Kommuners tårnhøje elregninger går ud over velfærden: Det vil tre folketingspolitikere gøre

Troels Lund Poulsen (Venstre), Niels Flemming Hansen (Konservative) og Christian Rabjerg Madsen (Socialdemokratiet). Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tre folketingspolitikere kommer med deres bud på, hvad der skal gøres ved kommunernes tårnhøje elregninger. Det giver nemlig dårligere velfærd, siger ekspert.

Kommunernes elregninger tårner sig op, og det går ud over velfærden.

Sådan lyder det fra en professor i økonomi efter TV SYDs gennemgang af de syd- og sønderjyske kommuners elregninger.

Gennemgangen viser, at kommunernes elregninger fra august 2021 til august 2022 er steget markant.

Og derfor må folketingspolitikerne på banen, mener både kommuner og en økonomiprofessor.

Borgmesteren i Vejen Kommune, der har oplevet en stigning i elregningerne på 163 procent, vil have politikerne på banen.

- Den her regning lander hos kommunerne, og vi har ikke haft en chance for at gardere os imod det. Så de bliver nødt til at hjælpe os med at finansiere de her massive energiregninger, siger Vejen Kommunes konservative borgmester, Frank Schmidt-Hansen.

Kommunen har afsat ekstra 10 millioner kroner i år for at kompensere for de dyrere elregninger.

De besparelser, som kommunerne står over for i 2022 og i særdeleshed 2023, er så store, at staten bliver nødt til at kompensere

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aalborg Universitet

Samme melding kommer fra Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen (Venstre).

Og professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, er enig i, at staten må træde til.

- De besparelser, som kommunerne står over for i 2022 og i særdeleshed 2023, er så store, at staten bliver nødt til at kompensere. Ellers vil det føre til et markant fald i velfærden. Ni ud af ti kommuner har pengene liggende i kassen – de skal bare have lov til at bruge pengene. Det er kun rimeligt, siger Per Nikolaj Bukh.

Troels Lund Poulsen (V)

Ifølge Troels Lund Poulsen, der er finansordfører for Venstre, er det meget bekymrende, at der er så høje prisstigninger i kommunerne.

- Husholdninger og virksomheder i hele landet bliver ramt hårdt på økonomien, og der er ingen tvivl om, at det også kan mærkes rundt i kommunerne. Vi er af den overbevisning, at der er behov for politisk handling for at afbøde udfordringerne. Vi kommer alle til at skulle tænke os godt om i forhold til vores energiforbrug – det gælder i alle dele af samfundet. Men der er behov for, at vi politisk tager udfordringerne seriøst. Det skal vi også gøre, når det kommer til kommunerne, siger han .

Kan man udvide servicerammen, så kommunerne kan bruge kassebeholdningerne til at betale for regningerne?

- Vi ser ikke et behov for at ændre budgetloven, men vi er åbne overfor at se, hvad man kan gøre på den korte bane. Konkret vil vi gerne være med til at se på, om det er muligt at lave en form for midlertidig lempelse, f.eks. af servicerammen. For det er en udfordrende tid, hvor vi bliver nødt til at tænke nyt, og det er vi også klar til på dette punkt.

Christian Rabjerg Madsen (S)

I Socialdemokratiet er indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen også opmærksom på, hvor hårdt priserne rammer kommunerne.

- Det er voldsomt. Det er der ingen tvivl om. Det er udfordrende tider for os alle sammen, og det sætter selvfølgelig præg på den kommunale økonomi. Det er en betydelig udfordring, og vi følger situationen tæt og er i dialog med Kommunernes Landsforening.

Kan man udvide servicerammen, så kommunerne kan bruge kassebeholdningerne til at betale for regningerne?

- Hvis man bare udbetaler betydelige midler, så gør man problemet værre. For så kommer der flere penge ud i samfundet, og så stiger priserne endnu mere. Man forværrer sådan set bare inflationen, for pengene skal tages et andet sted fra, og det slår hul i statskassen. 

- Det er klart, når der sker så voldsomme prisstigninger, så står man med nogle prioriteringer.  Man skal finde balancen. Men vi er klar til at tage en drøftelse med kommunerne i det sene forår, fastslår Christian Rabjerg Madsen.

Niels Flemming Hansen (K)

Niels Flemming Hansen er enig med Troels Lund Poulsen og Christian Rabjerg Madsen i, at der er en stor udfordring.

- Det er et kæmpeproblem, for det giver borgerne mindre velfærd for pengene, siger han.

- Vi har lavet en vinterpakke, hvor elafgiften nedsættes fra 69,7 øre til 0,8 øre per kWh, og det vil vi gerne gøre permanent. For der er ingen tvivl om, at den her vinterpakke er en fin og god løsning på en meget kort bane, på den anden side af valget skal vi derfor finde bedre, permanente løsninger.

Kan man udvide servicerammen, så kommunerne kan bruge kassebeholdningerne til at betale for regningerne?

- Ekstraordinære situationer kalder på ekstraordinære løsninger. Vi vil gerne lave politik hen over midten på den her udfordring efter valget. Så jeg tænker, at man må stoppe og kigge på, om man kan standse offentlige investeringer for et tilsvarende beløb, siger Niels Flemming Hansen.

