Flere syd- og sønderjyder vil droppe lægevagten, vurderer professor

Lægevagten på Kolding Sygehus havde i 2019 33.700 besøg. Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Knap hver femte besøg hos lægevagten skete på et af de lægevagtsteder, der står til lukning.

Nogle borgere vil helt droppe at tage til lægevagten, hvis de skal transportere sig længere.

Det er konsekvensen, hvis otte lægevagter i Syd- og Sønderjylland lukker permanent.

Sådan lyder vurderingen fra Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE).

Jo længere du bor væk fra det specialiserede sundhedsvæsen, jo mindre bruger du det

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, VIVE

På papiret er der lige nu 13 lægevagter i den jyske del af Region Syddanmark.

Men otte af lægevagterne er i virkeligheden mere eller mindre i dvale, fordi De praktiserende lægers organisation (PLO) ikke kan finde læger til at besætte vagterne.

Derfor vil PLO Syddanmark også have nedlagt de otte lægevagter permanent med argumentet om, at borgerne generelt får en bedre behandling, når kræfterne bliver centraliseret i de større byer.

- Hvis man får at vide, at der er meget langt, så vil nogen tænke: "Ej, så gør jeg det ikke". Vi ved, at nærheden til tilbuddet betyder noget for brugen af det. Så jo længere du bor væk fra det specialiserede sundhedsvæsen, jo mindre bruger du det, siger Jakob Kjellberg.

I disse dage forhandler Region Syddanmark, der vil beholde samtlige 13 lægevagtsteder, med PLO netop om en ny lægevagtaftale, som skal finde en løsning på tvisten. 

En femtedel af besøgene

TV SYD har fået aktindsigt i, hvor mange gange de 13 lægevagter er blevet brugt.

2020 og 2021 var ekstraordinære på grund af corona. 

Men hvis man tager udgangspunkt i tallene fra 2019, så blev lægevagterne i den jyske del af Region Syddanmark brugt 147.378 gange.

Hvis din købmand forsvinder, så er det ikke fordi, du ikke får mad

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, VIVE

Knap hver femte (17 procent) af dem skete på et af de otte lukningstruede lægevagtsteder svarende til 25.340 besøg.

Formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, Bo Libergren (Venstre), vil ikke kommentere de konkrete tal, mens forhandlingerne med PLO pågår.

Men han siger overordnet om Region Syddanmarks ønske:

- Fra regionens side er vi optaget af at sikre en decentral struktur med en høj grad af tilgængelighed for borgerne. Både den fysiske tilgængelighed, men også tilgængeligheden over telefon, siger Bo Libergren.

Konsultationssted 2019 2020 2021 2022 (t.o.m. august)
Brørup (står til lukning) 2.085 588 18 0
Fanø (står til lukning) 40 12 0 0
Fredericia (står til lukning) 5.459 1.957 194 1
Grindsted (står til lukning) 4.343 2.713 1.937 1.218
Haderslev (står til lukning) 4.800 3.003 2.202 1.218
Ribe (står til lukning) 1.345 288 0 0
Tønder (står til lukning) 2.858 848 43 5
Varde (står til lukning) 4.410 1.394 102 0
<strong>Besøg hos lukningstruede i alt</strong> <strong>25.340</strong> 10.803 4.496 2.442
Esbjerg 34.239 35.092 25.835 21.981
Kolding 33.700 30.676 27.026 22.155
Sønderborg 8.178 5.414 3.799 2.634
Vejle 21.911 18.034 16.029 13.864
Aabenraa 24.010 20.498 19.335 16.696
<strong>Permanente og lukningstruede i alt</strong> <strong>147.378</strong> 109.714 92.024 77.330
Kilde: TV SYD tager udgangspunkt i tallene fra 2019, da 2020 og 2021 var ekstraordinære på grund af coronapandemien. Det var også presset i forbindelse med coronavirussen, der gjorde, at PLO Syddanmark (der står for driften af lægevagterne i Region Syddanmark) lukkede ned for otte syd- og sønderjyske lægevagter, som mere eller mindre stadig holder lukket og også risikerer permanent lukning.

Resten af landet er gået over til en model med færre steder, uden at det er noget, der springer frem i statistikkerne

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, VIVE

Tønder vil blive hårdt ramt

Hvis Jakob Kjellbergs vurdering holder stik, så dropper flere allerede nu lægevagterne, fordi de ligger for langt væk.

Og det er særligt borgerne i Tønder Kommune, det går ud over, hvis lægevagterne i Tønder og Ribe lukker permanent.

