Oldgammel solstorm og 107.000 nye fund fra Ribe ændrer den danske vikingehistorie
Et udsnit af de i cirka 107.000 fund, som forskere fra Aarhus Universitet og Sydvestjyske Museer har gravet fri under jorden i Ribe.
Foto: Sydvestjyske Museer
En eksplosiv solstorm i år 775 har hjulpet danske forskere med at finde ud af, præcist hvor og hvornår handelsforbindelser begyndte at finde sted under vikingetiden.
I år 775 ramte en voldsom solstorm Jorden. Den sendte en storm af ladede partikler mod vores planet og forstyrrede dens magnetfelt.
I dag - godt 1.246 år senere – har den historiske begivenhed hjulpet danske arkæologer med at forstå den danske vikingetids historie endnu bedre.
Under solstorme dannes nemlig usædvanligt store mængder af den radioaktive isotop kulstof 14, der kan bruges som en nøgle til at tidsbestemme arkæologiske fund med hidtil uset præcision.
Denne mulighed har fysikere og arkæologer fra Aarhus Universitet og Sydvestjyske Museer udnyttet til at datere over 100.000 fund fra vikingetiden - herunder farverige glasperler, brocher, potteskår, slibesten og kamme af rensdyrgevir - fra en nylig udgravning i Ribe.
Den præcise datering af fundene viser, at handlen med Mellemøsten først dukkede op i Ribe omkring år 790, og at der, i årtier før den mellemøstlige forbindelse blev etableret, var et livligt handelsnetværk med Rhinlandet i det vestlige Tyskland, landene omkring Østersøen og resten af Norden.
14 måneder i 2017 og 2018 brugte forskerne på at grave fundene fri fra Ribe. Det er exceptionelt lang tid for en arkæologisk udgravning, der tit bliver lavet på grund af byggeri og derfor må hastes igennem. At arkæologerne har haft så lang tid til at grave, er også en årsagerne til, at de har kunnet lave så præcise dateringer.
Foto: Sydvestjyske Museer/Videnskab.dk
- Opdagelse ændrer fortællingen om vikingetiden
Opdagelsen ændrer fortællingen om vikingetiden i Danmark, mener professor, arkæolog og vikingeforsker på Aarhus Universitet Søren Sindbæk, som er en del af det nye studie, der er publiceret i tidsskriftet Nature:
- I bøger om vikingetiden har det længe været en udbredt forklaring, at vikingetidens handel blev kickstartet på grund af nye forbindelser med den islamiske verden – populært sagt med Kaliffen i Bagdad, som vi kender fra eventyrene i 1001 Nat, forklarer Søren Sindbæk og tilføjer:
- Vi slår streg over den historie. Det er ikke det, som starter ballet. Vikingetidens sejlads opstod ikke for at sejle til Østens fagre riger, men for at gøre meget jordnære ting som at hente hvæssesten i Norge eller dyrepels i Østersøområdet, fortæller han til Videnskab.dk.
Og den nye forskningsartikel er bestemt ikke en hverdagsnyhed fra vikingernes verden, bekræfter arkæolog og vikingeforsker Jens Ulriksen, der er forskningsleder på Museum Sydøstdanmark.
- Det er et meget specielt studie, vurderer Jens Ulriksen, der fremhæver den præcise datering af forskernes fund som studiets helt store nyhed:
- De formår at tidsbestemme deres fund med en usikkerhed på helt ned til 10 år. Det er fantastisk godt og en kæmpe forbedring fra den usikkerhed på 150 til 200 år, som vi har arbejdet med i mange, mange år. Så præcise dateringer er noget, man har gået og sukket efter som vikingeforsker, lyder det fra forskningslederen, skriver Videnskab.dk.
Når forskerne med sikkerhed ved, at der fandt en solstorm sted i lige præcis i år 775, kan de nemlig måle de store mængder kulstof 14 fra år 775 direkte i træet fra denne tid.
