Lokale folketingspolitikere: Sådan gik det med mine løfter fra 2019

Foto: Pressefoto / grafik af Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tirsdag åbner Folketinget til et nyt arbejdsår på Christiansborg. TV SYD har spurgt folketingspolitikerne valgt i Syd- og Sønderjylland om, hvor godt det er gået med deres løfte til vælgerne i det forgangne folketingsår.

Tirsdag begynder et nyt folketingsår.

For nøjagtigt et år siden gav folketingspolitikerne valgt i Syd- og Sønderjylland deres bud på, hvad de ville arbejde på i det kommende år.

Nu er det så tid til at tage temperaturen på de løfter, som de gav i Vandrehallen på Christiansborg tirsdag den 1. oktober 2019.

TV SYD har stillet dem spørgsmålet: Hvordan synes du selv, du er lykkedes med dine løfter for det forgangne folketingsår?

Her er, hvad de svarer:

Christian Rabjerg Madsen, Kolding (Socialdemokratiet)

Christian Rabjerg Madsen (Socialdemokratiet). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Han sagde for et år siden:
Jeg skal jo forhandle finanslov og et nyt udligningssystem, og det er nogle af grundstenene i, at vi sikrer, at der er en god velfærd også i de kommuner, der er udfordret med blandt andet fraflytning. En anden ting er, at motorvejen omkring Kolding sander til hver evig eneste dag, hvilket skaber kø og farlige situationer. Så vi skal have udbygget den motorvej.

Sådan er han lykkedes med det:
Vi landede sidste år en finanslov indeholdende kommuneaftaler, hvor vi med en aftale løftede velfærden mere, end den borgerlige regering havde gjort i de fire foregående aftaler tilsammen.

Det er noget, der kommer til at kunne mærkes i for eksempel ældreplejen, hvor fyringer og nedskæringer flere steder vil blive afløst af investeringer og forbedringer. Det er et resultat, jeg er stolt af. Derudover kom vi i gang med minimumsnormeringer, og vi løftede psykiatrien, folkeskolen og det grønne område. Vi er ikke i mål, men vi kom godt fra start.

Anni Matthiesen, Grindsted (Venstre)

Anni Matthiesen (Venstre). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Hun sagde for et år siden:
Noget af det vigtigste for mig er, at vi får sat gang i den midtjyske motorvej. Det er en kamp, jeg har været med til at kæmpe i otte år, og jeg krydser fingre for, at det er noget af det, vi nu får skubbet igennem. Derudover vil jeg kæmpe for at få flere uddannelsesinstitutioner til Syd- og Sønderjylland.

Sådan er hun lykkedes med det:
Ikke særligt godt. Jeg havde nok håbet på, at regeringen og dermed også transportministeren var mere arbejdsomme. Men ak og ve – lige nu tyder alt på, at transportministeren først vil begynde at tale om infrastruktur i 2021. Det er en katastrofe – for alt imens, at vi venter på invitationen, holder danskerne i kø på vejene, hvilket koster både tid og penge.

Med hensyn til flere uddannelser til Sydjylland maser jeg fortsat på og mon ikke, at både børne- og undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren kommer på banen, for ellers passer det jo ikke, når man siger, at man ønsker et land i balance.

Ulla Tørnæs, Esbjerg (Venstre)

Ulla Tørnæs (Venstre). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Hun sagde for et år siden:
For mig er det vigtigt, at vi får en bredere vifte af uddannelsesmuligheder for unge i Syd- og Sønderjylland. Jeg vil kæmpe for, at vi får jurauddannelsen til Esbjerg og får udbygget it-uddannelserne. Jeg vil også kæmpe for, at linjeføringen på den midtjyske motorvej kommer til at køre vest om Billund Lufthavn.