Hvis man bor i Tønder, skal man således køre 40 kilometer til Aabenraa for at blive tilset af en læge uden for ens egen læges åbningstid.

Afstand til lægevagterne fra Tønder

Tønder ➔ Aabenraa: 

  • 40 kilometer - 38 minutter


Tønder ➔ Sønderborg: 

  • 66 kilometer - 53 minutter


Tønder ➔ Kolding

  • 80 kilometer - 1 time og 11 minutter


Tønder ➔ Esbjerg

  • 78 kilometer - 1 time og 16 minutter


Transporttiden tager udgangspunkt i, at man kører i bil.

- Det er ikke noget samfundsmæssigt problem, det er et servicemæssigt problem. Hvis din købmand forsvinder, så er det ikke fordi, du ikke får mad. Men det er en serviceforringelse for mig, at jeg skal køre til en butik længere væk, siger Jakob Kjellberg.

Han mener dog ikke, at Region Syddanmark er usædvanlig set i forhold til de andre regioner.

- Lad os zoome ud på resten af landet. Vi snakker relativt korte afstande. Resten af landet er gået over til en model med færre steder, uden at det er noget, der springer frem i statistikkerne, siger Jakob Kjellberg.

Hvad er konsekvensen?

Jakob Kjellberg har ikke tal på, hvor mange folk der undlader at bruge sundhedsvæsenet som følge af lange afstande.

Men det kan have en konsekvens, hvis folk bliver væk.

- Der er altid en risiko for, at noget bliver overset, hvis folk undlader at bruge sundhedsvæsenet, men vi har ikke studier, der underbygger det. Men mange vil så nok søge et andet sted hen, hvis de får det værre, siger Jakob Kjellberg og fortsætter:

- Der er formodentligt ikke nogen, der dør eller bliver invalideret af det her. Men det er bare træls, når du skal langt om natten til noget, der før lå tættere på, siger sundhedsøkonomen.

Forhandlinger igang

Det er PLO Syddanmark, der har haft en aftale med Region Syddanmark om at drive lægevagterne i Region Syddanmark.

Men dén aftale - der i øvrigt udløb 1. oktober 2022 - opsagde PLO Syddanmark tilbage i marts 2022.

- Den nuværende lægevagtsaftale er 15 år gammel og stammer fra en tid, hvor arbejdsbelastningen for praktiserende læger var langt mindre, og strukturen i sundhedsvæsenet var helt anderledes. Vi kan ikke i al evighed fortsætte med at køre uændret videre, sagde formand for PLO Syddanmark, Birgitte Ries Møller, dengang.

Og dét argument underbygger Jakob Kjellberg, der dog anerkender borgernes behov for at kunne få hjælp af en lægevagt tæt på hjemmet.

- Når besøgene i Ribe går ned på 0, så er det fordi, der ikke er nogen til at tage vagterne. De her tal er ikke givet af efterspørgsel fra borgerne, de er givet af udbuddet af læger, siger Jakob Kjellberg.

I tilfælde af at Region Syddanmark og PLO Syddanmark ikke når til enighed om en ny aftale, så fortsætter PLO Syddanmark med at drive lægevagterne, blot på deres egne præmisser.

Bo Libergren (Venstre) oplyser, at regionen skal mødes og forhandle med PLO Syddanmark igen senere i denne uge. Forhandlingerne har stået på siden februar, og dette bliver det tiende forhandlingsmøde.

Tema

Folketingsvalg 2022

Butikschef troede ikke sine egne ører, da kunde fortalte om ladekabler

Michael Petersen, butikschef Bygma Horsens, fik fredag i sidste uge at vide af en kunde, at kablerne til ladestanderen udenfor var blevet klippet af. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

En kunde i Bygma Als ville lade sin elbil, da han opdagede, at kablerne manglede. De var klippet over og taget med.

- Jeg var faktisk lidt i chok over det. Det må jeg sige.

Sådan lyder det fra Michael Petersen, der er butikschef i Bygma Als i Guderup. For en uge siden kom en kunde ind i butikken. Han ville gerne lade sin elbil op på parkeringspladsen, men kablerne var klippet over.

- Jeg tænkte, det kan ikke passe, så det skulle han lige vise mig. Jeg troede simpelthen ikke på det, men den var god nok, siger Michael Petersen.

Fra den mørkegrønne Cleverstander udenfor dinglede to kabelrester. Resten var fjernet.

- Det er rigtig træls. Det er en service for kunderne, så det er selvfølgelig ærgerligt, lyder det fra Michael Petersen.

