Strand forvandlet til ”stinkende mudderpøl” kort før populær festival

Foto: Privatfoto
Udgivet

Fanø Kommune har harvet nedkørsel til populær strand. En akut løsning på en stor udfordring, som kommunen ikke har en varig løsning på.

- Er det sådan Fanø vil byde velkommen Dragefestivalens deltagere og turister i weekenden? Det kan vi ikke være bekendt. Men værre er, at Fanø kommunes handling ødelægger de naturlige processer i naturen.

Ordene kommer fra formanden for Danmarks Naturforenings formand på Fanø, Britt Schack Hansen. 

Hun er helt uenig i Fanø Kommunes beslutning om at harve området. Det har man gjort for at holde den grønne vækst og sikre bilkørslen ned til stranden. 

Mille Renée Larsen: - Hvis ikke vi gør noget, risikerer vi at nedkørslen til stranden lukker

Vi kan ikke bare lade stå til

Mille Reneé Larsen, formand for Fanøs Erhvervs-, natur- og teknikudvalg), Socialdemokratiet

Naturlig proces 

De grønne områder vokser meget hurtigt og former efterhånden som årene går nye klitrækker. En naturlig proces på Fanø, der på denne side af øen modtager meget sand hvert år.

- Men harvningen er et udtryk for, at man arbejder mod naturen ikke med den. Harvningen ødelægger den begyndende vækst, som holder på sandet og i øvrigt gør det nemmere at køre i området. Det her gavner hverken naturen eller bilisternes adgang til stranden, siger Britt Schak Hansen.

- Harvningen skader naturen i området, mener formanden for Danmarks Naturfredningsforening på Fanø, Britt Schak Hansen Foto: Privatfoto

Nedkørslen skal være åben

Formanden for Fanøs ENT-udvalg, (erhvervs-, natur- og teknikudvalg), Mille Reneé Larsen, Socialdemokratiet, erkender, at en gang harvning ikke er en varig løsning. Slet ikke.

- Vi står overfor en meget stor udfordring, hvor vi skal balancere mellem lovgivning, naturhensyn og vores store ønske om at holde nedkørslen fri, så bilister kan køre ned på stranden, siger hun.

Netop hensynet til at kunne køre ned på stranden vejer tungt.

- Vi kan ikke bare lade stå til. Hvis vi ikke gør noget og området ved nedkørslen må lukke, så står vi med et helt andet nærmest uoverskueligt trafikalt problem, siger Mille Reneé Larsen.

Fanø vil gerne have lov til at gå lidt videre, når der skal lukkes op for aktiviteterne efter corona-karantænen. Foto: Colourbox

Kørte næsten fast

Hun understreger, at sagen er grundigt undersøgt af Esbjerg kommunes miljøafdeling, som  bistår Fanø kommune i miljøspørgsmål. Her har man været overrasket over, hvor hurtigt de grønne områder vokser og breder sig. Der er blevet givet tilladelse fra Kystdirektoratet til at harve. Så længe det ikke foregår i "samlede grønne områder".  

Men i et svar til Fanø kommune minder Kystdirektoratet kommunen om: "....skal fokus nok lægges på den naturlige geologiske proces (klitdannelsen) eller naturhensynet hellere end strandgæsternes behov/ønsker (dem er vi ret beset ligeglade med)."  

- Harvningen sikrer ikke bedre bilkørsel. Faktisk var jeg selv og min mand ved at sidde fast i vores bil, da vi ville køre gennem det for at komme ned på stranden. Man risikerer simpelthen at sidde fast i en slags stinkende mudderpøl, siger Danmarks Naturfredningsforenings lokale formand, Britt Schak Hansen.    

Sådan ser det ud nu. Danmarks Naturfredningsforening og Fanø Kommune er uenige om harvningen er en god løsning. Foto: Privatfoto

Stinkende

Når hun siger stinkende, mener hun det helt bogstaveligt. For harvningen er gået ned i laget under sandet og rodet op i det. Her finder man svovlbrinte, som frigives og lugter grimt. 

Bedre bliver det ikke, at nedkørslen ligger i et lavt område, hvor der hurtigt bliver meget vådt efter regn. Men myndighederne sætter en stopper for det, hvis kommunen ønskede at terrænregulere. Det vil sige, at man ikke må køre sand ind i området for at udjævne stedet. 

Fanø Kommune håber med harvningen at vinde tid til man finder en varig løsning. Som dog ikke lige kan anes i horisonten. 

- Nu er harvningen prøvet af, men kommunen lytter gerne til andre gode ideer til løsninger siger Mille Reneé Larsen. 

Hun ser det som en mulighed, at DN og andre aktører drøfter alle mulige løsninger. Det kan eksempelvis ske i regi af Grønt Råd.

De er nu verdensmestre i usædvanlig sport

Udgivet

De er mellem 9 og 50 år og tilsammen udgør de Vejen Garden, der netop er blevet verdensmestre med imponerende høje point.

Det er langt fra alle, der kommer til at opleve det - at vågne op som verdensmester.

