Hun inviterede naboerne til kaffe efter ubehagelig oplevelse

Udgivet

Sidste år blev der begået indbrud i Helle Rinholdts hus, mens hun var på ferie. Derfor har hun nu gjort mere for, at de hjælper hinanden i nabolaget.

Helle Rinholdt og hendes mand var på Kreta sidste år, da de pludselig fik et opkald af den slags, som man ikke ønsker, når man er på ferie.

- Vi bliver ringet op midt i ugen, og det løber mig koldt ned ad ryggen, da jeg hører, det er politiet, som siger, at jeg har haft indbrud, fortæller hun.

De ukendte gerningsmænd havde lirket et vindue op og havde været igennem hele huset.

Oplevelsen sidder stadig i hende her et år efter.

- Det har gjort mig temmelig utryg, siger Helle Rinholdt, der ellers troede, at hun og hendes mand havde gjort deres forarbejde godt nok i forhold til at undgå indbrud.

- Man tror jo aldrig, at det sker for en selv, men det gjorde det så desværre den her gang, siger hun om den ubehagelige oplevelse.

Kaffe på terrassen

Helle Rinholdt har været naboven hos Nabohjælp en del år, men på trods af det, blev hun alligevel ramt af indbrud.

Da hun var kommet hjem fra Kreta, inviterede hun alle naboerne på kaffe hjemme på terrassen.

Her drøftede de, hvad de kunne gøre for at undgå indbrud i fremtiden, såsom at hjælpe hinanden med at stille en bil ind i garagen og få skraldespanden fyldt op med affaldsposer.

Derudover har Helle Rinholdt også lagt postkort med gode råd i kvarterets postkasser samt været rundt for at få en snak med flere af naboerne. Her han hun blandt andet foreslået flere, at de ikke rydder så pænt op, når de tager på ferie.

- Hav nogle kopper stående på bordet eller en avis liggende, så det ikke er så pænt og ryddeligt, siger hun og opfordrer også til, at man har en person, der af og til går ind og tjekker i ens hjem.

Fem råd fra politiet

1: Tilmeld dig nabohjælpsordningen

Når naboer passer på hinandens boliger og tipper om mistænkelige personer og andet, er det virkelig god forebyggelse mod indbrud. Systemet hedder Nabohjælp. Du downloader en app, der er gratis.

2: Gem fristende tyvekoster væk

Hvis en indbrudstyv kigger ind gennem et vindue og kan se en Ipad i vindueskarmen, smykker på bordet og andre letomsættelige effekter fremme, kan det desværre godt friste en tyv, der overvejer, om det er ved den bolig, vedkommende vil slå til. Gem derfor effekterne væk – også smykkerne væk fra de oplagte gemmesteder på badeværelset og i skuffen i soveværelset.

3: Få din bolig til at se beboet ud

Du kan lade lidt opvask stå i vasken og på bordet, have en opslået avis liggende og måske en kaffekop ved siden af. Hvis børnenes legetøj ligger og flyder ude og inde, så lad det rode lidt endnu. Det er alt sammen med til, at det ser ud som om, der er nogen hjemme i din bolig. Tricket med en af naboernes biler i din indkørsel er oplagt at benytte sig af, ligesom skraldespandene også giver oplysninger til en indbrudstyv. Står den fortsat i indkørslen, efter den er tømt for flere dage siden, eller er den helt tom, så kan det være signal til indbrudstyven om, at her er mere ro til indbrud end andre steder. Få lavet en aftale med naboer, familie eller venner, at der er styr på både skraldespanden og postkassen, så det oser af, at her er nogen hjemme.

4: Lås indbrudsredskaber godt inde

I redskabsskure og garager er der ofte værktøj, som kan benyttes af en indbrudstyv til at komme ind i dit hus. Sørg for, at de er lukkede og låste, når du tager på sommerferie. En skruetrækker, en spade eller en stige – mere avanceret udstyr skal der ikke til.

