Lastbilchauffører fik bøder for næsten en million
Tidligt om morgenen den 9. september fik 22 udenlandske lastbilchauffører sig noget af en brat opvågning på en parkeringsplads ved Fredericia.
Politiet bankede på lastbilruden med en besked om, at det er ulovligt at overnatte i lastbilen i en uge. Det takseres til en bøde på 10.000 kroner til chaufføren og 20.000 kroner til den virksomhed, som chaufføren kører for. I alt blev der udstedt bøder for 960.000 kroner ved denne ene kontrol.
Firmaet, der ejer pladsen, hvor køretøjerne stod parkeret, blev sigtet for medvirken til ulovlig afholdelse af “regulære ugehvil”, idet det har stillet pladsen til rådighed til noget ulovligt, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Chaufførerne har ifølge politiet overtrådt loven jævnfør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006, artikel 8.