Muligt personsammenfald er årsag til, at kommune sender rettigheder i udbud igen

Foto: Tobakken, Esbjerg
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det kan ikke afvises, at en eller flere muligvis har eller har haft en lidt for tæt relation til Esbjerg Kommune og Tobakken, som kan give en fordel i udbuddet.

Siden spillestedet Tobakken gik konkurs i foråret, har Esbjerg været uden et rytmisk spillested - og nu kommer esbjergenserne til at vente endnu længere.

Det står klart efter, at kommunens Kultur & Fritidsudvalg har valgt at igangsætte en ny udbudsrunde efter mulige operatører, der kan drive og genrejse et nyt rytmisk spillested i Tobakkens gamle lokaler.

Det betyder, at det første udbud dermed skal gå om, hvilket sker to uger efter, at den første udbudsrunde sluttede.

Vi har haft en medarbejder, som har været knyttet på tværs af opgaverne i Tobakken, og det vil vi selvfølgelig gerne sikre, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved

René G. Nielsen, direktør for Børn & Kultur, Esbjerg Kommune

Årsagen skal hovedsageligt findes i, at kommunen er forpligtet til at sikre, at alle mulige operatører har haft det samme vidensgrundlag. Og det er ikke nødvendigvis sikkert, at dette er tilfældet i denne sag.

Det fortæller René G. Nielsen, direktør for Børn & Kultur i Esbjerg Kommune.

- Vi skal hele tiden sikre, at når folk har en chance for at byde ind på en opgave, så har de også haft lige adgang til viden, og her kan der stilles spørgsmålstegn ved vores proces. Vi har haft en medarbejder, som har været knyttet på tværs af opgaverne i Tobakken, og det vil vi selvfølgelig gerne sikre, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, siger René G. Nielsen.

Kommunen fik i første udbudsrunde ét bud fra en sammenslutning kaldet "Fabrikken", og her kan en eller flere muligvis have eller have haft en lidt for tæt relation til Esbjerg Kommune og Tobakken.

Formanden for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, Jakob Lose, vil hverken be- eller afkræfte et muligt sammenfald, men løfter sløret en smule.

- Jeg kan i hvert fald sige, at der er nogle personer, der også tidligere har været involveret i Tobakken på den ene eller anden måde, siger Jakob Lose.

"Et rigtig godt bud"

Jakob Lose og René G. Nielsen fortæller begge, at kommunen har fået rådgivning fra sin forvaltning og fra en ekstern juridisk part.

Her lød anbefalingen, at det vil være bedst, hvis kommunen trak i bremsen og lavede en ny udbudsrunde. Også selvom "Fabrikken", ifølge Jakob Lose, var kommet med et "rigtig godt bud".

- Det er for at være sikker på, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt der har været et uens grundlag. Det er også vigtigt at sige, at "Fabrikken" naturligvis er meget velkommen til at skyde et bud afsted igen, og det håber jeg sådan set også, at de gør, siger Jakob Lose.

Den nye udbudsrunde betyder, at processen med at finde nye operatører udskydes med seks uger. Forsinkelsen ændrer dog ikke på kommunens håb om at finde en operatør inden årsskiftet.

Massive mængder regn og stærk storm ramte regionen

Udgivet

Syd- og Sønderjylland blev lørdag aften og nat ramt af stærk storm og store mængder regn. Få overblikket her.

På Rømø blev der målt vindstød på 30,9 m/s. Det betegnes som stærk storm og er dermed de stærkeste juli-vinde i 26 år. Gårsdagens voldsomme vejr har givet udfordringer i store del af regionen.

Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Jacob Matthiesen fortæller, at man i løbet af lørdag aftenen fik omkring 50 opkald vedrørende stormvejret.

- Det drejer sig om en del væltede træer, men noget af det er også skilte, der er væltet. Butiksskilte og sådan noget, siger han til Ritzau.

Der er ikke sket nogen færdselsuheld som følge af de væltede træer, understreger vagtchefen.

Jonas Olsens æbletræ måtte lægge sig på græsset efter lørdagens uvejr. Han har taget fotoet ved Gredsted ved Ribe.

Kraftig nedbør ved Haderslev

Ulla Post fra Starup ved Haderslev har sendt videoen herunder til TV SYD. Hun har målt nedbør i en mængde, der er tæt på skybrud.

- Indtil videre har vi fået 34 mm i dag (red. ved 18-tiden). Denne byge på ca. ti minutter gav 13 mm regn, skriver hun til TV SYD.

Ved Flyvestation Skrydstrup viser DMIs officielle målinger, at der i tidsrummet 14.30 til 15.00 faldt 11,6 mm regn. Det er tæt på at være et skybrud, da det betegnes ved 15 mm nedbør på 30 minutter.

Blæsten ramte vestkysten hårdest

På vestkysten kender de til blæst og storm. Men vindstød tæt på orkanstyrke hører dog til sjældenhederne i sommermånederne. Ved kysten blev der målt vindstød kategoriseret som stærk storm. Der blev dermed ikke målt vindstød af orkanstyrke, som der var varslet.

Så kraftig var vinden

Flere steder i Syd- og Sønderjylland var vinden så kraftig, at det var tæt på vindstød af orkanstyrke. Dog holdt hastighederne sig under 32,6 m/s, svarende til 117 km/t, der kategoriseres som vindstød af orkanstyrke.

  1. Røme/Juvre 30,9 m/s

  2. Kegnæs Fyr v. Sønderborg 29,3 m/s

  3. Blåvandhuk fyr 28,8 m/s

  4. Flyvestation Skrydstrup 24,7 m/s

  5. Esbjerg Lufthavn 24,7 m/s

  6. Kolding Lufthavn 23,7 m/s

  7. Sønderborg Lufthavn 21,6 m/s

  8. Store Jyndevad 20,6 m/s

  9. Billund Lufthavn 19,5 m/s

Kategorier af vindstød:

Storm er 24,5- 28,4 m/s

Stærk storm er 28,5 - 32,6 m/s

Orkan er over 32, 7 m/s

Solveig Jensen har sendt denne video herunder. Hun skriver, at de målte 18 mm regn på under et kvarter i Løgumkloster.

Lone Rytter optog denne video ved Møgeltønder lørdag eftermiddag.

Dansktopkrig kulminerer i eftermiddag

Foto: Kurt Banke Nielsen, TV SYD
Udgivet

Traditionen tro er der søndag eftermiddag sommerunderholdning og dansktopmusik i Skyttehushaven i Vejle.

Men i år spiller dansktopduoen Kisser & Søren på nøjagtig samme tidspunkt ved et nyt og lignende arrangement i Mariaparken klokken 15, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Ifølge avisen er det ikke tilfældigt, at arrangementet i Mariaparken er lagt samtidig med det i Skyttehushaven.

Det bunder nemlig i en strid mellem de to foreninger bag koncertrækkerne.

Det er formand for Vejle Byråds kultur- og idrætsudvalg, Dan Arnløv Jørgensen (K), utilfreds med.

- Begge foreninger, FestiVejle og Dansant, får kommunalt tilskud til de arrangementer, de holder i løbet af året. Derfor er dansktopkrigen ikke acceptabel. Det er jo skatteydernes penge, siger han til avisen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com