5: Hold din ferie hemmelig på sociale medier – lidt endnu

Den skønneste strand, grillaften i sommerhuset og den høje bakke, du netop er cyklet op ad. Alt sammen er dejlige ferieøjeblikke, som mange vælger at dele online. Men indbrudstyve ser også på facebook, instagram og andre sociale medier og kan følge med i de skønneste ferier langt væk hjemmefra – og dermed få signal om, hvor der er boliger alene hjemme. Derfor er det en god idé at vente med at dele oplevelserne offentligt, til du er hjemme igen.

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi

I 2023 blev der sidste sommer begået 616 indbrud indbrud i de 14 kommuner, som TV SYD dækker. Det er 45 flere end året før. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd sker der flest indbrud i juli.

- Det bevidner bare, at vi er nødt til at snakke mere sammen for at hjælpe hinanden, og det har vi nok ikke været så gode til før, siger Helle Rinholdt.

Denne sommer har hun lavet aftaler med flere naboer, mens hun også har fået sat en alarm og et kamera op.

Nabohjælp

Nabohjælp blev født af Det Kriminalpræventive Råd i 1987. I 2012 gik man sammen med TrygFonden om den første digitale platform og har samarbejdet lige siden.

Målet for Nabohjælp er at få nabofællesskaber, hvor hele nabolaget samarbejder om færre indbrud og mere tryghed.

Kilde: nabohjaelp.dk

Familie tog idé fra København med til Jylland

Udgivet

Mikrobagerier satser mere på kvalitet end på kvantitet. Med jyske huslejer er det nemmere at klare økonomisk. Og så tæller familien alt.

Det er ikke fordi, de havde det skidt i København. Slet ikke. De trivedes fint i Sydvestkvarteret og solgte brød fra deres Long John-cykel eller fra deres lillebitte butik. Men så skete der noget, der ændrede deres perspektiv.

- Vi fik børn, griner Pernille Møller Ølgod.

Så de vendte rundt på stenbroen og satte kurs mod deres hjemstavn. Hun er fra Nordenskov. Han er fra Lunde. Nu bor de i Lunde. Fem kilometer fra mikrobageriet lige udenfor Nr. Nebel.

Tættere på familien

Parret er på den måde et godt eksempel på den trend, der viser, at unge familier vælger land frem for by.

- Her er højere til “loftet”, men også tættere på vores familier, siger Niels Møller Ølgod.

Familie er kodeordet her. At kunne være tættere på både den ældre generation og den yngre. Som i dag består af Solveig på bare 1 år og August nu på 3 år.

- Vi vil gerne give dem samme barndom, som vi selv husker at have oplevet, siger Niels Møller Ølgod.

Solveig lige vågnet og op fra barnevognen går straks i gang med at charmere fotografen.

Se det

Men også huslejen spiller en rolle. Og her vinder Nr. Nebel med mange længder foran Sydvestkvarteret i København. Det betyder, at familien her har det langt nemmere end over there i hovedstaden.

Niels Møller Ølgod står og ælter surdejen på et bord i selve butikken, hvor også ovnene står og kører. Det er meningen. Folk skal kunne se, hvad han laver. Opskrifterne er heller ikke hemmelige. Gennemsigtighed kan de godt lide.

- Vi vil rigtigt gerne gøre folk nysgerrig på, hvordan vi laver brødet, og hvor vores brød kommer fra. Hele vejen tilbage til den enkelte kornmark, siger han.

Iværksætter, pædagog og bager. Niels Møller Ølgods hjerne og hænder arbejder hurtigt.

Nysgerrige

Hej med jer, siger et par, der er på nogenlunde samme alder som Pernille, 32 år og Niels, 33 år. De griner ved gensynet. Parret er også flyttet tilbage. Fra Århus. Snart griner de af, at de skal have en BMO. Bolle Med Ost. Forkortelsen er for de, der er unge og bor i København. Noget jyder kan grine længe af.

Det unge par sidder udenfor bageriet, mens bilerne lunter rundt i rundkørslen 100 meter fra bordene og deres røde saft lavet fra rabarber, der har groet i en forældre-have.

- Det er fantastisk, at vi har fået sådan et mikrobageri, siger den nygifte kvinde Lise Tarp Christensen - “før Hansen” - Vester Janderup.

Det er surdej. Det skal være kvalitet, insisterer parret.

