningssten i dit nærområde, men hvis du vil undersøge, hvor stenene befinder sig, kan du læse mere på Grænseforeningens hjemmeside.

Højer var et af de mest tysksindede sogne i Sønderjylland, så da kongen besøgte byen efter Genforeningen i 1920, holdt Højers borgmester sin velkomsttale på tysk. Kong Christian den 10. sagde dog til Højers befolkning, at han udmærket kunne forstå, at man ikke bare skiftede sindelag på få dage. Så længe byen bare overholdt de danske love, var byen en lige så stor del af Danmark som alle andre. Dette blev godt modtaget. Så da han besøgte byen igen, var velkomsttalen på dansk.