Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD

Betjent tiltalt for vold: - Du fucker med den forkerte

En politibetjent er blevet tiltalt for at have begået vold mod en mand, som var anholdt og lagt i håndjern. Det fremgår af et anklageskrift mod den 35-årige betjent.

Episoden fandt sted om aftenen den 14. juli 2023 i Fredericia, hvor den anholdte mand sad på bagsædet af en patruljebil i håndjern.

Her er betjenten tiltalt for at forsøge at presse den anholdte til at forklare sig. Ifølge anklageskriftet sendte han en byge af spørgsmål mod den anholdte.

Herefter slog betjenten den anholdte i ansigtet med flad hånd og sagde blandt andet:

- Jeg gider ikke det pis der.

Derefter slog betjenten ifølge tiltalen igen arrestanten med flad hånd og sagde:

- Du fucker med den forkerte, tro mig.

Efterfølgende opdagede betjenten, at den anholdte mand havde optaget med sin mobiltelefon i patruljevognen, og betjenten forsøgte at slette optagelserne, står der i anklageskriftet.

Betjentens advokat oplyser til DR Nyheder, at han nægter sig skyldig.

Foto: Presse-Fotos.dk

Dykkere plantede ålegræs i 'gold ørken'

Over hele landet plantede frivillige lørdag ålegræs i de danske farvande i et forsøg på at forbedre havmiljøet.

Det gælder også i Sønderborg, hvor omkring 50-60 frivillige lige fra børnehavebørn til en ældre på 86 år var mødt op og hjalp med at binde ålegræs på søm, som derefter blev plantet på bunden af dykkere.

I alt var tolv dykkere med flaske og fire dykkere med snorkel i gang under havets overflade ved udløbet fra Snogbæk. Dykkerne kom dels fra Sønderborg Sportsdykkerklub, men der var også flere dykkere fra Flensborg, Hannover og Lübeck.

- Det er gået helt uovertruffent, siger Per Lorenzen, som er bestyrelsesformand for Havørred Als og tovholder på dagens udplantning i Sønderborg. 

Han fortæller, at ålegræsset står i en højde på én til to-en-halv meter. Når man kigger ud fra land er ålegræsset plantet i et omvendt U, som er cirka 150 meter bredt 60-70 meter fra land.

- Hvis du står og kigger ud over havet, så ser det noget så flot ud, men det er jo ikke sandheden. Hvis ud kigger under vandet, så er det en gold ørken, siger Per Lorenzen om sin begrundelse for at deltage. 

Sidste år i oktober blev der lavet små stenrev på begge sider af bækken. Blandt andre Flensborg Universitet vil lave nogle undersøgelser af, hvad effekten af udplantningen og etableringen af stenrevene har været.

Flere steder i landet har der søndag været gang i udplantningen af ålegræs. Foruden begivenheden ved Snogbæk har der også været gang i en landsdækkende indsats, som Tanketanken Havet står bag. 

I Sydjylland blev der også plantet ålegræs ved Trappendal Strand, Skærbæk Havn, Sellerup Strand og Langelinie - Horsens Marina.

De frivillige fortsætter udplantningen ved Snogbæk søndag.

Politi traf cykel med 'utilhørende mand' - nu søges ejer

En patrulje fra Syd- og Sønderjyllands Politi har har truffet en mand i Esbjerg Ø på en cykel, som ikke var hans. 

Nu vil politiet gerne tale med cyklens ejer.

Hvis du ejer cyklen eller kender noget til sagen, kan du kontakte politiet på telefon 114. 

Foto: DMI radar

Regnvejret slipper taget: Stadig risiko for hagl og torden

Den front som i løbet af eftermiddagen har givet regn i store dele af Syd- og Sønderjylland har nu stor set sluppet Jylland og ligger nu over Fyn og Sjælland. Der er dog stadig risiko for hagl og torden lokalt.

Det skriver DMI på det sociale medie X.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Miljøskadelige evighedskemikalier skal ud af dit tøj

Dit tøj, dine sko og møbler skal fremover kunne imprægneres effektivt uden brug af de miljøskadelige PFAS-stoffer.

Det er nødvendigt, efter at et enigt folketing netop har valgt at gå enegang i EU med et forbud mod PFAS mod ovennævnte produkter fra juli 2026.

De nuværende alternativer til imprægnering med PFAS beskytter ikke tekstiler nær så effektivt.

Derfor arbejder danske forskere og virksomheder på en løsning, der kan få betydning for udfasningen af PFAS også i andre brancher.

Teknologisk Institut og virksomheden Guardian Protection Products A/S er gået sammen om at lave en PFAS-fri imprægneringsspray, der skal beskytte tekstiler effektivt mod vand, fedt og smuds med støtte fra Miljøministeriet.

Løsningen kan have store miljømæssige gevinster, viser tal fra European Chemicals Agency.

Tekstilindustrien tegner sig for 30 procent af al PFAS-udledning, der blandt andet stammer fra, at PFAS frigives ved tøjvask.

- Virksomhederne skal hurtigt finde gode alternativer til PFAS, hvis de skal fremtidssikre sig. PFAS i imprægnering har unikke egenskaber, så der skal tænkes ud af boksen for at finde noget andet, siger konsulent Emil Damgaard-Møller fra Teknologisk Institut.

- Men lykkes det, er der både store miljøgevinster og forretningsmuligheder, tilføjer han.

Det danske forbud er blot første skridt mod et bredere forbud mod PFAS i EU, som blandt andet Danmark har stillet forslag om. Det kan få betydning for mange andre PFAS-forbrugende brancher.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Fælden klappede: 44 bilister får en kedelig hilsen

Syd- og Sønderjyllands Politi havde i dag placeret en fotovogn på Grindstedvej i Vejen Kommune, som er en af politiets fokusstrækninger.

