Datter vandt and i banko - otte år senere har 86 familier fået julehjælp

Line Vinther vandt en and til banko for otte år siden, som hun ikke selv kunne bruge. Derfor gav hun den til en familie, der havde mere brug for den. Det har nu udviklet sig til årlig julehjælp. Foto: Julie Lapp/privatfoto
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Line og Tommy Vinther har i otte år doneret julehjælp til familier i trekantsområdet. I år er det eksploderet med ansøgninger til én af de eftertragtede julekurve.

Der er 36 dage til juleaften.

Men hos familien Vinther er det ikke den 24. december, der bliver talt ned til. Her er den 22. december en særlig dag, og det har den været i otte år. 

Lige siden familiens ældste datter Line Vinther kunne råbe: banko! og snuppe en stor juleand med hjem.

- Jeg tænkte: Hvad skal jeg dog stille op med den?, husker Line Vinther.

I familien var julemiddagen på plads, så hun tilbød den til nogen, der kunne have brug for den, gennem et Facebookopslag. I mellemtiden havde hendes far Tommy Vinther købt tilbehør til anden, så der ikke skulle mangle noget. 

En mor fra Horsens fik en julemiddag, og far og datter igangsatte en tradition.

En tradition der i år har vist sig at være vigtigere end nogensinde.

Tidligere kunne familier vælge mellem and og flæskesteg, men med den store efterspørgsel er der nu flæskesteg i alle kasser for at gøre det overskueligt. Foto: Julie Lapp

Ét døgn med opslag

Siden juleanden i 2016 har 86 familier fået julemad doneret. 228 børn har fået en julegave med. I begyndelsen var det hjælp fra egen lomme, men sådan er det ikke længere.

- Folk vil gerne hjælpe med at give julehjælpen. Nogen overfører penge til os, nogen donerer ubrugt legetøj og lignende, der bliver brugt til julegaver til børnene, siger Line Vinther og fortæller, at 36 familier fik en julekurv sidste år, hvor mange var økonomisk pressede af energikrise og inflation.

Vi skal ikke gøre os til dommere over, hvem der har mest brug for hjælp baseret på en besked

Line Vinther

Den 1. november i år lagde hun sammen med sin far traditionen tro et opslag på Facebook, hvor hun tilbød julehjælpen.

Den 2. november var hun nødt til at lukke for kommentarer og ansøgninger.

- Min telefon var rødglødende. 110 henvendelser tikkede ind som beskeder på Messenger på ét døgn, og det har vi aldrig prøvet før, siger Line Vinther og fortæller, at det tidligere var svært at finde nogen, der havde brug for hjælpen, da far og datter begyndte deres julehjælp for otte år siden.

Line Vinther vandt en and til banko for otte år siden, som hun ikke selv kunne bruge. Derfor gav hun den til en familie, der havde mere brug for den. Det har nu udviklet sig til årlig julehjælp. Foto: Julie Lapp/privatfoto

Hvor end Line og Tommy Vinther gerne vil hjælpe, så er 110 familier for mange, og derfor er de nu i gang med et udskillelsesforløb.

- Jeg har læst alle beskeder og svaret til en start, at jeg vender tilbage til dem med et svar. Vi er gået fra at hjælpe én familie til fem året efter til 36 sidste år. I år håber vi på at give mad og gaver til 25 familier og udelukkende en julemiddag til mellem 15 og 20 familier, siger Line Vinther.

Udvælgelsen foregår ved simpel lodtrækning.

- Det har vi ikke prøvet før, for det har ikke været nødvendigt. Men vi skal ikke gøre os til dommere over, hvem der har mest brug for hjælp baseret på en besked, understreger hun.

Brug for mere hjælp

Det er ikke kun Line og Tommy Vinther, der har mærket en stigning.

Mødrehjælpen, Røde Kors, Blå Kors, Dansk Folkehjælp og Frelsens Hær gik i oktober sammen om en fælles henvendelse til politikerne med en opfordring til at tilføre ekstra penge til julehjælpen.

- Vi kan se, at julehjælpen kommer under et kæmpe pres i år. Der er nemlig på nuværende tidspunkt allerede 30 procent flere ansøgere til julehjælp hos Mødrehjælpen, end det var tilfældet i samme periode sidste år, sagde direktør i Mødrehjælpen den 31. oktober

Sådan har andre Syd- og Sønderjyder julehjulpet

Julegaver fra familien

Julegaver fra familien

Familien Kondrup fra Sejet lidt uden for Horsens indsamlede i 2016 en stor bunke gaver fra nær og fjern. I alt 90 julegaver blev fordelt til børnefamilier, der ikke skulle mangle noget.

