Valgforsker forklarer - derfor er rekordmange vælgere utro

Lea Nordstrøm fra Vejle er en af de 46 procent af danske vælgere, som overvejer ikke at stemme på samme parti, som de stemte på ved folketingsvalget i 2019. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Prognoser viser, at næsten halvdelen af de danske vælgere vil stemme på et andet parti end sidst. Valgforsker giver her forklaringen på vælgervandringerne.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg kommer til at stemme på det samme parti igen. Jeg synes, at tingene har rykket sig en del.

Med den udtalelse tilslutter Lea Nordstrøm fra Vejle sig en gruppe af befolkningen, som kun er blevet større for hvert folketingsvalg.

Det er gruppen af danskere, som skifter parti, når der skal sættes kryds på stemmesedlen.

Skifter du parti?

Mathias Lyager, tekniker hos Siemens, Vejle: Jeg ved, hvem jeg vil stemme på. Det har jeg vidst i lang tid. Jeg har taget nogle kandidattest gennem de seneste år og fulgt lidt med i partiernes mærkesager. Så jeg kommer til at stemme blåt, ligesom jeg gjorde ved seneste folketingsvalg.


Anette Kristensen, pensionist, Vejle: Jeg er ikke i tvivl. Jeg har et bestemt rødt parti, som jeg holder på. Dem har jeg altid stemt på. Nye partier og kandidater kan ikke rykke på det.


Karl Pedersen, pensionist, Vejle: Jeg er lidt i tvivl. Jeg har altid stemt blåt, men jeg synes ikke, at de gør nok for os pensionister. Nu overvejer jeg at stemme på Inger Støjbergs parti.


Henz Kaja, førtidspensionist, Vejle: Jeg har besluttet mig. Jeg stemmer på Venstre, for jeg tror, at Jakob Ellemann er en bedre statsminister end Mette Frederiksen.

Camilla Vase, studerende, Vejle (t.v.): Jeg har ikke besluttet mig. Der er nogle ting, der har ændret sig, siden sidste valg, så derfor stemmer jeg ikke bare det samme. Jeg tager en test, og så tror jeg godt, at jeg kunne skifte både parti og blok.

Louise Thomsen, studerende, Vejle (t.h.): Jeg er faktisk lidt i tvivl. Jeg har ikke sat mig så meget ind i det. Jeg vil ikke bare stemme det samme som sidste gang, for jeg tager det nu og her. Jeg vil gerne se på, hvad der passer bedst til mig, og det kan godt være, at det har ændret sig lidt.

Atakan Arikan, pensionist, Vejle: Jeg er i tvivl. Jeg overvejer at stemme det samme som sidst. Det er udlændingepolitikken, der kommer til at afgøre det.

Nancy Henningsen, pensionist, Kolding (t.h.): Jeg ved, hvad jeg stemmer. Jeg har stemt blåt i mange år. Samme parti og samme kandidat. Vi har fået for mange nye, men jeg tror, at jeg har fat i det rigtige.

Mette Olesen, pensionist, Kolding (t.v.): Jeg er meget i tvivl, for jeg synes simpelthen ikke, at der er ret mange af dem, der er til at stole på. De lover en masse hver gang, som ikke bliver til noget. Derfor er jeg også i tvivl, om jeg skal stemme det samme som sidst, men jeg kommer ikke til at skifte blok.

Kristoffer Krog, soldat, Vejle: Jeg har overhovedet ikke besluttet mig. Måske det bare bliver en blank stemme. Jeg synes, det er svært at finde hoved og hale i det hele, og de færreste holder, hvad de lover. Jeg vil finde en, som jeg kan spejle mig i. Måske jeg kommer til at skifte blok.

Gerda Skouboe, familiebehandler, Herning (t.v.): Jeg har stemt Socialdemokratiet i mange år. Det stemmer stadig for mig, for jeg synes, statsministeren har gjort det megagodt. De nye kandidater og partier får mig ikke til at rykke ved mit kryds.

Pernille Gry Muldbak, leder, Vejle (t.h.): Vi stemmer det samme i min familie. Jeg er SF’er, og jeg vakler ikke. Så det kommer jeg til at stemme fra nu af, og til jeg dør. 

