Valgforsker forklarer - derfor er rekordmange vælgere utro

Lea Nordstrøm fra Vejle er en af de 46 procent af danske vælgere, som overvejer ikke at stemme på samme parti, som de stemte på ved folketingsvalget i 2019. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Prognoser viser, at næsten halvdelen af de danske vælgere vil stemme på et andet parti end sidst. Valgforsker giver her forklaringen på vælgervandringerne.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg kommer til at stemme på det samme parti igen. Jeg synes, at tingene har rykket sig en del.

Med den udtalelse tilslutter Lea Nordstrøm fra Vejle sig en gruppe af befolkningen, som kun er blevet større for hvert folketingsvalg.

Det er gruppen af danskere, som skifter parti, når der skal sættes kryds på stemmesedlen.

Skifter du parti?

Mathias Lyager, tekniker hos Siemens, Vejle: Jeg ved, hvem jeg vil stemme på. Det har jeg vidst i lang tid. Jeg har taget nogle kandidattest gennem de seneste år og fulgt lidt med i partiernes mærkesager. Så jeg kommer til at stemme blåt, ligesom jeg gjorde ved seneste folketingsvalg.


Anette Kristensen, pensionist, Vejle: Jeg er ikke i tvivl. Jeg har et bestemt rødt parti, som jeg holder på. Dem har jeg altid stemt på. Nye partier og kandidater kan ikke rykke på det.


Karl Pedersen, pensionist, Vejle: Jeg er lidt i tvivl. Jeg har altid stemt blåt, men jeg synes ikke, at de gør nok for os pensionister. Nu overvejer jeg at stemme på Inger Støjbergs parti.


Henz Kaja, førtidspensionist, Vejle: Jeg har besluttet mig. Jeg stemmer på Venstre, for jeg tror, at Jakob Ellemann er en bedre statsminister end Mette Frederiksen.

Camilla Vase, studerende, Vejle (t.v.): Jeg har ikke besluttet mig. Der er nogle ting, der har ændret sig, siden sidste valg, så derfor stemmer jeg ikke bare det samme. Jeg tager en test, og så tror jeg godt, at jeg kunne skifte både parti og blok.

Louise Thomsen, studerende, Vejle (t.h.): Jeg er faktisk lidt i tvivl. Jeg har ikke sat mig så meget ind i det. Jeg vil ikke bare stemme det samme som sidste gang, for jeg tager det nu og her. Jeg vil gerne se på, hvad der passer bedst til mig, og det kan godt være, at det har ændret sig lidt.

Atakan Arikan, pensionist, Vejle: Jeg er i tvivl. Jeg overvejer at stemme det samme som sidst. Det er udlændingepolitikken, der kommer til at afgøre det.

Nancy Henningsen, pensionist, Kolding (t.h.): Jeg ved, hvad jeg stemmer. Jeg har stemt blåt i mange år. Samme parti og samme kandidat. Vi har fået for mange nye, men jeg tror, at jeg har fat i det rigtige.

Mette Olesen, pensionist, Kolding (t.v.): Jeg er meget i tvivl, for jeg synes simpelthen ikke, at der er ret mange af dem, der er til at stole på. De lover en masse hver gang, som ikke bliver til noget. Derfor er jeg også i tvivl, om jeg skal stemme det samme som sidst, men jeg kommer ikke til at skifte blok.

Kristoffer Krog, soldat, Vejle: Jeg har overhovedet ikke besluttet mig. Måske det bare bliver en blank stemme. Jeg synes, det er svært at finde hoved og hale i det hele, og de færreste holder, hvad de lover. Jeg vil finde en, som jeg kan spejle mig i. Måske jeg kommer til at skifte blok.

Gerda Skouboe, familiebehandler, Herning (t.v.): Jeg har stemt Socialdemokratiet i mange år. Det stemmer stadig for mig, for jeg synes, statsministeren har gjort det megagodt. De nye kandidater og partier får mig ikke til at rykke ved mit kryds.

Pernille Gry Muldbak, leder, Vejle (t.h.): Vi stemmer det samme i min familie. Jeg er SF’er, og jeg vakler ikke. Så det kommer jeg til at stemme fra nu af, og til jeg dør. 

I 2015 skiftede 42 procent af vælgerne parti. I 2019 skiftede 43,9 procent, hvormed valget kom tæt på at slå den hidtil ubestridte rekord fra valget i 1973.

Et valg som efterfølgende blev kaldt jordskredsvalget, fordi 44 procent af vælgerne skiftede parti.

