Syd- og sønderjysk dominans i dag i Folketinget - snart kan det være slut

Eva Kjer HAnsen og Henrik Dam Kristensen har siddet længst på Christiansborg. Foto: Pressefoto / grafik af Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mere end 300 års erfaring fra Syd- og Sønderjylland åbner i dag Folketinget. Se listen over hvor længe politikerne har siddet på Christiansborg her.

Tilsammen har de siddet på Christiansborg i 139 år, 5 måneder og 25 dage. Altså de fem længst siddende syd- og sønderjyske medlemmer af Folketinget.

Eva Kjer Hansen (V), Henrik Dam Kristensen (S) samt de tre Venstrefolk Hans Chr. Schmidt, Ulla Tørnæs og Troels Lund Poulsen sidder i dag på deres stol i folketingssalen på Christiansborg for at indlede endnu et folketingsår. Som de har gjort så mange gange før. (Se top-5-listen længere nede i artiklen)

Jeg er stadigvæk sulten. Jeg kan godt lide at sætte mig ind i sagerne og kan lide at gøre en forskel

Hans Chr. Schmidt (V), folketingsmedlem

Tre af de fem længst siddende folketingspolitikere fra det sydjyske stiller dog ikke op ved et kommende folketingsvalg, som nogle påstår er lige om hjørnet. Og så er det slut med den syd- og sønderjyske dominans i en top-10 over de længst siddende politikere i folketingssalen. 

Uden Henrik Dam Kristensen og Ulla Tørnæs på stemmesedlerne ved næste valg rykker Hans Kristian Skibby (DD) ind på fjerdepladsen, mens socialdemokraterne Benny Engelbrecht og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen deler femtepladsen. Forudsat de bliver valgt ved næste valg, naturligvis.

Mere end 300 års samlet erfaring

Blandt de 179 medlemmer af Folketinget sidder foruden de fem førnævnte også 19 andre politikere valgt i Syd- og Sønderjylland. 16 af dem med mere end 10 års anciennitet på Christiansborg. Det giver tilsammen mere end 300 års syd- og sønderjysk erfaring med livet bag Folketingets tykke mure.

Så længe har alle nuværende syd- og sønderjyske folketingsmedlemmer siddet på Christiansborg:

Navn År i Folketinget
Eva Kjer Hansen (V) 31 år 9 md 18 dg
Henrik Dam Kristensen (S) 28 år 5 md 12 dg
Hans Chr. Schmidt (V) 28 år 12 dg
Ulla Tørnæs (V) 23 år 1 md 11 dg
Troels Lund Poulsen (V) 20 år 6 md 22 dg
Hans Kristian Skibby (DD) 17 år 9 md 12 dg
Ellen Trane Nørby (V) 17 år 7 md 26 dg
Benny Engelbrecht (S) 14 år 10 md 21 dg
Jesper Petersen (S) 14 år 10 md 21 dg
Troels Ravn (S) 13 år 3 md 24 dg
Henning Hyllested (EL) 11 år 19 dg
Lotte Rod (R) 11 år 19 dg
Anni Matthiesen (V) 11 år 19 dg
Marie Krarup (UFG) 11 år 19 dg
Karina Adsbøl (DD) 11 år 19 dg
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) 10 år 11 md 4 dg
Christian Rabjerg Madsen (S) 7 år 3 md 16 dg
Henrik Dahl (LA) 7 år 3 md 16 dg
Susanne Eilersen (DF) 4 år 2 md 25 dg
Birgitte Vind (S) 3 år 3 md 29 dg
Niels Flemming Hansen (K) 3 år 3 md 29 dg
Pernille Vermund (NB) 3 år 3 md 29 dg
Anders Kronborg (S) 3 år 3 md 29 dg
Christoffer Aagaard Melson (V) 3 år 3 md 29 dg
Kilde: Folketinget

Den sidste af de unge fra valget i '90

Den 58-årige Eva Kjer Hansen kom i Folketinget som 26-årig i 1990. Hun er nu den sidste af omkring 10 unge Venstrefolk valgt det år, som stadig sidder på Christiansborg.

