Kandidater klar til at hjælpe Charlotte - mister halvdelen af sin ejendomsværdi til solcellepark

Charlotte Mortensen og hendes mand var med til TV SYD's valgdebat på BGI Akademiet i Hornsyld onsdag for at bede de lokale folketingskandidater om hjælp til at løse deres problem.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er planer om 126 hektar solceller tæt på Charlotte Mortensens hjem. Til TV SYD's valgdebat i Hornsyld spurgte hun politikerne om hjælp til at ændre lovgivningen.

I landsbyen Nørre Aldum ved Hedensted nyder Charlotte Mortensen sin morgenkaffe med udsigten til skov og marker. 

Men et igangværende projekt om at skabe en 126 hektar stor solcellepark på markerne omkring byen, vil, hvis det bliver ført ud i livet, spolere udsigten for bestandigt. 

- 126 hektar er fire gange størrelsen på den landsby, vi bor i, så det vil ændre området for altid. Folk, der flytter hertil for naturen, de vil ikke længere flytte hertil og alle indfaldsveje til byen vil være påvirket af fire meter høje solceller, siger Charlotte Mortensen. 

Udsigten er dog langt fra det eneste Charlotte Mortensen og hendes familie står til at miste, hvis deres hus bliver omringet af solceller. 

De har nemlig fået indtil flere ejendomsmæglere til at give et estimat af, hvor meget deres hus vil falde i værdi, når solcelleparken er en realitet - svaret lyder på op mod 50%. 

- Vi er offer for en planlov, hvor man pludselig kan dumpe et teknisk anlæg ned fra himlen. Det er der ingen af os, der har kunne se i krystalkuglen, siger Charlotte Mortensen. 

Den 126 hektar store solcellepark, der er på tegnebrættet i Nørre Aldum, er fire gange så stor som landsbyen.

Vil gerne grøn omstilling

Charlotte Mortensen og resten af familien er på ingen måde modstander af den grønne omstilling.

Faktisk er de ligefrem fortalere for vedvarende energi, men de synes ikke det er fair, at det skal koste dem halvdelen af værdien på huset. 

- Vi kan godt leve med et solcelleanlæg uden for vores vinduer, men vi mener ikke, det skal være så stort og heller ikke så tæt på bolig.

Derfor var Charlotte Mortensen og hendes mand med til TV SYD's valgdebat på BGI Akademiet i Hornsyld onsdag for at bede de lokale folketingskandidater om hjælp til at løse deres problem. 

- Vi mener, det er vigtigt, at vi får lavet noget lovgivning, hvor både vi som borgere kan være her, og hvor projektudviklere har mulighed for at opfylde den grønne omstilling, siger Charlotte Mortensen.

Valgdebatten i Hornsyld var med deltagelse af folketingskandidater fra Østjyllands Storkreds, og det er dermed de politikere, man i vores område kan stemme på, hvis man bor i enten Horsens eller Hedensted.

"Voldsomt og brutalt"

Umiddelbart efter at have set et indslag om Charlotte Mortensens situation til valgdebatten får Alternativets Torsten Geil ordet som den første. 

- Selv for Danmarks grønneste parti, der er det der kraftfuldt og brutalt, siger han og fortsætter:

- Noget der er utroligt vigtigt, når man placerer vindenergi eller solceller i lokalområdet, det er, at de lokale er med til at få noget af indtægten. Det er meget nemmere at leve med udsigten til vindmøller eller solceller, hvis de er med til at sikre, at børnene kan blive ved med at gå i den lokale skole eller at man fastholder plejehjemmet i byen.

Alle 14 partier stiller med en folketingskandidat, når TV SYD kommer rundt i det syd- og sønderjyske landskab med valgdebatter.

Mulighed for kompensation?

Undervejs i kandidaternes debat bliver ordet givet til Charlotte Mortensen, der får mulighed for at kommentere på kandidaternes mange holdninger og idéer.

- Der eksisterer en taksationsmyndighed af navn, men ikke af gavn. Vi får en kompensation, når den første kilowatt-time er produceret, men ingen ved hvor længe der går, for er der overhovedet infrastruktur til det, spørger hun og fortsætter:

- Jeg synes det er enormt vigtigt, at man nationalt får lavet en taksationsmyndighed, der kan sikre, at det ikke er borgerne, der kommer til at betale for den grønne omstilling.

