Kim holder øjenkontakt med sin grinende datter, mens han lader en gaffel med røræg svæve gennem luften. Klokken er 18, og familien er samlet om spisebordet i huset i Nordenskov ved Varde.

Kæresten, datteren på et og sønnen på tre får salat, grøntsager, æg og oksekød i mexicanske pandekager. Mens datteren spiser en mundfuld æg, tager Kim en slurk af sit slankepulver fra drikkedunken.

- Jeg har fået seks måneder til at tabe mig 19 kilo. Nu er der gået en måned, og har jeg tabt mig 30, siger Kim Asping Jørgensen.

Kim ved godt, hvordan man taber sig. Det har han gjort hele sit liv. Det er marts, og han vejer 162 kilo. I slutningen af april skal han ned på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og have indsnævret sin mavesæk ved en gastrisk bypass, som betyder, at han får mindre appetit og derved taber sig.

Operationen er kulminationen på et helt liv på slankekur. Kim Asping Jørgensen har altid været overvægtig. Som 14-årig var han på julemærkehjem. Her tabte han 18 kilo, men kiloene kom på igen. Gennem sit voksenliv har 31-årige Kim gang på gang tabt sig for at tage på igen. En hel menneskevægt er det blevet til. Sidste år blev det ekstremt.

- Der vejede jeg 192 kilo. 30 år gammel, fortæller Kim Asping Jørgensen.

Kim Asping Jørgensen tabte for nogle år siden 55 kilo på egen hånd. Dengang tilbragte han flere timer hver dag på sin cykel, men kiloene kom tilbage. Han har altid undret sig over, hvorfor han ikke har kunne holde kiloene væk, når han har tabt dem, mens andre har nemmere ved at holde kiloene på afstand.

- Min far kan spise, alt hvad han vil uden at tage på, mens min lillebror også vejer omkring de 200 kilo, siger Kim Asping Jørgensen.

Fordommene om at den dovne dreng bare spiser for meget og laver for lidt, har Kim også hørt før.

- Det får jeg at vide overalt. ”Du kan bare lade være med at spise, og du kan bare dyrke noget motion. Bare kom i gang”.

Svaret kan ligge i Kims blod

På Sydvestjysk Sygehus’ biokemisk afsnit er forskningsleder Else Marie Bladbjerg i gang med et forskningsprojekt, som måske kan finde svaret på, hvorfor nogle mennesker har så let ved at tage på, mens andre nemt kan holde kiloene væk.

Else Marie Bladbjerg vil finde ud af, om et bestemt protein i blodet, kaldet fibrinogen, kan være nøglen til fedme.

- I blodet har vi mange forskellige typer af fibrinogen, og mængden varierer fra person til person. Det kan måske være med til at forklare, hvorfor det ikke er alle, der tager på, når de spiser ”for meget”, siger Else Marie Bladbjerg.

Kim Asping Jørgensen er en af de 60 borgere i Region Syddanmark, som deltager i projektet, der skal finde ud af, om fedme kan hænge sammen med proteinerne i blodet. Forud for sin maveoperation bliver der taget blodprøver, fedtvævsprøver og leverprøver, som skal sammenlignes med prøver efter operationen.

Kiloene koster

Kim Asping Jørgensen er langt fra den eneste, som kæmper med kiloene i Region Syddanmark.

I dag er 18,7 procent af borgerne i Region Syddanmark overvægtige, mens landsgennemsnittet ligger under 16 procent. Ifølge forskningslederen betyder det, at flere risikerer at udvikle kroniske sygdomme af de ekstra kilo på sidebenene.

- Flere får fedtlever som følge af overvægt. Det er i dag er den største årsag til kronisk leversygdom. Derfor er der et meget stort behov for at forstå, hvorfor fedme og fedtlever opstår, siger Else Marie Bladbjerg.

For Kim ligger frygten, for at kiloene får alvorlige konsekvenser ikke langt under huden.

- Frygten for at jeg bliver syg. At organerne ikke kan holde til det. Der er ikke noget af kroppen, der kan holde til det. Hverken fysisk eller psykisk, siger Kim Asping Jørgensen.