I 2015 skiftede 42 procent af vælgerne parti. I 2019 skiftede 43,9 procent, hvormed valget kom tæt på at slå den hidtil ubestridte rekord fra valget i 1973.

Et valg som efterfølgende blev kaldt jordskredsvalget, fordi 44 procent af vælgerne skiftede parti.

Folketingsvalget 1. november i år er af politiske kommentatorer blevet udråbt til det mest spændende i nyere tid.

Faktisk har 46 procent af vælgerne tilkendegivet, at de vil stemme på et andet parti end sidst, viser en analyse af meningsmålinger, udarbejdet af Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Holder de 46 procent, når danskerne står i stemmeboksen, kommer folketingsvalget i år altså til at slå jordskredsvalget.

Utilfredshed skaber forandring

En af årsagerne til den formåede store vælgervandring er de tre nye partier. Frie Grønne, Moderaterne og Danmarksdemokraterne har ikke stået på stemmesedlen før.

Selvom man traditionelt hælder til Socialdemokratiet, kan statsministerens håndtering af coronakrisen være noget, der gør, at man skifter til et andet parti

Rune Stubager, valgforsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Rune Stubager, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, forklarer, at de nye partier skaber vælgervandringer, da de skal hente deres vælgere fra nogle af de andre partier.

Desuden pointerer han, at det har været en ekstraordinær periode i dansk politik. Ikke mindst på grund af coronakrisen og minksagen.

Både politikere og vælgere har stået i hidtil ukendte situationer, hvor dele af vælgerne har reageret stærkt og opdelt sig i forhold til dem, der står i spidsen, ikke mindst statsministeren.

- Nogle vælgere vil være utilfredse med statsminsteren og mene, at hun har gjort noget forkert, og selvom man traditionelt hælder til Socialdemokratiet, kan hendes håndtering af coronakrisen være noget, der gør, at man skifter til et andet parti, forklarer Rune Stubager.

Noget ekstra at kæmpe for

Mens andelen af vælgere, der skifter parti fra valg til valg, har været stigende i en lang periode, har andelen af vælgere, der skifter mellem blokkene, været stabil på lige under ti procent ifølge Rune Stubager.

Når der er flere vælgere i spil på grund af vandringerne, er der i den grad noget at kæmpe for

Rune Stubager, valgforsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Sådan ser prognosen for det kommende valg også ud på nuværende tidspunkt. Af de 46 procent, som vil skifte parti, siger prognosen, at det kun er 6,9 procentpoint, som flytter over midten.

Politikere gjorde ikke deres arbejde færdigt - nu må naboer leve med de grimme konsekvenser

Huset på Gødstrupvej har stået tomt i cirka seks år, og er efterhånden omsluttet af vildtvoksende efeu. Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Da planer om en togbane fra Vejle til Billund Lufthavn blev droppet i 2021 efterlod politikerne lovgivning, som betyder, at naboer nu må finde sig i, at tre lokale ejendomme falder sammen for øjnene af dem.

- De var jo pæne og nydelige. Den ene var lige blevet sat i stand og havde fået nyt tag.

Martin Fogh Skovlyst er nabo til to af tre ejendomme, som i løbet af få år er forvandlet fra ”slot til skrot”.

Ejendomme, som Banedanmark forlods-eksproprierede, mens planerne om at bygge en togbane mellem Vejle og Billund Lufthavn stadig levede.

Dengang brugte Martin Fogh Skovlyst syv år på at kæmpe mod togbanen som formand for Facebook-siden ”Drop Billundbanen.”

Nu må han konstatere, at kampen for at få ruinerne fjernet er den næste, han må tage.

Svar fra Banedanmark: Vi er fanget i et limbo

Det er ikke en kamp, han er alene om.

Vejle Vesteregns lokalråd og Vejle Kommune har både i 2021, 2022, 2023 og 2024 rykket Banedanmark for svar på, hvad der skal ske med de tre ejendomme, som står og forfalder.

Flere gange har Banedanmark stillet i udsigt, at husene skulle rives ned. Men først når der er hjemmel, og det kræver, at politikerne aflyser det anlægsprojekt, der stadig er gældende.

