På marsvinesafari tiltrækker en anden hval opmærksomheden

Udgivet

Der er en særlig gæst i Lillebælt for tiden. Delfiner. Men selvom delfinen er sjov at se, så kan den være hård ved de andre dyr i bæltet - det gælder i høj grad for marsvinene.

Kursen er sat for M/S Sabine og forhåbentlig mod synet af marsvin i Lillebælt.

- Nu prøver vi at gå over på flakket her over ved den nye Lillebæltsbro. Strømmen render kraftigt syd, det vil sige marsvinene burde egentlig stå ned mod syd. Vi tager lige et lille smut herover først og ser, om der er nogen på det lave stykke jord, lyder det fra Steen Heide.

Han er skipper og har sejlet i Lillebælt i 15 år - de seneste fem på M/S Sabine, der sejler turister på hvalsafari.

- Det er jo fantastisk vejr som i dag, hvor det er havblik, solen skinner og gæsterne er glade. Vi ser forhåbentlig nogle marsvin inden så længe, som vi kan ligge stille og kigge på. Så er det jo helt fantastisk, lyder det fra skipperen.

Det er primært marsvin, der er næsten-garanti for at gæsterne kan se. Bestanden af øresvinet i Lillebælt er nemlig en af de største i verden. Hvor mange, de ser i dag, er så spørgsmålet.

Bagsiden af medaljen

På det seneste har Lillebælts marsvin fået selskab. En delfin er nemlig spottet flere gange i farvandet – og den kan være hård ved marsvinene.

Se delfinen her filmet den 13. august

- Efterspørgslen på at komme ud og se marsvin er stor. Det er også derfor, vi har det sådan lidt dobbelt med den delfin, fordi det er jo sjovt, og det er rigtig sjovt for gæsterne at se den. Men hvis konsekvensen er, at de presser marsvin ud i yderområderne Lillebælt, så er det jo lidt en bagside af medaljen, mener Steen Heide.

Og flere gange har Steen Heide oplevet, hvor hård delfinen kan være.

- Nu har vi set fem gange, at der er blevet slået et marsvin ihjel, og så har jeg selv fundet tre døde marsvin, der drev rundt i Lillebælt. Her har jeg en klar formodning om, at det også er delfinen, der er årsag til det, for det er ikke noget, vi normalt ser.

I dag var marsvinene heller ikke sådan lige at få øje på. Men ifølge Steen Heide, så var de der også i dag.

- Vi har vel set en 10-15 stykker, selvom vi har måttet lede lidt efter dem i dag.

Kirkens fyr skal have den sidste olie

Kirkegængere og medarbejdere har frosset i Underup Kirke, fordi oliefyret ikke kunne varme kirken ordentlig op. Derfor har menighedsrådsformand Helle Tiphede Snedker og kirkeværge Keld Illemann længe arbejdet for at udskifte olie med el og dermed også spare penge og CO2. Foto: Troels Sørensen
Udgivet

Mange kirker og præstegårde varmes op med olie, og det er besværligt at udskifte med grønnere varmekilder. Der kan spares store mængder af CO2 med udskiftningen.

Du har sikkert prøvet at sidde på en bænk i kirken og fryse. Helt ind i knoglerne.

Men Guds Hus kan blive varmere - og grønnere. Sådan bliver det fra årsskiftet i Underup Kirke ved Brædstrup, hvor oliefyret nu udskiftes med elvarme.

Vores præst har haft kolde tæer i kirken

Helle Tiphede Snedker, formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.

- Vi har haft 16 grader i kirken og i de rigtigt hårde vintre helt ned til 11 grader. Så har folk jo ikke lyst til at komme i kirke, og det går også ud over medarbejderne. Vores organist har ikke kunnet holde varmen, når han skulle sidde og spille, og vores præst har haft kolde tæer i kirken, siger Helle Tiphede Snedker, som er formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.

9900 tons CO2

Nu kommer der varme i sæderne, og samtidig sparer menighedsrådet penge og tjekker ind i klimakampen.

Andre må meget gerne følge Underup Kirkes eksempel ifølge Jesper Rønn Kristiansen, der er projektleder fra Folkekirkens Grønne Omstilling.