Dermed har de en helt unik og sikker nøgle til fortiden. Organisk materiale, der var levende i århundreder før og efter år 775, giver med andre ord en uovertruffen mulighed for at en meget præcis tidsbestemmelse.
Nu håber forskerne på, at man i fremtiden kan lave kulstof 14-dateringer af alverdens fund og få en mere præcis datering af dem.
Sådan har forskerne dateret fundene fra Ribe
På trods af at de kunne bruge solstormen i år 775 som pejlemærke, var det ikke helt ligetil for forskerne at datere de mange fund fra Ribe.
Det problem blev løst ved Danmarks Grundforskningsfonds forskningscenter UrbNet og Aarhus AMS Center.
- I hvert jordlag var der bittesmå kornkerner og trækul, som vi har undersøgt, forklarer fysiker og arkæolog Bente Philippsen, der er Nature-studiets første forfatter. Det er hende, der har stået for det enorme laboratorie- og analysearbejde, der gjort de præcise dateringer mulige.
Trækul og kornkerner gemmer på kulstof 14, men de har ingen årringe, som man kan bruge til at tidsbestemme dem. Derfor har Bente Philippsen brugt mange timer på at snitte i en gammel egestamme, så hun kunne få et præcist billede af, hvor meget kulstof 14, der gemte sig i stammen fra år til år i perioden 650 til 900.
Med egestammen som referencepunkt har forskerne kunnet bestemme, hvor gamle de små kornkerner og trækul, som de fandt i hvert jordlag af deres udgravning, er. Så når en glasperle er fundet i et jordlag, hvor kornet og trækullet kunne dateres til at være 775 år (plus-minus 10 år) gammelt, kan glasperlen altså tidsbestemmes til at være lige så gammel.
Kilde: Videnskab.dk
Politikere gjorde ikke deres arbejde færdigt - nu må naboer leve med de grimme konsekvenser
Huset på Gødstrupvej har stået tomt i cirka seks år, og er efterhånden omsluttet af vildtvoksende efeu.
Foto: Pia Thordsen
Da planer om en togbane fra Vejle til Billund Lufthavn blev droppet i 2021 efterlod politikerne lovgivning, som betyder, at naboer nu må finde sig i, at tre lokale ejendomme falder sammen for øjnene af dem.
- De var jo pæne og nydelige. Den ene var lige blevet sat i stand og havde fået nyt tag.
Martin Fogh Skovlyst er nabo til to af tre ejendomme, som i løbet af få år er forvandlet fra ”slot til skrot”.
Ejendomme, som Banedanmark forlods-eksproprierede, mens planerne om at bygge en togbane mellem Vejle og Billund Lufthavn stadig levede.
Dengang brugte Martin Fogh Skovlyst syv år på at kæmpe mod togbanen som formand for Facebook-siden ”Drop Billundbanen.”
Nu må han konstatere, at kampen for at få ruinerne fjernet er den næste, han må tage.
Svar fra Banedanmark: Vi er fanget i et limbo
Det er ikke en kamp, han er alene om.
Vejle Vesteregns lokalråd og Vejle Kommune har både i 2021, 2022, 2023 og 2024 rykket Banedanmark for svar på, hvad der skal ske med de tre ejendomme, som står og forfalder.
Flere gange har Banedanmark stillet i udsigt, at husene skulle rives ned. Men først når der er hjemmel, og det kræver, at politikerne aflyser det anlægsprojekt, der stadig er gældende.
I 2021 fik lokalrådet at vide, at Banedanmark forventede at rive ejendommene ned i 2022.
Det skete ikke, og da lokalrådet skrev til Banedanmark igen i efteråret 2022, lød svaret, at ejendommene var indstillet til nedrivning, og at styrelsen forventede, det ville ske i 2023.
Da 2023 var ved at rinde ud, uden der skete noget, kontaktede lokalrådet igen Banedanmark, som denne gang svarede, de ville vende tilbage ”inden jul”.
