Rita lå død i stuen, da Johnny kom hjem - frivillige var med til at redde hendes liv

Johnny Winther takker de frivillige, der var med til at redde Rita Hauges liv. Foto: Privat
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

På landet kan ventetiden til ambulancen være lang, og her kan frivillige spille en særlig rolle. En rolle, der var med til at redde Ritas liv.

Hun ligger på sofaen med det ene ben i gulvet, da Johnny Winther kommer hjem fra arbejde. Det er mandag formiddag. Solen skinner ind i lejligheden i Holsted.

Johnny tænker, at hun nok ligger og sover, og han går over for at ae hende på armen. Men da han rører hende, virker hun kold. Han vender hende hurtigt om.

- Hun er blå i ansigtet, og læberne er blå. Hendes tænder er bidt helt sammen.

Hurtigt har han to fingre på hendes hals. Han kan ikke mærke en puls. Ritas hjerte er gået i stå. 

Chancen for at overleve falder hvert minut

Ifølge Sundhedsstyrelsen bliver 5.400 danskere hvert år ramt af hjertestop uden for hospitalet. 14 procent overlever.

Overlevelseskæden ved hjertestop

For hvert minut der går, efter et menneske får hjertestop, falder chancen for overlevelse med 10 procent. Men hvis vidner reagerer og sætter gang i overlevelseskæden, bliver chancen for overlevelse markant forbedret.

Fra vidner opdager hjertestoppet, til patienten når frem til hospitalet, er der en række led i overlevelseskæden, der skal fungere. Leddene er afhængige af hinanden, og kun ved hjælp af teamwork, har patienten den bedste chance for at klare den.

Overlevelseskæden består af fem led:

  • Vidne (Bystander): Ringer efter hjælp og starter med at give livreddende førstehjælp.
  • Alarmcentralen 1-1-2 (Dispatcher): Sender en ambulance af sted og hjælper over telefonen vidnet til at give livreddende førstehjælp af høj kvalitet.
  • Førstehjælpere (1st responders/EMTs): Vidnet, der nu er førstehjælper, fortsætter med at give førstehjælp, mens andre henter og anvender en hjertestarter.
  • Ambulancefolk (Paramedics): Sundhedsfagligt personale kommer til og giver avanceret livreddende førstehjælp.
  • Hospitalet (Hospital): Sidste led i overlevelseskæden er hospitalet, der sørger for avanceret behandling efter genoplivning.

Kæden er ikke stærkere end det svageste led, og hvis et af leddene svigter, reduceres patientens overlevelseschancer markant. Derfor er det vigtigt, at du som vidne træder til med det samme og får sat gang i overlevelseskæden.

Kilde: Hjertestarter.dk

Når man ringer 112 og anmelder et hjertestop, sender alarmcentralen omgående bud efter hjerteløbere. Det er frivillige, der via en app bliver sendt hen til stedet, hvor der er blevet anmeldt et hjertestop.

Der er flere ordninger, hvor frivillige alarmeres om et hjertestop. Trygfondens Hjerteløberordning er en af dem. Hjerteløberne skal hjælpe med at yde førstehjælp, indtil ambulancen kommer. Og det kan tage tid, hvis man bor i en mindre by.

- Hvis man kommer frem som hjerteløber i et område, hvor det tager lang tid for en ambulance at nå frem, så har vi en formodning om, at der er langt flere, der vil overleve et hjertestop, siger Grethe Thomas, der er projektchef i Trygfonden.

Rita Hauge og Johnny Winther har altid været meget aktive sammen, og de er begge flittige brugere af det lokale fitnesscenter. Foto: Privat

’Du gør ikke det her imod mig!’

Johnny har ringet 112. Stemmen i telefonen siger, at han skal folde sine hænder oven på hinanden og trykke Rita på brystet. Johnny ved ikke, hvordan man yder førstehjælp. Han har aldrig prøvet det før.

Han mødte Rita for fem måneder siden, og hun kom fra Norge til Danmark for to en halv måned siden. De er forlovet og har planer om at blive gift til sommer, købe bil sammen og ejerlejlighed. Lige nu ligger Rita på gulvet uden at trække vejret. Hendes skål med havregryn står stadig på sofabordet.

- Alle tankerne var der med det samme: ’Nu mister jeg alt det her. Nu skal vi miste vores fremtid.’ Der fløj en film gennem hovedet på mig. Jeg råbte til hende: ’Du gør ikke det her imod mig! Kom tilbage!’

