Politiker vil have minister i samråd om PFAS: - Drikkevandet er ministerens ansvar

Venstres Anni Matthiesen vil efter sommerferien have miljøminister Lea Wermelin i samråd om PFAS i drikkevandet. Hun efterlyser en national handlingsplan. Foto: TV SYDs Christiansborgredaktion
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Venstres Anni Matthiesen vil have miljøministeren i samråd efter fund af det giftige fluorstof PFAS i drikkevandet på Fanø. Der skal laves en samlet plan, mener hun.

Miljøminister Lea Wermelin (S) skal endnu engang i samråd om PFAS. I hvert fald hvis det står til Anni Matthiesen (V). 

- Der går næsten ikke en uge, uden at der er nye historier fremme om PFAS, og jeg kan simpelthen ikke forstå, at der ikke bliver lavet en national handlingsplan, lyder det fra Anni Matthiesen, der er medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. 

Hun mener, at det lige nu er for svært at gennemskue, hvor man skal henvende sig, når problemerne opstår.

- Ministeren bliver nødt til at samle brikkerne, så ansvaret ikke bliver skubbet ud til fem forskellige styrelser, regionerne og kommunerne. Jeg synes, hun stikker hovedet i busken, når hun ikke tager ansvaret på sig og får lavet en samlet plan for, hvad man gør, når man opdager problemer med de her giftstoffer, siger Anni Matthiesen.

Miljøministeren reagerer efter venstrepolitikeren har udtrykt sin bekymring for PFAS-situationen overfor TV SYD. Det kan læses i tekstboksen nederst i artiklen. 

Utydelig udmelding

I weekenden kom det frem, at der var fundet PFAS i mængder over grænseværdien i samtlige drikkevandsboringer på Fanø. Indtil videre har Styrelsen for Patientsikkerhed ikke frarådet at drikke vandet på Fanø, men oplyser, at borgerne kan drikke vandet i en begrænset periode uden dog at definere det nærmere.

Vi har sovet i timen ja. Det må jeg bare indrømme, men jeg havde helt ærligt aldrig hørt om PFAS og PFOS, før sagen fra Korsør kom frem.

Anni Matthiesen (V), medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den udmelding har fået Anders Kronborg (S), som også er medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg til at reagere.

- Det er for utydeligt, hvad det betyder. Snakker vi 10 år, fem år, et halvt eller mindre? Hvor hurtigt skal vi reagere? spørger han, og sagen har fået ham til at kontakte ministeren.

- Jeg har skrevet til Lea Wermelin i går (tirsdag red.) for at få svar på, hvad den begrænsede periode dækker over, tilføjer han.

Næste nitte

Fanøs borgmester Frank Jensen (Radikale Venstre) er på baggrund af sagen blevet spurgt til en løsning, men ifølge Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, bør det ikke være op til den enkelte kommune at løse udfordringerne. 

Han mener, at problemerne med de sundhedsskadelige fluorstoffer kræver en national strategi, og det bliver nu bakket op af Anni Matthiesen.

- Nu trak Fanøs borgmester en nitte den her gang. Det kan være en anden borgmester i næste uge, og hvad gør man så? Drikkevandet er ministerens ansvar. Det kommer hun ikke uden om, lyder det fra venstrepolitikeren.

Anders Kronborg efterlyser også, at staten hjælper til.

- Helt principielt skal staten forholde sig til, hvad man gør, når samtlige boringer i en kommune som Fanø viser sig at være forurenede. Jeg mener, at staten bør gå ind og hjælpe økonomisk med en løsning, siger han.

Kendt problem i udlandet

I USA har der i årevis været store problemer med PFAS-forurening, og i 2014 blev flere svenske vandværker lukket på grund af forhøjede værdier af PFAS. I Danmark kom de giftige stoffer først for alvor på dagsordenen, da der sidste forår blev fundet markante værdier i kvæg, der havde græsset nær en brandskole i Korsør.

Her blev der tidligere brugt brandslukningsskum med fluorstoffet PFOS i, og det har efterfølgende vist sig, at 118 personer, som har spist kød fra køerne ved brandskolen, har forhøjede værdier af PFOS i kroppen. 

