Hun har behandlet utallige med stress - årsagen er klar, mener hun

Laila Bro har i 15 år drevet refugiet Den gamle Avlsgård i Ribe. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Laila Bro har et budskab til dem, der føler sig stressede i både kortere og længere perioder.

Stress rammer mange af os i mere eller mindre grad.

Nogle bliver så hårdt ramt, at de må sygemelde sig. Men vi kan også føle stressede, uden at det fører til en egentlig sygemelding. 

I 2021 svarede 29 procent, at de følte sig stressede - en stigning på 40 procent siden 2010.

Nogle af de stressramte har søgt hjælp hos refugiet Den gamle avlsgård i Ribe, som psykoterapeut Laila Bro har drevet i 15 år. 

Ordet 'refugium' kommer fra latin og betyder 'tilflugtssted', og det er netop det, det er. Et sted, hvor man kommer for at få hvile og modtage pleje.

Man skal stoppe op og spørge sig selv, om det giver mening, det man har gang i

Laila Bro, familie- og psykoterapeut

Folk har enten selv betalt for et ophold på Den gamle avlsgård, eller også har arbejdsgiveren betalt.

Her har der stået ro og terapi for både hoved og krop på skemaet. Faste rutiner og forbud mod mobiltelefoner har betydet, at mange har fået det bedre.

Blandt andet ved at stille sig selv et spørgsmål, der potentielt kan være livsomvæltende.

- Man skal stoppe op og spørge sig selv, om det giver mening, det man har gang i. Om det er det, man skal fortsætte med. Og hvordan det skal se ud, hvis man skal fortsætte med det, siger Laila Bro og fortsætter:

- For hvis ikke vi laver nogle ændringer, så træder vi tilbage i det samme igen.

For nogle af dem, der har været på refugiet, har det betydet et jobskifte. For andre har det betydet små ændringer i det daglige, som giver noget mere ro.

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Alting går meget stærkt. Vi taler stærkt, og vi skal nå en masse

Laila Bro, familie- og psykoterapeut

Pausen er vigtig

Gennem sit arbejde som familie- og psykoterapeut har hun selv behandlet folk med stress.

Når stressramte er kommet til refugiet, har de haft svært ved at omstille sig til det rolige miljø, fordi de er vant til, at alting går stærkt.

- Hvis man er hårdt ramt, så larmer stilheden her, og så kan man faktisk næsten ikke være i det. Men efter et par dage har folk vænnet sig til det.

Derfor er pausen er vigtig.

- Hvis ikke vi mærker, hvordan pausen føles, så ved vi heller ikke, hvad vi skal ændre på eller prioritere, siger hun.

Stress i tal

- I 2021 følte 29 procent sig stressede. I 2010 var tallet 21 procent. En stigning på 40 procent.

- Flere kvinder end mænd føler sig stressede. Mere end hver anden kvinde mellem 16 og 24 år føler sig stresset.

- Flere unge end ældre føler sig stressede.

- Stress giver hvert år danskerne 1.500.000 ekstra fraværsdage.

- Stress fører hvert år til 30.000 hospitalsindlæggelser.

- 1.400 danskere dør hvert år af stress.

- Stress koster ifølge de seneste tal fra 2006 hvert år 14 mia. kr., der går til sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet.

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2021 (Sundhedsstyrelsen) og Psykiatrifonden

Hvad er årsagen?

Når folk har tjekket ind på refugiet for at få blandt andet psykoterapi og mindfulness-sessioner, så har mobiltelefonen ligget godt pakket væk.

For evige notifikationer og beskeder franarrer en roen.

Og ifølge Laila Bro er den overordnede årsag til stress klar.

- Alting går meget stærkt. Vi taler stærkt, og vi skal nå en masse. Det er svært at lægge mobilen fra sig, så vi lader os forstyrre af alt hele tiden, siger hun.

Og når vi skal orientere os i nyhederne, er det ikke kun det nære, vi skal forholde os til.

- Vi skal vide, at nu er der naturkatastrofer overalt i verden. Der er så og så mange, der er døde. Der er børn, der sulter. Der er et tog, der er afsporet i Kazakhstan, hvor 19 er døde.

Hun mener, at det er sundt at lukke det ude og forholde sig til det, der giver ro og glæde for en.

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Roen gav hende livet tilbage

En af dem, der fandt roen på refugiet i Ribe, er Joan Lassen, der er institutionsleder i en daginstitution i Løgumkloster.

Roen har uden tvivl haft en betydning

Joan Lassen, Løgumkloster

I 2019 kammede hendes stress over, og hun blev sygemeldt. Hun kunne ikke længere læse, og hendes hukommelse svigtede.

- Jeg kunne godt spørge min mand fire gange inden for to timer, om han havde haft en god dag. Og hvis jeg skulle i Brugsen for at hente én ting, så kunne jeg ikke huske, hvad det var, da jeg kom derned, siger Joan Lassen.

Det var også hårdt for hende i starten at være på refugiet, for hun måtte ikke bruge sin mobil og ikke drikke kaffe, som påvirker nervesystemet, som i forvejen er påvirket af stressen.

Hun var vant til, at alt skulle gå stærkt, så hele hendes system skulle vænne sig til rytmen.

- Kombinationen af stilhed, den rigtige kost og så behandlingerne var det, der gjorde en forskel. Roen har uden tvivl haft en betydning.

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Fem gode råd?