Det samme synes det lokale folketingsmedlem fra Venstre i Hedensted Troels Lund Poulsen, der allerede for omkring en måned siden var på besøg hos Charlotte Mortensen og hendes familie for at blive klogere på de konsekvenser, den grønne omstilling har. 

- Charlotte siger meget rigtigt, at de har fået vurderet deres ejendom, og at de taber op imod halvdelen af værdien, og der må vi som samfund være klar til at bruge nogle af pengene på det, for det er vores beslutninger, siger han.

Finansminister Nicolai Wammen (S), mener at lige netop den her problemstilling vil blive noget af det første, som politikerne kommer til at diskutere, når valget er overstået, og der er fundet en regering. 

- Jeg vil gerne takke Charlotte for at fortælle sin historie, for det jeg hører er ikke en borger, der ikke vil den grønne omstilling, men snarere en der gerne vil medvirke, men som synes, der skal være rimelighed i tingene, og jeg tror i virkeligheden, det er det, det her handler om, siger han. 

Politiet undersøger mistænkeligt forhold: - Område afspærret i længere tid

Arkivfoto.
M
Udgivet

På X skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at de er til stede og har afspærret et grønt område omkring Damgade i Sønderborg.

Her pågår efterforskningen af et 'mistænkeligt forhold', fremgår det i opslaget, uden nærmere uddybning om, hvad forholdet omhandler.

Dog understreger politiet, at der ingen personer er i fare, men at området vil være afspærret i længere tid.

På ét hospice dør dobbelt så mange patienter, men ekspert ser ikke et problem

A
Udgivet

Samarbejde med Sygehus Lillebælt giver flere patienter mulighed for at blive i eget hjem i længere tid.

Ikke alle patienter dør på hospice. Faktisk blev hver fjerde patient udskrevet på hospicer i Esbjerg og Haderslev i 2023.

Men ikke på Sct. Maria Hospice i Vejle.

Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø.

Hospicechef Lone Jensen

Her var det kun cirka hver tiende patient, som forlod hospicet efter indlæggelse. Det svarer til, at dobbelt så mange afsluttede livet der sammenlignet med de to andre hospicer. Tallene er fra hospicernes egne optegnelser.

TV SYD har fulgt livet på Sct. Maria Hospice, hvor hundredvis af patienter modtager palliativ behandling i sidste fase af deres sygdomsforløb. Det kræver personale af særlig støbning.

Men hvorfor døde flere på Sct. Maria Hospice end på de to andre?

Hospicechef Lone Jensen har en teori.

Lone Jensen har været chef på Sct. Maria Hospice i cirka fem år. Foto: StoryPark Media

Sct. Maria Hospice samarbejder med Sygehus Lillebælts afdeling for åbne indlæggelser. Det er her, årsagen skal findes til den lavere udskrivningsprocent, siger hun.

Patienternes ønske

Samarbejdet begyndte i 2020 og betyder, at patienter modtager palliativ behandling i eget hjem i længere tid, før de kommer på hospice. Derudover er læger og fysioterapeuter tværgående. Det vil sige, at patienterne møder de samme ansigter på sygehus og hospice. Det sikrer en ensartet behandling, som er mindre invasiv på sårbare patienter, som også stresses mindre, da de samme ansigter går igen.

Sct. Maria Hospice samarbejder med afdeling for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt. Her ses patienten Torben (th) på afdelingen. Foto: StoryPark Media

Målsætningen er, at patienterne skal være så længe som muligt i eget hjem, før hospice bliver aktuelt.

En undersøgelse foretaget af Ældre-Sagen i 2018 viser også, at størstedelen ønsker at være i eget hjem. De ønsker en tryg ramme omgivet af nærmeste pårørende.

Dermed er patienterne sent i deres sygdomsforløb, når de flytter ind på Sct. Maria. De er kort sagt tættere på at dø.

- Det er en succeshistorie, at patienterne kan blive hjemme. Så tallene viser, at der er en gevinst med vores samarbejde siger Lone Jensen og fortsætter:

Statistikken:

Helt præcist blev 10,4 procent af patienterne udskrevet på Sct. Maria i 2023 mod 23,7 procent på Hospice Sønderjylland i Haderslev og 25,8 procent på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. Det viser data fra hospicernes egne optegnelser.