Det har ført til, at 44 bilister nu kan se frem til at få en kedelig hilsen fra politiet herunder fem, der trykkede så hårdt på speederen, at de får et klip i kørekortet. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X. 

Dagens højeste målte fart var 131 kilometer i timen i en 80 kilometer i timen-zone.

Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

Historisk kro får ny ejer

Familien Schrøder har i mere end hundrede år drevet den historiske Gram Slotskro, men nu er det slut. 

Kroen har fået ny ejer. Eller måske rettere ny gammel ejer. Det er såedes Gram Slot, der nu er blevet genforenet med den historiske kro, der tidligere var en del af slottet. Det skrive Gram Slot på Facebook.

- Jeg er utrolig glad på Gram Slots vegne over, at en så historisk bygning som slotskroen får mulighed for at komme tilbage til slottet, udtaler Svend Brodersen, der er direktør på Gram Slot.

Svend Brodersen er direktør på Gram Slot. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Gram Slotskro var en del Gram Slot, da den blev bygget i 1673. Familien Schrøder har drevet kroen i 111 år enten som ejere eller forpagtere indtil Marianne og Carsten Schrøder besluttede at stoppe som kroværter. 

- Lokal forankring er altid vigtigt, og derfor er jeg også glad for at de medarbejdere, der har arbejdet på Slotskroen og Den gamle kro kan beholde deres job og allerede er blevet en del af personalet på Gram Slot, udtaler Marianne Schrøder.

Foto: Storkene.dk/TV SYD

Det skal der nu ske med storkeungen fra Smedager

Lørdag formiddag blev fem til fire.

Lidt efter klokken 11 kunne man langsomt ane en lift, der bevægede sig ind i billedrammen på den tv-transmitterede storkerede i Smedager. Kort tid efter var der en stork mindre i reden.

Den ene af storkeparret Connie og Thorkilds fem unger lider af det, som Mogens Lange fra storkene.dk kalder for "englevinger".

Eksperterne fra storkene.dk vurderede, at storken ikke ville kunne flyve fra reden, når den tid kommer i sensommeren. Derfor besluttede de, at storkeungen skulle hentes og bringes til et plejecenter syd for den dansk-tyske grænse i byen Erfde.

Valget er faldet på det sted, fordi de i forvejen har fem storkeunger med præcis samme udfordring. 

Ungen fra Smedagers ene vinge er ifølge storkeekspert Mogens Lange vokset for hurtigt.

- Den er blevet for tung til, at senerne kunne følge med. Fordi de ikke kan følge med, så er de ikke stærke nok til at holde vingen på plads, siger han.

Derfor skal Smedagerstorkens vinge nu "tapes op" i fire uger. På den måde får senerne og muskulaturen en chance for at følge med. Herefter vil tapen blive fjernet, og så vil man vurdere storkens tilstand. 

En ting står dog fast. Storkeungen kommer ikke tilbage til reden i Smedager - medmindre den vender tilbage som voksen. 

Hvis alt er gået, som storkeeksperterne håber efter de fire uger, så skal den herefter begynde at gøre sig nogle erfaringer med at flyve sammen med de andre storkeunger på plejecentret.

- Når det begynder at blive træksæson (august, september red.) og alle storke skal sydpå, så bliver de sluppet fri, fortæller Mogens Lange.

Ifølge Mogens Lange vil der ikke komme nogen efterfølgende reaktion hos de andre storke i Smedager-reden efter "tabet" af et familiemedlem. Hverken hos forældrene eller de fire søskende.

- Der kommer ikke nogen notits af det overhovedet. De andre får bare lidt mere mad nu, siger han.

Tema

Storkene 2024

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Strømprisen går i minus - se her hvornår

Du kan lige nå at spare lidt penge, hvis du sætter en vask over nu. Strømprisen er negativ i Jylland frem til klokken 17 i dag lørdag. Det viser tal fra Energy Data Service ifølge TV 2 Vejret.

Klokken 14 er prisen helt nede på - 11 øre per kilowatt-time. Hvis du ikke kan nå at drage nytte at de lave strømpriser i dag, så fortvivl ikke. Ifølge prognosen falder strømpriserne igen til under nul i morgen søndag, så der er rig mulighed for at få bugt med vasketøjet til spotpris.

Det er ifølge TV 2 Vejret et lavt forbrug af strøm i weekenden kombineret med blæst, som giver negative strømpriser i perioder. 

Der er dog kun, hvis du har en strømaftale med variable elpriser, at du kan drage nytte af den billige strøm. Vær samtidig opmærksom på, at de oplyste priser kun dækker den rå strømpris og ikke inkluderer afgifter og nettarif. Strømmen er der for ikke nødvendigvis gratis, selvom strømprisen er nul eller negativ. 

Foto: TV 2 Vejret
Foto: Presse-fotos.dk

To biler i færdselsuheld: Delvist frontalt sammenstød

Der er sket et færdselsuheld på Løgumklostervej ved Rødekro. To biler er involveret.

- Det er to biler, der er kørt delvist frontalt ind i hinanden. Der er kun lettere tilskadekomst, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Michal Karlsen. 

Det fremgår af billederne, at der er tilkaldt en ambulance til stedet. Det er normal procedure at tilkalde en ambulance, forklarer vagtchefen. 

- Hvis det over en vis hastighed, så bliver de altid taget med ind på sygehuset til tjek, siger Michael Karlsen. 

Foto: Presse-fotos.dk
/5

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com