Play

Region Syddanmark åbner klinik i Esbjerg for at løse lægemangel

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Manglen på praktiserende læger i Esbjerg er nu så alvorlig, at Region Syddanmark om kort tid åbner en lægeklinik med ansatte læger for at løse problemet.

De praktiserende læger i Esbjerg har lukket for tilgang af nye patienter, da der er for få, der ønsker at være praktiserende læger i byen.

Tilflyttere til Esbjerg må lige nu søge til læge langt væk og det  får Region Syddanmark til at reagere med at åbne en lægeklinik i byen med ansatte læger som erstatning for de privat praktiserende læger, der mangler.

- Vi åbner om meget kort tid en lægeklinik drevet af Region Syddanmark og med læger, som regionen hyrer ind for at løse opgaven, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V) til TV SYD.

Region Syddanmark har i årevis kæmpet hårdt for at lokke læger til vestkysten - men nu brænder det for alvor på i Esbjerg.

En af byens praktiserende læger har måttet langtidssygemelde sig - og alene det overlader et par tusinde patienter til allerede hårdt belastede læge-praksisser.

Region Syddanmark vil også på lidt længere sigt bygge et sundhedscenter op sammen med Esbjerg Kommune, hvor der kan være flere sundhedsfaglige tilbud på samme sted. Her har flere unge læger med interesse for at arbejde som praktiserende læger allerede meldt sig klar, oplyser regionsrådsformand Stephanie Lose (V) til TV SYD.

Årets iværksætter kunne ansætte to smede i morgen, hvis de kunne finde dem

Stifter og medejer Rasmus Kjeldahl Noer driver virksomheden Sawelco med medejer Lars Bjerre Jepsen. Foto: Hedensted Kommune
Udgivet

Med et unikt produkt og udsigten til vækst modtog en ung produktionsvirksomhed onsdag prisen som årets iværksætter, men væksten kan blive bremset af mangel på kvalificeret arbejdskraft.

For det blotte øje ligner det et dæksel som så mange andre, der stikker op fra en brønd, men under låget gemmer der sig et produkt, man ikke finder andre steder.

Årets iværksætter i Hedensted udvikler selv dæksler, sikkerhedsriste, reservedele og service til hele forsyningsbranchen. Foto: Sawelco

Bag den patenterede gule sikkerhedsrist gemmer der sig historien om en 35-årig smed, der for fire år stiftede Uldum-virksomheden Sawelco, der blandt andet producerer sikkerhedsdæksler til forsyningsbranchen.

Virksomheden modtog onsdag Hedensted Kommunes iværksætterpris for deres arbejde som ”frontløber i en branche med betydeligt vækstpotentiale”, lød begrundelsen.

Medejer Lars Bjerre Jepsen og stifter Rasmus Kjeldahl Noer på scenen på BGI Akademi til onsdagens prisuddeling af årets iværksætterpris. Foto: Hedensted Kommune

- Det var en kæmpe stor oplevelse. Det er noget, vi har sigtet efter i et år. Vi er i begyndelsen af en forhåbentligt lang og spændende rejse, siger stifter og medejer Rasmus Kjeldahl Noer, der i dag driver virksomheden med Lars Bjerre Jepsen.

- Især Hedensted Erhverv har troet på os fra start. Vi skulle bruge et lejemål, bom, så fandt de det, og de har også hjulpet med at finde nemmere finansiering.

Plads til flere hænder, hvis de kan finde dem

Selvom virksomheden i dag tæller tre mand, et hold freelance-montører og nogle ungarbejdere, så drømmer stifteren om, at virksomheden vokser.

Men det er svært at finde nok kvalificeret arbejdskraft som for eksempel de smede, som virksomheden efterspørger.

- Der er en meget lav ledighed, og vi oplever, at der er mange store industrivirksomheder i området, som trækker mange dygtige medarbejdere. Jeg ved ikke, om den store pukkel er arbejdskraften, men den kan blive det lige om lidt.

Dækslerne og ristene bliver blandt andet brugt i forbindelse med pumpestationer til vandforsyninger. Foto: Sawelco

Og for virksomheden er det vigtigt, at ønsket om flere medarbejdere og vækst ikke går udover slutproduktet og de eksisterende kunder, mener Rasmus Kjeldahl Noer,

- Det er også derfor, at vi ikke har markedsført os. For hvis vi nu ikke kan levere, vil det måske skade os.

I Hedensted Kommune står 1,9 procent af borgerne udenfor arbejdsmarkedet, og den lave ledighed fastholdes, selv efter at kommunen sidste år for første gang rundede 48.000 indbyggere.

Derfor kigger virksomheden i Uldum på forskellige løsninger for at virksomheden kan vokse i fremtiden.

- Vi vil kunne ansætte de to rigtige medarbejdere i morgen, men vi slår ikke job op. Jeg er selv en del af produktionen og med den kalender vi har, kan vi ikke læse 12 ansøgninger om ugen, men vi er i dialog med Jobcenteret, så de kan henvende sig.

Dækslerne og ristene bliver blandt andet brugt i forbindelse med pumpestationer til vandforsyninger. Foto: Sawelco

Vil selv uddanne nye kollegaer

Ser man på landsplan, så er der ikke udsigt, til at arbejdsstyrken blandt smede vil vokse.