”Idet Banedanmark officielt ikke har fået at vide, at Billundbanen som projekt er nedlagt, har vi heller ikke hjemmel til at afhænde de tilhørende ejendomme. Vi er desværre fanget i et limbo, hvor vi ikke har hjemmel til hverken nedrivning eller salg.”
Banestyrelsens svar til Vejle Kommune i september 2024.
Der kom bare aldrig noget svar, og i efteråret 2024 skrev Vejle Kommune derfor til styrelsen.
Svaret fra Banedanmark lød:
”Idet Banedanmark officielt ikke har fået at vide, at Billundbanen som projekt er nedlagt, har vi heller ikke hjemmel til at afhænde de tilhørende ejendomme. Vi er desværre fanget i et limbo, hvor vi ikke har hjemmel til hverken nedrivning eller salg.”
Det her fortæller mig, at der mangler en politisk stillingtagen.
Gerda Haastrup Jørgensen (V), formand, Teknisk Udvalg, Vejle Kommune
Glemt af politikerne
De mange henholdende svar og manglen på handling er årsag til, at kommunen og lokalrådet nu har bedt et lokalt folketingsmedlem om at gå ind i sagen.
Mandag besøgte folketingsmedlem, Christoffer Melson (V), to af de huse, Banedanmark har ejet i årevis uden at gøre noget ved dem.
Foto: Pia Thordsen
- Det her fortæller mig, at der mangler en politisk stillingtagen. Det kan godt være, at der i manges hoveder, da kommer ikke nogen bane til Billund. Men men så er det bare nødvendigt at gøre opmærksom på, at så mangler der en lille bitte beslutning eller en en stykke papir på, at det er sådan det er. Så de i Banedanmark kan for få sagen lukket, siger Gerda Haastrup Jørgensen (Venstre), formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune.
Mandag mødte medlem af folketingets transportudvalg, Christoffer Melson (Venstre) op ved to af de forlods-eksproprierede ejendomme.
Hvad vil det sige, at en ejendom kan forlods-eksproprieres?
I visse tilfælde kan Banedanmark give tilladelse til fremrykket ekspropriation (tidligere kendt som "forlods overtagelse") af ejendomme, som kan berøres særligt indgribende af et kommende projekt.
Dette gælder i tilfælde, hvor der er særlige personlige grunde hos ejeren, og hvis ejendommen skønnes at blive særligt indgribende berørt af projektet.
Som eksempel på særligt indgribende berørt, kan nævnes banen kører direkte hen over ejendommes hovedhus, eller at størstedel af matriklen med hovedhus bliver inddraget af baneprojekt.
Som eksempel på særlige personlige grunde kan nævnes skilsmisse, flytning til ældre/plejebolig, dødsfald, økonomiske ved tab af f.eks. job eller lign. Fremrykket ekspropriation gælder også for virksomheder, hvis der f.eks. foreligger særlige økonomiske forhold typisk med risiko for et væsentligt indtægtstab, hvis ejendommen ikke bliver overtaget på et tidligt tidspunkt.
Ejeren skal dokumentere sine særlige personlige grunde ved eksempelvis at fremsende separations/skilsmisseerklæring, lægeerklæring, dødsattest m.m og virksomheder skal kunne redegørelse for økonomisk tab.
Det er desuden et krav, at ejendommen ikke kan sælges på normale vilkår. Ejeren skal dokumentere dette ved at anmode en ejendomsmægler om en erklæring, hvori det bekræftes, at ejendommen ikke kan sælges på grund af det kommende jernbaneprojekt.
Og det er et overvældende syn, der mødte ham og de fremmødte naboer.
- Husene var i orden da de blev købt. Og så gik det ret hurtigt med, at de begyndte at se sådan her ud, konstaterer Martin Fogh Skovlyst, og fortsætter:
- Det ene hus var lige blevet sat i stand og havde fået nyt tag, så så husene var i orden da de blev købt.
