Nyt spillested lagt i graven, da idémand trækker sig

Foto: TV SYD
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Esbjerg får alligevel ikke et nyt rytmisk spillested kaldet Fabrikken - for folkene bag har valgt at trække sig.

Det skyldes, ifølge Fabrikkens bestyrelsesformand, Peter Amstrup, mistænkeliggørelse og tilsvininger, hvor særligt projektets kulturkonsulent Ronnie Hansen har været udsat.

Det var ellers planen, at det nye spillested Fabrikken skulle slå dørene op for koncerter om kort tid - i de samme bygninger, som det hedengangne spillested Tobakken før havde til huse.   

Det er på alle måder træls, da vi var så tæt på målstregen

Peter Amstrup, Fabrikkens bestyrelsesformand

Men nu er projektet altså skrinlagt, siger Peter Amstrup til Jydske Vestkysten.

- Man kan stå model til meget, og det har vi - og særligt Ronnie Hansen - også gjort. På et tidspunkt må man erkende, at nok er nok. Ronnie Hansen har meddelt mig, at han ikke længere kan holde disse beskyldninger ud, da de også påvirker hans familie og muligheder for overhovedet at arbejde med musik i fremtiden. Derfor må han trække sig fra projektet. Og dermed må gruppen bag trække sig fra projektet, når den, der i mine øjne er projektets drivende kraft, trækker sig. Og dermed er projektet desværre lagt i graven, siger Peter Amstrup til avisen.

Uskønt forløb

Siden spillestedet Tobakken lukkede i marts i fjor, har Esbjerg Kommune arbejdet på at finde nye forpagtere til stedet. 

Det resulterede henover efteråret 2023 i et noget uskønt forløb, hvor spillestedet måtte igennem hele to udbudsrunder.

Kommunen fik i første udbudsrunde ét bud fra en sammenslutning kaldet "Fabrikken". Årsagen til den nye udbudsrunde var ifølge direktør for Børn & Kultur i Esbjerg Kommune, René G. Nielsen, at det viste sig, at en eller flere personer muligvis kunne have haft en lidt for tæt relation til Esbjerg Kommune og Tobakken. 

Derfor røg spillestedet i september 2023 ud i en ny udbudsrunde - og i den forbindelse udtalte René G. Nielsen følgende til TV SYD:

- Vi skal hele tiden sikre, at når folk har en chance for at byde ind på en opgave, så har de også haft lige adgang til viden, og her kan der stilles spørgsmålstegn ved vores proces. Vi har haft en medarbejder, som har været knyttet på tværs af opgaverne i Tobakken, og det vil vi selvfølgelig gerne sikre, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, sagde René G. Nielsen dengang. 

Også i anden udbudsrunde kom der udelukkende et bud fra Fabrikken-sammenslutningen, som altså nu stopper projektet. 

På alle måder træls

TV SYD har netop været i kontakt med bestyrelsesformand Peter Amstrup for at få ham til at uddybe dagens beslutning. 

- Det er på alle måder træls, da vi var så tæt på målstregen. Men det er Ronnie Hansen, der har ideerne og forbindelserne. Vi kan ikke drive projektet uden ham, siger Peter Amstrup.

Han fortæller, at man var tæt på at få det nye spillesteds økonomiske rammer endeligt på plads - om end der endnu ikke var landet en aftale. 

- Der er fonde i Esbjerg, som har tilkendegivet, at de gerne ville bakke op om vores projekt. De havde ikke givet endeligt tilsagn, men jeg opfattede, at de var positivt stemt, siger Peter Amstrup. 

- Hvis fondene ville bakke op om projektet, så var økonomien der også. Det er min vurdering, siger bestyrelsesformanden, og understreger, at beslutningen om at skyde projektet til hjørne intet har med økonomi at gøre.

Tilbage til værkstedet

Hvornår Esbjerg igen kan åbne dørene til deres regionale spillested, det kan have lange udsigter, fortæller formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, Jakob Lose (V).

- Vi skal tilbage til værkstedet. Hvornår, vi kan begynde en ny udbudsrunde, er svært at svare på, da vi er nødt til at genbesøge kriterierne, men det har lange udsigter, siger han.