Tema

Folketingsvalg 2022

Bilist parkerede på motorvejen – nu advarer politiet om meget tæt tåge

Arkivfoto Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet

Der er her til morgen meldinger om tæt tåge rundt om i landet, og sigtbarheden kan nogle steder være ned til omkring 50 meter, oplyser TV 2 Vejret.

I Syd- og Sønderjylland gør det sig særligt gældende på østkysten, hvilket gør sig gældende fra Horsens til Vejle.

Derfor har Sydøstjyllands Politi også måtte tilbyde assistance fra morgenstunden. Her havde en bilist parkeret sin bil i første vognbane på motorvejen i stedet for nødsporet.

- På grund af tågen havde bilister ikke set, at det var en vognbane fremfor nødspor. Der var ikke noget dramatisk i det, og det blev hurtigt ændret, men det viser meget godt, at der er meget tæt tåge og bilister skal være opmærksomme, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Per Jeppesen til TV SYD.

Tågen forventes at lette ved ni-tiden, hvor det de fleste steder efterhånden veksles til en solrig sensommerdag, skriver til TV 2.

Familie satsede alt på vingård, og i år tegner det ekstra godt

Druehøsten på Birthe Kulmbachs vingård, Vester Vedsted Vingård, er gået ind. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD
Udgivet

Det har været det bedste vinår i Danmark siden 2018, og det mærker de også hos Vester Vedsted Vingård.

På Vester Vedsted Vingård syd for Ribe knokler et korps af vindrueplukkere lige nu.

De grønne Solaris-druer på gårdens godt 10.000 vinstokke skal høstes, inden vejret slår om.

De små brune nister på druens skal vidner nemlig om, at de er modne.

Men for megen regn kan skade druerne, der er særligt velegnede til Nordens milde klima.

- Så kan der gå råd i dem. Typisk, når det begynder at regne, så begynder de at rådne. Og så går det stærkt. Så kan det gå fra morgenen til om eftermiddagen, og så bliver sådan en klase dårlig. Så kan vi slet ikke bruge dem, siger vingårdens ejer, Birte Kulmbach.

Vinstokke bliver bedre med alderen, og det skaber bedre og bedre vin. På Vester Vedsted Vingård plejer de hvert år at kunne producere hvid-, rosé- og mousserende vin, men med det danske klima kan de kun lave rødvine, når vejret arter sig. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Da de plantede de første 400 vinstokke i baghaven i 2008, var det kun som hobby og uden nogen form for erfaring eller uddannelse inden for vinavl.

De eksperimenterede sig derimod frem.

Allerede året efter valgte hendes mand, Poul Kulmach, at sige sit job som læge op efter 26 år og vie hele sit liv til vinproduktionen.

Snart stod der 10.000 vinstokke, og drømmen var virkelighed.

I 2023 lavede TV SYD en minidokumentar, som fortæller om familien Kulmbachs livsværk, som kan ses her.

Børnebørnene på Vester Vedsted Vingård hjælper her i 2023 med høsten. Hvis de en dag får lyst til at bidrage mere til arbejdet med vinproduktionen, er der uden tvivl i en plads til dem. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Tegner godt

Det tegner allerede nu til at blive det bedste vinår i Danmark siden den varme sommer i 2018.

Også på Vester Vedsted Vingård.

Det selvom der i foråret faldt lige rigeligt med regn, hvor vinstokkene bliver bestøvet.

Så i år tynges de 10.000 vinstokke ned af lidt færre vindruer.

Til gengæld er kvaliteten af druerne i top, siger Birthe Kulmbach.

- Herude på marken går vi jo og måler sukkerindholdet i druerne, og den er pænt høj. Den er i hvert fald højere, end den har været de sidste par år, så det giver en god vin. Det giver en god alkoholprocent, siger vingårdejeren.

Høsten sker med frivillig hjælp fra venner, naboer, familie og en flok elever fra Ungdomshøjskolen ved Ribe.

Høsten sker med frivillig hjælp fra venner, naboer, familie og en flok elever fra Ungdomshøjskolen ved Ribe. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Dårlige erfaringer med regn

Tidligere erfaringer har lært dem, at det er med at slå til, mens vejret er så godt, som det er nu.

- Vi har før prøvet at sige: "Vi venter lige, lad dem nu lige sidde og blive lidt søde". Så kommer der regn, og når det kommer, så fortsætter det jo gerne en dag eller to eller tre, og så kan det godt gå galt, siger hun.

Når høsten er omme, burde det ifølge Birte Kulmbach gerne munde ud i cirka 9.000 flasker vin, primært hvidvin. En del mousserende vin, lidt rosévin og rødvin.

Perfekt vinvejr

Alt i alt har det været en sommer med perfekt vinvejr.

I maj, hvor skuddene springer ud, er vinstokkene særligt udsatte for frost.

Men for første gang i 129 år var der ingen frost i maj, da laveste temperatur ramte 1,1 grader.

Og sommeren har langt hen ad vejen været en fin kombination af sol og regn, som også er fortsat her ind i september, hvor sensommervarmen har modnet druerne.

Det er for alvor blevet populært at dyrke vin på kommercielt niveau i Danmark. På 24 år er antallet nemlig steget fra 0 til 120 vinavlere.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com