Over 1.000 protester: Frygter for stank fra biogas-anlæg

Fiskestanken dengang i Esbjerg bliver som Chanel No 5 i forhold til stanken af rådne æg, mener kritiker Lejf Viggo Drachmann. Video: Finn Grahndin, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Planer om et specielt biogasanlæg har fået mange borgere op af stolen. For et lignende biogasanlæg i Kalundborg har givet voldsomme lugtgener i den sjællandske by.

- Vi risikerer, at der med biogasanlægget bliver smidt en stinkbombe i Esbjerg.

Ordene kommer Lejf Viggo Drachmann. En af de mange borgere, der er stærk kritisk overfor planen om at placere et biogasanlæg for industriaffald i byen. Selv bor han cirka en kilometer væk, men han er meget mere bekymret for Esbjerg.

Jeg synes, vi har haft en by, der lugtede rigeligt af fisk for mange år siden.

Lejf Viggo Drachmann, pensionist og modstander af biogasanlægget. 

Kritiker: Politisk pokerspil

- Jeg synes, vi har haft en by, der lugtede rigeligt af fisk for mange år siden, men man siger stadig længe efter "der lugter af fisk i Esbjerg". Hvad vil det så ikke ske, hvis der begynder at lugte af rådne æg. Jeg synes politikerne gambler med vores gode ry og rygte som indsats, siger han!

 

Spørgsmålet om rådne æg kommer ikke ud af det blå. Men fra borgere i Kalundborg, der i 9-10 måneder har måtte døje med lugtgener fra et biogasanlæg, der på mange måder ligner det biogasanlæg, der efter planen skal bygges på Mådevej i Esbjerg.

Chanel No 5

- Efter det vi hører fra Kalundborg, så bliver fiskestanken, vi havde i Esbjerg engang nærmest at sammenligne med Chanel no 5. Folk er decideret blevet syge og dårlige af lugtgenerne fra biogasanlægget, siger pensionist Lejf Viggo Drachmann.

Beboerne nær biogasanlægget i Kalundborg er stærkt frustrerede over, at lugtgenerne fortsætter. Foto: TV ØST

Borgere i Kalundborg har protesteret længe over de stadige lugtgener. Til TV ØST siger Lars Kaster Jørgensen, der bor i nærheden:

- Siden opstarten af biogasanlægget har vi været plaget af en forfærdelig lugt.

Hver gang man træder ud af en dør, så lugter det forfærdeligt. 

Allan Hauge Nielsen, Kalundborg. 

Lugt af rådne æg

Allan Hauge Nielsen, der også bor i området, er enig.

- Hver gang man træder ud af en dør, så lugter det forfærdeligt.

Beboerne i området beskriver lugten som 'rådne æg' og forklarer over for TV ØST, at der har lugtet fælt i Kalundborg de seneste 8 måneder.

- Vi har ikke kunne holde grillfester her, og man har ikke kunne invitere gæster, for de ville køre hjem igen med det samme, de lugtede det. Det er frustration og frustration og frustration, siger Lars Kaster Jørgensen.

Slimhinder fra tarme

Biogasanlægget kommer til at ligge bag Rensningsanlæg Øst. Det er virksomheden Ørsted, der har søgt om tilladelsen. Kapaciteten er på 300.000 tons. Meget af det vil komme fra det nærliggende firma Leo Pharma. Det drejer sig om Mucosa (slimhinder fra svinetarme) og andet. Op til 140.000 tons. Men anlægget vil også have brug for anden biomasse.

- Det vil betyde en voldsom forøgelse af tung trafik ind og ud af Esbjerg. 25 lastvogne om dagen 365 dage om året, påpeger Lejf Viggo Drachmann.

Kortet viser det område, hvor lugten kan brede sig til. Foto: Finn Grahndin

Kaffe og stank til turister

Nærmeste bolig vil komme til at ligge 5-600 meter fra biogasanlægget. Men stort set hele Esbjerg kan blive ramt af lugten af rådne æg - hvis altså Ørsted får samme produktionsproblemer som i kalundborg. Her har borgerne rapporteret om lugtgener i op til 7 kilometers afstand.

- Hvor mange turister vil så sidde og nyde deres kaffe og kage på Torvet, spørger Lejf Viggo Drachmann retorisk.

En opstart af et biogasanlæg vil tage et halvt års tid normalt.