- Der står mellem 500 og 600 oliefyr i danske kirker og præstegårde med mere, og der kan spares 9900 tons CO2 om året, hvis man skifter dem alle sammen ud med grønnere energikilder. Samtidig tjener investeringerne sig hjem på længere sigt. Desuden håber vi, at hvis den lokale kirke foretager de ændringer, så kan det inspirere borgerne til at gøre det samme, siger Jesper Rønn Kristiansen.

App giver varmen

Kirken holdes lukket indtil nytår, for skiftet fra olie til el er meget omfattende. Men hvor man hidtil har skullet tænde oliefyret en dag før, hvis der skulle være bryllup eller begravelse i kirken, så bliver det meget mere fleksibelt med el.

Så det lønner sig, også hvis man kigger ind i fremtiden, mener Keld Illemann, som er kirkeværge i Nim- Underups Sogns menighedsråd.

- Graveren vil have en app, hvor hun kan lægge gudstjenester ind. Hun skal bare trykke på nogle knapper, og så kommer der varme på. Udskiftningen betyder jo også, at kirken bliver tørret lidt mere ud, og så holder den forhåbentlig i længere tid, siger Keld Illemann.

Plant en skov

Menighedsrådet vil også gerne være grønnere på andre områder.

- Vi har blandt andet talt om at plante noget skov på vores jord for at spare CO2 og bidrage til biodiversiteten. På vores kirkegårde kan vi plante stauder i stedet for at købe afskårne blomster fra Afrika, og vi kan måske droppe pyntegran, siger Helle Tiphede Snedker.

Grøn omstilling er en forholdsvis ny opgave for menighedsrådene. Det er også et tema op til menighedsrådsvalget tirsdag den 17. september.

Hvis man vil bidrage til grøn omstilling, så er menighedsrådene et godt sted

Helle Tiphede Snedker, formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.

- Jeg tænker da, at hvis man gerne vil bidrage til grøn omstilling, så er menighedsrådene et godt sted at gøre det, siger Helle Tiphede Snedker.

Børnehave står til at lukke: - Det ender i hat og briller

Udgivet

Småbørnsforældre på Fanø kan ikke få hverdagen til at hænge sammen, hvis Bakskuld Børnehave lukker.

Bakskuld Børnehave i Sønderho på Fanø er truet af lukning. Den står nemlig som et spareforslag på Fanø Kommunes budgetforslaget for 2025.

Forældre frygter derfor, at børnehaven snart lukker.

- Det hænger ikke sammen. Det ender i hat og briller, siger Karen Segall, der er mor til et barn i Bakskuld Børnehave.

Hun kan ikke få hverdagen på Fanø til at gå op, hvis børnehaven bliver lukket. Og hun er ikke den eneste.

Karen Segall er gymnasielærer og har et barn i Bakskuld Børnehave. Foto: Silas Brandt Lilliecrona

Heller ikke Frederik Rydahl Brink, der har haft flere børn i Bakskuld Børnehave, har ro i maven over fremtiden.

- Hvis det lukker, vil det betyde, at der vil blive færre legekammerater til vores børn. Det ville blive et mindre sjovt sted at bo både for børn og voksne, hvis legekammeraterne flytter væk. Det vil være trist, siger han.

Han og familien flyttede til Fanø og tilrettelagde deres liv efter, at der var pasningstilbud til børnene.

- Hvis man pludselig fra statens side ændrer vilkårene for at drive kommune på den her måde, så er vilkårene, som vi flyttede på, fundamentalt ændret. Det kan ikke fungere, siger Frederik Rydahl Brink.

Frederik Rydahl Brink og familien flyttede til Fanø på grund af Bakskuld Børnehave. Foto: Silas Brandt Lilliecrona

Efter at have læst budgetforslaget står Karen Segall tilbage med en underlig følelse.

- Man får følelsen af, at kommunen bare tænker, at det er lige meget med de her mennesker. Det er ligegyldigt. De må bare finde ud af det selv, siger hun.

Torsdag fra klokken 19 til 21 har kommunen inviteret borgerne på Fanø til en orientering om budgettet i Sundhedshuset i Nordby.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com