I 2021 fik lokalrådet at vide, at Banedanmark forventede at rive ejendommene ned i 2022.

Det skete ikke, og da lokalrådet skrev til Banedanmark igen i efteråret 2022, lød svaret, at ejendommene var indstillet til nedrivning, og at styrelsen forventede, det ville ske i 2023.

Da 2023 var ved at rinde ud, uden der skete noget, kontaktede lokalrådet igen Banedanmark, som denne gang svarede, de ville vende tilbage ”inden jul”.

”Idet Banedanmark officielt ikke har fået at vide, at Billundbanen som projekt er nedlagt, har vi heller ikke hjemmel til at afhænde de tilhørende ejendomme. Vi er desværre fanget i et limbo, hvor vi ikke har hjemmel til hverken nedrivning eller salg.”

Banestyrelsens svar til Vejle Kommune i september 2024.

Der kom bare aldrig noget svar, og i efteråret 2024 skrev Vejle Kommune derfor til styrelsen.

Svaret fra Banedanmark lød:

”Idet Banedanmark officielt ikke har fået at vide, at Billundbanen som projekt er nedlagt, har vi heller ikke hjemmel til at afhænde de tilhørende ejendomme. Vi er desværre fanget i et limbo, hvor vi ikke har hjemmel til hverken nedrivning eller salg.”

Det her fortæller mig, at der mangler en politisk stillingtagen.

Gerda Haastrup Jørgensen (V), formand, Teknisk Udvalg, Vejle Kommune

Glemt af politikerne

De mange henholdende svar og manglen på handling er årsag til, at kommunen og lokalrådet nu har bedt et lokalt folketingsmedlem om at gå ind i sagen.

Mandag besøgte folketingsmedlem, Christoffer Melson (V), to af de huse, Banedanmark har ejet i årevis uden at gøre noget ved dem. Foto: Pia Thordsen

- Det her fortæller mig, at der mangler en politisk stillingtagen. Det kan godt være, at der i manges hoveder, da kommer ikke nogen bane til Billund. Men men så er det bare nødvendigt at gøre opmærksom på, at så mangler der en lille bitte beslutning eller en en stykke papir på, at det er sådan det er. Så de i Banedanmark kan for få sagen lukket, siger Gerda Haastrup Jørgensen (Venstre), formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune.

Mandag mødte medlem af folketingets transportudvalg, Christoffer Melson (Venstre) op ved to af de forlods-eksproprierede ejendomme.

Hvad vil det sige, at en ejendom kan forlods-eksproprieres?

I visse tilfælde kan Banedanmark give tilladelse til fremrykket ekspropriation (tidligere kendt som "forlods overtagelse") af ejendomme, som kan berøres særligt indgribende af et kommende projekt.

Dette gælder i tilfælde, hvor der er særlige personlige grunde hos ejeren, og hvis ejendommen skønnes at blive særligt indgribende berørt af projektet.

Som eksempel på særligt indgribende berørt, kan nævnes banen kører direkte hen over ejendommes hovedhus, eller at størstedel af matriklen med hovedhus bliver inddraget af baneprojekt.

Som eksempel på særlige personlige grunde kan nævnes skilsmisse, flytning til ældre/plejebolig, dødsfald, økonomiske ved tab af f.eks. job eller lign. Fremrykket ekspropriation gælder også for virksomheder, hvis der f.eks. foreligger særlige økonomiske forhold typisk med risiko for et væsentligt indtægtstab, hvis ejendommen ikke bliver overtaget på et tidligt tidspunkt.

Ejeren skal dokumentere sine særlige personlige grunde ved eksempelvis at fremsende separations/skilsmisseerklæring, lægeerklæring, dødsattest m.m og virksomheder skal kunne redegørelse for økonomisk tab.

Det er desuden et krav, at ejendommen ikke kan sælges på normale vilkår. Ejeren skal dokumentere dette ved at anmode en ejendomsmægler om en erklæring, hvori det bekræftes, at ejendommen ikke kan sælges på grund af det kommende jernbaneprojekt.

Kilde: Banedanmark

Og det er et overvældende syn, der mødte ham og de fremmødte naboer.

