Der bliver nødt til at komme flere penge fra politikerne, hvis en kedelig udvikling på fængselsbetjentuddannelsen skal vendes.

Sådan lyder det fra Fængselsforbundet.

I 2016 droppede seks procent ud af uddannelsen undervejs. I 2019 var dét tal 30 procent.

Samme udvikling ses i antallet af fængselsbetjente. Hvor der i 2017 var omkring 2.300, var der i 2019 omkring 2.100.

Samme billede blev underbygget af en rundspørge i 2019 foretaget af Kriminalforsorgen.

Her kan man få et indtryk af årsagerne til frafaldet og opsigelser i faget. Læs om undersøgelsen herunder.

En elev blev spurgt i et opfølgende interview om årsagen til, at vedkommende var droppet ud.

- Det er nok det mest utaknemmelige arbejde, jeg har haft. Alle de ting, man skal kunne, og alle de ekstra timer, man lægger i det. Og man får stadig dårlig løn, og der er alt for travlt, så det er et stressende job, sagde vedkommende.

En anden svarende:

- Elever er udelukkende her i fængslet for at dække vagter – det ses og mærkes tydeligt.

En ond spiral

Samtidig er der kommet flere indsatte, som afsoner længere og længere straffe på grund af blandt andet bandekriminaliteten.

Det lagt sammen med, at der er flere, der forlader faget som fængselsbetjent sammenlignet med tilstrømningen af nye, er en cocktail, der mærkes inde bag murene, siger Linda Kjær Minke.

Hun er professor MSO på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet og forsker i straf.

- Overbelægning i fængslerne og underbemanding er en ond spiral. Der er risiko for, at de betjente, der er tilbage, bliver udbrændt, og fangerne kan være frygteligt frustrerede over, at de skal vente længe på at få hjælp fra betjentene. Og når der så endelig er kontakt, har det været i en mere negativ situation, siger Linda Kjær Minke.

Nedskæringer og bander giver et dårligere arbejdsmiljø

Det er særligt de mange bandemedlemmer, der giver et dårligere psykisk arbejdsmiljø for fængselsbetjente.

Hvor fængselsbetjentene før i tiden også deltog i resocialisering, så fungerer de i højere og højere grad som fangevogtere.

- Hvis fængselsbetjentene er meget hos de indsatte, får vi en relation, og så får de mindre lyst til at slå på os. Når man skal lukke huller i vagtplanen, er det første sted, man skærer ned, relationsarbejdet, for det er der ganske enkelt ikke tid til.

Det siger Mette Nielsen, som selv var fængselsbetjent fra 2005 til 2013. I 2017 kom hun til Fængselsforbundet, hvor hun nu er forbundssekretær.

Flerårsaftale skal løse problemerne

Det lagt sammen med, at der er flere, der forlader faget som fængselsbetjent sammenlignet med tilstrømningen af nye, er en cocktail, der mærkes inde bag murene.

I december 2021 indgik et flertal af partier en flerårsaftale med en pengeindsprøjtning på fire milliarder kroner til Kriminalforsorgen, der skal være med til at skaffe flere fængselspladser og løse manglen på fængselsbetjente.

- Grundlæggende er aftalen god. Det er et skridt i den rigtige retning. Men det betyder ikke, at den løser alle problemer.