Hun har behandlet utallige med stress - årsagen er klar, mener hun
Laila Bro har et budskab til dem, der føler sig stressede i både kortere og længere perioder.
Stress rammer mange af os i mere eller mindre grad.
Nogle bliver så hårdt ramt, at de må sygemelde sig. Men vi kan også føle stressede, uden at det fører til en egentlig sygemelding.
I 2021 svarede 29 procent, at de følte sig stressede - en stigning på 40 procent siden 2010.
Nogle af de stressramte har søgt hjælp hos refugiet Den gamle avlsgård i Ribe, som psykoterapeut Laila Bro har drevet i 15 år.
Ordet 'refugium' kommer fra latin og betyder 'tilflugtssted', og det er netop det, det er. Et sted, hvor man kommer for at få hvile og modtage pleje.
Man skal stoppe op og spørge sig selv, om det giver mening, det man har gang i
Laila Bro, familie- og psykoterapeut
Folk har enten selv betalt for et ophold på Den gamle avlsgård, eller også har arbejdsgiveren betalt.
Her har der stået ro og terapi for både hoved og krop på skemaet. Faste rutiner og forbud mod mobiltelefoner har betydet, at mange har fået det bedre.
Blandt andet ved at stille sig selv et spørgsmål, der potentielt kan være livsomvæltende.
- Man skal stoppe op og spørge sig selv, om det giver mening, det man har gang i. Om det er det, man skal fortsætte med. Og hvordan det skal se ud, hvis man skal fortsætte med det, siger Laila Bro og fortsætter:
- For hvis ikke vi laver nogle ændringer, så træder vi tilbage i det samme igen.
For nogle af dem, der har været på refugiet, har det betydet et jobskifte. For andre har det betydet små ændringer i det daglige, som giver noget mere ro.
Alting går meget stærkt. Vi taler stærkt, og vi skal nå en masse
Laila Bro, familie- og psykoterapeut
Pausen er vigtig
Gennem sit arbejde som familie- og psykoterapeut har hun selv behandlet folk med stress.
Når stressramte er kommet til refugiet, har de haft svært ved at omstille sig til det rolige miljø, fordi de er vant til, at alting går stærkt.
- Hvis man er hårdt ramt, så larmer stilheden her, og så kan man faktisk næsten ikke være i det. Men efter et par dage har folk vænnet sig til det.
Derfor er pausen er vigtig.
- Hvis ikke vi mærker, hvordan pausen føles, så ved vi heller ikke, hvad vi skal ændre på eller prioritere, siger hun.
Stress i tal
- I 2021 følte 29 procent sig stressede. I 2010 var tallet 21 procent. En stigning på 40 procent.
- Flere kvinder end mænd føler sig stressede. Mere end hver anden kvinde mellem 16 og 24 år føler sig stresset.
- Flere unge end ældre føler sig stressede.
- Stress giver hvert år danskerne 1.500.000 ekstra fraværsdage.
- Stress fører hvert år til 30.000 hospitalsindlæggelser.
- 1.400 danskere dør hvert år af stress.
- Stress koster ifølge de seneste tal fra 2006 hvert år 14 mia. kr., der går til sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet.
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2021 (Sundhedsstyrelsen) og Psykiatrifonden
Hvad er årsagen?
Når folk har tjekket ind på refugiet for at få blandt andet psykoterapi og mindfulness-sessioner, så har mobiltelefonen ligget godt pakket væk.
For evige notifikationer og beskeder franarrer en roen.
Og ifølge Laila Bro er den overordnede årsag til stress klar.
- Alting går meget stærkt. Vi taler stærkt, og vi skal nå en masse. Det er svært at lægge mobilen fra sig, så vi lader os forstyrre af alt hele tiden, siger hun.
Og når vi skal orientere os i nyhederne, er det ikke kun det nære, vi skal forholde os til.
- Vi skal vide, at nu er der naturkatastrofer overalt i verden. Der er så og så mange, der er døde. Der er børn, der sulter. Der er et tog, der er afsporet i Kazakhstan, hvor 19 er døde.
Hun mener, at det er sundt at lukke det ude og forholde sig til det, der giver ro og glæde for en.
Roen gav hende livet tilbage
En af dem, der fandt roen på refugiet i Ribe, er Joan Lassen, der er institutionsleder i en daginstitution i Løgumkloster.
Roen har uden tvivl haft en betydning
Joan Lassen, Løgumkloster
I 2019 kammede hendes stress over, og hun blev sygemeldt. Hun kunne ikke længere læse, og hendes hukommelse svigtede.
- Jeg kunne godt spørge min mand fire gange inden for to timer, om han havde haft en god dag. Og hvis jeg skulle i Brugsen for at hente én ting, så kunne jeg ikke huske, hvad det var, da jeg kom derned, siger Joan Lassen.
Det var også hårdt for hende i starten at være på refugiet, for hun måtte ikke bruge sin mobil og ikke drikke kaffe, som påvirker nervesystemet, som i forvejen er påvirket af stressen.
Hun var vant til, at alt skulle gå stærkt, så hele hendes system skulle vænne sig til rytmen.
- Kombinationen af stilhed, den rigtige kost og så behandlingerne var det, der gjorde en forskel. Roen har uden tvivl haft en betydning.
Fem gode råd?
Mange vil måske gerne være bedre til at kunne finde roen, give sig selv tiden til at lægge mobilen fra sig og så modstå fristelsen til lige at kigge, om der er sket noget på de sociale medier.
Kan du give give fem gode råd til, hvordan vi undgår at blive stressede?
- Nej. Mange på refugiet har spurgt, om de lige kan få nogle værktøjer. Hvis man er presset, og man så ikke kan efterleve nogle værktøjer, der måske slet ikke passer på en, så vil det stresse en endnu mere. Og så vil man tænke, at det er ens egen skyld, for så kan man ikke engang finde ud af at bruge de værktøjer. Så nej, det kan jeg ikke, siger Laila Bro.
Netdoktor.dk har dog samlet en række råd, som hjemmesidens læsere er kommet med.
Mange på refugiet har taget beslutninger, der har vendt op og ned på deres liv. Laila Bro har også for nylig taget en stor beslutning.
Hendes mand er blevet syg, og hun har valgt at lukke refugiet for at have mere tid til ham. Så nu bliver refugiet stille afviklet, og der bliver solgt ud af genstandene.