Folketingsvalget 1. november i år er af politiske kommentatorer blevet udråbt til det mest spændende i nyere tid.

Faktisk har 46 procent af vælgerne tilkendegivet, at de vil stemme på et andet parti end sidst, viser en analyse af meningsmålinger, udarbejdet af Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Holder de 46 procent, når danskerne står i stemmeboksen, kommer folketingsvalget i år altså til at slå jordskredsvalget.

Utilfredshed skaber forandring

En af årsagerne til den formåede store vælgervandring er de tre nye partier. Frie Grønne, Moderaterne og Danmarksdemokraterne har ikke stået på stemmesedlen før.

Selvom man traditionelt hælder til Socialdemokratiet, kan statsministerens håndtering af coronakrisen være noget, der gør, at man skifter til et andet parti

Rune Stubager, valgforsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Rune Stubager, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, forklarer, at de nye partier skaber vælgervandringer, da de skal hente deres vælgere fra nogle af de andre partier.

Desuden pointerer han, at det har været en ekstraordinær periode i dansk politik. Ikke mindst på grund af coronakrisen og minksagen.

Både politikere og vælgere har stået i hidtil ukendte situationer, hvor dele af vælgerne har reageret stærkt og opdelt sig i forhold til dem, der står i spidsen, ikke mindst statsministeren.

- Nogle vælgere vil være utilfredse med statsminsteren og mene, at hun har gjort noget forkert, og selvom man traditionelt hælder til Socialdemokratiet, kan hendes håndtering af coronakrisen være noget, der gør, at man skifter til et andet parti, forklarer Rune Stubager.

Noget ekstra at kæmpe for

Mens andelen af vælgere, der skifter parti fra valg til valg, har været stigende i en lang periode, har andelen af vælgere, der skifter mellem blokkene, været stabil på lige under ti procent ifølge Rune Stubager.

Når der er flere vælgere i spil på grund af vandringerne, er der i den grad noget at kæmpe for

Rune Stubager, valgforsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Sådan ser prognosen for det kommende valg også ud på nuværende tidspunkt. Af de 46 procent, som vil skifte parti, siger prognosen, at det kun er 6,9 procentpoint, som flytter over midten.

Politiet har fået indleveret 426 ulovlige våben

Vicepolitiinspektør Søren Vraa Larsen med en stor kniv og en pistol fra anden verdenskrig. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Udgivet

Halvvejs inde i frit lejde-aktionen har Syd- og Sønderjyllands Politi modtaget 426 ulovlige våben.

Syd- og sønderjyderne har været flittige til at indlevere de ulovlige våben og den ammunition, de måtte have haft bagerst i skabet og på loftet.

Politikredsen har indtil videre modtaget 426 ulovlige våben. Hertil kommer 255 andre ting, som hovedsageligt tæller ammunition. Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse, hvor de også har delt et billede af vicepolitiinspektør Søren Vraa Larsen.

Siden 1. november borgerne i både Sydøstjyllands og Syd- og Sønderjyllands Politikreds kunnet indlevere deres ulovlige våben uden at risikere straf.

Blandt de indleverede ulovlige våben er blandt andet en ældre tysk pistol.

- Våbnet er en gammel tysk Luger-pistol fra Anden Verdenskrig. Vi tager mod alle typer våben og har eksempelvis også modtaget en lang kniv med ornamenter - formentlig en souvenir fra en rejse, fortæller vicepolitiinspektør Søren Vraa Larsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Antal indlevere effekter

Syd- og Sønderjyllands Politi har modtaget:

  • 362 skydevåben

  • 64 blankvåben

  • 255 andet, især ammunition

I alt 681 effekter

Knap to måneder inde i aktionen er vicepolitiinspektør tilfreds.

- Vi er glade for, at borgerne har taget godt mod tilbuddet og afleveret våben til os. Vores mål er at få så mange ulovlige våben som muligt væk fra gaden for at øge alles sikkerhed. Vi håber, at mange flere vil benytte sig af den sjældne mulighed, som frit lejde-aktionen tilbyder. Vi er i hvert fald klar til at tage mod mange flere våben, siger Søren Vraa Larsen i pressemeddelelsen.

