Kvinde gav førstehjælp til koncert - bagefter kom reaktionen
Hvad der skulle have været en almindelig aften sammen med vennerne tog en uhyggelig drejning da Celina Melia Østergaard pludseligt gav førstehjælp til kvinden ved siden af hende.
Ud af højtalerne bankede Cascadas musik, og 28-årige Celina Melia Østergaard havde en fest omgivet af venner lørdag aften til 'Vi elsker 90'erne' i Esbjerg.
- Jeg skulle faktisk slet ikke have været med. Min veninde og jeg kedede os derhjemme om aftenen, så vi tog ind for at høre musik.
Og musik det var der. Den var høj, og lige som den skulle være, og de havde fået plads tæt på scenen sammen med 7.000 andre gæster. Pludselig faldt en kvinde sammen kun få meter fra dem. Celina var den første henne hos hende.
- Jeg ville bare over for at hjælpe og for at se, om hun var i live. Jeg tænkte slet ikke. Mit instinkt var bare at komme over til hende.
Det første, hun gjorde, var at lede efter livstegn.
- Jeg prøvede at klappe hende på kinden og spurgte hende, om hun var vågen. Jeg stak øret ned til hendes mund, men hun trak ikke vejret.
Så gik hun straks i gang med hjertelungeredning.
Man skal reagere hurtigt
Ifølge Sundhedsstyrelsen bliver 5.400 danskere hvert år ramt af hjertestop uden for hospitalet, og for hvert minut der går, falder chancen for overlevelse med 10 procent. Omkring 16 procent af dem, der rammes af hjertestop, overlever.
Chancen for overlevelse bliver væsentlig større, når vidner som Celina reagerer hurtigt. Hun mener selv, at hun bare kørte på autopilot.
- Jeg tænkte bare, vi skal have liv i hende. Jo hurtigere vi får liv i hende, jo mindre risiko er der for, at hun får mén af det, fortæller Celina Melia Østergaard.
En sårbar situation
Efter Celina havde givet hjertemassage, tog samaritterne over, og Celina kunne så koncentrere sig om en ny opgave. Hun råbte af sine lungers fulde kraft, at folk skulle danne en cirkel om kvinden. Musikken bragede stadig derud af.
- Der var ikke nogen, der skulle kunne se ind. Hun var i en sårbar situation, og det skulle folk ikke stirre på. Det kan påvirke mennesker, ligesom jeg er blevet påvirket, forklarer hun.
Samaritterne tog sig af kvinden, indtil ambulancen ankom.
- Jeg følte ingenting. Først da ambulancen kørte, knækkede filmen for mig. Der blev jeg rigtig ked det, forklarer hun og fortsætter:
- Søndag græd jeg hele dagen, og jeg ringede til en kriselinje, hvor jeg fik talt tingene igennem. Jeg sover ikke så godt. Jeg drømmer om det og vågner om natten.
Overlevelseskæden ved hjertestop
For hvert minut der går, efter et menneske får hjertestop, falder chancen for overlevelse med 10 procent. Men hvis vidner reagerer og sætter gang i overlevelseskæden, bliver chancen for overlevelse markant forbedret.
Fra vidner opdager hjertestoppet, til patienten når frem til hospitalet, er der en række led i overlevelseskæden, der skal fungere. Leddene er afhængige af hinanden, og kun ved hjælp af teamwork har patienten den bedste chance for at klare den.
Overlevelseskæden består af fem led:
Vidne (Bystander): Ringer efter hjælp og starter med at give livreddende førstehjælp.
Alarmcentralen 1-1-2 (Dispatcher): Sender en ambulance af sted og hjælper over telefonen vidnet til at give livreddende førstehjælp af høj kvalitet.
Førstehjælpere (1st responders/EMTs): Vidnet, der nu er førstehjælper, fortsætter med at give førstehjælp, mens andre henter og anvender en hjertestarter.
Ambulancefolk (Paramedics): Sundhedsfagligt personale kommer til og giver avanceret livreddende førstehjælp.
Hospitalet (Hospital): Sidste led i overlevelseskæden er hospitalet, der sørger for avanceret behandling efter genoplivning.
Kæden er ikke stærkere end det svageste led, og hvis et af leddene svigter, reduceres patientens overlevelseschancer markant. Derfor er det vigtigt, at du som vidne træder til med det samme og får sat gang i overlevelseskæden.
Kilde: Hjertestarter.dk
Helt normalt at reagere
Ifølge Sidsel Grove, der er psykolog hos Hjerteforeningen, er der en del, som ringer ind, fordi de har været i samme situation som Celina. Hun lægger lægt på, at det er helt normalt at reagere. Nogle reagerer med det samme, mens der for andre går noget tid, inden reaktionen kommer.
- Det er vigtigt at sige, at der ikke noget underligt eller forkert i at reagere, men det kan føles meget overvældende. Men det er helt naturligt og vil for de fleste gå over stille og roligt. Hvis symptomerne ikke aftager, kan man have brug for at opsøge professionel hjælp, siger hun og fortsætter:
- Kroppen går i alarmberedskab, når man står med liv og død mellem hænderne.
Reaktionerne kan se ud på mange måder. De fleste vil opleve emotionelle forandringer, som grådlabilitet, indre uro, tristhed eller nedsat energi.
- Nogle oplever fysiske symptomer som ondt i maven, muskelspændinger og træthed. Mange oplever også søvnproblemer, hvor de kan have svært ved at sove og får mareridt. Nogle får også eksistentielle tanker om døden og sårbarhed og om livet generelt. Det er heller ikke unormalt, fortæller Sidsel Grove
Hun anbefaler, at man får skabt en god rytme i sin hverdag med struktur, og at man tager sig tid til at komme sig ovenpå oplevelsen.
En trist slutning
Celina kunne ikke få kvinden ud af tankerne. Kvinden var i live, da hun blev kørt væk med ambulancen, så dagen efter koncerten valgte hun at lave et opslag på Facebook for at finde hende og høre, om hun var okay.
Virkeligheden var dog ikke, som hun havde håbet. Kvinden afgik senere ved døden på sygehuset. Nyheden ramte Celina hårdt.
- Jeg blev rigtig ked af det. Det var ikke det, jeg havde forventet.
Hun er dog ikke i tvivl om, at hun havde gjort alt, hun kunne.
- Jeg ved, at jeg ikke kunne gøre noget anderledes. Jeg gjorde det bedste, jeg kunne, og jeg gjorde, hvad der skulle gøres i den situation.
Og spørger man psykologen, var det det rigtige at gøre.
- Det eneste forkerte, man kan gøre, er ikke at gøre noget. Det vigtigste er, at man handler. At ringe 112 er også at handle. Der får du god og professionel vejledning til, hvad du skal gøre, siger Sidsel Grove.
Celina Melia Østergaard kan godt mærke, at oplevelsen har sat sig i hende. Først bagefter er det rigtig gået op for hende, hvilken situation det er, hun har stået i.
- Lige så snart jeg går udenfor, er jeg mere opmærksom på mennesker. Jeg er bange for, at det skal ske igen. Jeg prøver at holde mig selv i ro og ikke tænke for meget på det. Ellers giver det mig angst, og så går det galt for mig.
Hun er dog ikke i tvivl om, hvad hun ville gøre, hvis hun skulle finde sig selv i en lignende situation i fremtiden.
- Kommer jeg i situationen igen, så gør jeg det samme.