Venskabelig dyst

Venskabelig dyst

To hold deltog i 2017 i en venskabelig dyst, der endte med at sende 8 millioner kroner til Dansk Folkehjælp.

Det var Vestdanmark mod Østdanmark, da en række erhvervsfolk og kendte ansigter skulle konkurrere om, hvem der kunne samle flest penge ind til Dansk Folkehjælps julehjælpsindsamling på bare én time.

Fra pant til hjælp

Fra pant til hjælp

I Sønderborg samlede 7-årige Mathilde Kallesen ind til økonomisk trængte familier sidste år. Det blev til 13.333 kroner, der kom fra pant.

Hjælp fra grisene

Hjælp fra grisene

Som en del af Julehjælpen uddelte Danske Svineproducenter 750 kilo flæskesteg til trængende familier over hele landet i 2017.

I Kolding fik mange familier mad til julen på Tobbers Madbar i Kolding, hvor der var inviteret til juletræstfest.

Overskud fra Festival

Overskud fra Festival

I alt 286.000 kroner blev sidste år delt ud til juleformål af Jelling Musikfestivals overskud.

Pengene blev fordelt mellem Julemærkefonden, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Vejle Julehjælp, Mentorbarn og Broen Vejle, der modtog mellem 15.000 og 75.000 kroner til julegaver til børn, mad og julefest.

Loppemarked hjalp

Loppemarked hjalp

I 2017 åbnede Danny Hansen og Liselotte Kristensen et loppemarked ved deres hjem i Aabenraa. Overskuddet gik til at give økonomiske trængte familier en god juleaften.

Kæresteparret stod begge uden job og kendte alt til ikke at have råd til mad, men de ville alligevel gerne hjælpe andre familier.

Blå Kors modtog på seks timer 1.344 ansøgninger om julehjælp fra familier i Syd- og Sønderjylland. I 2022 fik de samlet set 1.924 ansøgninger fra familier i de 14 kommuner, TV SYD dækker, i hele ansøgningsperioden på fire uger.

Tårer i øjnene 

Inden længe går storindkøbet af flæskesteg, kartofler, glaskartofler, chips, fløde, sukker, grødris, mælk, sodavand og andre julegodter i gang. 

Vi gør ikke det her for at være helte eller pudse vores glorie. Vi gør det for at hjælpe

Line Vinther

Det hele bliver placeret i et rum hjemme hos Tommy Vinther, indtil de rykker ind i den lokale fodboldklub og fylder alle tørvarer i banankasser fra ABC Lavpris, som Line Vinther henter til formålet. Den 21. december bliver kølevarerne lagt i kasserne, og så kommer familierne den 22. december og henter deres donation.

- Der er mange tårer i øjnene, når kasserne bliver hentet. Både hos os og familierne. Mange af dem spørger, om de må give os en krammer som tak, fortæller Line Vinther.

I begyndelsen pakkede familien poser i Tommy Vinthers køkken. I dag foregår det i et lokale, de har lånt i fodboldklubben med god plads til banankasserne fra ABC. Foto: Julie Lapp

Og Line Vinther kan godt sætte sig ind i familiernes følelser. Hun befinder sig i et ressourceforløb, mens hun venter på at få tilkendt førtidspension og har været på kontanthjælp. 

- Jeg mangler ikke noget, men jeg ved, hvor svært det kan være, siger hun og fortæller, at hun for tre år siden fik en søn, der har gjort det endnu vigtigere at give andre en god jul.

Når far og datter står midt i pakkeriet med kartofler overalt, virker det lidt uoverskueligt.

- Den 21. december siger vi nok: Det her gør vi aldrig igen, siger Line Vinther.

Far og datter har altid været tætte, men julehjælpen har gjort dem endnu tættere. Foto: Julie Lapp

Men når familien sidder sammen til deres egen julemiddag og beskederne bliver ved med at tikke ind på Line Vinthers telefon, så går det hele op i en højere enhed.

- Sidste år holdt jeg jul med min far, og der kunne jeg læse beskeder højt og vise billeder fra folk, der skrev "I har reddet vores jul". Det gjorde indtryk, siger hun.

- Vi gør ikke det her for at være helte eller pudse vores glorie. Vi gør det for at hjælpe.

Og om 34 dage er der tårer og kram i vente igen. Ligesom der er om 399 og 764 og 1.129 dage, hvis det står til far og datter. 

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com