- Jeg har oplevet mange aftaler og kollegaer gennem årene. Det har givet mig stor viden og indsigt og en stor politisk værktøjskasse. Jeg har fundet ud af, at selvom problemstillingerne kan være forskellige, er tilgangen ofte den samme, siger hun.

Top-5 over længstsiddende folketingspolitikere fra Syd- og Sønderjylland

1

Eva Kjer Hansen (V)

2

Henrik Dam Kristensen (S)

Foto: Peter Elgaard, TV SYD
3

Hans Chr. Schmidt (V)

Foto: Peter Elgaard, TV SYD
4

Ulla Tørnæs (V)

Foto: Peter Elgaard, TV SYD
5

Troels Lund Poulsen (V)

Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD

Når hun i dag sidder i folketingssalen og for 31. gang åbner en ny politisk sæson, vil hun gøre sig overvejelser om, hvordan sammenholdet på Christiansborg kan blive, som det var engang.

- Når vi gik tidligere ud af salen efter en heftig debat, tog vi en kold øl og talte om, hvordan vi kom videre herfra. Jeg vil tænke over, hvordan vi får mere samarbejde og genskabt den gode stemning. Og så vil jeg skele over til regeringen og tænke, at dér håber jeg, vi snart er tilbage, fortæller Eva Kjer Hansen, som ikke forholder sig til, at hun ved et kommende folketingsvalg ikke skulle blive genvalgt.

Jeg vil tænke over, hvordan vi får mere samarbejde og genskabt den gode stemning

Eva Kjer Hansen (V)

- Jeg koncenterer mig om at blive genvalgt, siger hun.

Hun har ingen planer om at stoppe sit virke som professionel politiker.

- Jeg føler mig priviligeret over, at vælgerne har genvalgt mig gang for gang. Så længe det sker, vil jeg gerne gøre en indsats i vores folkestyre. 

Samarbejde, respekt og rutine

Med mere end 28 års medlemskab og adskillige ministerposter på CV'et er Hans Chr. Schmidt fra Venstre den af de nuværende danske folketingsmedlemmer, som har siddet sjettelængst på Borgen.

For ham er nøgleordene samarbejde og respekt samtidig med, at han gennem årene har oparbejdet den rutine, som nye folkevalgte først skal til at tilegne sig.

- I forhold til dengang jeg gik ind på Christiansborg første gang i 1994, har jeg jo nu stor erfaring med, hvordan alt foregår på Christiansborg. Og så er jeg jo nok også blevet lidt mere rund med årene. Forstået på den måde at du som ung godt kan have nogle kanter, der skal slibes lidt til, fortæller Hans Chr. Schmidt.

Top 10 over længst siddende politikere i Folketinget:

Navn År i Folketinget
1. Bertel Haarder (V) 42 år 3 md 21 dg
2. Pia Kjærsgaard (DF) 38 år 8 md 26 dg
3. Eva Kjer Hansen (V) 31 år 9 md 18 dg
4. Marianne Jelved (R) 28 år 11 md 10 dg
5. Henrik Dam Kristensen (S) 28 år 5 md 12 dg
6. Hans Chr. Schmidt (V) 28 år 12 dg
7. Lars Løkke Rasmussen (DD) 28 år 12 dg
8. Bjarne Laustsen (S) 26 år 5 md 5 dg
9. Peter Skaarup (DD) 24 år 6 md 25 dg
10. Ulla Tørnæs (V) 23 år 1 md 11 dg
Kilde: Folketinget (ft.dk)

Han betoner vigtigheden af at kunne samarbejde med alle. Både de andre i blå blok og de røde i "oppositionen". Og selvom han er 69 år gammel, har han ikke mistet lysten til folketingsarbejdet efter de mange år.

- Jeg er stadigvæk sulten. Jeg kan godt lide at sætte mig ind i sagerne og kan lide at gøre en forskel, fortæller sønderjyden, der ikke har tænkt sig frivilligt at trække sig tilbage til pensionisttilværelsen endnu, selvom han godt kunne.

