Tre personer tiltalt i sag om forsvunden 10-årig dreng
Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltale i en sag om en forsvunden 10-årig dreng i Esbjerg Kommune den 1. og 2. marts i år.
Det skriver Syd- og Sønderjylland Politi i en pressemeddelelse.
Drengen blev eftersøgt efter at være meldt savnet om eftermiddagen 1. marts, efter han skulle hentes fra skole i Grimstrup i Esbjerg Kommune.
Han blev fundet igen lørdag aften.
De tre tiltalte er henholdsvis en 33-årig kvinde, en 32-årig mand og en 57-årig mand.
De tre personer er tiltalt for barnets lov § 209, der handler om at holde et barn skjult, samt straffelovens § 215 stk. 1, der handler om at unddrage "en person under 18 år forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg".
Anklagemyndigheden har ikke mere at oplyse til pressen.