To uheld på to dage gør, at Esbjerg Kommune nu igen retter blikket mod rundkørslen på Strandby Plads, der ifølge Esbjerg Kommune er Danmarks farligste rundkørsel.
Et uheld onsdag morgen og et nyt uheld torsdag morgen, hvor henholdsvis en fodgænger og en cyklist blev ramt en bil, fører nu til, at Esbjerg Kommune igen gennemgår sikkerheden ved rundkørslen på Strandby Plads i Esbjerg.
I løbet af de sidste 10 år har der været 50 ulykker i rundkørslen, og derfor er den ifølge Esbjerg Kommune den farligste i landet. Derfor har rundkørslen været igennem en stor renovering, men de to nye uheld gør altså, at Esbjerg Kommune nu igen kigger på rundkørslen.
Esbjerg Kommune har i alt fem tiltag, der skulle gøre rundkørslen mere sikker. Du kan læse mere om hvert enkelt tiltag ved at trykke på de røde prikker på billedet nedeunder. Artiklen fortsætter herunder.
- Vi er i gang med at undersøge hvad der er gået galt. Jeg har bedt forvaltningen om at se på det sammen med politiet, siger Anders Kronborg (S), der er formand for Teknik- og Byggeudvalget i Esbjerg til TV SYD.
- Det er rigtig rigtigt ærgerligt uanset hvor og hvornår det sker, måske handler det om at både bilister og cyklister lige skal vænne sig til de ændringer, der er kommet. Men det skal vi nu undersøge, og det viser, at vi tager det alvorligt, siger han videre.
Det ene af uheldene skete ved, at en bilist ikke overholdte den ubetingede vigepligt i rundkørslen:
Vi har jo aldrig garanteret at uheldene efter renoveringen kom ned på nul.
Anders Kronborg (S), formand for Teknik- og Byggeudvalget i Esbjerg Kommune.
- Et af de uheld, der er sket, er i forbindelse med, at vigepligten ikke er blevet overholdt, og derfor skal vi nu finde ud af, om der er noget, der kan gøres anderledes.
Kommunen forventede, at ombygningen af rundkørslen kom til at koste 1,6 millioner kroner, men Anders Kronborg (S) understreger, at de ikke regner med at forhindre alle uheld i rundkørslen.
- Vi har jo aldrig garanteret at uheldene efter renoveringen kom ned på nul. Vi regner fortsat med, at vi kan nedbringe ulykkestallet med 40 procent, siger Anders Kronborg (S) til TV SYD.
350 år gammelt bindingsværkshus overraskede med en hemmelighed
Nye opdagelser viser nemlig, at Danmarks ældste kendte bindingsværkshus er beliggende i byen. Huset går under navnet Terpagers Gård og er en af byens mange fredede købmandsgårde.
Udenpå bindingsværkshusets facade står der 1671, og det var – ikke så mærkeligt - i mange år den gængse opfattelse, at huset var opført i dette år. Men man kan tage fejl.
Det viser sig nemlig, at huset er omkring 230 år ældre end først antaget.
Bygningen bliver løbende vedligeholdt.
Foto: Julie Rasmussen, TV SYD
I forbindelse med en nuværende istandsættelse, som Museum VEST er inde over grundet husets fredning, står det nemlig klart, at huset har været skilt ad i 1600-tallet, men at det er blevet samlet igen med de gamle dele.
- Det er de dele, som vi har fået dateret nu, og de viser, at den forreste del blev bygget i 1442, mens den bagerste del først blev bygget i 1457, siger Morten Søvsø, chef for Arkæologi på Museum VEST.
Funkler som aldrig før
Opdagelsen kom som en overraskelse for husets nuværende ejere.
- Jeg fik tåre i øjnene og gåsehud. Jeg kunne ikke forstå, hvad der skete, da min mand og jeg fik overbragt nyheden. Jeg blev utrolig ydmyg over at være ejer af Danmarks ældste bindingsværkshus, siger Charlotte Bladt-Hansen.
Charlotte Bladt-Hansen er bygningen sammen med sin mand Ole.
Foto: Julie Rasmussen, TV SYD
Parret, der ejer den historiske bygning, købte den tilbage i 2016 og har lige siden renoveret med respekt for bygningens historie. I deres øjne var huset unikt, men efter de er blevet opmærksomme på, at det er endnu ældre, end de første havde regnet med, funkler huset endnu mere i deres øjne.
- Det giver noget til byen og hele Danmark. Det er en gave, som vi alle sammen har fået, og jeg er så heldig, at jeg kan bo her, siger Charlotte Bladt-Hansen.
Alle hans konkurrenter er på alder med hans forældre
I disse dage mødes 2.500 atleter for at kæmpe i DM-ugen i Herning. En af dem er en ung dreng fra Varde.
Hvordan ville du have det, hvis næsten alle dine konkurrenter var 30 år ældre end dig?
Det er helt normalt for 14-årige Thies Reinerink. Han skyder langbue og skal her i weekenden deltage i DM-ugen i Herning.
- Jeg er lidt spændt, lyder det fra den unge bueskytte fra Varde Bueskyttelaug.
Langbuen er, hvad man kan kalde for en klassisk buetype, men i dag har den fået en del konkurrence.
