Halvdelen af forsvundne eksamensopgaver er genskabt

Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD
Udgivet

Mange afgangselever fra Vitaskolen i Esbjerg kan ånde lettede op.

Cirka halvdelen af de ellers forsvundne eksamensopgaver er nemlig blevet gendannet i løbet af onsdagen.

Resten af eleverne kommer på skolen i morgen for at prøve at gendanne deres eksamensbesvarelser.

Det siger skoleleder på Vitaskolen, Ole Lerke, til TV SYD.

- På nær et par enkelte elever er det faktisk lykkedes at gendanne halvdelen af eksamensopgaverne på computerne i dag. Og vi har ikke opgivet de få elever, som det ikke lykkedes for, siger Ole Lerke.

Opgaverne skulle gendannes, fordi det er en fast procedure, at eleverne skal slette besvarelsen på computeren, når opgaven er afleveret.

Men tirsdag kom det frem, at 51 eksamensbesvarelser i skriftlig matematik var forsvundet med PostNord et sted mellem skolen i Esbjerg og censoren, der skulle hente pakken med opgaverne i Aarhus.

Skoleleder Ole Lerke kan ånde lettet op efter flere eksamensopgaver er blevet genskabt. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Det var de originale eksamensbesvarelser, der blev sendt med PostNord, og der var ikke taget kopier fra skolens side. Skolen har dog fulgt prøvebekendtgørelsen, hvor originalerne skulle sendes fysisk til en censor.

Derfor så det ud til, at eleverne skulle til en sygeeksamen til december. Det til trods for, at de alle skal videre til andre ungdomsuddannelser efter sommerferien.

Vitaskolen forsøgte at finde en løsning med Undervisningsministeriet om at lade eleverne bestå eksamen med deres årskarakter. Et forslag der dog blev afvist.

Når de sidste eksamensbesvarelser  i morgen forhåbentlig er blevet genskabt, skal de igen sendes til censor.

- Vi skal nok lige overveje, hvilket fragtfirma vi nu vil bruge. Jeg tror ikke, at PostNord vil lave den samme fejl to gange, siger Ole Lerke.

Hvis det ikke lykkes at gendanne de sidste elevers eksamener, skal de til sygeeksamen i december. 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser, at der ikke er hjemmel til at ophøje de afsluttende standpunktskarakterer til prøvekarakterer.

- I forbindelse med muligheden for ophøjelse af afsluttende standpunktskarakterer til prøvekarakterer under Covid-19 var der tale om nødlovgivning, som blev vedtaget på baggrund af en ekstraordinær situation, som krævede en politisk beslutning og blev indført med virkning for alle landets elever, skriver de i et skriftligt svar til TV SYD.

Ny superligaspiller bliver allerede mødt af mojn på gaden

Udgivet

Mohamed Cherif Haidara er ny spiller i Sønderjyske og skal dermed være med til at sikre sin nye arbejdsgiver overlevelse i landets bedste række.

Et for mange ukendt navn skal de næste fire år forsøge at vinde Sønderjyske-tilhængernes hjerter.

Superligaoprykkerne har nemlig hentet den 18-årige midtbanespiller Mohamed Cherif Haidara fra Ishøj.

- Jeg er megaglad for at have skrevet under med Sønderjyske, og jeg er ret sikker på, at det bliver godt, og at vi kommer til at nå langt sammen, siger han.

Efter et halvt år i Danmark skal Cherif, som han foretrækker at blive kaldt, nu falde til i sin nye hjemby Haderslev. Spilleren fra Guinea har allerede fået et godt indtryk af byen.

- Jeg synes, alle mennesker er imødekommende, og jeg har allerede oplevet, at folk siger mojn til mig på gaden, siger han.

Får kontrakt efter prøveperiode

Cherif kommer til Sønderjylland efter et succesfuldt halvår på den københavnske vestegn, hvor han var med til at rykke op med Ishøj IF fra 3. til 2. division.

De flotte takter fik først FC Midtjylland til at invitere midtbanespilleren til prøvetræning, hvor det herefter i sidste uge var Sønderjyskes tur til at have fornøjelsen af et besøg fra Cherif.

Sønderjyske har præsenteret Mohamed Cherif Haidara som ny spiller.

Her kunne Sønderjyske lide, hvad de så, og torsdag havde han første træning med sine nye holdkammerater som Sønderjyske-spiller.