- Det bestemmer vælgerne. Det kan jo være, at de siger, jamen nu er det slut, og du har haft 28 gode år, og så er det det, siger han.

Ukrainsk par fik en lys idé til at støtte hjemlandet, og nu er den i 220 butikker

Yana Dryupina og Rodion Svystun har med hjælp fra deres gamle udlejer lavet en økologisk solsikkeolie, som nu sælges landet over. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Et helt tilfældigt møde skulle vise at blive det, parret havde brug for til at kunne lancere et ukrainsk produkt i Danmark, som nu sælges landet over.

Hvad kan man gøre, når man er flygtet fra krigens rædsler, men stadig vil hjælpe hjemlandet?

Det spurgte det ukrainske par Yana Dryupina og Rodion Svystun fra Kolding sig selv om i 2023.

De ville gerne sælge en form for fødevare i Danmark, men hvad det skulle være, vidste de ikke.

Målet var bare, at så mange af pengene som muligt skulle ende i Ukraine.

Men de havde aldrig drømt om, at det ville ende, hvor det nu er endt.

Et tilfældigt møde

Da krigen brød ud i februar 2022, flygtede Yana Dryupina og parrets fem-årige datter til Danmark i marts 2022.

Der skulle gå yderligere seks måneder, før Yana Dryupina blev genforenet med deres mand og far, Rodion Svystun, som kom til Danmark i september 2022.

Fra venstre: Rodion Svystun, Yana Dryupina og deres datter. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

De var flygtet fra Kiyv, hvor hun havde gang i en sangerkarriere, og han arbejdede inden for it.

I Danmark var de på udkig efter en lejlighed, og ved en af fremvisningerne faldt de i hak med en af udlejerne.

De endte dog ikke med at skrive under.

Men det tilfældige møde med udlejeren skulle vise sig at blive en vigtig brik i realiseringen af deres ønske om at støtte hjemlandet.

Men dét vidste de ikke endnu.

Det er ikke velgørenhed, det er bedre

Rodion Svystun, Kolding

Plads til tanker

Parret flyttede ind i en stor, lys lejlighed med højt til loftet.

Da deres levegrundlag med arbejde og sprogskole var faldet på plads, blev der også plads til tanker om, hvordan de kunne støtte Ukraine.

Og deres gamle udlejer, Nicolaj Ebbesen, havde ikke glemt parret. Så en dag ringede han til dem.

- Jeg mærkede bare en eller anden positiv energi fra dem. Så jeg havde bare lyst til at lave noget sammen med dem, siger han.

Han viste sig at være iværksætter, og efter parret havde luftet tankerne om at hjælpe Ukraine, tilkendegav han sin støtte med 400.000 kroner.

Det blev katalysatoren, og hurtigt lagde de sig fast på, at skulle lancere en slags fødevare.

- Landbruget betyder meget for Ukraine, så for os var det naturligt, at det var landmændene, der skulle have hjælp. Økonomien går ned, og de økologiske landmænd er i den værst tænkelige situation, for deres ukrainske kunder er ikke villige til at betale for økologi lige nu.

Hele kæden er ukrainsk

Nu sidder 32-årige Yana Dryupina og 38-årige Rodion Svystun med resultatet af deres arbejde.

En økologisk solsikkeolie, hvor alt fra plastikflaske til etikette og indhold er produceret i Ukraine - fragtet til Danmark af ukrainske chauffører.

- Jeg er glad for at være en del af projektet. Det, der fylder for mig, er, at vi kan gøre en forskel for Ukraine på grund af den vanskelige situation, landet står i, siger investor, Nicolaj Ebbesen.

Oprindelseslandet er ikke skrevet med store bogstaver på flasken.

For olien skal først og fremmest sælges på grund af kvaliteten og økologien, som, de ved, udgør et større marked i Danmark end i Ukraine.

- Produktet er godt i sig selv - selv uden historien bag, siger Yana Dryupina.

Men lågets blå og gule farver symboliserer naturligvis det ukrainske flag.

Det har taget godt et år at få de nødvendige aftaler og godkendelser i hus.

