Sølvvinderen i Herreligaen, Fredericia HK, har fået et wildcard til mændenes Champions League-turnering i håndbold.
Det oplyser Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) på sin hjemmeside.
Det er første gang i over 40 år, at den østjyske klub deltager i turneringen for Europas bedste klubhold.
Dermed bliver der to danske deltagere i den fornemmeste klubturnering. Aalborg Håndbold havde med det danske mesterskab allerede sikret sig en plads blandt de 16 hold.
Der trækkes lod til gruppespillet både på herre- og damesiden 27. juni.
I begge turneringer skal de 16 hold fordeles i to lige store puljer.
Den Mobile Politistation kommer til Lustrup mandag, efter en 21-årig kvinde blev fundet livløs i byen søndag. I samme tidsrum vil Offerrådgivningen og en beredskabspræst være til stede i Lustrup-Damhus Forsamlinghus for alle, der har behov.
Syd- og Sønderjyllands Politi fik søndag klokken 12.46 en anmeldelse om, at der var fundet en livløs kvinde i Lustrup syd for Ribe. Der var tale om en 21-årig kvinde fra lokalområdet, der lørdag aften var til studenterfest.
Politiet efterforsker fortsat omstændighederne omkring dødsfaldet, og om der er tale om en ulykke, eller der ligger en strafbar handling bag dødsfaldet. De foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at der ligger en strafbar handling bag dødsfaldet, men politiet afventer nu de sidste undersøgelser på stedet og en obduktion.
Glamping er blevet en mere og mere populær ferieform i Danmark. Ved Marsk Camp i Skærbæk prøver familien Lagergaard den luksuriøse camping af for første gang.
Der er tale om en 21-årig kvinde, der lørdag aften var til studenterfest i Lustrup-Damhus Forsamlingshus. Kvinden er fra lokalområdet, skriver politiet.
- Politiet er til stede i området i øjeblikket og vil være det i mange timer endnu, lyder det.
Politiet modtog ifølge pressemeddelelsen en anmeldelse søndag klokken 12.46. Den gik på, at der var fundet en livløs kvinde i Lustrup uden for Ribe.
Tidligt stadie
Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder nu intensivt med generel sporsikring, vidneafhøringer og andre efterforskningsmæssige indsatser.
Politikredsen oplyser videre, at man efterforsker bredt, så omstændighederne omkring dødsfaldet kan blive klarlagt. Herunder, om der er tale om en ulykke, eller der ligger en strafbar handling bag dødsfaldet.
Samtidig er efterforskningen på et tidligt stadie, og for nu har politiet ikke yderligere oplysninger, hedder det.
De pårørende er underrettet.
Afsøger med hunde
Klokken 19.36 søndag oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X, at de fortsat er til stede i Lustrup og har en forventning om at være det mange timer endnu.
Der arbejdes med sporsikring og afsøges med hunde, lyder det.
Vi er fortsat tilstede i Lustrup og forventer at være der mange timer endnu. Vi sikrer blandt andet spor og afsøger med hunde #politidk
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) July 7, 2024
Vejle Boldklub stopper samarbejdet med Raúl Albentosa, der har været anfører i klubben i de seneste to sæsoner.
Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Den 35-årige forsvarsspillers kontrakt med klubben udløb med udgangen af juni, og ifølge Vejle Boldklubs direktør er det en spiller af format, man nu tager afsked med.
- Raúl tog ansvar fra dag et, ikke alene for sin egen rolle, men også for sine holdkammerater, både dem, der spillede ved siden af ham, men også for den spiller, der havde truppens yderste mandat. Det viser, hvilket format Raúl kom med, havde undervejs og vil blive husket for, fortæller klubbens direktør Henrik Tønder.
Borgerne i Vejle Kommune opfordres til at hjælpe hinanden efter det voldsomme blæsevejr lørdag.
Det fremgår af et opslag fra Vejle Brandvæsen på det sociale medie X.
Her skriver brandvæsnet, at det er en god ide at gå en tur rundt om sit og naboens hus for tjekke for skader.
Desuden vil de gerne have, at man ringer til Falck på telefon 70102030, hvis man skulle køre forbi et væltet træ på en offentlig vej. Så ring ikke 1-1-2, lyder det.
En god idé efter regnvejret og blæsten, er at gå en tur omkring sit hus og eventuelt naboens hus for at se om der skulle være forsaget skade.
Kommer du forbi et væltet træ på offentlig vejstrækning i Vejle Kommune, så ring ikke 1-1-2 MEN i stedet 70102030.
Traditionen tro er der søndag eftermiddag sommerunderholdning og dansktopmusik i Skyttehushaven i Vejle.
Men i år spiller dansktopduoen Kisser & Søren på nøjagtig samme tidspunkt ved et nyt og lignende arrangement i Mariaparken klokken 15, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Ifølge avisen er det ikke tilfældigt, at arrangementet i Mariaparken er lagt samtidig med det i Skyttehushaven.
Det bunder nemlig i en strid mellem de to foreninger bag koncertrækkerne.
Det er formand for Vejle Byråds kultur- og idrætsudvalg, Dan Arnløv Jørgensen (K), utilfreds med.
- Begge foreninger, FestiVejle og Dansant, får kommunalt tilskud til de arrangementer, de holder i løbet af året. Derfor er dansktopkrigen ikke acceptabel. Det er jo skatteydernes penge, siger han til avisen.
Ovenpå en lørdag, som blev den mest blæsende julidag i 26 år, så er vejret ved at blive mere roligt igen.
Lavtrykket, der i går var ophavsmand til skybrud og stormstød, er ved at bevæge sig væk. Det betyder mindre vind og almindelige danske sommerbyger, skriver TV 2 Vejret.
Søndag vil bygerne være få, forholdsvis lette og ret kortvarige.
Termometrene vil i dag lande på mellem 16 og 20 grader, men det bliver mere og mere behageligt, da vinden hele tiden vil aftage.
Anders Vistisen, der er Dansk Folkepartis repræsentant i EU-Parlamentet, er som den eneste indstillet til posten som såkaldt chief whip i den nystiftede højrefløjsgruppe Patriots for Europe.
Det betyder, at han mandag med stor sandsynlighed vælges til at være den, der blandt andet får ansvaret for at koordinere og lægge den politiske linje.
Gruppen omfatter blandt andet Victor Orbáns ungarske Fidesz-parti og det østrigske Frihedspartiet.
Patriots for Europe er opstået ud af den EU-kritiske gruppe Identitet og Demokrati, som Dansk Folkeparti var med til at stifte og har været en del af de seneste fem år.
Politisk uenighed har imidlertid ført til, at gruppen er blevet splittet.
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.