Frit lejde i Syd- og Sønderjyllands Politikreds

Her kan du aflevere ulovlige våben

Åbningstider:

Mandag-onsdag klokken 10-15

Torsdag 10-17

Fredag 10-13

Lørdag og søndag: Lukket

Lørdag den 30. november: 10-15

Esbjerg Hovedpolitistation

Kirkegade 76

6700 Esbjerg

 -----------

Haderslev Politistation

Gammelting 3

6100 Haderslev

 -----------

Sønderborg Politistation

Ringridervej 37

6400 Sønderborg

Frit lejde i Sydøstjyllands Politikreds

Her kan du aflevere ulovlige våben

Horsens Politistation

Holmboes Alle 2

8700 Horsens

Mandag-onsdag: 10.00 – 15.00

Torsdag: 10.00 – 17.00

Fredag: 10.00 – 13.00

-----------

Vejle Politistation

Skolegade 3A

7100 Vejle

Mandag-onsdag: 10.00 – 15.00

Torsdag: 10.00 – 17.00

Fredag: 10.00 – 13.00

-----------

Fredericia Politistation

Nørre Voldgade 22

7000 Fredericia

Mandag-onsdag: 10.00 – 15.00

Torsdag: 10.00 – 17.00

Fredag: 10.00 – 13.00

-----------

Kolding Politistation

Birkemose Allé 23-25

6000 Kolding

Mandag-onsdag: 10.00 – 15.00

Torsdag: 10.00 – 17.00

Fredag: 10.00 – 13.00

----------

Grindsted Nærpolitistation

Vestergade 67

7200 Grindsted

Mandag: Lukket

Tirsdag: 11.00 – 17.00

Onsdag: 09.00 – 15.00

Torsdag: 11.00 – 17.00

Fredag: Lukket

Frit lejde-aktion

Frit lejde-aktionen indebærer både ulovlige skydevåben, knive og eksplosiver. Eksplosiver må dog ikke indleveres, men skal hentes af politiet.

De ulovlige våben kan indleveres på politistationerne i Horsens, Vejle, Kolding, Fredericia og Grindsted.

Politiet fremhæver, at eventuelle ulovlige våben skal pakkes forsvarligt ind, og at eventuel ammunition ikke må ligge sammen med våbenet.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt et våben er ulovligt, anbefaler politiet, at man alligevel afleverer det, så man ikke risikerer at gøre sig skyldig i ulovlig våbenbesiddelse.

Sidst, der var en frit lejde-aktion, var i juni 2017.

Læs mere om frit lejde-aktionen her.

Arbejdsløs 61-årig stod frem - siden er det strømmet ind med lignende historier

Siden Bjarne Gylling Larsens stod frem med historien om sin arbejdsløshed, er hans situation blev debatteret flittigt. Foto: Privatfoto / Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet

Efter seks år er det endnu ikke lykkedes 61-årige Bjarne Gylling Rasmussen at finde et job. Siden er der kommet historier fra andre med samme historie.

Det er ikke gået ubemærket hen, at 61-årige og arbejdsløse Bjarne Gylling Andersen fra Gredstedbro mandag stod frem med sin historie hos TV SYD.

Siden 2018 har han søgt knap 800 job - herunder primært ansøgninger på opslåede stillinger, kaffemøder og uopfordrede ansøgninger.

TV SYD har set dokumentation for de mange ansøgninger.

Han er ikke i tvivl om, at han bliver valgt fra på grund af sin alder.

- Jeg synes, det er ved at være irriterende. Jeg tror ikke, arbejdsgivere kigger så meget på, hvem de kan bruge. De starter med, hvem de kan sortere fra over 50 år. Jeg gennemførte uddannelsen (som jordbrugsteknolog, red.) på normeret tid, gik fint igennem de forskellige fag og fik de samme karakterer som de unge, siger Bjarne Andersen.

Han er også argrarøkonom, og han drømmer om at arbejde med økonomi og den grønne omstilling i landbruget.

Artiklen med Bjarne Andersen har affødt knap 300 kommentarer og knap 500 reaktioner på TV SYDs artikel, der både er delt på Facebooksiderne for TV SYD og TV 2. Også på Reddit debatterer brugerne historien flittigt.

De fleste er tilkendegivelser med sympati for Bjarne Andersen og hans situation.

Andre skriver, at det er paradoksalt, at man sent i arbejdslivet ikke kan få job, når der flere steder er hårdt brug for arbejdskraft.

Og så er der andre, der kan fortælle samme historie, hvor de føler sig diskrimineret på grund af alder.

Her er bare et lille udsnit af kommentarer fra Facebook:

Jeg blev uddannet produktionsteknolog i 2018 og har sendt ca. 2.000 ansøgninger i hele landet. Arbejder nu som ufaglært om natten. Mon det er fordi jeg er 50+?