- Det er ikke velgørenhed, det er bedre. Velgørenhed er at printe penge, som bare bliver sendt afsted. Her hjælper vi ukrainsk produktion med arbejde og hjælper dem med at komme ind på det danske marked, siger Rodion Svystun.

Hvis solsikkeolien bliver en succes i Danmark, håber Yana Dryupina og Rodion Svystun, at de kan sælge endnu flere ukrainske produkter til danske butikker. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

220 butikker landet over

Det ukrainske par har sørget for al kontakt med parterne i Ukraine, og den danske investor har så hjulpet dem med at få olien ind på det danske marked.

Og nu står den så i butikker landet over.

- Én ting er at udvikle produktet. Den anden ting er, at vi i dag så det på hylderne og så folk købe solsikkeolien. Wow! Det er virkelig sejt, siger Yana Dryupina.

Fødevarekoncernen Dagrofa tror på parrets produkt og sælger nu solsikkeolien i 220 af koncernens butikker.

- Ukrainerne laver gode, økologiske landbrugsvarer, og ved at tage denne solsikkeolie ind i Meny er vi med til at sikre, at de ukrainske landmænd kommer ud med deres varer til en bredere kundeskare. Vi er glade for at have solsikkeolien på hylderne, siger Dagrofas kommunikationsdirektør, Morten Vestberg.

Men det handler ikke kun om at støtte Ukrainske landmænd.

- Vi har i længere tid haft et hul i sortiment i forhold til økologisk solsikkeolie. Da vi fik en henvendelse, gav dette bare god mening. Vi forventer, at det bliver en fast del af sortimentet i Meny, og vi vil overveje, om det skal bredere ud i vores kæder, siger Morten Vestberg.

Prisen kommer til at ligge på mellem 25 og 30 kroner for en flaske ukrainsk økologisk solsikkeolie.

Af det beløb går i gennemsnit 50 procent af pengene til den ukrainske kæde af landmænd, chauffører og producent.

- Vi har brugt så lang tid på det her. Jeg er meget stolt. Det her påvirker en masse mennesker i Ukraine, siger Rodion Svystun.

Yana Dryupina og Rodion Svystun har stået for al kontakt med landmænd og producenter i Ukraine, mens deres investor har hjulpet med de nødvendige godkendelser og kontakt til dagligvarebutikker i Danmark. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Endnu større drømme

Parret kan dog ikke leve af projektet.

Han har lige afsluttet et job som chauffør og søger derfor nyt arbejde.

Hun er kommet ind på Syddansk Musikkonservatorium som rytmisk sanger og modtager SU ved siden af sit deltidsarbejde i en tøjbutik i Kolding.

Men drømmene om deres dansk-ukrainske forretningseventyr er ikke ovre.

Indtil videre vil de se, hvordan solsikkeolien klarer sig.

- Vi er virkelig spændte men har ikke store forhåbninger. Vi sagde fra start, at vi ikke forventer noget stort, og at det vil være fint, hvis det virker. Men hvis ikke, har det været en god oplevelse, siger Yana Dryupina.

Samme melding er der fra investoren.

- Vi har ingen intentioner om at tjene penge på det, så længe der er krig i landet. Det forretningsmæssige incitament ligger i, at den dag krigen er slut, så kan det være, vi har skabt noget, der kan vare ved, siger Nicolaj Ebbesen.

Tema

Krig i Ukraine

Vejle ligner ikke et hold med tilstrækkelig rygrad mod Sønderjyske

Foto: Nial Nordbjerg, TV 2
Af Chris Kaiser
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Sport

Vejle-keeper Igor Vekic har tabt samtlige ni Superliga-kampe

Head to head

  • De to hold har mødt hinanden 15 gange i Superligaens historie. Sønderjyske har vundet fem gange, mens Vejle har taget sejren i ni opgør. Det sidste opgør er endt uden vinder. Målscoren er 20-25 i Vejles favør.

  • Fire ud af Sønderjyskes syv sejre er vundet på hjemmebanen i Haderslev.