Johnny gør som stemmen siger og trykker Rita på brystkassen. Efter fire tryk brækker et af hendes ribben. Han tænker, han gør det forkert. At alt er forbi.

8 ud af 10 gange er frivillige før ambulancen

Telefonen summer, og Tom Grønkjær ved godt, hvad det er. Han er en af 20.664 hjerteløbere i Region Syddanmark. Det er tredje gang, han er blevet kaldt, siden han meldte sig ind for tre år siden.

Man behøver ikke være uddannet inden for sundhedsvæsenet for at blive hjerteløber.

- Man skal vide, hvordan man udfører førstehjælp, og så skal man også været robust for at kunne håndtere situationen, men vi plejer at sige, at det er bedre at gøre noget, end ikke at gøre noget. Skidt pyt med et brækket ribben, for det, du gør, er at give personen en ekstra chance for livet, siger Grethe Thomas fra Trygfonden.

Ved 80 procent af hjertestop i 2020 gav vidner og frivillige førstehjælp før ambulancen ankom, ifølge Dansk Hjertestopregister. Det er en firedobling i forhold til 2001.

- Jeg arbejder hjemme og kan godt tage af sted, så jeg var ikke i tvivl, og sagde ja til at hjælpe til, siger Tom Grønkjær.

På telefonen kan han nu se retningen til den nærmeste hjertestarter. Han tager sine bilnøgler og kører ind mod Holsted. 

Her er din nærmeste hjertestarter

Find din nærmeste hjertestarter på kortet her.

Registrerede hjertestartere kan findes af 1-1-2, og du kan se, hvor de er på Hjertestarter-Netværket.

’Lad os overtage’

Det er hårdt at blive ved med at trykke på Ritas bryst. Johnny er ved at være træt i armene og i hovedet. Pludselig står der to mennesker i stuen. Den ene har en hjertestarter med.

De siger til Johnny, at de er hjerteløbere, og at de vil overtage. Han går lidt tilbage, men han når ikke langt.

- Jeg faldt sammen på gulvet og sad i gråd. Jeg tænkte stadig på, at det var slut, siger Johnny.

Der kommer to hjerteløbere mere, mens Johnny går rundt mellem stuen og køkkenet. Efter lidt tid kommer en af hjerteløberne ud. Rita har en puls igen.

Ambulance stoppet af toget

Tom Grønkjær står ved vejen ind til Johnnys lejlighed og venter på ambulancen. Han kan se den, men den er fanget bag en bom ved en jernbaneoverskæring få hundrede meter væk og venter på, at toget skal passere.

Han har været oppe i lejligheden med hjertestarteren, men gik ned igen for at tage imod ambulanceredderne.

Selvom ambulancen hurtigere når frem i byerne, så peger en videnskabelig artikel udgivet i marts 2022 på, at chancerne for at overleve et hjertestop i Danmark uden for byerne er lige så gode som inde i byerne. En del af forklaringen kan være de frivillige, der hurtigt kan nå frem og yde førstehjælp.

- Den hurtige hjælp er helt altafgørende. Vi tror på, at vi kan begynde at se hjerteløbernes effekt i statistikkerne nu, men det er stadig for tidligt at kunne sige det med sikkerhed, siger Grethe Thomas fra Trygfonden.

Bommen rejser sig endeligt, og ambulancen kan komme frem. Lidt efter viser Tom Grønkjær også lægebilen vej og helikopteren, der skal lande i nærheden.

Rita Hauge kom til bevidstheden igen på Esbjerg Sygehus. Foto: Privat

’I var med til at redde min kærestes liv’

Rita og Johnny er på Esbjerg Sygehus omkring klokken 11.00. Det er lidt over en halv time siden, Johnny fandt hende i stuen. Hun har fået farve i ansigtet igen, og i løbet af de næste par timer kommer hun langsomt til bevidsthed.

Udover det brækkede ribben har hun ikke umiddelbare mén efter hjertestoppet. Mandag aften laver Johnny et opslag på byens lokale Facebookgruppe.

- Jeg nåede ikke at få de frivilliges navne, eller så kan jeg ikke huske dem længere. Alting skete bare. Jeg vil gerne takke dem. Det var en støtte, at de kom, og de var med til at redde hendes liv, siger Johnny Winther.

For Tom Grønkjær var beskeden om, at alt var gået godt også en kærkommen nyhed.

- Jeg var lettet. Det var rigtig dejligt at vide, at det var gået godt, og at det måske havde nyttet, at vi havde været der, siger han.

Johnny og Rita er lørdag stadig på sygehuset, og de har stadig planer om at blive gift til sommer.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com