Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hybridsælen Gaia har mirakuløst rundet sin første fødselsdag

For et år siden kom et helt enestående dyr til verden. Biologerne frygtede, at den ville dø efter kort tid, men nu kan den fejre sin første fødselsdag:

Hybridsælen Gaia blev som den første af sin slags født på museet den 9. februar sidste år. Halv gråsæl, halv spættet sæl, helt unik.

Det er første gang, at en hybridsæl er blevet født i fangenskab. Og dét var en sensation for et år siden.

Det er gråsælen Else og den spættede hansæl Arn, der er forældre til særlige Gaia. Arn er den eneste hansæl i sælariet, så den kan ikke løbe fra faderskabet.

- Hun er lidt speciel, for man ser ikke ofte hybridarter heller ikke i naturen, så det er rigtigt spændende at se, hvordan hun lever og klarer sig, fortæller Natascha Mia Kristensen, der er biolog og naturvejleder ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Nu kan Gaia fejre et års fødselsdag. Den unge sæl blev fejret med fiskegodbidder til stor glæde for publikum.

Der er stor interesse for hybridsælen, Gaia, i sælariet på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

- Vi var ikke sikre på, at hun ville overlever, men her et år senere, så svømmer hun rundt og er glad og fungerer rigtig godt, fortæller Natacha Mia Kristensen.

Det er gråsælen Else og den spættede hansæl Arn, der er forældre til særlige Gaia. Arn er den eneste hansæl i sælariet, så den kan ikke løbe fra faderskabet.

- Vi havde slet ikke regnet med, at de ville parre, fordi de er forskellige arter og yngler på forskellige tider af året, lyder det fra biologen, som fortæller, at Gaias gener nu bliver nøje undersøgt.

Natascha Mia Kristensen, der er biolog og formidler ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, fortæller, at Gaias gener nu skal undersøges. Foto: Julie Schuster Lapp, TV SYD

- Vi vil gerne vide, hvor meget af hende der er gråsæl, og hvor meget der er spættet sæl.

Usandsynlig kærlighed

Der er stor forskel på de to sælarter, og deres livscyklusser ligger langt fra hinanden. Gråsælen yngler på land om vinteren, mens at den spættede sæl yngler på dybt vand om sommeren.

Også sælernes unger er meget forskellige, når de kommer til verden. Gråsælens unger er født med en fin hvid pels og lever den første del af deres liv på land. Derimod er spættede sælunger født med samme pels som sine forældre og kan komme med sin mor i vandet med det samme.

Hybridsæl halvt gråsæl og halvt spættet sæl Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet

- Gaia er en god blanding af de to sælarter. Hun har opførsel fra begge sider af sælslægten, fortæller Natacha Mia Kristensen.

På Fiskeri- og Søfartsmuseet regner de med, at Gaia også vil være der til sin toårs fødselsdag.

- Som det ser ud nu, så ser fremtiden lys ud for hende, så vi tror også på, vi kan fejre hendes fødselsdag næste år.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Færgen mellem Fynshav og Søby sejler igen

Ærøfærgen Skjoldnæs, som i øjeblikket betjener ruterne mellem Søby og Fynshav, er tilbage i rutefart.

Det skriver TV 2/Fyn.

Færgen har været ude af drift, siden den 30. september, hvor den i hård vind kolliderede med en mole på Als.

Færgen har siden ligget på Søby Værft, hvor den er blevet repareret. I mellemtiden har alle afgange på ruterne været aflyst, da ingen anden færge kunne sejle ruterne.

Flere afgange med færgen er dog aflyst indtil lørdag aften grundet kraftig vind. Færgen genoptager sejladsen klokken 17.50.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Utallige timers arbejde og gode gener bag DM-sejr i kæmpegræskar

Jens Peder Skønager fra Øster Vedsted ved Ribe sikrer sig DM-sejr i kæmpegræskar med et græskar på over 780 kilo.

Det skriver Tivoli, der afholder mesterskabet, i en pressemeddelelse. Det er fjerde gang græskardyrkeren fra Øster Vedsted ved Ribe løber med sejren.

Jens Peder Skønager er meget glad over endnu en sejr. Og mange spørger til, hvad hemmeligheden bag er, siger han.

- Men om der er en decideret hemmelighed bag, ved jeg ikke, siger han og tilføjer, at omhyggelighed nok er en stor del af succesen.

Her er de deltagende kæmpegræskar i dette års konkurrence.

I alt ti græskardyrkere fra hele landet deltog i konkurrencen, hvor Tage Svendsen fra Vejen kom ind på en femte plads med et græskar på 297,2 kilo. 

Nu drømmer Jens Peder allerede om næste års kæmpegræskar.

- Nu går jeg efter at forbedre min nordiske rekord på 970,4 kilo fra 2020, og nu drømmer jeg om at slå den nye verdensrekord på 1.246,93 kilo, som netop er blevet sat i USA, siger han lige efter, konkurrencen er slut lørdag middag.