Sådan er hun lykkedes med det:
Godt. Jeg stod i foråret i spidsen for at samle et flertal uden om regeringen, der krævede, at vi oprettede flere studiepladser i lyset af corona-krisen. Alle analyser viste, at flere ville søge ind på et studie, fordi deres planer for et sabbatår, fx udlandsrejse, var gået i vasken. I forhandlingerne var det et krav fra mig, at vi fik pladser til vores region. Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg og Erhvervsakademi Kolding fik mulighed for at oprette 90 studiepladser ekstra her til sommeroptaget og Syddansk Universitet 359 pladser.

Der er endnu ikke truffet beslutning om den midtjyske motorvej, men jeg arbejder på de indre linjer for, at den kommer til at køre vest om Billund – på samme måde presser jeg på for en udbygning af linje A11.

Birgitte Vind, Vejle (Socialdemokratiet)

Birgitte Vind (Socialdemokratiet). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Hun sagde for et år siden:
Noget, jeg er meget optaget af, er infrastruktur. Vi har en landsdel, der er meget presset i forhold til at være porten til Europa og også til Nordjylland og Sjælland. Så der har vi nogle opgaver, vi skal have løst. Ligeledes vil jeg lægge stor vægt på uddannelsesområdet, hvor vi har en landsdel, der i dén grad skriger på arbejdskraft. Så på det område vil jeg kæmpe for fleksible uddannelsespladser.

Sådan er hun lykkedes med det:
Det er lykkedes at rejse debatten om trafikudfordringerne flere steder, og det er regeringens klare opfattelse, at udvidelse af E45 er en opgave, der SKAL løses. Jeg ser frem til, at vi efter nytår tager hul på forhandlinger med de øvrige partier om fremtidens trafik og infrastrukturløsninger.

Når det kommer til uddannelsesområdet, har regeringen sat en ny retning. Ikke mere centralisering af uddannelserne. Vi skal sørge for, at de attraktive uddannelser ikke kun findes i Danmarks største byer. Landsdelen har stor mangel på f.eks. ingeniører. Her er vi udfordret af, at de unge efter endt uddannelse bliver i deres uddannelsesbyer.

Henrik Dam Kristensen, Grindsted (Socialdemokratiet)

Henrik Dam Kristensen (Socialdemokratiet). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Han sagde for et år siden:
Jeg vil gøre det, som jeg altid har gjort, nemlig være opmærksom på hvilke sager, der rør sig i vores område. Som Folketingets nye formand vil jeg ikke være så synlig i den daglige debat. Men jeg kender stort set alle på Christiansborg og har jævnligt kontakt til ministre, så jeg skal nok få synspunkterne afleveret på rette sted.

Sådan er han lykkedes med det:
Min udtalelse fra sidste år gælder stadig. Som Formand for Folketinget vil jeg ikke indgå i den daglige partipolitiske debat. Jeg mener ikke, det er foreneligt med rollen som formand, hvor min opgave er at samle Folketinget.

Anders Kronborg, Esbjerg (Socialdemokratiet): 

Anders Kronborg  (Socialdemokratiet). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Han sagde for et år siden:
For det første mener jeg, at vi skal have bedre kollektiv transport. Det betyder hurtigere tog til og fra området. Jeg vil derudover så vidt muligt huske vores område, når vi skal diskutere udligning, fordi der er en skæv fordeling af midlerne i øjeblikket.

Sådan er han lykkedes med det:
Jeg er overordnet tilfreds med det første år. Vi har fået gennemført en udligningsreform, som har sikret bedre velfærd og et land i bedre balance. Derudover har vi fået stoppet besparelserne på uddannelse, fået nye og flere uddannelser til Esbjerg, og vi har fået vedtaget en ny vindmølle-ø i Nordsøen, som vil give Esbjerg-området tusindvis af nye arbejdspladser.