Men sådan var det mandag morgen for medlemmerne af Vejen Garden.

Og det føles rigtig godt, hvis du spørger Jørgen Schmidt, der er daglig leder af Vejen Garden.

- Jeg har været med i rigtig mange år, og indtil videre er det det største, vi nogen sinde har opnået. Så er der ikke mere, vi kan gå efter. Det her er det største. Helt sikkert, siger Jørgen Schmidt, der er daglig leder af Vejen Garden.

I weekenden var Vejen Garde til det 25. verdensmesterskab i garde, der blev afholdt i Rastede i Tyskland. Her mødtes 86 korps fra 14 forskellige nationer og cirka 4.000 musikere.

Her konkurrerede de i march og koncert – og vandt begge discipliner overlegent. De fik nemlig 91 og imponerende 97,0823 point ud af 100 mulige.

- Der har været et langt sejt træk i flere år, hvor vi ret målrettet har arbejdet på, at vi skulle hæve niveauet i garden, og vi har professionelle instruktører både i march og i vores koncert. Drengene er bare blevet utroligt dygtige de senere år. Det er hårdt arbejde og ja, lidt held skal der også til, siger Jørgen Schmidt.

Jubel med i bussen

I bussen på vej til verdensmesterskabet var der ellers en bekymring for disciplinen march, for koreografien sad ikke helt så skarpt, som de havde drømt om. Men da det var tid til at stå på den store scene, gik koreografi og musik op i en højere enhed.

- Men det er lidt ubeskriveligt. Det giver gåsehud stadigvæk, når jeg tænker over det.  Der er rigtig mange timers hårdt arbejde i det, og når det så forløser sig, og man så får sejren hjem. Det er ubeskriveligt, siger Thomas Pedersen, der er musiker og koreograf.

Vejen Garde er et korps, der kun består af drenge og mænd. Lige nu er der 90 af dem.

Og med Verdensmesterskabet i hus, så byder den nærmeste fremtid på endnu flere rejser for gruppen.

- Vi har flere gange været i Berlin. Og det er helt klart, at sådan nogle invitationer må der komme flere af med tiden. Det håber vi på, siger Thomas Pedersen.

Men indtil videre så sidder weekends sejr stadig i dem. For det var en lang bustur hjem fra Rasted i Tyskland - og lige præcis lang nok til, at mesterskabet virkelig kunne fejres.

- Min stemme bærer præg af, at det var lidt vildt i går. Det har været en rigtig god tur. Det viser resultaterne også. V har opnået det, som vi nok ikke helt turde tro på, siger Thomas Pedersen.

Kæmpe gren knækkede af sundt og raskt træ - her er årsagen

Foto: Jesper Kim Sørensen, TV SYD
Udgivet

Det var hverken råd eller lynnedslag, der var årsagen til, at en fem tons tung gren søndag eftermiddag knækkede af et træ ved Varde Sommerspil.

Træet havde det tilsyneladende fint, og derfor var det også lidt af en overraskelse, da en kæmpe gren søndag knækkede af og ramte en mast og publikumssæder ved Varde Sommerspil.

- Først og fremmest er jeg bare glad for, at ingen kom til skade, men rent faglig undrer jeg mig over, hvordan det kunne ske, lyder det fra Theres Rosa, der er skovfoged ved Varde Kommune.

Therese Rosa er skovfoged i Varde Kommune. Hun fortæller, at det formentligt er saft i stammerne, der har gjort grenen så tung, at den knækkede af. Foto: Silas Brandt Liliecrona, TV SYD

Heldigvis hørte en kvinde træet knage og råbte op, og så fik folkene bag forestillingen gæsterne væk fra området i tide.

Varde Kommune står for at holde opsyn med området, og der var ikke noget ved træet, der tydede på, at det søndag skulle kaste en gren af sig.

- Vi holder løbende opsyn med træerne, og der var ikke døde grene eller andet, der indikerede, at noget var galt. Det er naturen, og nogle gange er den bare lunefuld, siger Therese Rosa.

Saft i stammerne

Selv om der har været torden- og lyn i området i dagen før forestillingen, er der heller det, der har fået grenen til at knække. Det er nok snarere saft, vurderer Therese Rosa.

- Stammerne suger en masse saft lige nu, og så er den her tilvækst simpelthen blevet for tung til at træet kunne bære den, og derfor er den knækket af, fortæller hun.

Alene den afknækkede gren vejede fem tons, tilføjer hun. Mandag er resten af træet blevet fældet.

Samtidig har kommunen tilkaldt en arborist, som er en professionel træpasser. Vedkommende har mandag gennemgået samtlige træer i sceneområdet.

- Vi har lavet kronesikring på et enkelt træ. Ikke fordi der var en voldsom risiko for, at det skulle knække, men for en sikkerheds skyld, siger Therese Rosa.

Folkene bag sommerspillet er mandag i fuld gang med at reparere bænke og et lystårn. Tirsdag fortsætter Varde Sommerspil med den planlagte forestilling klokken 20.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com