Allerede til vinter begynder han at søge efter det rigtige græskarfrø, der skal bruges i næste sæson. Og så starter han for alvor i april.

- Det er en skidegod hobby. Men bliver belønnet hver gang, man kommer ud. Den gror helt vildt, siger han.

Tage Svendsen fra Vejen kom ind på en femteplads med sit kæmpegræskar på 297,2 kilo.

Når kæmpegræskarrene har været udstillet i Tivoli, bliver de skåret op, så får ejermænd- og kvinder frøene fra dem, og resterne går til zoologisk have, hvor elefanterne får dem at spise.

Det er 16. gang, Tivoli afholder danmarksmesterskabet i kæmpegræskar. 

DM i Kæmpegræskar 2023 vandt Jens Peder Skønager fra Øster Vedsted Ved Ribe for fjerde gang.

Læs mere om Jens Peder Skønagers dyrkningsmetoder herunder.

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et 14 meter langt kunstværk skabes af tidligere elev

Argentineren Gonzalo Duport var på udveksling på HF i Varde i 2002. Nu giver han skole tilbage, efter han i samarbejde med de nuværende elever skaber ny og farverig kunst.

40 elever har været inde over det særlige kunstprojekt på Varde Gymnasium. Et 14 meter langt kunstværk pryder nu væggene i skolens musikhus. Kunstneren og argentineren Gonzalo Duport står for værket, han giver som en gave til skolen efter sit udvekslingsophold for 22 år siden.

- Jeg startede med at arbejde med kunsten her på skolen. Og nu er jeg tilbage med mine egne ting. Det her en god og positiv måde at slutte ringen på, fortæller Gonzalo Duport.

Han har tidligere gæstet skolen, hvor han også har deltaget i spanskundervisning på stedet. Det er gymnasielærer Inge Lise Mateos, der har inviteret argentineren.

- Det er sådan en dejlig historie, at han har gået her og har fået inspiration til at male, og at han nu vil give noget tilbage, fortæller Lise Mateos.

Foto: Per F. Paulsen
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tabte dieselslange gav spild over seks kilometer

En tabte slange på en dieselbil resulterede i et oliespild på en strækning af seks kilometer igennem byen Filskov.

- Det ser altid lidt voldsommere ud, når det regner, og vejene er våde, fortæller indsatsleder Jan Nielsen fra TrekantBrand.

Han fortæller, at de lørdag formiddag og middag har ryddet op efter et oliespild, der løb igennem hovedgaden i Filskov. Vejen er nu igen farbar.

Nu bliver der sat skilte op, der advarer om glatte veje. TrekantBrand forventer, at skiltene kommer ned igen mandag, når vind og vejr har gjort sit for at vaske og tørre de sidste rester af dieselolie væk.

TrekantBrand fortæller, at der er ikke nogen umiddelbar gene for miljøet i området.

Foto: Dyrenes beskyttelse
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lad sælerne være i fred

Når skolerne holder ferie, har mange danskerne ofte tid til at gå lange ture på stranden. Det kan mærker man hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, da bekymrede borgere ringer ind, når de har set sæler ligge alene på stranden.

Men ofte er sælerne slet ikke i nød, når de ligger alene.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

- Hvis man ser en sæl, er det vigtigste at holde god afstand. Sæler er vilde dyr, der finder det truende, hvis et menneske nærmer sig, forklarer projektleder Peter Gravlund Nielsen fra Dyrenes Beskyttelse. 

- Når sælerne har brug for at hvile sig, kommer de op og lægger sig på stranden, på havnen eller på nogle sten. Sæler opholder sig ikke i havet hele tiden.

Ring 1812 hvis sælen er tydeligt skadet

Selvfølgelig er der tilfælde, hvor der er noget galt med sælen, men vi oplever, at i langt de fleste sager har sælen det fint. 

- Hvis der er noget galt, vil sælen for eksempel have synlige sår eller være meget tynd, understreger Peter Gravlund Nielsen.

Hvis man ser en sæl ligge alene, er der nogle tegn som er gode at kigge efter. Det er tydelige sår, skader, eller om den er meget tynd og afkræftet. 

I disse tilfældet skal man ringe 1812, så vagtcentralen kan vejlede ud fra sælens tilstand.

Foto: Colourbox
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fanø får mere urørt skov

En stor del af statens skove er ved at blive udlagt som urørt skov for at skabe en vildere natur med bedre levevilkår for sjældne og truede arter.

Som led i det arbejde foreslås det nu at gøre Fanø Klitplantage på ca. 750 hektar.

Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Urørt skov er skove, hvor den kommercielle skovdrift er stoppet. Det betyder, at de over tid bliver rige på gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet.

Samlet set er det politisk besluttet, at der skal være op mod 75.000 hektar urørt skov i Danmark, hvoraf størstedelen udgøres af statens skove, som Naturstyrelsen forvalter.