Christoffer Aagaard Melson, Vejle (Venstre)

Christoffer Aagaard Melson (Venstre). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Han sagde for et år siden:
Lokalt har jeg arbejdet meget hen mod, at vi gerne skal have droppet togbroen over Vejle Fjord, hvor folk har levet i usikkerhed rigtig længe. Noget andet er trafikken omkring Vejlefjordbroen, hvor vi kan se på trafikfremskrivningerne, at det kommer til at se rigtig galt ud om få år.

Sådan er han lykkedes med det:
Togbroen over Vejle Fjord er desværre ikke droppet. Jeg har dog vedvarende forsøgt at gøre opmærksom på den dårlige økonomi i projektet og de mange ulemper, broen giver for de berørte borgere og naturen i området.

Det har jeg blandt andet gjort ved at stille en række spørgsmål til transportministeren og finansministeren i samarbejde med min kollega Troels Lund Poulsen. Vi har også haft transportministeren i samråd. Derfor tror jeg, at jeg har medvirket til at skabe en større bevidsthed på Christiansborg, om hvor utrolig dårligt projektet er, og at jeg dermed har været med til at øge chancen for, at det bliver droppet i forbindelse med forhandlingerne om en infrastrukturplan, som regeringen efter sigende indkalder til næste år.

Niels Flemming Hansen, Vejle (Det Konservative Folkeparti) 

Niels Flemming Hansen (Det Konservative Folkeparti). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Han sagde for et år siden:
Jeg har to rigtig fede ordførerskaber i forhold til Syd- og Sønderjylland, nemlig forsvaret og trafik. De ting, der blev lavet i den første infrastrukturplan, vil jeg arbejde benhårdt for, at vi skal have igennem. Så arbejder jeg benhårdt for en Als-Fyn bro. Og i forhold til forsvaret er vi lige nu i gang med at forhandle om hvilken kompensationsmodel, der skal gælde i Skrydstrup.

Sådan er han lykkedes med det:
Det ærgrer mig meget, at regeringen meget hurtigt fik hældt infrastrukturforhandlingerne af brættet. Vi har siden forsøgt at få dem til forhandlingsbordet hele tre gange. Det har transportministeren ikke reageret på og har desværre heller ikke indkaldt til forhandlinger.

Af samme grund må vi til at plukke de lavthængende frugter på infrastrukturområdet. Det drejer sig bl.a. om at få etableret et ekstra motorvejsspor rundt om Kolding. Her kører mere end 21.000 bilister hver eneste dag. I hvert spor.

Det er det nuværende vejanlæg ikke dimensioneret til, så der sker en markant overbelastning, som vi skal have løst meget hurtigt. Derudover skal vi have sikret dobbeltspor på Tinglev-Padborg-strækningen, da vi alt for ofte ser flaskehalse her, og trafikken sander til.

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Karina Adsbøl, Kolding (Dansk Folkeparti)

Hun sagde for et år siden:
Som ældre-, social- og handicapordfører er det at prioritere det sociale område. Vi skal holde Socialdemokratiet op på deres løfter om, at for eksempel ældre får en god pleje og en plejehjemsplads. I det sydjyske er der også store trafikale problemer, som vi skal have styr på.

Sådan er hun lykkedes med det:
Jeg har arbejdet ihærdig på at få ældreministeren til at se behovet for en ældrelov og et paradigmeskift på ældreområdet, samt at få socialministeren til at indse at retssikkerheden i sociale sager på handicapområdet er dybt alvorlig med alt for mange fejl og manglende hjælp. Vi fik blandt andet sikret, at ældre og sårbare borgere fik ret til en grundigere rengøring efter covid-19.

Covid-19 har desværre også medvirket til, at tingene har været meget op ad bakke også politisk. I forhold til transportområdet  og infrastruktur er det trist, at ministeren (transportminister Benny Engelbrecht (S)) ikke har prioriteret dette højere, så der er kommet noget handling.

Eva Kjer Hansen, Kolding (Venstre)

Eva Kjer Hansen (Venstre). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Hun sagde for et år siden:
Vi skal undgå, at Socialdemokratiet hæver skatten ved generationsskifte. Det er noget af det, der kan koste vækst og velstand på arbejdspladser i Syd- og Sønderjylland. Så det bliver den første sag i den nye samling.