Det svarer til 25 patienter på Sct. Maria. 46 patienter på Hospice Sønderjylland og 50 patienter på Hospice Sydvestjylland.

Sct. Maria Hospice tog i 2023 tog imod 240 patienter. I alt tog de syd- og sønderjyske hospicer imod 627 patienter i 2023. Det er stort set alle sengepladser. Det er overvejende kræftpatienter, som bliver visiteret til ophold på hospice.

Sct. Maria Hospice har også en kortere indlæggelsestid sammenlignet med andre hospicer. I gennemsnit var patienterne på stedet i 17,2 dage. Det er lidt kortere tid end Hospice Sydvestjylland med 21,8 dage og Hospice Sønderjylland med 22,1 dage.

- At vores indlæggelsestid er kort handler ikke om, at patienterne venter lang tid hjemme, før de kommer hos os.

Lone Jensens teori bakkes op af oversygeplejerske på afdelingen for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt Dorthe Dall Kristensen:

- Jeg tror, at Lone har ret i sin teori. Vi er specialister i palliation på vores afdeling og sørger for, at mange patienter kan være i eget hjem, indtil de er så dårlige, at vi taler hospice med dem.

Dorthe Dall Kristensen er oversygeplejerske på A160 på Sygehus Lillebælt, som Sct. Maria Hospice samarbejder med. Foto: StoryPark Media

Selvom Lone Jensen kalder samarbejdet en succes, tager hun også sine forhåndsregler.

- Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø, siger hun.

Ekspert kalder forskel "naturlig"

En af landets førende eksperter i palliation er Mogens Grønvold. Han er professor i palliativ indsats på Københavns Universitet og leder af palliativ forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Seks hurtige om palliativ behandling, hospice og Sct. Maria Hospice:

  1. Palliativ behandling fokuserer på at forbedre livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdomme gennem lindring af fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser.

  2. Behandlingen tilbydes ofte til patienter med alvorlige sygdomme som kræft, KOL og hjertesvigt og kan foregå både i hjemmet, på hospitaler og hospicer.

  3. Et hospice er et sted, hvor mennesker med livstruende sygdomme kan få specialiseret palliativ pleje i en tryg og hjemlig atmosfære.

  4. Hospicer tilbyder støtte til både patienten og de pårørende, med fokus på omsorg, lindring og værdighed i livets sidste fase.

  5. Sct. Maria Hospice er en institution i Vejle, der tilbyder palliativ pleje til alvorligt syge og døende patienter i rolige og hjemlige omgivelser.

  6. Hospice tilbyder også støtte til pårørende og arbejder med tværfaglige teams, herunder læger, sygeplejersker og terapeuter, for at sikre helhedsorienteret pleje.

- Det er fuldstændig naturligt, at der er forskel på udskrivningsprocenter. Man kan overhovedet ikke sige noget meningsfuldt om det, da det handler om, at alle patienter får det, de har brug for, siger han. Og derfor afhænger udskrivningsprocenter af hvilke tilbud, der i øvrigt er.

Han påpeger, at patienter skal have så gode tilbud som muligt, og at gode alternativer til hospice er skønt for patienterne. Tilbuddene tæller udover hospice også palliative teams, åbne indlæggelser, praktiserende læger og kommunens tilbud.

Kristin Enevoldsen er overlæge i palliation på afsnit for åbne indlæggelser ved Vejle Sygehus

- Jo flere der kan være hjemme, jo bedre er det, siger Mogens Grønvold.

Heidi Bergenholtz er lektor ved Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Hun kender ikke til det konkrete samarbejde mellem Sygehus Lillebælt og Sct. Maria Hospice, men hun siger overordnet, at forskning viser, at patienter ønsker at være i eget hjem i deres sidste levetid.

- Palliation handler om at lindre så godt som muligt, der hvor patienterne er. Man vil gerne imødekomme deres ønsker, og tendensen er, at patienter gerne vil være hjemme, siger hun.

Du kan se TV SYDs serie 'Kunsten at leve med døden' på TV SYD PLAY her.

Tema

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com