Philippe Grandjean undrer sig over, at vi i Danmark ikke for år tilbage har kortlagt problemerne omkring PFAS, men kendskabet til dem har ikke været der, lyder det.

- Vi har sovet i timen ja. Det må jeg bare indrømme, men jeg havde helt ærligt aldrig hørt om PFAS og PFOS, før sagen fra Korsør kom frem, siger Anni Matthiesen. 

- Jeg har siddet i Folketinget siden 2019, og lige siden, jeg hørte om PFAS første gang, har jeg spurgt ind til det, men det er helt klart en huskekage til os alle om, at vi skal frem i bussen og finde en løsning på det her, siger Anders Kronborg.

Krav til test af drikkevand

Miljøministeriet oplyser, at det er et krav i Danmark at teste drikkevandet for PFAS. Det blev allerede i juni 2021 anbefalet at teste drikkevandet for PFAS, og pr. 1. januar i år blev det et officielt krav i forbindelse med den nye drikkevandsbekendtgørelse.

Miljøstyrelsen har oplyst, at der siden 2016 er gjort 25 fund fra 18 forskellige vandforsyninger af PFOS i drikkevand over detektionsgrænsen på 0,001 mikrogram pr liter. Drikkevandsprøverne dækker over prøver taget ved afgang fra vandværk, på ledningsnettet og prøver udtaget ved forbrugers taphane. 

De nyeste tal fra Danske Vandværker viser tre vandværker med fund over 0,002 mikrogram/l, som er det nye kvalitetskrav for summen af fire PFAS-stoffer inklusiv PFOS.

Nu vil både han og Anni Matthiesen så gerne have ministeren på bane for at få nogle svar. 

- Nu kender vi så til stofferne, og med den viden, vi har nu, så synes jeg, ministeren bør tage ansvar, og det kan jo også være, det er noget, hun skal drøfte med sine udenlandske ministerkolleger, tilføjer hun.

Lea Wermelin har tidligere været i samråd om problemerne med PFOS. Blandt andet i juni og oktober sidste år. Også i april i år havde Anni Matthiesen og partifællen Jacob Jensen kaldt ministeren i samråd om emnet, og i begyndelsen af august vil Matthiesen altså kalde Lea Wermelin i samråd endnu engang.

Svar fra ministeren:

Lea Wermelin har onsdag eftermiddag sendt følgende svar til TV SYD om sagen:

- Jeg kan godt forstå, at der er bekymring på Fanø ovenpå fundet af de her evighedskemikalier i drikkevandet. Det er i det hele taget vigtigt, at vi finder ud af, hvilke områder der kan være forurenede af PFAS, så vi kan handle på det. Kravene til vores drikkevand er blevet strammet, og alle kommuner skal teste for netop de her stoffer.

- Jeg har også sat gang i en national kortlægning af de potentielt værste kilder til forurening med PFAS. Myndighederne er i fuld gang med at undersøge omfanget af PFAS. Vi er i gang på alle fronter. Så i mine øjne sparker Venstre en åben dør ind.

- Senest har jeg bedt alle kommuner om at teste badevandet for PFAS-stoffer, og Danmark arbejder helt generelt for at forbyde gruppen af de tusindvis af PFAS-stoffer igennem EU.

Politiet efterforsker muligt drab i Sønderborg

Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker et muligt drab af en kvinde i Sønderborg.

Først afspærrede politiet et område ved Damgade og sidenhed Kastanjealle, uden videre meldinger om årsagen. Nu skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at de efterforsker et muligt drab af en kvinde.

Den formodede gerningsmand har meldt sig selv og er i politiets varetægt, hvorfor der ikke er grund til utryghed, lyder det i pressemeddelelsen.

Politifolk og retsmedicinere er til stede i området, hvor det ventes, at der vil være afspærret nogle timer endnu, lyder meldingen omkring klokken 16:00.

- Der kan være tale om drab. En kvinde har mistet livet på en måde, som indikerer, at der ligger en kriminel handling bag, skrives der i pressemeddelelsen.

Kvinden blev fundet ved Damgade, og området er spærret for at sikre eventuelle spor, mens området omkring Kastanjealle er afspærret 'for at sikre mulige spor til sagen'.