Sådan er hun lykkedes med det:
Det er jo ikke gået så godt med at hindre Socialdemokratiet i at hæve skatten ved generationsskifte. Det ærgrer mig rigtig meget, at de har hævet den skat, fordi den har betydning for rammerne for erhvervslivet og dermed de, der skal etablere arbejdspladser.

Jeg synes, det er kortsigtet bare at hæve skatten frem for at se på, hvordan vi skaber vækst og netop arbejdspladser.

Hans Kristian Skibby, Hedensted (Dansk Folkeparti)

Hans Kristian Skibby (Dansk Folkeparti). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Han sagde for et år siden:
Jeg vil arbejde for bedre regler og få pengene ud at arbejde der, hvor de gør mest nytte. Og det er ikke noget, der kun tilgodeser syd- og sønderjyderne. Jeg vil kæmpe for bedre forhold for iværksætteri, mindre bidragssatser på vores realkreditlån og bedre vejadgang på vores hovedtrafiknet.

Sådan er han lykkedes med det:
Det er sådan set gået ok. I DF fremlægger vi inden længe et udspil, som skal gøre det lettere og ikke mindst bedre at være iværksætter i Danmark. Vi har fået gang i transformationen af den danske realkreditsektor, hvor den nye lovgivning er i fuld gang med at virke. På området med renter og bidragssatser er vi også siden sidste år kommet i mål med en ny kreditlovgivning over for kviklånsudbydere.

Med hensyn til infrastrukturprojekter oplever vi desværre fortsat, at transportministeren og hans regering totalt nægter at indkalde til de infrastrukturforhandlinger, som vi i Dansk Folkeparti anser som hastende og bydende nødvendige.

Eksempelvis afklaring omkring en evt. Als-Fyn forbindelse, alternativt bedre færgebetjening, samt naturligvis nedbringelse af trængslen på E45 og afklaring med hensyn til Hærvejsmotorvejen.

Hans Christian Schmidt, Vojens (Venstre) 

Hans Christian Schmidt (Venstre). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Han sagde for et år siden:
Jeg vil huske at komme hjem ofte og huske at lægge mærke til, hvad folk finder vigtigt, og det vil jeg så tage med mig til Christiansborg. Vi er i gang med at forberede anlægsloven omkring F35 og alle naboerne (i Skrydstrup), der oplever støjgener. Og så skal vi også have kigget på den store hærvejsmotorvej, på kablerne, der skal graves ned ude vestpå, og så skal vi have flyttet uddannelser til Syd- og Sønderjylland.

Sådan er han lykkedes med det:
Jeg synes, det er lykkedes rigtig godt. Jeg har været hjemme til mange møder både offentlige og lukkede møder med bl.a. landbruget, møder om skovsager i Rødekro, erhvervslivet generelt og forskellige borgere om for eksempel F35 kampfly i Skrydstrup. Desværre lykkedes det ikke at få et flertal til at acceptere det forslag, som naboerne kom med, men vi fik gjort regeringens forslag bedre.

Vedrørende Hærvejsmotorvejen, så er vi i Venstre klar til at tage den endelig beslutning, men jeg forstår på statsministeren og transportministeren, at det er regeringen ikke. Det er trist.

Vedrørende kablerne er det ikke lykkedes at finde en god løsning endnu, men udflytning af uddannelser til Syd- og Sønderjylland er gået godt. Heldigvis lykkedes det Venstre at samle et flertal uden om regeringen og oprette 5.000 flere studiepladser i lyset af corona-krisen.