Det ene hus har ny tegltag. Under det hænger resten af huset i laser.
Foto: Pia Thordsen
Omsluttet af vildtvoksende efeu
På det ene hus troner et næsten absurd blankt – og tydeligvis nyt – sort tegltag, mens huset nedenunder ligner en hærget ruin:
Smadrede vinduer. Et gennembanket toilet. Lofter, vægge og inventar hænger i laser.
Man skulle ikke tro, det kun er fem-seks år siden, der boede mennesker i huset.
Jeg synes ikke, det er i orden, at en offentlig myndighed bare kan trække nogle streger i samfundet og så lade tingene ligge og forfalde, og uden at der sker noget som helst.
Jens Uth, formand, Vejle Vesteregns lokalråd
Bedre ser det ikke ud i det lyserøde nabohus. Her har vildtvoksende efeu omsluttet murværk og tag fra sokkel til kvist.
Kun de lavtgående fly, der hvinende og brummende sejler hen over husene, minder om, at befinder os i 2024 og ikke i en kulisse fra Tolkiens Ringenes Herre.
Naturen har taget over på Gødsbølvej 63.
Foto: Pia Thordsen
Ærgerlig over hvad skattepengene bruges til
Det er ikke et syn, der huer formanden for Vejle Vesteregns lokalråd:
- Det giver området et kedeligt indtryk, for dem der kommer hertil, og så bliver vi lynhurtigt kaldt ”Udkantsdanmark” og alt mulig andet i verdenspressen, siger Jens Uth.
- Jeg synes simpelthen det er træls, fortsætter han.
- Jeg synes ikke, det er i orden, at en offentlig myndighed bare kan trække nogle streger i samfundet og så lade tingene ligge og forfalde, og uden at der sker noget som helst, siger han.
Banedanmark købte Gødsbølvej 61 i 2019. Siden da har det stået tomt.
Foto: Pia Thordsen
Det er Martin Fogh Skovlyst enig i:
- Når man betaler skat, er det ærgerligt at se de penge gå til opkøb af sådan noget her, og så står det og forfalder. Samtidig med at stat og kommune laver nedrivningspuljer for at få den slags ryddet væk fra landskabet, så køber de selv noget og lader det stå sådan her. Det kan man kun undre sig over, siger Martin Fogh Skovlyst.
Frygter forladte huse presser priser ned
Med mailen til Vejle kommune om, at Banedanmark ikke officielt ”har fået at vide, at Billundbanen er nedlagt som projekt”, og at styrelsen mangler ”hjemmel” til at gøre noget ved ejendommene, føler de lokale sig ikke overbevist om, at gamle planer ikke lige pludselig kan hives op af skuffen igen.
Og i princippet har han ret.
For selvom Billundbanen blev droppet af politikerne bag togfonds-forliget i 2021, så undlod de ved samme lejlighed at sikre, at selve anlægsprojektet blev fjernet.
Det kan påvirke hele prissætningen i området, at der ligger en linjeføring, som betyder, at der kan komme en togbane. Det er uanstændigt.
Karl Skovgaard, Næstformand, Vejle Vesteregns lokalråd
- Siden 2021 har der ikke været et politisk flertal for en jernbane til Billund. Så derfor tror vi da, den er død. Men vi ved det rent faktisk ikke, siger Jens Uth med henvisning til, at der stadig eksisterer et anlægsprojekt.
Næstformand i Vejle Vesteregns lokalråd, Karl Skovgaard mener ikke kun, sagen handler om de tre ejendomme:
- Husene er ét problem, siger han.
- Men det kan påvirke hele prissætningen i området, at der ligger en linjeføring, som betyder, at der kan komme en togbane. Det er uanstændigt, siger Karl Skovgaard.
Et renoveringsprojekt, der aldrig blev gjort færdigt.
