Kroejer føler sig forfulgt efter 11 sure smileyer

Den 17. august fik Døstrup Kro den 11. sure smiley. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere politianmeldelser og sure smileyer er hverdag for Døstrup Landevejskro. Nu føler kroejeren sig chikaneret.

Kroen har den seneste tid modtaget den ene sure smiley efter den anden, og nu kan de altså hænge den 11. sure smiley op i vinduet.

Det står klart efter Fødevarestyrelsens seneste kontrolbesøg, der blev foretaget den 17. august.

Hans Henrik Hjortshøj, der driver kroen, som hans kone ejer, er ikke sur over udviklingen af den lange række sure smileyer, men er ked af det og uforstående overfor den seneste smiley og de mange anmeldelser.

- Jeg forstår det ikke. Folk har set sig sure på os, og det medfører en shitstorm, fortæller Hans Henrik Hjortshøj.

Han lægger sig fladt ned overfor de tidligere sure smileyer, men føler, der er nogen efter dem, og at Fødevarestyrelsen ikke er til megen hjælp, når de skal have rettet op på de sure smileyer. 

- Da de lavede kontrolbesøget, startede det ud med en grøn smiley, men fordi de fandt nogle flasker vin på hotellet, der ikke var kontrol på, ændrede det sig, siger en bedrøvet Hans Henrik Hjortshøj.

Og det er netop dér, problemet ligger. Rapporten fra kontrolbesøget viser en fremgang hos Døstrup Kro, men konkluderer også, at der stadig ikke er styr på forholdene, hvilket udløste den 11. sure smiley.

Du kan læse rapporten her.

En misforståelse

Ifølge Hans Henrik Hjortshøj skyldtes den seneste sure smiley nogle flasker vin på hotellet - altså ikke på restauranten, hvor den sure smiley er blevet givet. Det ærgrer Hans Henrik Hjortshøj.

- Kroen og hotellet er to forskellige ting. Der er ikke fødevarer på hotellet, og hotellet har ikke en fødevareregistrering. Jeg forstår ikke, at der ikke er en bedre kommunikation, siger han.

Fødevarestyrelsen afviser, at den seneste smileykontrol på Døstrup Kro ikke er foretaget korrekt.

Målhelt håber, at andre scorer næste gang

Marc Dal Hende kom med en lille halv time tilbage af kampen ind på venstreback, hvor en flot spillende Ebube Duru måtte udgå med en skade. Foto: Patrick Echers/Sønderjyske Fodbold
Udgivet

Marc Dal Hende nød søndagen i rampelyset, men han ser hellere sine holdkammerater få succes inden for kridtstregerne.

Det var en sjældenhed, at han kom på banen. At krone indsatsen med et sejrsmål i sidste sekund var derfor selvsagt noget, de færreste regnede med.

33-årige Marc Dal Hende blev alligevel helten for Sønderjyske Fodbold i søndagens lokalopgør mod Vejle Boldklub.

- Det var fedt. Det er længe siden, jeg har spillet en rolle, så selvfølgelig var det dejligt at hjælpe gutterne, når de endelig havde brug for en, siger han dagen efter sejren.

Vil hellere se andre få succes

Marc Dal Hende kom på banen efter 72 minutter og nåede derfor en lille halv time foran hjemmepublikummet.

Marc Dal Hende spillede ti kampe i sidste sæson i 1. division. Han forlængede i sommer sin kontrakt, så den løber til sommeren 2025. Foto: Patrick Echers/Sønderjyske Fodbold

Det var blot anden gang i superligasæsonen, at forsvarsspilleren fik spilletid. De første minutter i aktion kom i 4-0-afklapsningen mod AGF i begyndelsen af august.

Fodbolddanmark skal dog ikke regne med at se Marc Dal Hende på banen så ofte.

I karrierens efterår har den tidligere anfører fået en mere tilbagetrukket rolle skubbet, som foregår på træningsbanen og i omklædningsrummet.

