Et lille hæfte fik stor betydning, da 56-årig fik brystkræft
Der er rigtig meget at holde styr på, når man går igennem et kræftforløb. For Helle Sandhøj Andersen gav det tryghed at føle sig inddraget i behandlingsforløbet.
Helle Sandhøj Andersen er med det samme klar over, hvad der har ramt hende.
Hun har netop taget sin bh af og lader hænderne løbe ned over begge bryster. Det gør hun engang imellem, ligesom hun går op i at følge de lægetjek og screeninger, som danske kvinder bliver indkaldt til.
Jeg tænkte bare, shit, har jeg nu arvelig kræft ligesom min mormor.
Helle Sandhøj Andersen
Denne novembermorgen mærker hun en knude, som ikke plejer at være der.
- Jeg tænkte bare, shit, har jeg nu arvelig kræft ligesom min mormor. Har jeg fået genet, som jeg skal give videre til min datter, fortæller Helle Sandhøj Andersen.
Intense dage
Hjælp patienter som Helle Sandhøj Andersen
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt en million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres ved et prisuddeling på SUND på SDU i Odense. TV 2 Fyn og TV SYD sender direkte fra prisuddelingen onsdag d. 11. oktober kl. 19.30.
Se de fem forskningsprojekter her:
Helle har nemlig mulighed for at til- eller fravælge dele af efterbehandlingen, hvis hun ønsker det.
Lægen viser hende blandt andet et faneblad med statistik om risikoen for tilbagefald, hvis hun til- eller fravælger stråleterapi. Det er håndgribeligt og til at forstå.
Det var beskrevet, så selv min mor på 74 år kunne forstå det
Helle Sandhøj Andersen
Ikke nok med at hun selv får overblik over behandlingen. Hun kan også tage Beslutningshjælperen med hjem til Børkop og vise familien den.
- For hver ting jeg skulle igennem, havde vi et faneblad om, hvad og hvordan og hvorledes. Og det var beskrevet, så selv min mor på 74 år kunne forstå det. Det var ikke lægesprog. Jeg følte, at jeg var i 100 procent gode hænder, for jeg vidste lige nøjagtig, hvad jeg skulle, forklarer Helle Sandhøj Andersen.
Patienter har valgmuligheder
Kommunikationen mellem kræftpatienter og læger er netop kernen i cand.ling.merc. Bettina Mølri Knudsens forskningsprojekt. Hun er ph.d.-studerende ved Center for Fælles Beslutningstagning på Sygehus Lillebælt i Kolding, hvor hun forsker i brugen af Beslutningshjælperen.
Stem på din favorit
Forskningsprojektet om patientinddragelse af kræftpatienter er et af fem forskningsprojekter, som du kan stemme på til at vinde dette års udgave af Et Sundere Syddanmark med en førstepræmie på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om fødselsdepressioner.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om obstruktiv søvnapnø.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om patientinddragelse.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om arveligt forhøjet kolesterol.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om leverkoma.
Se de fem forskningsprojekter her:
Men kræftpatienter vil rigtig gerne spille en rolle i deres behandlingsforløb. Det viser undersøgelser fra både Danmark og udlandet. De samme undersøgelser viser også, at de gerne vil inddrages mere, end de bliver i dag, fortæller Bettina Mølri Knudsen.
- Lægerne sidder som eksperter på den diagnose, der ligger for patienten. Men det er vigtigt for, at patienterne får et godt og trygt forløb, at de bliver hørt i, hvad der betyder noget for dem. For de sidder jo til gengæld som eksperter på deres eget liv, siger hun.
Dagsorden for samtalen
Hendes forskning viser samtidig, at det betyder noget for lægerne at have et redskab, der kan hjælpe samtalerne på vej.
- Vi ved, at der er mange af vores yngre læger, som er glade for at bruge Beslutningshjælperen. De er måske ikke så rutinerede i at tage de her samtaler. Men Beslutningshjælperen kommer til at fungere som en slags dagsorden. Den kan strukturere samtalen, så man husker at få spurgt patienten til de forskellige ting, forklarer Bettina Mølri Knudsen.
Det er jo ens helbred, det handler om. Det er ens liv
Helle Sandhøj Andersen
Stil spørgsmål til projektet
Har du spørgsmål til forskningsprojektet? Send dem på sund@tvsyd.dk inden midnat 9. oktober. Så kan det være, at det er dit spørgsmål, som forsker Bettina Mølri Knudsen vælger at besvare.
Skriv i emnefeltet, hvilket forskningsprojekt dit spørgsmål drejer sig om. Du skal forvente, at der kan gå op til to dage, før svaret lander i din mailbakke.