Topmøde i Esbjerg - aftale om grøn strøm er underskrevet
Danmark har sammen med tre andre europæiske lande nu forpligtet sig til en større produktion af havvind i Nordsøen. Planen er, at der skal leveres grøn strøm til 230 millioner husstande.
Danmark har sammen med tre andre europæiske lande nu forpligtet sig til en større produktion af havvind i Nordsøen.
Onsdag aften har regeringsledere fra Danmark, Tyskland, Holland og Belgien sat hver deres underskrift på aftalen, som forpligter landene til at øge kapaciteten for havvind.
Meget mere grøn strøm
Konkret er målet at tidoble kapaciteten i Nordsøen til 150 gigawatt frem mod 2050. Det vil kunne forsyne op til 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm.
Fra Danmark er det statsminister Mette Frederiksen (S), der har skrevet under.
- Vi skal udfase Putins gas, vi vil skabe tusindvis af arbejdspladser, og vi vil skabe en grønnere og sikrere fremtid for os alle, siger hun på et pressemøde i Esbjerg, hvor de fire regeringsledere er mødtes til et topmøde.
EU skal være uafhængig af russisk gas
Også Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, har været med på pressemødet.
Formanden understreger den store betydning, som de fire landes aftale har for at gøre EU uafhængig af russisk gas.
De fire lande kommer til at kunne levere halvdelen af den grønne strøm fra havvind, som EU har brug for i 2050 for at opnå sit mål om klimaneutralitet