Mange vil måske gerne være bedre til at kunne finde roen, give sig selv tiden til at lægge mobilen fra sig og så modstå fristelsen til lige at kigge, om der er sket noget på de sociale medier.

Kan du give give fem gode råd til, hvordan vi undgår at blive stressede?

- Nej. Mange på refugiet har spurgt, om de lige kan få nogle værktøjer. Hvis man er presset, og man så ikke kan efterleve nogle værktøjer, der måske slet ikke passer på en, så vil det stresse en endnu mere. Og så vil man tænke, at det er ens egen skyld, for så kan man ikke engang finde ud af at bruge de værktøjer. Så nej, det kan jeg ikke, siger Laila Bro.

Netdoktor.dk har dog samlet en række råd, som hjemmesidens læsere er kommet med.

Mange på refugiet har taget beslutninger, der har vendt op og ned på deres liv. Laila Bro har også for nylig taget en stor beslutning. 

Hendes mand er blevet syg, og hun har valgt at lukke refugiet for at have mere tid til ham. Så nu bliver refugiet stille afviklet, og der bliver solgt ud af genstandene.

Biolog skal fiske efter yderst sjælden fisk, så arten kan overleve

Michael Deacon er en af biologerne, der skal fiske efter snæblen mandag. Foto: Privatfoto
M
Udgivet

LIFE Naturprojekt Kongeåen fisker mandag efter den yderst sjældne snæbel i Vidåen. Formålet er at skaffe avlsfisk, så der senere kan spredes yngel i Kongeåen.

Den mere end 7.000 år gamle fisk findes kun i den danske del af Vadehavet, hvorfor bevarelse af arten har særligt fokus i området.

- Vi er fire både afsted i morgen, men det smeltede sne og regningen gør, at forholdene ikke er så gode. Der er heller ikke adgang til så mange hunfisk i området som hanner, de kommer og går hurtigt, så vi er spændte, fortæller biolog Michael Deacon, der er en del af projektet.

For at bevare snæblen, indfanges mandag moderfisk i Vidåen. De stryges for æg, der skal klækkes på Dansk Center for Vildlaks i Randers.

Dernæst udsættes yngel i løbet af april og maj. De yngel udsættes i Kongeåen.

- Vi gør det for at se om vi kan skabe en bestand i Kongeåen, men vi vil også gerne lære noget om dens livscyklus, siger Michael Deacon.

Snæblen bliver typisk omkring 60 centimeter lang. Den har fået sit navn efter den spidse snude. Foto: Michael Deacon

Allerede omkring juni og juli vil snæblerne begive sig ud i Vadehavet, indtil de om to-tre år returnerer til Vidå for at yngle.

Undervejs tages der DNA-prøver af snæblerne, så man kan genkende fiskene og holde øje med deres udvikling, når de vender retur om nogle år og indfanges igen. Derved bliver man klogere på fiskearten.

Snæblen

Snæblen har været forsøgt bevaret i flere europæiske lande, såsom Belgien, Holland og Tyskland, hvor der er brugt millioner af kroner i forsøget derpå. Fisken, der har fået sit navn fra sin spidse snude, er dog kun af finde i den danske del af Vadehavet.

Snæblen minder om arten helten, men fiskene har udviklet sig og tilpasset sig sine forhold forskelligt gennem tiden. Derfor fortæller analyser af arvemassen i de to fisk, at snæblen adskilte sig fra de nærmest beslægtede helt for omkring 7.500 år.

Snæblen er tilpasset, så den kan leve i havvand med højt saltindhold, hvilket er særligt for arten. Netop derfor, kan den leve i Vadehavet i modsætning til helten.

Kilde: Videnskab.dk

Projektet er en del af LIFE Naturprojekt Kongeåen, der har fået EU LIFE-midler til blandt andet dette formål af flere i Kongeåen.

Nationalparkchefer i stor glæde efter besparelser er strøget fra finansloven

Peter Saabye Simonsen, nationalparkchef ved Nationalpark Vadehavet, er en af de fem formænd, der nu ånder lettet op.
M
Udgivet

I alt 10 millioner kroner var der lagt op til, at Danmarks fem nationalparker skulle spare. Men nu kan man i blandt andet Nationalpark Vadehavet ånde lettet op, for besparelserne er skubbet til side.

Der var lagt op til, at Danmarks fem nationalparker, herunder Nationalpark Vadehavet i Tønder kommune, skulle spare to millioner kroner, med den nye finanslov. Men de planer er ikke blevet realitet.

De er nemlig taget ud af finansloven, til stor glæde for nationalparkerne.

- I Danmarks Nationalparker er vi virkelig glade for nyheden om, at besparelserne er rullet tilbage, og at vi dermed kan bevare vores grundbevilling. Politikerne har dermed sikret den fortsatte fremdrift i nationalparkernes betydningsfulde arbejde for Danmarks natur, siger nationalparkernes formænd i en fælles udtalelse på Nationalpark Vadehavets hjemmeside.

I beskeden understreger formændene, at de har mødt stor opbakning til deres arbejde med lokale grønne dagsordener, mens de ligeledes takker 'de mange', der gennem debatindlæg, henvendelser til politikere o gennem sympatitilkendegivelser har været med til at løfte parkernes sag.

- Vi ser samtidig den politiske aftale som en tillidserklæring til vores arbejde, og den vil vi naturligvis bestræbe os på at leve op til: Vi er nu endnu mere opsatte på at bidrage til at skabe mere biodiversitet og naturudvikling, mere formidling og udvikling af vores lokalsamfund, lyder det fra formændene.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com