Erik Lundsgaard, direktør for biogasanlægget i Kalundborg

Indkøringsfase

I Kalundborg begyndte driften i februar 2018. Lugtgenerne har varet i otte måneder - og kom for nylig igen.

Til TV ØST har driftsleder Erik Lundsgaard, Bigadan, sagt:

- En opstart af et biogasanlæg vil tage et halvt års tid normalt. Vi har så ikke ramt skiven, og det er vi sgu kede af. Men der vil være en indkøringsfase.

Erik Lundsgaard, Bigadans driftsleder på biogasanlægget i Kalundborg, beklager de mange lugtgener: - Vi lægger os fladt ned. Foto: TV ØST

Som surdej

Begrundelsen for lugten af rådne æg er angiveligt, at den biomasse, anlægget bearbejder, kommer fra industriaffald og ikke madaffald. Da det er første gang, et dansk biogasanlæg bearbejder sådan en masse, er der således nogle processer, der skal justeres.

- Vi har haft nogle problemer med biologien i vores filtre. Det er lidt ligesom surdej, man skal starte helt forfra, og det har vi gjort, forklarer Erik Lundsgaard til TV ØST.

Vil gøre ALT

Bigadan driver biogasanlægget i Kalundborg. Ørsted ejer det - og biogasanlægget i Esbjerg, hvis det besluttes.

Udviklingschef i Ørsted Nicolaj Ager Hamann pointerer overfor TV SYD, at moderne biogasanlæg ikke skal lugte.

- Vi kan selvfølgelig ikke udstede en garanti for, at der ikke kommer til at lugte overhovedet i Esbjerg fra vores biogasanlæg, men vi kan garantere, at vi vil gøre ALT i vores magt for, at det ikke sker. Lugtgenerne i Kalundborg skyldes nogle helt specielle omstændigheder. Dem har vi taget ved lære af, så nu er risikoen for lugtgener i Esbjerg endnu mindre, siger han.

Nikolaj Ager Hamann, udviklingschef i Ørsted: - Vi vil gøre alt for, at det ikke kommer til at lugte i Esbjerg. Foto: Finn Grahndin

Flere og flere protesterer

En underskriftsindsamling mod biogasanlægget i Esbjerg er startet. I skrivende stund er der 1.148, der har skrevet under på protesten.

Sagen er lige nu i høring. Altså i den periode, hvor borgere kan sende deres agument for eller imod ind til kommunen. Høringsfristen er tirsdag den 22. januar.

Vandstanden kan blive højere end forventet – viser nye tal

Sønderborg oktober 2023. Foto: Marie-Louise Bredvig
Af Jonas Damsbo
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Vejr

Danmarks kommuner bruger i dag værktøjer, som sandsynligvis undervurderer vandstandsstigninger i fremtiden.

Klimaet er under hastige forandringer i disse årtier, hvilket medfører stadig mere ekstremt vejr rundt om på kloden.

Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor klimaforandringernes konsekvenser især viser sig i form af voldsomme oversvømmelser fra ekstreme nedbørshændelser og stigende vandstand.

Derfor er det mere end nogensinde vigtigt for de enkelte kommuner at klimatilpasse sig til fremtidens varmere klima, så det bliver nemmere at håndtere kraftige skybrud, stormfloder, tørke og oversvømmelser.

Til det findes der det meget vigtige og brugbare redskab Klimaatlas, der drives af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Klimaatlas er et værktøj der viser, hvor der er særlig risiko for skybrud og stormfloder i fremtiden. Med det ved hånden, kan vi allerede nu tage vores forholdsregler.

Noget tyder dog på, at klimaatlasset muligvis undervurderer fremtidens vandstandsstigninger. Det kan gøre det svært for kommunerne at lave den optimale klimatilpasning.

Hvad er Klimaatlas?

Klimaatlas er et fælles datagrundlag, som kommunerne kan bruge til at planlægge klimatilpasning.

Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI's egne data, internationale samarbejder og viden fra FN's klimapanels femte og sjette hovedrapporter.

Et stort antal klimaparametre er udregnet og samlet for hele Danmark, kommuner, vandoplande (afvandingsområder) og kyststrækninger samt for én gange én kilometer gitter som den højeste opløsning.

Klimaatlas indeholder data for blandt andet temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima.