Ifølge i Dansk Arbejdsgiverforening, så vil det samlede antal af smede falde med 8.300 - eller mere end 25 procent fra 2023 frem mod 2035. Derfor ser stifteren også ind i selv at skabe flere kvalificerede hænder til branchen.

- En af de ting, vi begynder at kigge ind i, er at uddanne dem selv. Vi vil gerne have en svend mere, og så kan det godt være, at vi skal tage en lærling ind.

Det er også derfor, at vi har ungarbejdere. Her kan de få en smag for, hvordan faget er.

Imens arbejder den prisvindende virksomhed med at gøre deres arbejdsplads til et sted, der, trods størrelsen, bliver ligeså attraktiv som de store industrivirksomheder, der findes i kommunen.

- Vores seneste kollega ringede selv ind, fordi han trængte til at prøve noget nyt, men generelt kommer de ansatte ikke af sig selv, og vi vil gerne bidrage til at blive attraktive med for eksempel løn og udstyr. Som medarbejder her bliver man en del af en familie, hvor vi alle har et ansvar, og det kan lønne sig, siger stifter Rasmus Kjeldahl Noer.

Mihai er mødt ind til en mission, mange kalder umulig

Vejle Boldklub har i øjeblikket det dårligste forsvar i Superligaen målt på antal indkasserede mål. Mihai Teja mener, det er det vigtigste sted at forbedre for at øge chancerne for overlevelse. Video: Daniel Just Schram, tvSyd
Udgivet

Mihai Teja tror på, at Vejle har det, der skal til for at overleve i Superligaen. Han ser nu frem til vinterens træningskampe, hvor han for alvor får mulighed for at præge truppen.

Vejle Boldklubs cheftræner Mihai Teja står i spidsen for en svær mission om at overleve i Superligaen til sommer.

Fans og eksperter har kaldt det en umulig opgave at undgå nedrykning, men den rumænske træners håb er stadig intakt.

- Jeg håber, at alle omkring Vejle bevarer roen og bliver tæt på holdet, selvom det er svært efter resultaterne sidste år. Jeg vil gøre mit bedste sammen med min stab, sundhedsstaben, spillerne og ledelsen for at redde holdet, siger Mihai Teja.

Vejle Boldklub tabte sidste kamp i efteråret til FC Midtjylland, så afstanden for en sæson mere i landets bedste række er i øjeblikket ti point væk.

Ferien er slut

Superligaen holder vinterpause, men holdet vendte mandag tilbage fra en måneds ferie. Det har været godt for alle i klubben med nogle uger væk for at cleare hovedet, fortæller cheftræneren.

Nu venter en opstartsperiode med fem træningskampe, hvor tre af dem spilles på holdets træningslejr i Tyrkiet, før det går løs med superligafodbold igen i februar.

Vejle Boldklubs træningskampe i opstarten

Vejle Boldklub - B.93 (Spilles i Vejle den 18. januar)

Vejle Boldklub - Paksi FC (Spilles i Tyrkiet den 24. januar)

Vejle Boldklub - FC Dinamo Batumi (Spilles i Tyrkiet den 28. januar)

Vejle Boldklub - SV Ried (Spilles i Tyrkiet den 31. januar)

FC Midtjylland - Vejle Boldklub (Spilles i Herning den 8. februar)

Mihai Teja kom til Vejle Boldklub i slutningen af september, efter den tidligere mand i spidsen Ivan Prelec sagde op. Teja nåede otte kampe på to måneder, hvor det blev til seks point.

Rumæneren satte holdet på flere forskellige måder, men han følte ikke, han nåede at lære alle spilleres kompetencer at kende på de få måneder. Derfor glæder han sig til den kommende måneds tid, hvor han vil se alle spillere i aktion.

- Der var en del spillere, som ikke spillede meget i efteråret, hvor jeg ønsker at se deres kvaliteter i kamp. Det er i kampene, du bedst kan bedømme spillerne og se, hvad der skal forbedres, siger Mihai Teja og tilføjer, at flere akademispillere træner med holdet i opstarten.

Vejle Boldklub spiller fem træningskampe, inden Superligaen går i gang i midten af februar. Foto: Daniel Just Schram, tvSyd

Cheftræneren er også nødt til at kende sine kort på hånden, da nogle af dem kan forsvinde de næste uger.

Har ikke magiske evner

Transfervinduet åbnede nytårsdag og lukker den 3. februar. 13 spilleres kontrakter udløber til sommer, hvor flere af dem nu har fri mulighed for at forhandle med potentielle arbejdsgivere i fremtiden.

Omvendt er det også en periode, hvor holdet kan forstærke sig med nye spillere. Adm. direktør Henrik Tønder fortalte i december, at klubben ville tænke mere langsigtet modsat sidste januar, hvor klubben hentede flere spillere ind på korte lejekontrakter.

Mihai Teja forholder sig ikke til, hvad Vejle skal hente ind for at overleve. Han peger dog på et sted, som skal forbedres i foråret.

- Jeg ville lyve overfor dig, hvis jeg sagde, at jeg havde magiske evner. Vi skal træne situationerne, vi ikke gjorde godt i de sidste kampe af efteråret. Vi lukkede mange mål ind, og vi har brug for mere balance i holdet, sagde han efter onsdagens træning.

Vejle Boldklub spiller første kamp i Superligaen søndag den 16. februar mod Silkeborg IF på udebane.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com