Forstå den interne kamp om EfB

Fronterne er trukket skarpt op mellem Paul Conway (tv.), der repræsenterer den amerikanske hovedaktionær Esbjerg Investments Limited og Henry Heiberg, der er styregruppens ansigt udadtil. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Uenigheder og uvished har været hverdag rundt om fodboldklubben Esbjerg fB. Efter flere måneders opgør mellem to aktionærgrupper i klubben, skal der træffes en beslutning om klubbens fremtid. Her får du et overblik over konflikten.

Den mørke plads foran fodboldklubben Esbjerg fBs hjemmebane Blue Water Arena blev pludselig lyst op i et rødt lys sent den 30. januar. 

Nogle af klubbens mest inkarnerede fans bar romerlys og et banner, hvor der med blokbogstaver stod: "EfB tilbage på lokale hænder!".

Demonstrationen fra fangrupperingen, Nordvestkurve Esbjerg, var en reaktion på længere tids utilfredshed med klubbens amerikanske ejere. Om formiddagen den 30. januar udsendte Esbjerg fB en pressemeddelelse, der indkaldte til ekstraordinær generalforsamling i fodboldklubben.

Fansene bar et banner, hvor der stod "EfB tilbage på lokale hænder!" Foto: Presse-fotos-dk

En gruppe, der kalder sig Styregruppen for redningen af EfB, ville have de amerikanske ejere ud af klubben og have den tilbage på lokale hænder. De foreslog derfor en rekonstruktion af klubben.

- De tiltag, som vi gør her, er nødvendige for at sikre EfB's overlevelse og fremtidige finansiering og ledelse. Klubben har lidt under uenighed mellem to aktionærgrupper og en fuldstændig manglende forståelse hos vores amerikanske hovedaktionær for, hvad man har behov for i en klub som Esbjerg, sagde Henry Heiberg, der er formand for styregruppen til TV SYD den 30. januar.

I videoen herunder fortæller vært Anders Køpke Christensen om rekonstruktionen, som det så ud 30. januar - nogle uger før klubben blev sendt i rekonstruktion.

En intern kamp

TV SYD kontaktede Paul Conway, der har aktiemajoriteten i klubben under Esbjerg Investment Limited, efter udmeldingen fra styregruppen kom frem. Den amerikanske ejer havde ikke hørt om forslaget før og undrede sig over, at de ikke var blevet kontaktet.

- Hvis klubben betyder noget for Henry Heiberg, så havde han sendt det til bestyrelsen. Det føles som en trussel, sagde Paul Conway til TV SYD.

Kommer I til at gå med til deres forslag?

- Hvorfor give op på en investering, når fodboldholdet er klar til oprykning, lød det.

Februar - Rekonstruktion

Den vestjyske fodboldklub blev den 23. februar sendt i rekonstruktion efter en begæring fra en kreditor.

Styregruppen

Styregruppen arbejder for at få EfB Elite A/S over i et lokalt ejerskab uden den nuværende amerikanske hovedaktionær Esbjerg Investments Limited, Hong Kong.

Styregruppen er nedsat af 10-12 lokale aktionærer og sponsorer i juli 2023 efter et forudgående halvt års forgæves forsøg på at finde en løsning med amerikanerne.

Kilde: EFB - Support EFB

En lille uge senere viste det sig, at EfB Ejendom var den kreditor, der havde begæret klubben i rekonstruktion. EfB Ejendom har styregruppens formand Henry Heiberg som bestyrelsesformand og Jens Hammer Sørensen som direktør. Han er også direktør i Esbjerg fB.

Advokaten Søren Volder blev kaldt ind som rekonstruktør og overtog midlertidigt ledelsen i selskabet EfB Elite A/S, da klubbens direktion og bestyrelse blev afsat indtil fremtiden for klubben var på plads.

De amerikanske ejere

Den amerikanske investorkreds bestående af Chien Lee, Partners Path Capital, Pacific Media Group og Krished Sud køber sig ind i EfB Elite A/S den 5. februar 2021 for at genrejse den kuldsejlede fodboldklub. Til sammen køber de aktiemajoriteten.

Den amerikanske ejer Paul Conway var uforstående overfor rekonstruktionen og kaldte den for vanvid.

Udover frygten for selve klubbens fremtid kan en rekonstruktion også betyde en fratrækning af seks eller ni point i ligaen, hvilket kunne få betydning for EfBs placering i 2. division. Men den 5. marts afgjorde Divisionsforeningen, at klubben maksimalt kunne miste tre point.

Hvad er en rekonstruktion?

En rekonstruktion skal i samarbejde med kreditorerne og skifteretten rette op på økonomien i et kriseramt selskab, så selskabet igen kan blive sundt. Hvis en rekonstruktion mislykkes, kan selskabet tages under konkursbehandling.

Kilde: Danmarks Domstole

Marts - Landsretten

Paul Conway og resten af Esbjerg Investment Limited valgte at kære skifterettens afgørelse om en rekonstruktion af fodboldklubben den 11. marts.

De var utilfredse med afgørelsen og mente ikke, at rekonstruktionens tilblivelse skete efter bogen, fordi Paul Conway og hans advokat ikke var til stede ved mødet.

Henry Heiberg, formand og talsmand for styregruppen og formand i Hoffmann Esbjerg Holding A/S. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Sagen blev derfor behandlet af landsretten, hvor det blev besluttet, at et nyt møde skal afholdes den 8. april med tilstedeværelse af Paul Conway. 

Til mødet skal ejeren fremlægge en plan for fodboldklubbens økonomiske fremtid.

Paul Conway ejer 52 procent af Esbjerg fB sammen med en række øvrige investorer. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

April - Styregruppens plan

Esbjerg fB's bestyrelse og direktion skrev i et åbent brev den 3. april, at de er bekymrede for fodboldklubbens fremtid.

De skrev samtidig i brevet, at de mente at have fundet en plan, der kan sikre klubbens fremtid, hvor 85 sponsorer og 400 privatpersoner vil støtte klubben økonomisk med 50 millioner kroner over de kommende tre år.

Styregruppens forslag

Styregruppen ønsker en rekonstruktion af fodboldklubben Esbjerg fB. De foreslår en rekonstruktion, hvor kreditorerne ikke taber penge, men at hele aktiekapitalen på nominelt 56,6 millioner kroner nedskrives til 0.

Styregruppen anser alle aktier i klubben for at være værdiløse. De har 12 millioner kroner til at kunne etablere en ny kapital. I planen vil de over de næste tre år tilføre klubben yderligere 38 millioner kroner.

Pengene skal komme fra støttesponsorater fra virksomheder og privatpersoner.

Den endelige plan lyder samlet set på 50 millioner kroner.

Kilde: EFB - Support EFB

8. april - Skæbnedagen

Dagen før mødet i skifteretten afviste de amerikanske ejere, at styregruppens plan vil blive en realitet, men at de er klar til at sælge klubben til en "fair pris".

Paul Conway løftede sløret for ejernes plan, hvor der vil blive tilføjet minimum otte millioner kroner samt konvertere et lån på fire millioner kroner. Derudover er der en investor med Esbjerg-forbindelser som vil investere 14 millioner kroner i klubben. Men amerikaneren nævnte ikke hvem.

Mandag eftermiddag lidt efter klokken 17 afgjorde skifteretten i Esbjerg at sende fodboldklubben tilbage i rekonstruktion. 

Dermed formåede de amerikanske ejere ikke at fremlægge en overbevisende plan for, at man havde både penge og en bæredygtig plan for klubbens fremtid.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

- Vi kalder det isolation

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com