I disse syd- og sønderjyske kommuner stiger elregningerne mest - og det rammer velfærden, siger ekspert

- Den seneste uge, hvor elprisen igen er blevet højere, er vi igen blevet kontaktet af kunder, der gerne vil annullere skiftet, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys' energiforretning. Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kommunernes elregninger er på himmelflugt, og uanset hvordan de finansierer stigningerne, kommer det til at gå ud over velfærden, siger ekspert.

Det er ikke kun hjemme i de private postkasser, at der kommer uvelkomne rudekuverter med elregninger.

Kommunerne modtager i disse måneder også skyhøje elregninger for den strøm, der bliver brugt på rådhuset, i skoler og i daginstitutioner.

TV SYD har dykket ned i elregningerne hos de 14 syd- og sønderjyske kommuner. Specifikt har vi undersøgt deres elforbrug i henholdsvis august 2021 og august 2022.

Det giver mig søvnløse nætter, for hvor ender det?

Frank Schmidt-Hansen (Konservative), borgmester, Vejen Kommune

Afdækningen viser massive stigninger i elregningerne - i et enkelt tilfælde er regningen steget 296 procent, selvom forbruget har været uændret.

Det fører til bekymringer ude i kommunerne, der vil have mere hjælp fra staten.

Vil gå ud over velfærden

Ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, er kommunernes bekymringer fuldt ud berettiget.

- Det er ikke bare pjat og klynk, det er virkelighed. For mange kommuner er det her et kæmpe problem, siger Per Nikolaj Bukh.

Vi skal ikke glemme, at det er valgår, og nogle kommuner kan måske have en interesse i at nedtone konsekvenserne

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aalborg Universitet

I nogle kommuner går det ud over velfærden her og nu, mens andre kommuner i bedste fald kan udsætte skaderne på velfærden.

Men det er uundgåeligt, at de højere energipriser før eller siden vil gå ud over velfærden - også selvom nogle kommuner vil prøve at sælge historien om det modsatte.

- Min vurdering er, at det her vil ramme velfærden i alle kommunerne. Vi skal ikke glemme, at det er valgår, og nogle kommuner kan måske have en interesse i at nedtone konsekvenserne, siger Per Nikolaj Bukh.

Må tage fra kistebunden

Vejen Kommunes elregninger er steget med 163 procent.

I august sidste år gemte der sig elregninger for 655.120 kroner inde bag rudekuverterne. 

I august i år var dét tal 1.721.250 kroner.

En stigning på 163 procent - vel at mærke uden at forbruget har ændret sig betydeligt.

- Det giver mig søvnløse nætter, for hvor ender det?, lyder det fra Vejen Kommunes borgmester, Frank Schmidt-Hansen (Konservative).

Hvilke områder kommer I til at tage de her penge fra?

- Jeg vil ikke gå ud og pege på nogle områder - det tror jeg ikke, der ville være meget forståelse for. I første omgang tager vi fra den store kasse (kassebeholdningen, red.). Og så håber jeg, at vi ikke bliver bragt i en situation, hvor vi bliver nødt til at finde pengene i velfærdsområderne, siger Frank Schmidt-Hansen.

Frank Schmidt-Hansen kan for nuværende betale elregningerne med kassebeholdningen. Men han garanterer ikke, at det ikke i sidste ende kan gå ud over velfærden i kommunen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD

Så for nuværende garanterer han, at det ikke vil gå ud over eksempelvis skole- eller ældreområdet eller vil føre til et ansættelsesstop. 

For han kan betale elregningerne med de penge, som kommunen har på kistebunden. 

Her ligger der ifølge Kommunernes Landsforening (KL) godt 300 millioner kroner - 7.200 kroner pr. indbygger. En del mere end de 1.000 kroner pr. indbygger, som det er bestemt i kommunens økonomiske strategi.

Det går allerede ud over velfærden i de kommuner, der har brugt budgettet

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aalborg Universitet

Kan betale på to måder

De 14 syd- og sønderjyske kommuner har som udgangspunkt to måder at betale regningerne på.

Nu bliver det teknisk, så hold tungen lige i munden.

Enten kan de betale regningerne fra kassebeholdningen.

Eller også kan de bruge af de penge, der ellers er sat af til et af områderne i kommunen (eksempelvis ældreområdet).

Om kommunen finansierer eludgifterne på den ene eller anden måde kommer an på, om kommunen forventer at bruge flere eller færre penge end dem, de har lov til at bruge.