Også andre steder er der stjålet kabler fra lynladestandere. TV SYD har talt med OK, Clever, E.on, Norlys og Q8 i Lund ved Horsens. De har til sammen fået klippet 27 kabler, og i Horsens midtby er det gået ud over to standere fra Evbox.

Rasmus Boserup, kommunikationschef hos OK, fortæller, at der er for max 200 kroner kobber i et klippet kabel. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Hovedparten af kabelklipperierne er sket i Horsens, mens OK og Clever også har oplevet tyverier i Nordborg på Als, og så har OK's standere i Augustenborg, Ragbøl, Augustenborg, Guderup, Vonsild og Gråsten også været udsat for tyvenes gerninger.

- Det overrasker mig. Jeg havde ikke lige set det komme, at vi skulle ud og skifte kabler på vores ladestandere, fordi nogen har klippet dem over, lyder det fra Rasmus Boserup, kommunikationschef i OK.

Hans umiddelbare gæt er, at tyvene klipper kablerne for at få fat i kobberet, men det er tilsyneladende meget arbejde for lidt udbytte.

- Der er for max 200 kroner kobber i sådan et klippet kabel, men for os koster det 15.000 kroner stykket per nye kabel, og det er også dyrt, at vores ladestandere står stille, siger Rasmus Boserup.

Sporing og mere overvågning

OK har overvågning ved flere af ladestationerne, og i Sønderjylland ser det ifølge Rasmus Boserup ud til at være de samme gerningsmænd, der står bag, mens det i Horsens lader til at være nogle andre.

Både OK og Bygma Als vil nu se på, hvad de kan gøre for at forebygge fremtidige tyverier.

- Det er klart, at vi bliver nødt til at gøre noget, hvis det fortsætter. Det kunne være noget med sporing i kablerne, og så er der jo også muligheden for at øge vores videoovervågning, siger Rasmus Boserup, og i Guderup er der også tiltag på vej.

Et overklippet kabel ved Q8 i Lund ved Horsens. Foto: Chris Birkekær Pedersen

- Vi har selvfølgelig anmeldt det til politiet, og så har vi anmeldt det til vores forsikring og meldt det til Clever, som kommer og reparerer det, og så skal vi have overvågning op på parkeringspladsen, så vi i hvert fald kan kontrollere, hvis det skulle ske igen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi fredag, men det har ikke været muligt.

Ny minister besøgte station med gammelt redningsfartøj

Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

Ministerbesøg betød ikke lovning på noget, men en god anledning til at fortælle om redningsstationens opgaver - og glæde over kommende nye redningsfartøjer

Hun ligger i Esbjerg havn. Redningsfartøjet med mandenavnet Niels Iversen.

Uanset hvad Niels Iversen identificerer sig som, så er hun - eller han - født i 2002. Nu 22 år gammel trykker alderen gevaldigt. Redningsfartøjer skal typisk klare 25 år, inden de kan gå på pension. Eller gå til skrot.

- Ja, vi kan godt mærke, at der begynder at komme en del reparationer på skibet, siger stationsleder Anders Gehring Rasmussen.

Niels Iversen bliver om 4-5 år endelig udskiftet med et nyt. Det glæder de sig meget til på redningsstationen i Esbjerg. Foto: Finn Grahndin

Giver søsyge

- Den er virkelig hård at sejle med. Og man skal huske på, at vi nogle gange er ude i 5-7 meter høje bølger. Man skal i hvert fald ikke have tendens til søsyge, for den bevæger sig livligt og gynger meget, siger Bjørn Johannesen, bådmand.

Men planer for fem nye redningsfartøjer er godkendt. Nu skal de "bare" bygges på værftet Baltic WorkBoats i Nasva Alevik i Estland.

Det drejer sig om de nye redningsbåde til redningsstationerne i Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals.

Det andet redningsfarøj er det norsk byggede FRB 18, som bliver brugt 8 ud af 10 gange, fordi det er dobbelt så hurtigt - og bedre - som Niels Iversen Foto: Finn Grahndin

Længe ventet

De har været længe undervejs. Helt tilbage i 2014 afsatte Folketinget et trecifret millionbeløb til indkøbet, og efterfølgende har opgaven været i udbud hele fire gange. Men nu ser det ud til, at de kommer. Med pilen pegende på år 2028.

- Det glæder vi os rigtigt meget til. Vi får et helt andet, meget moderne og meget hurtigt skib, siger Anders Gehring Rasmussen.

Indtil da klarer redningsstationen i Esbjerg sig især med det mindre men langt hurtigere fartøj med det kønsneutrale navn FRB 18 (FRB står for Fast Rescue Boat).