  • Seneste møde i Superligaen var 1. maj 2022. Her vandt Sønderjyske med 3-0 i Vejle. Det var Sønderjyskes første og hidtil eneste sejr i Vejle. Ivan Prelec var dengang ligeledes træner for Vejle.

  • Begge hold endte som nedrykker i 2021/22-sæsonen, da begge senest var at finde i Superligaen på samme tid.

  • De to hold har ikke spillet uafgjort i de seneste 13 opgør i Superligaen. Ikke siden 10. maj 2009, hvor det endte 0-0 i Haderslev.

  • I april 2019 vandt Sønderjyske hele 4-1 over Vejle. Resultatet rangerer fortsat som hjemmeholdets sjettestørste sejr i Superliga-historien. Sønderjyske har ikke siden vundet så stort i landets bedste række.

  • Vejle har ligeledes vundet 4-1 hjemme over Sønderjyske. Det resultat rangerer på en delt 8. plads over største hjemmesejre i Superliga-historien. Vejle vandt 4-1 over Sønderjyske i både april 2019 og september 2020.

  • De to trænere Thomas Nørgaard (Sønderjyske) og Ivan Prelec (Viborg) har mødt hinanden 3 gange tidligere. Det er helt lige mellem trænerne med en sejr til hver samt én uafgjort.

  • Flere spillere er skiftet internt mellem de to klubber. Én af dem er Mads Beierholm, der i sommeren 2005 skiftede fra Vejle til Sønderjyske. I august 2001 nåede Beierholm at blive den yngste målscorer i Superligaen i en alder af 16 år og 263 dage. Rekorden er siden blevet overhalet af Jeppe Kjær, Oscar Schwartau og Roony Bardghji.

  • Vejles Dimitris Emmanouilidis fik sin Superliga-debut i juli 2021 mod netop Sønderjyske. Grækeren er inden opgøret noteret for 44 Superliga-kampe for Vejle.

  • Sønderjyske har indkasseret ni mål i anden halvleg. Det er kun Vejle (16), der har indkasseret flere.

  • Hverken Sønderjyske eller Vejle har formået at holde buret rent i denne sæson. AaB er det sidste hold, der heller ikke har formået at holde nullet.

  • Sønderjyske og Vejle har begået flest frispark i denne sæson. Begge hold er noteret for 109 frispark.

  • Dommer Simon Duerlund dømmer sin Superliga-kamp nummer ni i karrieren. Han debuterede i august 2023, hvor Vejle mødte FC Midtjylland. Duerlund har dømt to straffespark imod Vejle i de tre opgør, han har passet fløjten.

Lidt fra klubberne

Foto: TV 2 Sport
  • Sønderjyske har blot vundet én ud af klubbens seneste 14 hjemmekampe i Superligaen. Det var i april 2022, hvor Sønderjyske vandt 2-1 over AGF med en overtidsscoring fra den tidligere FC København-spiller Nikolaj Thomsen.

  • I seneste runde mod Brøndby spillede Andreas Oggesen sin kamp nummer 100 i Superligaen. Den alsidige Oggesen står noteret for 62 Superliga-kampe for Sønderjyske samt 38 Superliga-kampe for Silkeborg. Oggesen er nu noteret for i alt ti Superliga-opgør mod Brøndby og har vundet fem af kampene.

  • Jeppe Simonsen spillede sin Superliga-kamp nummer 107 for Sønderjyske mod Brøndby. Han er dermed alene på 12. pladsen over flest kampe for klubben i Superligaen. Simonsen er den spiller i den nuværende Sønderjyske-trup med flest Superliga-kampe for mandskabet.

  • Sønderjyskes syv seneste hjemmebane-scoringer er alle sat ind af syv forskellige spillere inklusiv holdets tre scoringer i indeværende sæson.

  • Sønderjyske er det eneste hold, der endnu ikke har formået at score inden for kampens sidste 30 minutter. Sønderjyske har scoret færrest mål (1) i løbet af anden halvleg.

  • Sønderjyske har haft færrest afslutninger af alle hold (86). Sefer Emini har alene stået for 25 afslutninger.

  • Sønderjyske har modtaget flest gule kort indtil nu i sæsonen (16). Lukas Björklund er noteret for tre af dem.