Den sparsomme mængde spilletid passer ham egentlig fint, da han hellere vil se sine yngre holdkammerater blomstre.

- Det er spøjst at sige i sådan en verden her, hvor det handler meget om at være egoistisk og sit eget lille firma. Der ser jeg lidt anderledes på det.

Marc Dal Hende kom til Sønderjyske fra FC Vestsjælland i 2015. Han har været en del af klubben i to perioder og spillet 155 kampe. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Marc Dal Hende har nemlig til opgave at integrere mange af klubbens talenter, når de skal gå fra ungdoms- til seniorfodbold.

- Mit fokus er et andet sted nu. Jeg elsker at se andre lykkes, og jeg har intet problem med at træde tilbage i kulissen. Det var selvfølgelig dejligt i går, hvor der var fokus på en. Men for at være helt ærlig ville jeg ligeså gerne have, at det var en anden, som stod der, og at jeg kunne nyde de andres succes, siger han.

Regner ikke med at score næste gang

Målet var det første i denne sæson i Superligaen for Marc Dal Hende og anden scoring på tværs af alle turneringer.

Forsvarsspilleren fik nemlig også nettet til at blafre i Sønderjyskes 7-0-sejr mod Solrød i Pokalturneringen i begyndelsen af september.

Han er dermed med sine to mål en enkelt scoring fra at dele titlen med kantspillerne Mads Agger og Lirim Qamili som klubbens topscorer.

Den uselviske fremtoning dukker dog op, når han med et glimt i øjet blev spørges til, om det er en titel, han går efter.

- Det gør jeg bestemt ikke, og det håber jeg heller ikke for de andre drenge, at jeg bliver det. Så er det fordi, at de har skuffet ekstremt meget.

Regner du med at score i næste kamp mod Ishøj?

- Nej, det regner jeg bestemt ikke med, griner Marc Dal Hende.

Pokalkampen mod Ishøj spilles onsdag. Sønderjyskes næste opgave i Superligaen er mod AaB søndag, som vises på TV3 Sport og Viaplay.

Her er årsagen til, at ægtepar ikke må sætte ladeboks op til deres bil

Udgivet

Et par fra Fredericia har i flere år kørt en sag mod deres boligselskab om retten til at lade i forlængelse af deres hus. Sagen indeholder dog mere end bare de nuværende regler omkring fortolkning af regler for opsætning af en ladeboks.

Det er ikke hverdagskost, at en sag om en ladestander i et boligområde ender ved Danmarks højeste domstol Højesteret.

Men det er tilfældet i en sag fra Fredericia, der har kørt siden 2021.

Samme år installerede et ægtepar selv en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia med henblik på at lade deres hybridbil. Men det havde de søgt om hos Boligkontoret Fredericia, som udlejer boligen.

Sagen kort

Lejerne Heidi og Jack Nielsen købte i 2021 en hybridbil og opsatte en ladestander i forlængelse af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

Herefter fik parret besked af viceværten om, at de skulle søge om tilladelse hos Boligkontoret. Det gjorde de efterfølgende og fik afslag samt besked om, at ladestanderen skulle pilles ned.

Da det ikke blev gjort, blev sagen bragt for Beboerklagenævnet.

Her fik lejerne 19. maj 2022 medhold.

Herefter besluttede Boligkontoret at sagen skal prøves i Boligretten, der 10. januar 2023 giver medhold til udlejer.

Herefter blev sagen taget i Vestre Landsret, som stadfæster Boligrettens dom.

Torsdag 19. september fik parret godkendelse af Procesbevillingsnævnet til at køre sagen for Højesteret.

Siden har sagen kørt i flere instanser. Først i Beboerklagenævnet, siden Boligretten, Vestre Landsret og forleden fik parret, der opsatte ladestanderen, tilladelse af Procesbevillingsnævnet til at køre sagen for Højesteret, fordi sagen er af principiel karakter.