Urørt skov:

  • Udpegningerne af urørt skov sker som led i Natur- og Biodiversitetspakken fra december 2020. Her blev der afsat 888 mio. kr. til bl.a. at udlægge yderligere urørt skov og dermed etablere et samlet areal i Danmark på op imod 75.000 hektar urørt skov.

  • Da skovene i lang tid har været designet til skovdrift, er det nødvendigt med en vis naturgenopretning af områderne, hvor der fældes og fjernes træer af hensyn til truede lyselskende arter, samt genopretning af skovens vådområder, så der skabes lysninger og variation.

  • Som en del af naturgenopretningen vil der derfor blive fjernet og solgt en del træer, ikke mindst eksotiske nåletræer, for at give mere plads til den hjemmehørende natur.

  • Når udpegninger er endeligt godkendt, skal der udarbejdes forvaltningsplaner for området, der beskriver den fremtidige forvaltning af den enkelte skov.

  • Udpegningen af de to nye arealer, Fanø Plantage og en større del af Tvorup Klitplantage, bliver nu sendt i såkaldt myndighedshøring hos de relevante myndigheder sammen med de øvrige arealer, der indgår i den sidste runde udpegning af urørt statsskov. Der er tale om skove i Oksbølområdet, Engelsholm Skov ved Vejle og Rise Skov i Himmerland.

  • Med den sidste runde udpegning af urørt skov forventes det, at knap 70.000 hektar af statens skove vil være urørt skov fremover.

  • Inden årsskiftet bliver udpegningen af områderne sendt i egentlig offentlig høring, hvorefter de skal endeligt godkendes.

Sammen med Fanø er også Tvorup Klitplantage i Thy udpeget til at være urørt skov.

De urørte skove i statens skove er udpeget ad flere omgange, og som afslutning på udpegningen blev det i oktober 2022 besluttet at udpege ca. 7.000 hektar urørt skov på statens arealer i Oksbølområdet samt et par mindre skove ved blandt andet Engelsholm Skov ved Vejle.

Foto: DMI
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter regn og rusk - solen kommer tilbage

Vejret går fra kraftig blæst til stabilt højtryk. Så efter regnfulde og stormende dage vil vi her i efterårsferien se mere stabilt vejr, og danskerne kan dermed se frem til at nyde efterårsferien med solrige perioder og stort set tørvejr.

Selvom takterne for næste uge er mere stabile, skal vi dog igennem en weekend med kraftigt blæsevejr og byger over Danmark.

Faktisk ser det ud til at blive så blæsende, at TV 2 Vejret har udsendt varsel til store dele af landet om vindstød op til stærk storm gældende frem til søndag middag. Dette gælder især for vestkysten, kysterne ud til Kattegat samt Bornholm.

Solskin fra lørdag

Solen kommer frem allerede i weekenden, men med en del byger og hård efterårsblæst kan man roligt tage det varme tøj på alligevel.

Det er en køligere luft, der ankommer fra nordvest, og generelt vil vejret føles barskt og køligt hele weekenden.

Temperaturen vil lørdag og søndag ligge på mellem 9 og 13 grader i dagtimerne.

Selvom det er forbundet med usikkerhed, spår flere prognoser, at højtrykket kan blive hængende frem mod næste weekend. Skulle dette blive en realitet, kan vi se frem til minimalt nedbør og solrige dage, der varer ved, indtil børnenes skoletaske igen skal pakkes.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Golfspilleren Højgaard jagter ny succes

Golfspilleren fra Billund Nicolai Højgaard er på jagt efter en fast plads på PGA Tour, og i denne weekend kan han tage et stort skridt tættere på den målsætning.

Ved Las Vegas-turneringen Shriners Children's Open ser det ud til, at golfspilleren samler vigtige point.

Hvis Nicolai Højgaard skal have fingre i et tourkort, skal han have samlet point til at være i top-125 i den såkaldte FedExCup, som er en slags rangliste for sæsonen.

Fordi han ikke har tourkort til PGA Tour, er han ikke på listen, men inden weekendens turnering ville han med sit pointantal have indtaget en placering som cirka nummer 112.

Shriners Children's Open er Nicolai Højgaards første PGA Tour-deltagelse, siden han var med i Ryder Cup.

Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

13-årig forsvundet pige er muligvis set på Sjælland

Siden søndag har en 13-årig pige været forsvundet fra Esbjerg. Pigen er muligvis set på Sjælland fredag aften.

Politiet fik lørdag den 15. oktober kontakt til pigen, der blev fundet i god behold. Pigens navn er fjernet af hensyn til hende og familien.

Den 13-årige pige, der har været forsvundet fra Esbjerg siden søndag, er muligvis set i Tølløse på Sjælland.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi tidligt lørdag morgen.

- Vi fik en anmeldelse tidligere på aftenen nede fra Tølløse ved Holbæk om, at hun muligvis var set dernede ved stationen. Og der har vi haft hundepatruljer ude, uden at vi har fundet pigen, siger Henrik Møller Nielsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi ved ikke med 100 procents sikkerhed, om det er hende, men det passer på hendes signalement, siger han.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com