Skibsfører bliver ny direktør for Esbjerg Havn

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

45-årige Dennis Jul Pedersen, der har både maritim og administrativ erfaring fra uddannelse som skibsfører og topchef i offshore-branchen, bliver ny havnedirektør i Esbjerg.

Esbjerg Havn får ny direktør Esbjerg Havn får ny direktør den 1. april 2019, når den 45-årige Dennis Jul Pedersen tiltræder stillingen som havnedirektør. Han afløser havnedirektør Ole Ingrisch, som efter 16 år forlader Esbjerg Havn ved udgangen af februar 2019 for at gå på pension. Det oplyser Esbjerg Havn.

Dennis Jul Pedersen kommer senest fra en stilling som adm. ditrektør hos NSG Wind, hvor han har stået i spidsen for offshore-koncernen NorSea Group's aktiviteter inden for havvindmølleindustrien.

Dennis Jul Pedersen har undervejs haft ledende stillinger i ind- og udland i både offshore-virksomheder og maritime virksomheder, bl.a. som General Manager i Singapore-baserede Milaha Offshore Service samt gennem ansættelse i virksomheder som Gulf Marine Services, Fugro-Geoteam, Siem Offshore og Maersk Oil.

Dennis Jul Pedersen er oprindeligt uddannet skibsfører og løjtnant i Søværnet og har senere taget en MBA inden for Olie & Gas. Efter adskillige år i udlandet er han nu igen bosat i Esbjerg med sin familie.

Kommune kommer med opfordring inden kongeligt besøg

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Udgivet

Der forventes rigtig mange mennesker, når kongeparret tirsdag 9. juli besøger Gråsten

Kong Frederik og dronning Mary vil blive modtaget på torvet i Gråsten klokken 16, inden de senere på dagen skal til Graasten Slot for at holde ferie for første gang som konge og dronning.

Det oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Hvis vejret tillader det, vil kongeparret gå fra torvet og ud til slottet - en gåtur på cirka 750 meter.

I den forbindelse har Sønderborg Kommune valgt at spærre for trafik på flere veje i Gråsten fra klokken 10 til 19. Samtidig opfordrer kommunen til, at folk går, tager cyklen eller offentlig transport til Gråsten den dag.

Overblik over trafikken i Gråsten på dagen:

Afspærringer:

  • Fra Torvet ved Borgergade over Slotsgade og Slotsbakken til Felstedvej er spærret

  • Fredensgade ved nr. 11 til Slotsgade er spærret

  • Nygade er spærret fra Ringgade til Torvet

Parkering på dagen:

Hvis man kommer i bil, så anbefales følgende fire områder til parkering i Gråsten i midtby:

  • Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4, Gråsten (her er der også 8 handicappladser)

  • Politigrunden på Kongevej, Gråsten (ved rundkørslen)

  • Peter Marcussens Plads, Emmas Have 20, Gråsten

  • Ringriderpladsen, Johs Kocksvej, Gråsten

Lukning af p-pladser:
Modtagelsen af Kongeparret betyder, at de offentlige p-pladser på Slotsgade er lukket hele dagen.

Kilde: Sønderborg Kommune

16-årig reagerede på et opslag på Instagram - nu debuterer hun i stor turnering

Foto: Karin Rigelsen
Udgivet

Det europæiske fodboldmesterskab for de nationale mindretal i Europa bliver fløjtet i gang søndag. Turneringen er en stor sportsbegivenhed med over 1000 deltagere, men den handler om meget mere end fodbold.

-Jeg glæder mig helt vildt. Jeg har ventet i halvandet år på det her.

Sådan siger 16-årige Stina Sørensen, der spiller med i turneringen Europeada for første gang for Team Nordschleswig. Europeada er et slags EM for mindretalshold.

Faktisk var det et opslag på det sociale medie Instagram, der fik hende til at melde sig til holdet, hvor hun nu er midtbanespiller.

- Interessen for fodbold har altid været der, men jeg har aldrig gået til det før, siger hun.

Alle de spillere, der løber på banen til Europeada, er ikke-professionelle fodboldspillere som Stina Sørensen. Derudover har de alle det tilfælles, at de kommer fra et europæisk mindretal.

Stina Sørensen er fra Padborg og er vokset op i det tyske mindretal i Danmark.

-Jeg er stolt af at være en del af et mindretal, og det er også derfor, at jeg har meldt mig til turneringen. Det betyder meget at være en del af det fællesskab. Når du har to nationaliteter, kan du godt føle dig lidt udenfor. Når der som her er mange andre med samme baggrund som dig, så giver det en tryghed, hvor jeg føler mig hjemme, siger hun.

Fælles forståelse og respekt for hinanden

Europeada afholdes hvert fjerde år og blev holdt første gang i 2008. I år er det danske mindretal værter, og der spilles 14 forskellige steder nord og syd for den dansk-tyske grænse.

26 herrehold og ni kvindehold fra store dele af Europa deltager, og i løbet af turneringen er der forskellige arrangementer, hvor fokus flyttes fra fodbold til kulturel udveksling mellem mindretallene.

- Det handler om langt mere end fodbold. Onsdag stopper vi turneringen og afholder en kulturdag, siger Thore Naujack, der er med til at arrangere turneringen og afdelingsleder i Deutscher Jugendverband für Nordschleswig.

Han slår fast, at mindretallene i Danmark har det godt, men sådan er det langt fra for alle.

- Vi skal have fokus på rettigheder og kulturel uafhængighed for mindretallene på begge sider af grænsen. Der er mindretal, der har et sprog og en kultur, der er ved at dø ud, og der er mindretal, der føler sig truet. Her kan vi være med til at inspirere og hjælpe hinanden, siger han.

Øget opmærksomhed

Da fodbold er noget, langt de fleste kender, håber Stina Sørensen, at turneringen kan være med til at sætte fokus på den historie og det fællesskab, spillerne på banen er en del af.

-Fodbold er en gammel sport med traditioner, og det er en holdsport, hvor flere mennesker er sammen. Ligesom med mindretallene. Jeg håber, turneringen åbner folks øjne for de europæiske mindretal og ser vigtigheden af at bevare og støtte dem, siger hun.

I Danmark spilles flere af kampene i Tønder, Sønderborg, Haderslev og Aabenraa. Finalen spilles den 6.juli.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com