Hjælp

Pernille og Niels er udmærket klar over risikoen for at blive stemplet som “københavnere”, men de er for meget jyder til at lade sig gå på af det, og har intet mærket til det. De er heller ikke spor bekymrede over, at de åbner et mikrobageri her i Nr. Nebel, hvor de lokale måske ville rynke på næsen.

- Vi synes folk har været meget nysgerrige på os - på den gode måde. Folk har virkelig bakket os meget op, siger Pernille Møller Ølgod.

- Og så vil folk alle steder gerne have kvalitet, siger Niels Møller Ølgod.

Skiltet Møllers mikrobageri er ikke kommet op endnu. Autocamperen ses til venstre. Familien skal snart på tur sammen.

Bager er pædagog

De har heller ikke set rynkede næser, når de nævner deres priser.

- Vi tager faktisk det samme for vores boller og brød her som i København, siger “bagermester” Niels Møller Ølgod - som egentlig er pædagog.

Hun er fotograf. Bryllupsfotograf for eksempel. Nu står hun og laver brownies, mens Solveig ligger og snuer i barnevognen udenfor ved siden af autocamperen.

Til Italien

Den skal nævnes her for til september - når turistsæsonen er ved at falme - så starter de fire den op og kører først til Spanien og dernæst til Italien. Ferie, jovist.

- Men vi skal også lige se på noget forskelligt mel, griner Pernille Møller Ølgod.

Iværksætterhjernen drøner konstant rundt. Snart holder de en aften foran bageriet med en masse hjemmebagte pizzaer.

- Kunne det ikke være hyggeligt, siger Niels Møller Ølgod.

Sådan går det for de nord- og sydslesvigske hold ved Mindretals-EM

Udgivet

Denne uge bliver mindretals-EM i fodbold, Europeada, for første gang afholdt i Slesvig. Se, hvordan det går de fire hold fra Nord- og Sydslesvig.

De fleste gik måske og troede, at Danmarks chancer for en EM-medalje i fodbold forsvandt, da landsholdet i lørdags tabte ottendedelsfinalen til Tyskland.

Men faktisk lever håbet stadig.

For i denne uge spiller det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Nordslesvigs kvinde- og herrehold nemlig i Mindretals-EM.

Hvad er Europeada?

Europeada er mindretallenes svar på EM i fodbold, hvor mindretal fra hele Europa mødes til et ugelangt stævne.

I år er Syd- og Nordslesvig værter for arrangementet for første gang.

Turneringen spilles samtidig med herrernes EM hvert fjerde år. Europeada blev første gang spillet i 2008.

Både kvinde- og herrelandshold spiller om at kalde sig europamestre. I kvindeturneringen er ni hold med, mens 26 mandskaber er tilmeldt herrernes turnering.

Professionelle spillere er forbudte at have på holdkortet. Niveauet svarer ifølge projektleder Ruwen Möller til Jyllandsserien eller den femtebedste tyske række.

Sådan har holdene klaret sig

Nordslesvigs herrehold har tabt deres to indledende kampe og går derfor ikke videre, mens de nordslesvigske kvinder har tabt deres første kamp og spillet uafgjort tirsdag eftermiddag.

Team Nordschleswig - Æ Mannschaft

Kvinderne:

Nordschleswig 1 : 6 Südtirol

Nordschleswig 2 : 2 FC DFK Oberschlesien

Herrerne:

Nordschleswig 0 : 7 Südtirol

Nordschleswig 0 : 0 IIs Rumantschs

Sydslesvigs kvindehold har vundet begge deres kampe og går derfor videre. Det samme gælder herrerne fra Sydslesvig, der har vundet alle deres tre indledende kampe.

Sydslesvig - Dänen in Deutschland

Kvinderne:

Sydslesvig 6 : 1 Serbske Mustwo

Sydslesvig 3 : 2 Les Ladines

Herrerne:

Sydslesvig 9 : 0 Pobeda

Sydslesvig 3 : 2 Armanamea

Sydslesvig 3 : 1 I Ladines

Finalerne for både kvinder og mænd spilles lørdag klokken 11 og klokken 14 på Manfred-Werner-Stadion i Flensborg.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com