Hvorfor har nogle mennesker nemmere ved at tage på og sværere ved at tabe sig? Det vil forskere forsøge at finde ud af i et nyt forskningsprojekt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Svaret ligger måske i blodet, som flyder rundt i vores årer, mener forskningsleder Else Marie Bladbjerg.

- Rigtig mange har jo prøvet at tabe sig ved hjælp af sund kost og motion. Og det virker bare ikke for mange, så vi vil gerne prøve at gå nye veje, siger forskningslederen fra biokemisk afsnit til TV SYD.

Else Marie Bladbjerg vil sammen med afdelingen finde ud af, om et bestemt protein i blodet, kaldet fibrinogen, kan være nøglen til fedme.

- I blodet har vi mange forskellige typer af fibrinogen, og mængden varierer fra person til person. Det kan måske være med til at forklare, hvorfor det ikke er alle, der tager på, når de spiser ”for meget”, siger Else Marie Bladbjerg.

Ifølge forskningslederen kan typerne af proteiner i blodet også være årsagen til, hvorfor nogle svært overvægtige personer ikke får følgesygdomme, som for eksempel sukkersyge eller skrumpelever.

I dag er 56 procent af befolkningen i Region Syddanmark overvægtige, mens 18,7 procent er svært overvægtige. Dermed ligger regionen over gennemsnittet for resten af landet. Ifølge forskningslederen betyder det, at flere risikerer at udvikle kroniske sygdomme af de ekstra kilo på sidebenene.

- Flere får fedtlever som følge af overvægt. Det er i dag er den største årsag til kronisk leversygdom. Derfor er der et meget stort behov for at forstå, hvorfor fedme og fedtlever opstår, siger Else Marie Bladbjerg.

Forsøg med mus har givet gevinst

Idéen til forsøget i Esbjerg kommer blandt andet fra USA, hvor forskere har lavet et lignende forsøg med mus.

Her gav forskere forsøgsmus en fedtrig kost i 20 uger. Imens nogle mus tog på i vægt og udviklede fedtlever, så kunne andre mus holde vægten nede.

- Forsøget viste, at mus med en særlig type fibrinogen, der ikke kan binde til de hvide blodceller, ikke tog ikke på i vægt, og de fik ikke fedtlever, og der var næsten ingen fibrinogen i deres fedtvæv og levervæv. Det tyder på, at blodets størkningssystem spiller en vigtig rolle, fortæller Else Marie Bladbjerg.

Der er dog ingen planer om at genskabe forsøget på mus på sygehuset i Esbjerg.

60 fedmeoperationer skal give svar

Svaret på, om proteinerne i vores blod er årsag til den endeløse række af fejlslagne slankekure, skal findes i blodårerne hos 60 svært overvægtige patienter fra Region Syddanmark.

Alle 60 er i forvejen blevet henvist til en fedmeoperation, hvor de får indsnævret deres mavesæk, så patienterne får nedsat mængden af mad, de kan spise.

Før og efter operationen tager forskerne blodprøver, leverprøver og fedtvævsprøver fra patienterne, og sammenligner dem med 60 andre svært overvægtige borgere, som ikke har ønsket en fedmeoperation.

Hvis proteinerne i blodet er årsag til, at kager og sovs nemmere sætter sig på sidebenene hos nogle mennesker, så kan det betyde nye redskaber til at undgå fedme og følgesygdomme i fremtiden.

- Vi håber, man vil kunne udvikle noget medicin på baggrund af den mekanisme, vi finder frem til, så overvægtige kan slippe af med deres overvægt, og de kan undgå at få følgesygdomme. Både  diabetes og hjertekarsygdomme, siger Else Marie Bladbjerg.