Troels Ravn, Vejen (Socialdemokratiet)

Troels Ravn (Socialdemokratiet). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Han sagde for et år siden:
Jeg har tænkt mig at være til stede, som jeg altid har bestræbt mig på og føre politik i øjenhøjde. Vi har haft et ambulanceberedskab med alt for lange responstider, og det vil jeg forsøge at lave om på. For mig handler det om stort og småt, og at vi gør en forskel, fordi menneskers liv giver loven fylde.

Sådan er han lykkedes med det:
Det er gået rigtig godt i forhold til ambulancer og responstiderne. Regionen har lavet en ny plan for fordeling af ambulancerne, og det har resulteret i langt mere tryghed - også for de mennesker, der bor i yderområderne.

At være i øjenhøjde med borgerne i Syddanmark er også kommet til udtryk gennem corona-sundhedskrisen. Rigtig mange har henvendt sig, fordi de er kommet i klemme i forbindelse med nedlukningen. Alle er de kommet med idéer til hjælpepakker, og alle er blevet lyttet til. Sagerne er bragt med til Christiansborg, og rigtig meget er kommet med i hjælpepakkerne. Det er eksempler på politik og demokrati, når det er bedst - kort afstand mellem mennesker og beslutningstagere.

Karina Lorentzen Dehnhardt, Kolding (Socialistisk Folkeparti) 

Karina Lorentzen Dehnhardt (Socialistisk Folkeparti). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Hun sagde for et år siden:
En af de vigtigste ting er at få styr på lånesituationen. Når man ikke kan få et realkreditlån til at udvide erhverv eller købe og sælge sin bolig, skaber det enorm utryghed for de mennesker, der bor i yderområderne. Og dem har vi en del af i Syd- og Sønderjylland.

Sådan er hun lykkedes med det:
Jeg er ikke kommet i mål med det endnu, men jeg har genfremsat mit forslag. Og her var det nye faktisk, at alle anerkendte problemet – den erkendelse har der ikke rigtigt været blandt alle partier tidligere. Ministeren lovede mig også i debatten, at nu kom der snart en løsning, som vi er enige om i forståelsespapiret mellem SF og regeringen. Jeg synes stadig, det er afgørende, at vi sikrer trygheden omkring lån, bolig og erhverv. Når et lærerpar ikke kan få lov at købe et hus i Vorbasse, er det helt galt. Det er så ulighedsskabende.

Pernille Vermund, København (Nye Borgerlige) 

Pernille Vermund (Nye Borgerlige). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Hun sagde for et år siden:
Det er allervigtigst for Nye Borgerlige at få løst udlændingeproblematikken fra bunden, og det har også stor betydning for syd- og sønderjyderne. Landsdelen er belastet af bandekriminalitet, og grænsekontrollen har stor betydning. Vi vil gerne have grænsekontrol både ind og ud af landet.

Sådan er hun lykkedes med det:
Desværre har Mette Frederiksen ikke villet levere på det, hun lovede i valgkampen. Hun stillede vælgerne i udsyn, at vi skulle have stoppet for spontan asyl og oprette lejre i udlandet i stedet for. Det er, på trods af at vi i Nye Borgerlige har presset på både med debatter i Folketinget og med beslutningsforslag, ikke kommet videre. Socialdemokratiet stemte imod.

Ligeledes med den omsiggribende vold fra indvandrere i gadebilledet har vi efterspurgt handling. Regeringen har lovet at skærpe muligheden for udvisninger, og vi har ikke opgivet håbet om at få regeringen med på at skride mere konsekvent og effektivt ind.

Henning Hyllested, Esbjerg (Enhedslisten) 

Henning Hyllested (Enhedslisten). Foto: Peer Elgaard, TV SYD

Han sagde for et år siden:
Nu er jeg jo transportordfører, så jeg kommer til at kigge rigtig meget på infrastruktur i det hele taget. Det er klart, at det manglende dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg kommer meget i fokus. Og så skal vi langt om længe i krig efter fire års blokering. Så skal vi i gang med togfonden, hvilket vil komme til at betyde meget hurtige tog til Esbjerg.