Foto: Pia Thordsen
Det er manglende respekt for folk
Folketingsmedlem Christoffer Melson er enig:
- Det der med at lade sådan noget ligge, det synes jeg er manglende respekt for borgere, der bor i området.
Han tror dog, der er tale om en ”formalistisk” fejl:
- At man ikke har fået sendt en henvendelse over til Banedanmark om, at de skulle finde en løsning i forhold til de ejendomme, de har købt op i det her område, siger Christoffer Melson.
- Jeg tænker, at den her sag er faldet ned mellem nogle stole, og jeg syntes vi skal have det løst hurtigst muligt, siger han.
Gerda Haastrup Jørgensen, som er formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune er enig:
Jeg forstår godt, at ejendommene ikke pynter i landskabet, og det er vi opmærksomme på. Vi er i gang med at afklare, hvordan vi kan få fjernet de tre ejendomme, som er indstillet til nedrivning.
Martin Gardezi Aggergaard, områdechef i Banedanmark
- Jeg tror simpelthen, det er blevet glemt. Der er jo ingen interesse for Billundbanen længere, og så tror jeg bare den er lagt ned i alles hoveder, men der mangler lige en beslutning for at man kan komme videre, siger hun.
Hos Banedanmark kan man stadig ikke give et bud på, hvornår der sker noget med bygningerne.
I et skriftligt svar siger Martin Gardezi Aggergaard, områdechef i Banedanmark:
"Jeg forstår godt, at ejendommene ikke pynter i landskabet, og det er vi opmærksomme på. Vi er i gang med at afklare, hvordan vi kan få fjernet de tre ejendomme, som er indstillet til nedrivning. "
Grønhøjgårdvej 1, Gadbjerg. Værdisat i den offentlige vurdering til 3,9 millioner kroner inklusive jord.
Foto: Pia Thordsen
For at sætte fart under processen vil folketingsmedlem Christoffer Melson nu tage sagen med til trafikministerten:
- Jeg tror, at det her handler om, at vi får sat noget fokus på sagen, så den kommer lidt op i bunken igen. Det kan godt være, sagen virker lille i de store sammenhænge inden Transportministeriet, men det betyder altså rigtig meget for det her område, at man får ryddet op i det her, siger Chr
Nabo til tidligere rocker-klubhus kan nu mærke roen sænke sig over kvarteret
En af naboerne til det nu tidligere tilholdssted for Comanches MC er virksomheden SRI Sign Solution, der har haft lokaler på Brolæggervej i 20 år.
Jeg kan også mærke, at frekvensen af politibiler er faldet en hel del
Flemming Nørskov, nu tidligere nabo til Comaches MC
For nogle år siden flyttede rockergrupperingen ind i nabolokalerne.
- Det var lidt uventet, må vi sige, og det skabte noget utryghed i området, fortæller Flemming Nørskov, der ejer SRI Sign Solution.
Hybridkvarter
Han fortæller, at han udover en enkelt hændelse i begyndelsen, hvor en person kravlede ind gennem et vindue og efterfølgende gik ud af døren, ikke har mærket meget til det.
Flemming Nørskov, administrerende direktør for SRI Sign Solution.
Foto: Helena Bendixen, TV SYD
Brolæggervej er med Flemming Nørskovs ord et "hybridkvarter", hvor det er et mix mellem virksomheder og private boliger.
- Jeg synes, det er rart nok, at der bliver skabt ro omkring det, og at de fastboende herude kan få en mere almindelig hverdag. Det giver en ro, og vi kan godt mærke, at kvarteret falder mere på plads igen.
Hvordan kan du mærke det?
- Jeg kan mærke roen sænke sig, og jeg kan også mærke, at frekvensen af politibiler er faldet en hel del. De kørte jo kvarteret tyndt tidligere.
Når der skal findes nye lejere af lokalerne på Brolæggervej 12, så har Flemming Nørskov i hvert fald en klar forhåbning.
- Vi håber, at der kommer en virksomhed, der passer ind, siger han.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.