Massive mængder regn og stærk storm ramte regionen

Udgivet

Syd- og Sønderjylland blev lørdag aften og nat ramt af stærk storm og store mængder regn. Få overblikket her.

På Rømø blev der målt vindstød på 30,9 m/s. Det betegnes som stærk storm og er dermed de stærkeste juli-vinde i 26 år. Gårsdagens voldsomme vejr har givet udfordringer i store del af regionen.

Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Jacob Matthiesen fortæller, at man i løbet af lørdag aftenen fik omkring 50 opkald vedrørende stormvejret.

- Det drejer sig om en del væltede træer, men noget af det er også skilte, der er væltet. Butiksskilte og sådan noget, siger han til Ritzau.

Der er ikke sket nogen færdselsuheld som følge af de væltede træer, understreger vagtchefen.

Jonas Olsens æbletræ måtte lægge sig på græsset efter lørdagens uvejr. Han har taget fotoet ved Gredsted ved Ribe.

Kraftig nedbør ved Haderslev

Ulla Post fra Starup ved Haderslev har sendt videoen herunder til TV SYD. Hun har målt nedbør i en mængde, der er tæt på skybrud.

- Indtil videre har vi fået 34 mm i dag (red. ved 18-tiden). Denne byge på ca. ti minutter gav 13 mm regn, skriver hun til TV SYD.

Ved Flyvestation Skrydstrup viser DMIs officielle målinger, at der i tidsrummet 14.30 til 15.00 faldt 11,6 mm regn. Det er tæt på at være et skybrud, da det betegnes ved 15 mm nedbør på 30 minutter.

Blæsten ramte vestkysten hårdest

På vestkysten kender de til blæst og storm. Men vindstød tæt på orkanstyrke hører dog til sjældenhederne i sommermånederne. Ved kysten blev der målt vindstød kategoriseret som stærk storm. Der blev dermed ikke målt vindstød af orkanstyrke, som der var varslet.

Så kraftig var vinden

Flere steder i Syd- og Sønderjylland var vinden så kraftig, at det var tæt på vindstød af orkanstyrke. Dog holdt hastighederne sig under 32,6 m/s, svarende til 117 km/t, der kategoriseres som vindstød af orkanstyrke.

  1. Røme/Juvre 30,9 m/s

  2. Kegnæs Fyr v. Sønderborg 29,3 m/s

  3. Blåvandhuk fyr 28,8 m/s

  4. Flyvestation Skrydstrup 24,7 m/s

  5. Esbjerg Lufthavn 24,7 m/s

  6. Kolding Lufthavn 23,7 m/s

  7. Sønderborg Lufthavn 21,6 m/s

  8. Store Jyndevad 20,6 m/s

  9. Billund Lufthavn 19,5 m/s

Kategorier af vindstød:

Storm er 24,5- 28,4 m/s

Stærk storm er 28,5 - 32,6 m/s

Orkan er over 32, 7 m/s

Solveig Jensen har sendt denne video herunder. Hun skriver, at de målte 18 mm regn på under et kvarter i Løgumkloster.

Lone Rytter optog denne video ved Møgeltønder lørdag eftermiddag.

Dansktopkrig kulminerer i eftermiddag

Foto: Kurt Banke Nielsen, TV SYD
Udgivet

Traditionen tro er der søndag eftermiddag sommerunderholdning og dansktopmusik i Skyttehushaven i Vejle.

Men i år spiller dansktopduoen Kisser & Søren på nøjagtig samme tidspunkt ved et nyt og lignende arrangement i Mariaparken klokken 15, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Ifølge avisen er det ikke tilfældigt, at arrangementet i Mariaparken er lagt samtidig med det i Skyttehushaven.

Det bunder nemlig i en strid mellem de to foreninger bag koncertrækkerne.

Det er formand for Vejle Byråds kultur- og idrætsudvalg, Dan Arnløv Jørgensen (K), utilfreds med.

- Begge foreninger, FestiVejle og Dansant, får kommunalt tilskud til de arrangementer, de holder i løbet af året. Derfor er dansktopkrigen ikke acceptabel. Det er jo skatteydernes penge, siger han til avisen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com