En ny legeplads og penge til de lokale foreninger. Det står på ønskelisten, Hoffmann-familien og -koncernen har offentliggjort i forbindelse med deres donation på 100 millioner kroner til Esbjerg kommune. Det er umiddelbart fornuftige forslag, som kan gavne borgerne, mener professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

- I princippet burde kommunen selv bygge sin legeplads, og give foreningerne penge, hvis de har brug for det, men i den virkelige verden har en kommune ikke penge til alt det, de burde, siger han.

Derfor kan en donation i denne størrelse være en kæmpe gave for borgerne i kommunen.

- Man kan gøre mange ting, man ellers ikke ville kunne have gjort, det er der ingen tvivl om, siger han.

En sjælden donation

Når en familie og koncern på denne måde går ind og donerer 100 millioner kroner, er det ikke helt sædvanligt.

- Det er sjældent, og jeg har faktisk ikke hørt om lignende tidligere. Vi har set eksempler på, at Mærsk donerer et operahus, og at nogen støtter noget, der ellers kunne have været et kommunalt formål, som at give penge direkte til en spejderforening. Jeg kan ikke komme i tanke om andre tilfælde, hvor man går ind i et decideret partnerskab med kommunen, og slet ikke i den størrelsesorden, siger Per Nikolaj Bukh.

Der er også ting at være opmærksom på, når man gør det på den måde. Pengene må kun bruges på noget, som er lovligt at bruge penge i kommunen. Det vil sige, at vil de støtte et professionelt fodboldhold, så skal det gøres udenom kommunen. Hvilket de i dette tilfælde har gjort via en anden fond.

Per Nikolaj Bukh fortæller også, at der i øjeblikket er et fokus blandt politikere og netmediet Fundats, om hvorvidt en donation til en offentlig myndighed har indflydelse på de beslutninger, der efterfølgende skal træffes. Ved denne donation er der også indgivet ønsker, hvor giveren altså har en indflydelse på udviklingen i kommunen.

- Det er ikke nødvendigvis til stede, men man skal være klar over, at selvfølgelig får dem, der giver pengene en indflydelse, og nogle gange følger der nogle vedligeholdelses- og driftsudgifter med efterfølgende, siger han.

Hoffmann-familien nævner selv, at deres forslag springer ud af projekter, der allerede har været på tegnebrættet i kommunen.

Bliver det en ekstraudgift?

Bliver der bygget en legeplads eller en ekstra hal ved Dokken, så bliver der med al sandsynlighed brug for penge til at holde gang i driften og vedligeholde områderne.

- Der kan blive til en hadegave, hvor man får noget, som efterfølgende kommer til at koste en frygtelig masse at drive og vedligeholde. Her skal kommunen forholde sig til, om nogle af midlerne også skal bruges til driften, for det ville være det rareste i en kommune, siger Per Nikolaj Bukh.

Men når det så er sagt, så er en donation i denne størrelse i udgangspunktet en stor - og god - gave for en kommune.

- En kommunes udgifter er svære at ændre på, for en stor del er lovbundne. Sådan et beløb her svarer formodentlig til alt det, man har at forhandle om i den årlige budgetforhandling i kommunen, selv efter der er lavet besparelser for at finde penge til nye opgaver, siger han.

Udgifterne til skoler, institutioner, anbringelser og lignende ligger næsten på det samme hvert år, og derfor er 100 millioner kroner i et ellers stort budget mange penge, fordi det giver flere muligheder for at lave noget andet.

- Det er umiddelbart - med forbehold - en meget positiv historie, som selvfølgelig lige skal håndteres rigtigt, siger han.

Lås på budgettet

Alle kommuner har en servicerammebegrænsning, som betyder, at selvom kommunen har penge til at stå på en konto, så er der en begrænsning på, hvor mange penge de må bruge på forskellige udgifter om året.

- Uanset om man har en milliard kroner liggende i kassen, så kan man ikke bruge den. Hvis donationen fungerede på samme måde, ville effekten være at man havde 1,1 milliard kroner i kassen, men det kører i udgangspunktet udenom den restriktion, siger Per Nikolaj Bukh.

Derfor kan kommunen se frem til at bruge pengene, når de bliver tildelt dem.