Moderne bueskydning er domineret af mere teknologiske og avancerede buetyper. Disse kaldes blandt andet for recurve- og compoundbuer. Derfor er der ikke mange bueskyttere på hans alder, der konkurrerer med den gamle træbue.
Så det i avisen
Det var tæt på en tilfældighed, at den unge dreng fra Varde faldt over den gamle sportsgren.
- Jeg så et billede i avisen, og så syntes jeg, at det så meget spændende ud, forklarer han.
- Jeg tænkte, at det kunne godt være sjovt at prøve.
Thies Reinerink har skudt med langbue i seks år.
Foto: Privatfoto
Andre sportsgrene havde aldrig rigtig vækket hans interesse, så det her var nyt. Han havde før prøvet kræfter med fodbold, men det holdt dog kun i et par uger.
Så han tog til en prøvetræning i Varde Bueskyttelaug, og han har nærmest ikke sluppet buen siden.
- Og så blev det bare langsomt mere og mere, forklarer den unge langbueskytte.
Fakta om langbuen
Langbuen har en særlig plads i bueskydningens historie og kultur. Kendt for sin enkelhed og elegante linjer, repræsenterer langbuen en af de mest grundlæggende former for bue, som både nybegyndere og erfarne bueskytter værdsætter for dens autenticitet og udfordring.
Oprindelse og Historie
Langbuen har rødder, der strækker sig tilbage til forhistorisk tid, men den blev især berømt i middelalderens Europa. Engelske langbueskytter brugte den med stor effektivitet i militære konflikter, mest notabelt under Hundredårskrigen. Dens enkelhed og dødbringende effektivitet gjorde den til en afgørende faktor på de europæiske slagmarker.
Design og karakteristika
En typisk langbue er fremstillet af et enkelt stykke træ, ofte yew, elm eller ask, og dens længde kan variere, men overstiger ofte skyttens egen højde. Buerne er karakteriseret ved deres dybe D-formede tværsnit og manglen på markante recurve-endestykker. Dette simple design tillader en glat trækkurve, som mange bueskytter værdsætter.
Brug og teknik
Skydning med langbue kræver styrke, teknik og øvelse, da bue uden hjælpemidler som sigte eller stabilisatorer afhænger helt af skyttens evne til at bedømme afstand og vind. Langbueskydning praktiseres både som rekreativ aktivitet, i historisk reenactment og i konkurrenceform, hvor det at mestre denne antikke færdighed stadig holder stor appel.
Langbuen i moderne tid
Selvom moderne bueskydning ofte er domineret af mere teknologisk avancerede buetyper som recurve- og compoundbuer, opretholder langbuen sin plads som en elsket klassiker. Mange bueskydningsklubber og -foreninger tilbyder træning og arrangementer dedikeret til langbueskydning, hvilket understreger dens vedvarende popularitet og charme.
Og mere og mere må man sige, at han har opnået. I de seks år han har været langbueskytte, har han vundet otte Danske Mesterskab guldmedaljer, tre i sølv og en enkelt i bronze. Han har også deltaget i NUM, Nordisk Ungdom Mesterskab, hvor han hev en 2. plads hjem i både hold og individuelt.
Nå ja, og så har han lige seks danske rekorder i sit navn.
- Jeg tog allerede til mit første stævne efter en måned. Det er vist ikke helt normalt, fortæller den beskedne mester.
Thies Reinerink har først tænkt sig at stoppe med at skyde med langbue, den dag han ikke synes, at det er sjovt længere.
Foto: Privatfoto
Hans mor har også nydt at følge med i sin søns hurtige udvikling i sporten.
- Det er sjovt at se, hvor meget han rykker sig. Han har lige haft en periode, hvor han er vokset rigtig meget. Han voksede 30 centimeter på et år. Han kunne slet ikke styre sine kræfter, fortæller Pascalle Reinerink.
Det har han heldigvis fået styr på igen, og nu venter så DM-ugen i Herning, hvor han lørdag stiller op med sine to 43-årige trænere fra klubben i holddisciplinen.
Thies Reinerink har efterhånden deltaget i mange konkurrencer. Han håber at kunne deltage i nogle større nogle i fremtiden.
Foto: Privatfoto
Meget mere end bare en bue
I sine år som langbueskytte har Thies dog lært meget andet end at ramme plet. Både om andre og om sig selv.
- Jeg har fået bedre indblik i, hvordan man socialiserer. Her møder jeg hele tiden nye folk, og jeg har fået mange venner, fortæller han.
Vidste du...
at når profferne skyder med sin bue, er pilen 3,5 meter oppe i luften inden den rammer skydeskiven?
at du kan skyde en Robin Hood? Det sker ved, at du rammer en anden pil, som allerede sidder i skiven, lige bag i.
at de professionelle skyder pilen afsted med 200 km/t?
- Jeg har også lært, at jeg ikke altid har nok tålmodighed. Nogle gange gør jeg tingene lidt for hurtigt.
Og at skrue en smule ned for tempoet, er noget, han særligt bruger, når han står med buen i hånden.
- Jeg holder vejret, så jeg kan stå så stabilt som muligt. Hvis jeg tænker på noget, tænker jeg: Træk op, mærk efter, giv slip, forklarer han.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.