Foto: TV2 Sport
  • Hvis Vejle scorer to mål i kampen, runder klubben mål nummer 200 på udebane i Superligaens historie.

  • Vejle har rekorden for flest nederlag på udebane. I 2021/22-sæsonen tabte holdet hele ti udekampe i træk. Holdet er nu på fem nederlag på udebane i træk inklusiv sidste sæson.

  • Vejle tabte senest 0-5 til Viborg og er nu på otte nederlag i sæsonens første otte kampe. Sidst det skete var i 2006/07-sæsonen, hvor Vejle selv tabte de første ni kampe i Superligaen.

  • Vejle har (inklusiv sidste sæson) tabt de seneste ni Superliga-kampe. Nederlaget til Viborg var dermed en tangering af klubrekorden fra 2006/07-sæsonen. Målmand Igor Vekic har stået samtlige ni kampe og ikke prøvet andet end at tabe.

  • Yeni N’Gbakoto spiller sin Superliga-kamp nummer 25, næste gang han går på banen. N’Gbakoto er blot den anden spiller fra DR Congo til at spille i Danmarks bedste fodboldrække. Den første var Joel Tshibamba, der nåede 11 kampe og et enkelt mål for FC Vestsjælland.

  • Vejle gav senest debut til Emmanuel Yeboah, hvor han fik de sidste 45 minutter mod Viborg. Angriberen havde blot én afslutning i løbet af spilletiden. Yeboah scorede tidligere på sæsonen to mål mod netop Viborg, da angriberen spillede for Brøndby.

  • Vejle har indkasseret 22 scoringer i denne sæson. 16 af målene er sat ind i anden halvleg, hvoraf otte af dem er indkasseret mellem minut 46. og 60.

  • Vejles målmand Igor Vekic står med den laveste redningsprocent af alle faste målmænd i Superligaen (57%).

  • Vejle har begået tre straffespark i denne sæson. Det er flest af alle hold. Vejle har indkasseret på 2 af de 3.

  • Stefan Velkov har begået flest frispark indtil nu i sæsonen (16).

  • Vejle har kun anvendt 22 spillere i denne sæson. Det er færrest af alle hold, men samme antal som AGF.

Hvordan ender kampen?

Der er vigtige kampe, og så er der RIGTIG vigtige kampe. Sønderjyske-Vejle hører under den sidste kategori, når Superligaens to nederste hold tørner sammen i Haderslev.

Kampe som disse kan ofte være enormt nervøse, da meget i sagens natur er på spil. Men i og med vi stadig er tidligt på sæsonen, så kan det forhåbentlig frigøre lidt ressourcer i begge lejre.

Hos hjemmeholdet fik man ikke et ben til jorden i den seneste Superliga-kamp mod Brøndby. Alligevel må det være lidt opløftende at holde sidste sæsons nummer to på blot to scoringer. En del kredit skal i den sammenhæng gives til målmand Jakob Busk. Den tidligere FC København keeper gjorde i hvert fald sit for at holde sit mandskab inde i kampen.

Hos Vejle er det omvendt alvorligt og trængte tider. Holdet er på ni nederlag i træk inklusiv sidste sæson og har ikke hentet et eneste point. Klubben tangerede sin egen negative klubrekord og kan nu tilføje et nyt kapitel, hvis det skulle blive til endnu et nederlag mod Sønderjyske. En ting er den negative rekord, der står for fald, men det handler i endnu højere grad om, hvad et nederlag til Sønderjyske vil betyde for moralen i truppen.

Nøglen til opgøret ligger i, hvilket hold der kan rense hovedet hurtigst og komme ind med en frisk tilgang til opgøret. Det første mål kan blive vitalt i et opgør som dette, da vi næppe skal forvente en stor målfest.

0-0 eller 1-1 vil jo være et plausibelt bud, men jeg går med en 2-1-sejr til Sønderjyske. Hjemmeholdet lader til at have mere substans i holdet end Vejle, der lige nu desværre ikke ligner et hold med tilstrækkelig rygrad.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com