Det er bestemt af servicerammen, som er det økonomiske loft, som de 98 kommuner samlet skal holde sig inden for.

Servicerammen for kommunerne bliver hvert år forhandlet på plads mellem regeringen og KL.

Hvis ikke kommunen kommer til at bruge hele servicerammen, kan den - ligesom i Vejen Kommunes tilfælde - uden problemer bruge af kassebeholdningen.

Hvis kommunen kommer til at bruge hele servicerammen, så nytter det ikke noget, at man har penge på kistebunden.

Ni ud af ti kommuner har pengene liggende i kassen – de skal bare have lov til at bruge pengene

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aalborg Universitet

Og så må de enkelte områder (eksempelvis ældreområdet) selv betale regningerne inden for det budget, der er blevet lagt for dem.

Så hvornår vil de stigende energipriser gå ud over velfærden?

- Det går allerede ud over velfærden i de kommuner, der har brugt budgettet - også selvom de har penge i kassebeholdningen. Dem, der ikke er begrænset af servicerammen, de kan udsætte det ved at tage af kassebeholdningen, siger Per Nikolaj Bukh.

Det er altså i de kommuner, der må finde pengene inden for rammerne, at det hurtigst vil kunne mærkes på velfærden. Men kommunerne, der tager af kassebeholdningen, kommer heller ikke til at gå fri.

Tønder Kommunes elregninger i august 2022 steg 296 procent sammenlignet med august 2021. Regningerne bliver betalt af kassebeholdningen, der ifølge KL er godt 255 millioner kroner. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sådan vil kommunerne betale

Det er forskelligt, hvordan kommunerne vil betale for de højere elregninger.

Tønder Kommune er højdespringer af alle kommunerne. Deres elregninger er steget med 296 procent. Her tager de ligesom Vejen Kommune også fra kassebeholdningen.

Fredericia, Vejle og Aabenraa kommuner oplyser, at regningerne skal betales inden for de forskellige områders egen ramme, som er fastlagt i budgettet.

Vi bliver ramt lige om lidt, hvis ikke energipriserne falder igen

Jesper Frost Rasmussen (Venstre), borgmester, Esbjerg Kommune

Hedensted, Varde og Billund kommuner oplyser ikke, om elregningerne skal finansieres med kassebeholdningen eller inden for rammerne. 

Men de oplyser, at de har brug for midtvejsreguleringen, som er en del af den økonomiske aftale mellem KL og regeringen, og som midtvejs på året gør kommunernes økonomi op og kompenserer for de eventuelle økonomiske konsekvenser, som inflationen fører med sig.

Det gør de også i Esbjerg Kommune, selvom den som den eneste kommune ikke har oplevet de store merudgifter, fordi kommunen har en fastprisaftale.

- Den udløber dog til årsskiftet, så vi bliver ramt lige om lidt, hvis ikke energipriserne falder igen, siger Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen (Venstre).

Vi har ikke haft en chance for at gardere os imod det

Frank Schmidt-Hansen (Konservative), borgmester, Vejen Kommune

- Staten bliver nødt til at hjælpe

I Vejen Kommune har byrådet af to omgange lavet tillægsbevillinger på i alt ti millioner kroner til at betale kommunens elregninger.

Men det kan kommunen ikke blive ved med.

Derfor sender borgmester Frank Schmidt-Hansen også et opråb til politikerne på Christiansborg her midt i valgkampen.

- Den her regning lander hos kommunerne, og vi har ikke haft en chance for at gardere os imod det. Så de bliver nødt til at hjælpe os med at finansiere de her massive energiregninger, siger den konservative borgmester.

I nabokommunen mod vest stemmer borgmesteren i.

- Vi har kæmpet for, at staten skulle kompensere kommunerne, men finansministeren har meldt ud, at vi ikke skal forvente det, lyder det fra Jesper Frost Rasmussen (Venstre), borgmester i Esbjerg Kommune.

Også professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, er enig i, at staten må træde til.

- De besparelser, kommunerne står over for i 2022 og i særdeleshed 2023, er så store, at staten bliver nødt til at kompensere. Ellers vil det føre til et markant fald i velfærden. Ni ud af ti kommuner har pengene liggende i kassen – de skal bare have lov til at bruge pengene. Det er kun rimeligt, siger Per Nikolaj Bukh.

Tema

Folketingsvalg 2022

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com