- Med al respekt for 3. division så er det et stort spring at tage, men vi havde mulighed for at se ham i vores miljø, og der skulle vi ikke bruge mere end et par dage, før vi var overbeviste om, at vi kunne gøre noget godt ud af det, siger cheftræner Thomas Nørgaard.

Superligadækning 2024/2025

TV 2 Sport overtager denne sæson rettighederne til Superligaen sammen med Viaplay.

I den forbindelse har TV 2 Sport indgået et samarbejde med TV SYD, TV Midtvest, TV 2 Nord og TV 2 Kosmopol om at dække klubberne i den pågældende regions sendeområde.

Hos TV SYD gælder det Vejle Boldklub og Sønderjyske Fodbold.

Har du en ide til historie, kan du tippe TV SYDs superligakorrespondent Daniel Just Schram på dasc@tvsyd.dk.

Sønderjydernes nyerhvervelse beskriver sig selv som en fysisk og teknisk stærk spiller. Han forventes dog ikke at vise sit talent frem fra start i sæsonen, da han ifølge sportschef Casper Daather er en spiller, som er købt til fremtiden.

- Vi har tid og ro til at få bygget ham op, fordi der er en stor forskel på at komme fra 3. division og så stemple ind i et Superliga-setup.

Er det godt nok for en Superliga-klub som jer?

- Det håber vi. Nogle gange er det svært at se på spillere og sige, hvor gode de er i et givent miljø. Vi fik lov at låne ham i fire dage af Ishøj, og allerede efter to dage var vi ikke i tvivl, fordi han har indstillingen, mentaliteten og den fysiske pakke, siger Casper Daather.

Taler kun fransk

I spillertruppen er der også taget godt imod den nyeste holdkammerat, der for øjeblikket kun taler fransk.

- Ligesom de andre nye spillere vi har fået, så er mit indtryk af Cherif også rigtig fint, siger Sønderjyske-anfører Rasmus Vinderslev.

Har du lært ham at tale sønderjysk?

- Først og fremmest skal vi lige have lært ham noget engelsk, men derefter vil jeg gerne prøve at lære ham lidt sønderjysk, siger kaptajnen.

Sønderjyske åbner Superligasæsonen mod Silkeborg på udebane den 21. juli. Fredag møder de Hobro IK i en testkamp, hvor Mohamed Cherif Haidara kan få sin uofficielle debut.

69-årig kvinde sigtet for vanvidskørsel

Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Udgivet

Et forholdsvis banalt færdselsuheld i Kolding onsdag eftermiddag tog en uventet drejning, og det hele endte med, at en 69-årig kvinde fra lokalområdet fik beslaglagt sin bil og nu er sigtet for vandvidskørsel.

Missæren begynder, da kvinden kører ud fra Rema 1000 på Sydbanegade. Da kvinden svinger til højre, er der to fodgængere, der træder ud i fodgængerfeltet.

Det resulterer i, at den ene af de to fodgængere - en 62-årig mand - ender oppe på kølerhjelmen af bilen.

- Der er lidt divergeren forklaringer på, om vedkommende kaster sig derop eller bliver ramt og deraf ender deroppe, oplyser vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.

Derefter udvikler situationen sig. Der opstår en ordveksling mellem de to - altså manden, der ligger på kølerhjelmen, og kvinden bag rattet.

Ifølge vidneforklaringer ligger den 62-årige mand på kølerhjelmen i cirka 30 sekunder. Den anden fodgænger, som ikke er blevet ramt, forsøger at åbne døren og komme i kontakt med føreren af bilen, som er den 69-årige kvinde.

Det fører til, at kvinden vælger at gasse op og køre væk fra stedet, tilsyneladende fordi hun bliver bange. Det medfører, at manden, som ligger på kølerhjelmen, falder af.

- Vi ender med at sigte føreren af køretøjet efter straffelovens paragraf 252, som handler om fare for liv og førlighed, oplyser vagthavende.

- Det betyder, at der her kørselsforløb falder ind under paragraffen om vanvidskørsel. Derfor har vi beslaglagt førerens bil for nuværende, tilføjer vagthavende.

Politiet modtog meldingen klokken 17:32. Hvis kvinden bliver kendt skyldig i vandvidskørsel, bliver bilen konfiskeret.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com