- Husene var i orden da de blev købt. Og så gik det ret hurtigt med, at de begyndte at se sådan her ud, konstaterer Martin Fogh Skovlyst, og fortsætter:

- Det ene hus var lige blevet sat i stand og havde fået nyt tag, så så husene var i orden da de blev købt.

Det ene hus har ny tegltag. Under det hænger resten af huset i laser. Foto: Pia Thordsen

Omsluttet af vildtvoksende efeu 

På det ene hus troner et næsten absurd blankt – og tydeligvis nyt – sort tegltag, mens huset nedenunder ligner en hærget ruin:

Smadrede vinduer. Et gennembanket toilet. Lofter, vægge og inventar hænger i laser.

Man skulle ikke tro, det kun er fem-seks år siden, der boede mennesker i huset.

Jeg synes ikke, det er i orden, at en offentlig myndighed bare kan trække nogle streger i samfundet og så lade tingene ligge og forfalde, og uden at der sker noget som helst.

Jens Uth, formand, Vejle Vesteregns lokalråd

Bedre ser det ikke ud i det lyserøde nabohus. Her har vildtvoksende efeu omsluttet murværk og tag fra sokkel til kvist.

Kun de lavtgående fly, der hvinende og brummende sejler hen over husene, minder om, at befinder os i 2024 og ikke i en kulisse fra Tolkiens Ringenes Herre.

Naturen har taget over på Gødsbølvej 63. Foto: Pia Thordsen

Ærgerlig over hvad skattepengene bruges til

Det er ikke et syn, der huer formanden for Vejle Vesteregns lokalråd:

- Det giver området et kedeligt indtryk, for dem der kommer hertil, og så bliver vi lynhurtigt kaldt ”Udkantsdanmark” og alt mulig andet i verdenspressen, siger Jens Uth.

- Jeg synes simpelthen det er træls, fortsætter han.

- Jeg synes ikke, det er i orden, at en offentlig myndighed bare kan trække nogle streger i samfundet og så lade tingene ligge og forfalde, og uden at der sker noget som helst, siger han.

Banedanmark købte Gødsbølvej 61 i 2019. Siden da har det stået tomt. Foto: Pia Thordsen

Det er Martin Fogh Skovlyst enig i:

- Når man betaler skat, er det ærgerligt at se de penge gå til opkøb af sådan noget her, og så står det og forfalder. Samtidig med at stat og kommune laver nedrivningspuljer for at få den slags ryddet væk fra landskabet, så køber de selv noget og lader det stå sådan her. Det kan man kun undre sig over, siger Martin Fogh Skovlyst.

Frygter forladte huse presser priser ned

Med mailen til Vejle kommune om, at Banedanmark ikke officielt ”har fået at vide, at Billundbanen er nedlagt som projekt”, og at styrelsen mangler ”hjemmel” til at gøre noget ved ejendommene, føler de lokale sig ikke overbevist om, at gamle planer ikke lige pludselig kan hives op af skuffen igen.

Og i princippet har han ret.

For selvom Billundbanen blev droppet af politikerne bag togfonds-forliget i 2021, så undlod de ved samme lejlighed at sikre, at selve anlægsprojektet blev fjernet.

Det kan påvirke hele prissætningen i området, at der ligger en linjeføring, som betyder, at der kan komme en togbane. Det er uanstændigt.

Karl Skovgaard, Næstformand, Vejle Vesteregns lokalråd

- Siden 2021 har der ikke været et politisk flertal for en jernbane til Billund. Så derfor tror vi da, den er død. Men vi ved det rent faktisk ikke, siger Jens Uth med henvisning til, at der stadig eksisterer et anlægsprojekt.

Næstformand i Vejle Vesteregns lokalråd, Karl Skovgaard mener ikke kun, sagen handler om de tre ejendomme:

- Husene er ét problem, siger han.

- Men det kan påvirke hele prissætningen i området, at der ligger en linjeføring, som betyder, at der kan komme en togbane. Det er uanstændigt, siger Karl Skovgaard.

Et renoveringsprojekt, der aldrig blev gjort færdigt. Foto: Pia Thordsen

Det er manglende respekt for folk

Folketingsmedlem Christoffer Melson er enig:

- Det der med at lade sådan noget ligge, det synes jeg er manglende respekt for borgere, der bor i området.