Data omfatter blandt andet et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør, størrelsen af stormfloder og antallet af skybrud ændres.

Kilde: DMI.

Temperaturstigninger på omkring 3 grader

Hvis verdens lande fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu, kan de globale temperaturstigninger nå op på 2,6-3,1 grader i løbet af dette århundrede.

Sådan lød det i en rapport fra FN's Miljøprogram, der udkom i oktober.

Denne temperaturstigning ligger på grænsen mellem et mellemhøjt udledningsscenarie og et højt udledningsscenarie.

Ved en mellemhøj udledning af CO₂ vil vandstandsstigningen ifølge FN's klimapanels synteserapport fra 2023 nå op på 0,75 meter i forhold til perioden 1995 til 2014 frem mod år 2100.

For Danmarks vedkommende vil det betyde en stigning i middelvandstanden på omkring 42 centimeter i forhold til perioden 1981 til 2010.

Foto: DMI

Disse værdier ser dog ud til at være alt for lave.

Havet omkring Danmark kan stige med over en meter

Flere studier peger på en realistisk fremtid, der ligner det høje udledningsscenarie, hvilket tilskrives den mulige globale temperaturstigning på 3 grader i forhold til år 1900 og en accelererende afsmeltning af iskapper og gletsjere.

I så fald vil vandstanden på globalt plan stige med knap én meter.

En ny rapport fra den meteorologiske verdensorganisation WMO peger endda på en vandstandsstigning på lidt mere end 1,1 meter i år 2100.

Klimaatlasset forudsiger, at middelvandstanden langs de danske kyster i sådan et scenarie vil stige med op omkring 49 centimeter.

Men selv det kan vise sig at være langt under et mere realistisk niveau.

Tilbage i oktober udkom Syddansk Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet med rapporten 'Når stormfloderne rammer'.

I rapporten redegøres der for, at vi også i Danmark skal forberede os på et scenarie med havniveaustigninger på over én meter.

Beregningerne i rapporten er en kombination af forudsigelserne fra IPCC og den danske højvandsstatistik.

Der er indbygget et usikkerhedsinterval i klimaatlasset, der ved et højt udledningsscenarie går op til 81 centimeter vandstandsstigning, hvilket stadig er under rapportens fremskrivning.

Dermed ser kystkommunerne formentlig ind i en fremtid med en højere vandstand, end hvad de planlægger ud fra i dag.

Globalt istab kan føre til enorme vandstandsstigninger

Mange klimafremskrivninger tager kun højde for årene frem mod år 2100, hvilket også er tilfældet med Klimaatlas.

Klimaforandringerne rækker dog langt ud over denne tidshorisont, og især vandstanden kan nå flere meter i løbet af de efterfølgende århundreder.

I forbindelse med FN's klimatopmøde COP29 konkluderede mere end 50 klimaforskere, at den globale opvarmning risikerer at medføre et globalt istab, der vil få katastrofale konsekvenser.

Ved en temperaturstigning på op omkring 3 grader, risikerer der at smelte så meget af den grønlandske og antarktiske iskappe, at havet stiger med op til 15 meter frem mod år 2300.

Men selv hvis det lykkedes at holde temperaturstigningen under 2,2 grader, vil vandstanden hæve sig med op til ti meter de kommende århundreder.

Og det er altså også noget, der skal tages højde for, når Danmarks kyster skal sikres til fremtiden.

Nu kommer varmefront

Arkivfoto Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix
Udgivet

Ifølge DMI, så er en varmfront er på vej ind over Danmark med både regn og stigende temperaturer.

De forventer, at temperaturen fortsætter med at stige, så det hen mod aften vil være mellem 8 og 13 graders varme. Dertil vil det regne, i store dele af regionen, op af eftermiddagen bliver det mest tørt, hvor det kommer først i de sydvestlige egne.

Det kan virke atypisk varmt med 13 graders varme i en vintermåned, men det er alligevel et stykke til hidtige rekorder for november måneder.

Den varmeste novemberdag blev målt af DMI den 2. november 1968 ved Præstø, hvor der var 18,5 grads varme. Den koldeste novemberdag var den 30. 1973, hvor det ved Ringkøbing blev målt -21,3 grader.

Siden 1991 til 2020 har den såkaldte klimanormal været 3,9 grader i gennemsnit henover vintermånederne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com