Erlings honning er et hit i Sydkorea - betaler flere hundrede kroner for ét glas

Foto: TV 2
Udgivet

Biavler Erling Atzen sælger sin honning i en vejbod på Rømø og så i Sydkorea. Hos sidstnævnte er honningen så populær, at de betaler næsten ti gange så meget for det flydende guld, som det koster i vejboden.

Både Erling Atzen og hans bier har travlt. Hvert år producerer og sender de nemlig mellem ét til to tons honning til Sydkorea.

At lige præcis honningen fra Rømø skulle være et hit så langt fra Danmark, har biavleren lidt svært ved at forstå.

- Det er jo nogle unge mennesker, der ønsker at købe honning til eksport. Og så er vi jo sådan lidt indrettet, at selvfølgelig er vi med på den. Men jeg tror nok ikke rigtig på det, forklarer Erling Atzen til TV2.

Honning i Erling Atzens vejbod på Rømø. Foto: TV 2

Først lød aftalen på 300 kilo honning, men nu er det minimum et ton honning, der sendes de cirka 8.300 kilometer sydøst på.

- Man kan godt blive lidt stolt, når man ser sin honning blive solgt på den måde, fortæller honningproducenten.

Hvad er honning

Honning er nektar fra blomster som bierne har bearbejdet, så den kan gemmes som forråd til vinteren. Honningbierne lagrer honningen i vokstavler, som biavleren efterfølgende høster.

Bierne samler nektar i forskellige blomster ved at suge nektaren op i deres honningmave. I honningmaven er der enzymer som reagerer med nektaren. Hjemme i bistadet inddampes nektaren så vandindholdet kommer under 20%. I hele processen nedbrydes nektarens store sukkermolekyler, ved hjælp af enzymerne, til hovedsagligt drue- og frugtsukker – honningen modner.

Når honningen er moden, lukker bierne honningcellerne med et låg af voks.

Sådan laves den cremede honning

For at frembringe den velkendte cremede, smørbare honning, rører biavleren i den flydende honning, så undgås de store krystaller der gør honningen grynet.

Honning består hovedsagligt af frugt- og druesukker, lidt protein og mineraler, samt naturlige duft- og smagsstoffer. Smag og duft stammer fra de blomster bierne har hentet nektaren i. Derfor smager honning forskelligt, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.

Kilde: Danmarks Biavlerforening

At honningen fra Danmark er i høj kurs i det asiatiske skyldes, at honningen har et særpræg, som de kvalitetsbevidste sydkoreanere gerne betaler for.

Flydende dansk guld

Erling Atzen sælger ikke kun sin honning i Sydkorea. Det foregår også i vejboden hjemme på Rømø. Her kan lokale og andre gøre et decideret kup - i hvert fald set fra sydkoreaneres side.

I vejboden, hvor han stadig sælger størstedelen, koster 380 gram 38 kroner. I Sydkorea må de slippe omkring 300 kroner for 225 gram Rømø-honning. Til sydkoreanerne kommer honningen dog også i et mere eksklusivt antræk end i vejboden.

Pakken med efterårs-, sommer- og forårshonning fra Erling Atzen. Foto: TV 2

Der kan de nemlig få en eksklusiv pakke af efterårs-, sommer- og forårshonning, hvor Erling Atzen har sat hvert enkelt mærkat på med egen hånd.

Ifølge Danmarks Biavlerforening er interessen for dansk honning voksende, og det er ikke tilfældigt.

- Det særlige ved biavlen i Danmark er, at den afspejler den natur, vi har i Danmark. Altså er det en honning, der bliver fast og cremet på grund af de planter, vi har her, forklarer Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder hos Danmarks Biavlerforening.

Smilet er stort hos Erling Atzen, hvis honning går som varmt brød både på Rømø og i Sydkorea. Foto: TV 2

Skulle efterspørgsel på den danske råvare stige i endnu højere grad, så er biavleren på Rømø også klar til at skrue op.

- Jeg skal lave lidt tilretninger i produktionen for at kunne producere den større mængde honning, men det er ikke noget, der skræmmer mig. Det vil jeg kun synes er sjovt, fortæller Erling Atzen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com