Kommune åbner for ny udbudsrunde efter Tobakken-konkurs
For at få rammerne for et nyt rytmisk spillested i Esbjerg fuldstændig på plads, har kommunens Kultur & Fritidsudvalg i enighed besluttet at sende opgaven ud i en ny runde, hvor potentielle operatører kan byde ind.
Det skriver Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.
Dermed kommer til at gå længere tid end først planlagt, før det er afklaret, hvem der får opgaven med at etablere og drive et nyt rytmisk spillested i Esbjerg efter Tobakkens konkurs i foråret.
I et mere teknisk perspektiv er der opstået usikkerhed om, hvorvidt opgaven i første omgang var et decideret udbud, som skulle følge udbudslovgivningen. Det vil Esbjerg Kommune gerne slå fast, at det ikke er.
Opgaven er en mulighed, som kommunen annoncerer, så interesserede operatører kan melde sig på banen med deres planer og visioner for et nyt rytmisk spillested i Esbjerg.
Kultur & Fritidsudvalget forventer at kunne beslutte, hvem der får opgaven den 23. oktober.