Finn Muus, direktør for Boligkontoret Fredericia. Foto: Eva Havely, TV SYD

Ifølge Finn Muus, der er direktør hos Boligkontoret Fredericia, handler sagen, der nu ender i Højesteret i bund og grund heller ikke om ægteparrets sag.

Han peger på, at omdrejningspunktet i sagen er lovgivningen omkring installationsretten, der blandt andet omhandler retten til selv at installere vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køleskabe og andre tekniske installationer i sin bolig

- Under installationsretten er der også omtale af den udvendige del. Der har man ret til en parabol eller en antenne, hvis man ikke kan modtage nogle af de kanaler, man gerne vil modtage. Hvis man ikke kan modtage dem på anden vis, har man ret til, at vi kan anvise til et sted, hvor man kan sætte den op. Der står ingenting om ladestandere, siger Finn Muus.

Her er gavlen, som er omdrejningspunktet for hele sagen. Ladestanderen var placeret på muren tæt ved det sorte skur. Foto: Eva Havely, TV SYD

Derfor har han og boligselskabet anfægtet, at der med en ladestander til en elbil kan være tale om retten til en sædvanlig installation i forhold til almenlejelovens paragraf 37.

Parret hev i sommers ladestanderen ned.

Parkeringsproblematik

Et andet af konfliktens hovedpunkter drejer sig om, at parret i forbindelse med ladningen af deres hybridbil parkerede for enden af deres lejemål, der ligger som det yderste rækkehus.

- Der, hvor vi holdt og ladede, er et stykke, vi har lejet af Boligkontoret, og der har vi på et græsareal fået lagt fliser. I alle årene inden vi fik ladestanderen, har vi haft en trailer stående. Vores campingvogn har sågar stået der. Der er aldrig en kæft, der har sagt noget. Alt røren er kommet, efter vi fik den ladestander op, fortæller Heidi Nielsen.

Her sad ladestanderen, som nu er blevet omdrejningspunkt for en sag, der er taget i Højesteretten. Foto: Eva Havely, TV SYD

I boligafdelingen er der, ifølge direktøreren hos Boligkontoret, en lokal besluttet husorden om, at man skal parkere på de dertil indrettede parkeringsarealer.

- Her havde de så fået lov til at bruge et areal i enden af deres rækkehus. Det blev så brugt til parkeringsareal. Det må man ikke i og med, at det står i husordenen. En beslutning, man har truffet i afdelingen. Når vi så modtager en klage fra beboere i afdelingen så er vi nødsaget til at gøre lejer opmærksom på, at der må man ikke parkere, og så bliver det jo mere en sag om parkering og selvfølgelig også om, at man ikke har søgt om at sætte en ladestander op, siger Finn Muus.

Bør overveje om alle skal have ret til ladestander

Ifølge Torben Lund Kudsk, som er afdelingschef i FDM, så er det for mange el- og hybridbils-ejere mere belejligt at have sin egen ladestander - også selvom der er kommet mange ladestandere rundt omkring i landet i dag.

- Vi står i en meget svær situation, hvor omkring en tredjedel af befolkningen bor uden carport eller parkering, samtidig med, at vi ser en stigning i antallet af elbiler, fortæller han og kommer med et forslag:

- Jeg synes, at man bør overveje, om alle skal have ret til at kunne opsætte en ladestander.

Vil indrette sig ved eventuel dom

Hvis Højesteret beslutter, at en ladestander til en bil hører ind under installationsretten, så vil Boligkontoret Fredericia indrette sig efter beslutningen.

- Hvis der ikke er forhold i en ansøgning om opsætning af en ladestander der skulle begrunde et afslag fra vores side, såsom manglende kapacitet i ledningsnettet eller løsninger hvor der skal trækkes et kabel fra ladeboksen hen over et fortov eller sti, eller ulovlig parkering, så vil vi være forpligtiget til at godkende en ansøgning. Den er vi helt med på, for så ved vi, hvad vi skal administrere efter, fortæller Finn Muus.

Der er endnu ikke sat en dato for, hvornår sagen skal for Højesteretten.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com