Han tror dog, der er tale om en ”formalistisk” fejl:

- At man ikke har fået sendt en henvendelse over til Banedanmark om, at de skulle finde en løsning i forhold til de ejendomme, de har købt op i det her område, siger Christoffer Melson.

- Jeg tænker, at den her sag er faldet ned mellem nogle stole, og jeg syntes vi skal have det løst hurtigst muligt, siger han.

Gerda Haastrup Jørgensen, som er formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune er enig:

Jeg forstår godt, at ejendommene ikke pynter i landskabet, og det er vi opmærksomme på. Vi er i gang med at afklare, hvordan vi kan få fjernet de tre ejendomme, som er indstillet til nedrivning.

Martin Gardezi Aggergaard, områdechef i Banedanmark

- Jeg tror simpelthen, det er blevet glemt. Der er jo ingen interesse for Billundbanen længere, og så tror jeg bare den er lagt ned i alles hoveder, men der mangler lige en beslutning for at man kan komme videre, siger hun.

Hos Banedanmark kan man stadig ikke give et bud på, hvornår der sker noget med bygningerne.

I et skriftligt svar siger Martin Gardezi Aggergaard, områdechef i Banedanmark:

"Jeg forstår godt, at ejendommene ikke pynter i landskabet, og det er vi opmærksomme på. Vi er i gang med at afklare, hvordan vi kan få fjernet de tre ejendomme, som er indstillet til nedrivning. "

Grønhøjgårdvej 1, Gadbjerg. Værdisat i den offentlige vurdering til 3,9 millioner kroner inklusive jord. Foto: Pia Thordsen

For at sætte fart under processen vil folketingsmedlem Christoffer Melson nu tage sagen med til trafikministerten:

- Jeg tror, at det her handler om, at vi får sat noget fokus på sagen, så den kommer lidt op i bunken igen. Det kan godt være, sagen virker lille i de store sammenhænge inden Transportministeriet, men det betyder altså rigtig meget for det her område, at man får ryddet op i det her, siger Chr

Nabo til tidligere rocker-klubhus kan nu mærke roen sænke sig over kvarteret

Foto: Helena Bendixen
Udgivet

Rockergruppen Comanches MC må ikke længere opholde sig på adressen Brolæggervej 12 i Sædding i Esbjerg.

Dermed er det midlertidige samlingsstedsforbud for rockergruppen nu blevet gjort permanent.

En af naboerne til det nu tidligere tilholdssted for Comanches MC er virksomheden SRI Sign Solution, der har haft lokaler på Brolæggervej i 20 år.

Jeg kan også mærke, at frekvensen af politibiler er faldet en hel del

Flemming Nørskov, nu tidligere nabo til Comaches MC

For nogle år siden flyttede rockergrupperingen ind i nabolokalerne.

- Det var lidt uventet, må vi sige, og det skabte noget utryghed i området, fortæller Flemming Nørskov, der ejer SRI Sign Solution.

Hybridkvarter

Han fortæller, at han udover en enkelt hændelse i begyndelsen, hvor en person kravlede ind gennem et vindue og efterfølgende gik ud af døren, ikke har mærket meget til det.

Flemming Nørskov, administrerende direktør for SRI Sign Solution. Foto: Helena Bendixen, TV SYD

Brolæggervej er med Flemming Nørskovs ord et "hybridkvarter", hvor det er et mix mellem virksomheder og private boliger.

- Jeg synes, det er rart nok, at der bliver skabt ro omkring det, og at de fastboende herude kan få en mere almindelig hverdag. Det giver en ro, og vi kan godt mærke, at kvarteret falder mere på plads igen.

Hvordan kan du mærke det?

- Jeg kan mærke roen sænke sig, og jeg kan også mærke, at frekvensen af politibiler er faldet en hel del. De kørte jo kvarteret tyndt tidligere.

Når der skal findes nye lejere af lokalerne på Brolæggervej 12, så har Flemming Nørskov i hvert fald en klar forhåbning.

- Vi håber, at der kommer en virksomhed, der passer ind, siger han.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com