Det kommende redningsfartøj vil ligne Dan Pilots lodsbåd her en del. Men fartøjet bliver noget længere. Foto: Finn Grahndin

Minister ville lære mere

- Niels Iversen klarer 15 knob. Den her klarer 44 knob. Den er vi meget glad for, siger Anders Gehring Rasmussen til Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Han er på besøg hos en af Kystredningstjenestens 21 redningsstationer: Nemlig den i Esbjerg.

- Jeg er her først og fremmest for at lære mere. Og nu kan jeg jo glæde mig over, at de får nyt materiel i form af nyt redningsfartøj, så de kan udføre deres meget vigtige arbejdsopgaver endnu bedre, siger han.

Hans ører var derfor slået ud i lytteposition, og han fik en times informationer om de mange og meget forskellige opgaver, folkene her på redningsstationen varetager.

De frivillige skal møde på stationen indenfor 15 minutter, når alarmen går. Syv-otte bliver tilkaldt, men de første fire bliver straks sendt afsted for at sikre en lynhurtig hjælp. Foto: Finn Grahndin

Farlige sejlbådsejere

- Mange flere har fået lystbåde. Her har vi farlig sæson om foråret, når folk, der lige har købt en båd, får problemer, fordi de selvfølgelig ikke har så meget erfaring endnu. Det betyder også, at det er utroligt vigtigt, at vi er hurtigt derude, for lystbådene har typisk ikke så stor pumpekapacitet ligesom uerfarne sejlere naturligvis i højere grad risikerer at gå i panik. Større skibe kan bedre klare sig. Til gengæld ligger de ofte længere ude, så vi skal bruge mere tid på at komme dem til hjælp, siger Anders Gehring Rasmussen og fortsætter med et glimt i øjet:

De danske redningsfartøjer

Kystredningstjenestens 21 redningsstationer, der er placeret rundt langs de danske kyster, benytter sig af flere forskellige typer af redningsfartøjer.

De største er motorredningsbådene, som er mellem 16 og 23 meter lange. De har en udholdenhed på op til 24 timer. Men motorredningsbådene er mellem 59 og 20 år gamle.

De fordeler sig således:

  • Nr. Vorupør ligger båden MRB 31 type T1 fra 1963

  • Hanstholm ligger motorredningsbåden C.B. Claudi type T3 fra 1979

  • Thyborøn ligger motorredningsbåden Martha Lerche type T20 fra 1989

  • Hvide Sande ligger motorredningsbåden Emile Robin type T20 fra 1989

  • Nexø ligger motorredningsbåden Leopold Rosenfeldt type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Grenå ligger motorredningsbåden Anna E. Rørbye type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Hirtshals ligger motorredningsbåden Margrethe Gaardbo type T23 – T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Gedser ligger motorredningsbåden L.W. Dam type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Østerby ligger motorredningsbåden Morten Stage type T16. T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Skagen ligger motorredningsbåden Lars Kruse type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Rønne ligger motorredningsbåden Mads Jacobsen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Esbjerg ligger motorredningsbåden Niels Iversen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

Som supplement til motorredningsbådene anvender rednings-stationerne en lille hurtigtgående redningsbåd kaldet en »FRB«, som er mellem 10 og 11 meter lang og i stand til at sejle helt kystnært med en fart på op til 45 knob. En FRB er ikke så søstærk eller i stand til at sejle ligeså langt væk fra kysten, som en motorredningsbåd.

  • Østerby LRB 19 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorupstrand LRB 20 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorsminde LRB 21 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Hanstholm LRB 22 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Anholt FRB 07 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Skagen FRB 08 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Gedser FRB 09 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Grenå FRB 10 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Sæby FRB 11 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rømø FRB 12 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hirtshals FRB 14MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hvide Sande FRB 15MP- MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Thyborøn FRB 16MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Nexø FRB 17 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Esbjerg FRB 18 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rønne FRB 19 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Klintholm FRB 20MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

Kilde: Forsvaret

- Til gengæld har vi altid tilfredse kunder, når vi kommer frem.

Inden ministeren skulle videre - han fik end ikke drukket en kop kaffe - rundede mændene det nærliggende område, hvor en ny redningsstation er planlagt at skulle ligge.

- Det nye redningsfartøj er meget længere og vil stikke seks meter ud fra molen, så der er slet ikke plads her hvor Niels Iversen ligger, forklarer Anders Gehring Rasmussen.  

Bygningen, der ejes af Esbjerg Havn, skal efter planen huse en del af den kommende nye redningsstation, der flytter, når det nye redningsfartøj kommer. Foto: Finn Grahndin

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com