Trafikken mod Jylland er spærret på E20 Østjyske Motorvej umiddelbart efter Lillebæltsbroen, det skriver P4 trafik.
Venstre spor er spærret, eftersom en bil har tabt et forhjul, skriver de på mediet X, ligesom det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside. Vejhælp er tilkaldt.
Opdateret 11:18: Vejhjælp har fået fikset bilen, der havde tabt et forhjul. Alle spor er igen farbare, og køen er ved at blive afviklet, skriver TV2.dk.
Der var formentlig tale om en ulykke, da en 21-årig kvinde natten mellem lørdag og søndag afgik ved døden i Lustrup ved Ribe.
Det viser obduktionen, som ikke tyder på, at der ligger noget strafbart bag den unge kvindes død.
Det skriver Syd- og Sønderjylland i en pressemeddelelse.
- Vi mangler i øjeblikket resultatet af nogle enkelte undersøgelser, så det efterforskningsarbejde fortsætter. Men resultatet af obduktionen i dag taler for, at der var tale om en ulykke, og ikke at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet. Det forventer vi ikke, at resultaterne af de sidste undersøgelser ændrer noget ved, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose.
Kvinden var lørdag aften til studenterfest i Lustrup-Damhus Forsamlingshus.
Et område omkring forsamlingshuset var afspærret gennem flere timer søndag, hvor politiet arbejdede intensivt med sporsikring, vidneafhøringer og afsøgte området med hunde.
Mandag er der også blevet gennemført enkelte undersøgelser i området, oplyser politiet.
Den danske astronaut Andreas Mogensen satte i dag en lego-model af sig selv på plads i Legolands Kennedy Space Center-udstilling.
Modellen viser Andreas Mogensen i hvid rumdragt med en rumhjelm under den ene arm, et dannebrogsflag på venstre arm og hans personlige ”mission patch” fra hans seneste rumrejse på brystet.
Udstillingen - som kom til Miniland i Legoland i Billund fra Californien i 2007, er blevet opdateret til 2024-sæsonen med blandt andet en affyringsrampe, og altså også med den - indtil videre - eneste dansker, der har været udstationeret i rummet.
Andreas Mogensen satte personligt modellen på plads i udstillingen.
- Jeg synes faktisk, det ligner mig meget godt, selvom jeg ikke er helt gråhåret endnu, siger Andreas Mogensen.
Mimi-modellen af Andreas Mogensen blev sat på plads i Kennedy Space Center-udstillingen af Mogensen selv.
Foto: Legoland
Daka har i mange år produceret biodiesel af affaldsprodukter til dansk brug, men ændringer i lovgivningen betyder, at de nu eksporterer det hele til udlandet.
Antallet af ansøgere til SDU's uddannelser ligger fortsat højt. Det viser de foreløbige data, efter at fristen for at søge ind på en videregående uddannelse udløb 5. juli.
Der er også indsendt flere førsteprioritetsansøgninger end sidste år.
På fakultetsniveau ses der især stigninger i førsteprioritetsansøgninger til uddannelser på det naturvidenskabelige og tekniske område.
Ansøgerne kan forvente svar på, om de tilbydes en studieplads den 26. juli.
Den Mobile Politistation kommer til Lustrup mandag, efter en 21-årig kvinde blev fundet livløs i byen søndag. I samme tidsrum vil Offerrådgivningen og en beredskabspræst være til stede i Lustrup-Damhus Forsamlinghus for alle, der har behov.
Syd- og Sønderjyllands Politi fik søndag klokken 12.46 en anmeldelse om, at der var fundet en livløs kvinde i Lustrup syd for Ribe. Der var tale om en 21-årig kvinde fra lokalområdet, der lørdag aften var til studenterfest.
Politiet efterforsker fortsat omstændighederne omkring dødsfaldet, og om der er tale om en ulykke, eller der ligger en strafbar handling bag dødsfaldet. De foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at der ligger en strafbar handling bag dødsfaldet, men politiet afventer nu de sidste undersøgelser på stedet og en obduktion.
Glamping er blevet en mere og mere populær ferieform i Danmark. Ved Marsk Camp i Skærbæk prøver familien Lagergaard den luksuriøse camping af for første gang.
Der er tale om en 21-årig kvinde, der lørdag aften var til studenterfest i Lustrup-Damhus Forsamlingshus. Kvinden er fra lokalområdet, skriver politiet.
- Politiet er til stede i området i øjeblikket og vil være det i mange timer endnu, lyder det.
Politiet modtog ifølge pressemeddelelsen en anmeldelse søndag klokken 12.46. Den gik på, at der var fundet en livløs kvinde i Lustrup uden for Ribe.
Tidligt stadie
Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder nu intensivt med generel sporsikring, vidneafhøringer og andre efterforskningsmæssige indsatser.
Politikredsen oplyser videre, at man efterforsker bredt, så omstændighederne omkring dødsfaldet kan blive klarlagt. Herunder, om der er tale om en ulykke, eller der ligger en strafbar handling bag dødsfaldet.
Samtidig er efterforskningen på et tidligt stadie, og for nu har politiet ikke yderligere oplysninger, hedder det.
De pårørende er underrettet.
Afsøger med hunde
Klokken 19.36 søndag oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X, at de fortsat er til stede i Lustrup og har en forventning om at være det mange timer endnu.
Der arbejdes med sporsikring og afsøges med hunde, lyder det.
Vi er fortsat tilstede i Lustrup og forventer at være der mange timer endnu. Vi sikrer blandt andet spor og afsøger med hunde #politidk
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) July 7, 2024
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.