Sådan er han lykkedes med det:
Faktisk ganske godt. Efter en debat i Folketingssalen i juni vedtog samtlige partier (med undtagelse af LA) at sætte gang i beregningerne af prisen for et dobbeltspor. De gamle beregninger skal opdateres, så vi står med valide tal, når forhandlingerne om infrastrukturen begynder lige om lidt. Enhedslisten har – ud over Togfondens samlede projekter – dobbeltsporet som en af sine højeste prioriteter pga. den strategiske betydning som en del af hovedkorridoren mellem Finland og Sicilien. Tinglev-Padborg er den eneste enkeltsporede strækning på denne hovedkorridor.

Henrik Dahl, Ribe (Liberal Alliance) 

Henrik Dahl (Liberal Alliance). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Han sagde for et år siden:
Jeg synes, det er vigtigt, at vi arbejder for at holde fast i den gymnasiestruktur, vi har. Det er vigtigt, at der ikke er nogle, der lukker eller bliver lukningstruet. I det hele taget er hele uddannelsessituationen i Syd- og Sønderjylland rigtig vigtig på alle niveauer.

Sådan er han lykkedes med det:
Jeg synes egentlig, det er gået meget godt. Det har taget lang tid at få gang i forhandlingerne om nye fordelingsregler. Men vi havde sættemøde i sidste uge, og der er stor opmærksomhed om at bevare strukturen med ungdomsuddannelser.

Lotte Rod, Aabenraa (Radikale Venstre) 

Lotte Rod (Radikale Venstre). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Hun sagde for et år siden:
For mig er det vigtigste, at vi får ordentlige normeringer i vores daginstitutioner. Det skal være sådan, at uanset hvilken kommune, du vokser op i, så skal der være voksne nok og uddannede voksne nok.

Sådan er hun lykkedes med det:
Temmelig godt. Jeg er lige nu i gang med at forhandle, hvordan vi skal lave minimumsnormeringer. For os radikale er det vigtigt, at der ikke kun kommer flere voksne, men at det er uddannede pædagoger.

Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti)

Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti). Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Han sagde for et år siden:
Jeg har tænkt mig at holde benhårdt fast i, at vi skal have grænsekontrol. Jeg tror på, at det er vigtigt for hele landet, men i særdeleshed for syd- og sønderjyderne, at vi har en slags symbolsk lås på vores fordør.

Sådan er han lykkedes med det:
Det er gået godt. For vi har fortsat grænsekontrol. Det har været et underligt år pga. corona, hvor mange lande har lukket deres grænser. Men truslen om, at den næste migrantbølge kan være lige om hjørnet, er der stadig. Så vi skal holde fast i grænsekontrollen. Den skal selvfølgelig være så smidig som mulig. Men den skal være der!

Ellen Trane Nørby, Sønderborg (Venstre): 

Ellen Trane Nørby (Venstre).

Hun sagde for et år siden:
Jeg kommer til at knokle for syd- og sønderjyske sager. Mit fokus ligger selvfølgelig på arbejdspladser og vækst i vores del af landet, at få styrket vores nære sundhedsvæsen og få styrket vores uddannelsesinstitutioner og vores infrastruktur.

Sådan er hun lykkedes med det:
Jeg synes, det er lykkes at løfte en række lokale dagsordner i det seneste folketingsår. Venstre sluttede fx folketingsåret af med at få flertal bag ønsket om at få genberegnet prisen for udvidelsen af strækningen mellem Tinglev og Padborg.

Også på uddannelsesområdet har vi sikret bedre støtte til en række af de mindre uddannelsesinstitutioner, og det er også det Venstre kæmper for i de igangværende taxameter- og elevfordelingsdiskussioner, så vi kan sikre god uddannelsestilbud i hele sydjylland, så flere kan få en uddannelse i nærområdet og ikke er tvunget til at skulle rejse langt.

Tema

Folketingets åbning

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com