Facebookbruger

Jeg følte mig tvungen på efterløn, fordi der ikke var nogen der ville have mig, som 60 årige. De råber og skriger op om, at de mangler arbejdskraft, så ta da for pokker os, der er ældre. Regeringen tvinger os til at være på arbejdsmarkedet til man bliver 70 og til hvad grund?

Facebookbruger

Det grå guld er en skrøne uden lige, arbejdsgiverne gider ikke grå guld trods det ER guld og skaber balance i arbejdsgruppen når der er flere aldersgrupper præsenteret synd og skam.

Facebookbruger

Jeg er også 61 år, har været bygningsmaler i 30 år, desværre har slidgigt i knæene sat en stopper for at fortsætte 😪 så har jeg en butiksuddannelse men her er problemet "butiksdød" og alderen. Jeg forsøger også at søge andre muligheder men jeg er da nervøs for fremtiden...

Maj-Britt Aaboe Rasmussen

"Jeg søger alt. Alt!"

Sidstnævnte Facebookbruger, Maj-Britt Rasmussen fra Agerskov, kommenterede også artiklen.

Hun er 61 år og arbejdede som bygningsmaler i 30 år.

Maj-Britt Aaboe Andersen fra Agerskov er 61 år og frygter, at hun ikke kan finde et job, selvom hun søger alt. Foto: Privatfoto

Hun fik slidgigt og stoppede i 2020 og kom derefter på dagpenge, hvor jobjagten begyndte.

- De må ikke sortere på alder, men jeg tror alligevel, at det er udbredt. I det øjeblik, vi har den alder og skavanker, så bliver det sværere. Jeg søger alt. For jeg skal søge to job om ugen. Jeg søger alt. Alt! I en radius fra Sønderborg op til Kolding, siger hun.

Hun har også en butiksuddannelse fra 1980'erne og fik efter tre år på dagpenge job i en skobutik, men hun måtte stoppe, da slidgigten blev forværret.

Fra at jeg aldrig har tænkt på min alder, så er det et hængeparti nu

Maj-Britt Rasmussen, arbejdsløs, Agerskov

Hun erkender, at hun ikke er god til IT, men hun mener alligevel, at seniorerne har en plads på arbejdsmarkedet.

- Jeg har altid foretrukket, at arbejdsmarkedet var blandet med forskellige kulturer og aldre, så vi kan lære af hinanden. Men sådan ser arbejdsgiverne desværre ikke på det længere, siger hun.

Hun beskriver sin situation som "frygtelig" og som en identitetskrise.

Og hun vil ikke anses som værende en nasser. Hun har dagpenge i to år endnu.

Er du fortrøstningsfuld?

- Ikke lige nu. Jeg synes, det er barskt. Jeg håber, at Danmark finder en anden kurs, for det kan ikke blive ved på den måde. Jeg ser ikke frem til at blive ældre. Fra at jeg aldrig har tænkt på min alder, så er det et hængeparti nu, siger hun.

Tip os

Har du oplevet at blive diskrimineret på grund af din alder i din søgen efter arbejde?

Så hører vi gerne fra dig. Skriv til sogr@tvsyd.dk.

Stigende problem

Selvom det i 2022 blev ulovligt at screene jobansøgere på deres alder, så er andelen af folk, der føler sig aldersdiskrimineret på arbejdsmarkedet, bare steget.

I 2018 følte 27 procent sig aldersdiskrimineret, mens tallet i 2022 var 45 procent, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Derfor har arbejdsmarkedsforsker Jeevitha Yogachandiran Qvist fra Aalborg Universitet heller ikke været overrasket over at høre Bjarne Gylling Andersens historie.

- Det overrasker mig desværre ikke. Han har søgt forskellige typer af job, og aldersdiskrimination sker i alle brancher. Allerede fra midten af 50'erne går det kun den forkerte vej i forhold til en sandsynlighed for at få job, når man sammenligner med folk, der er midt i deres karriere, Jeevitha Qvist.

Seniorerne lider også under arbejdsgivernes stereotype opfattelser, siger Jeevitha Qvist.

- Vi ved er, at seniorerne ofte scorer højt på mere bløde værdier som, at de er loyale og pålidelige. Men når det gælder produktivitet, og om de kan lære ny teknologi, så scorer de bare meget lavere. Og vi ved, at arbejdsgiverne i højere grad vægter hårde end bløde karakteristika, siger hun.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3
TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com