Parkeringsafgifter koster kommune dyrt

Foto: Martin Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Det er en stor underskudsforretning for Esbjerg Kommune at udskrive parkeringsafgifter, viser tal.

En glemt p-skive, en lidt skæv parkering eller tiden, der løber fra én. 

I den seneste tid har parkering - og rettere sagt betalingsparkering - været et stort diskussionsemne i Esbjerg Kommune.

Det er jo et paradoks, at vi taber penge på at udskrive bøder.

Peer Munksgaard Rexen, der er Vicedirektør i Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune

Siden Esbjerg Kommune 8. april 2024 ændrede reglerne, så al parkering i kommunens betalingszone skal registreres i enten en automat eller app, har flere stillet spørgsmålet: Hvorfor skal Esbjerg Kommune tjene penge på at udskrive p-afgifter til bilisterne?

Men nu viser tal, at det faktisk koster kommunen penge. Hver. Eneste. Gang.

I 2023 var underskuddet per parkeringsafgift på 18 kroner. I 2024 forventes det tal at være større endnu.

Og indtil 2023 har det ført til et underskud på 825.065 kroner.

Parkeringsbøder er ikke sat i verden for at kommunen skal tjene penge på det

Peer Munksgaard Rexen, der er Vicedirektør i Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune

- Men hvorfor så overhovedet udskrive bøder, hvis det hverken er en god forretning eller er til gavn for kommunekassen? 

- Parkeringsrestriktioner er til for at sikre et flow i parkeringspladserne, så der hele tiden er ledige pladser til folk, der har et ærinde i byens butikker, restaurationer eller skal besøge vores kulturinstitutioner, siger Peer Munksgaard Rexen, der er Vicedirektør i Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune.

Det hænger sådan sammen, at langt de fleste afgifter, der bliver udskrevet på Esbjerg Kommunes parkeringspladser, er på 510 kroner. Og for hver p-afgift, der udstedes, skal Rigspolitiet have 255 kroner. Sådan er loven.

Det efterlader 255 kroner til at dække de administrative omkostninger.

Og til at udstikke bøderne har Esbjerg Kommune valgt at alliere sig med Parkeringskontrol Nord, der i 2023 tog 273 kroner for den service.

År Omkostninger pr. afgift Overskud pr. afgift
2017 255,49 kr. - 0,49 kr.
2018 257,49 kr. - 2,49 kr.
2019 259,24 kr. - 4,49 kr.
2020 259,74 kr. -4,74 kr.
2021 240,00 kr. 15,00 kr.
2022 271,62 kr. - 16,62 kr.
2023 273,00 kr. - 18,00 kr.
Kilde: Esbjerg Kommune

- Det er jo et paradoks, at vi taber penge på at udskrive bøder. Men det er fordi, at vi vælger at bøden skal være på 510 kroner. Vi kunne sætte bøden op, men så når vi snart et urimeligt prisleje, siger Peer Munksgaard Rexen, der er Vicedirektør i Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune. 

Men selvom Esbjerg Kommune taber penge på at udskrive bøder, så tjener de dog penge på selve parkeringen - det vil sige, hver gang du betaler for at holde på en plads.

Alene i 2023 gav det et overskud på 898.052,52 kroner.

Og det er vel og mærket inden, der er blevet indført de nye parkeringsregler i april 2024, der har skabt stor røre i Esbjerg Kommune.

Smart manøvre skal beskytte storkeunger mod druknedød

Udgivet

Storkeekspert Mogens Lange har arbejdet på at finde en løsning, så storkeungerne ikke bliver lokket til at søge mod gylletanke.

I 2021 druknede to storkeunger i en gylletank tæt på reden i Smedeager.

Nu har storkeentusiaster dækket gylletanke nær reden af, så årets fire storkeunger ikke bliver vildledt til at tro, at det er et sted, man kan lande.

- Det var jo helt igennem tragisk, det vi oplevede for nogle år siden. Hvis det ikke var for GPS-senderen, der sad på ryggen af den ene unge, så havde vi aldrig kunne vide, at ungerne var druknet, siger storkeekspert Mogens Lange.

- Derfor mener vi nu, at gylletankene kan udgøre en trussel for storkene, hvis ikke de bliver dækket til.

Der er to gylletanke mellem 100 og 200 meters afstand til reden, og det er netop dem, som Mogens har været ude og overdække. Men det har ikke været en hel nem opgave.

- Det er jo lidt bøvlet at dække en gylletank til, for landmændene bruger dem jo. Så vi har fundet en løsning, hvor vi trækker enkelte snore over tanken én efter én, så de til sidst danner et løst net, siger Mogens Lange.

Nettet over gylletanken skal være et tydeligt signal til storkeungerne om, at de ikke skal lande i gyllen. Foto: Storkene.dk

Selvom nettet ikke sluttet helt tæt, så er Mogens rimelig overbevist om, at storkene er så kloge, at de ikke vil søge mod gyllen, når først nettet er oppe.

Nettet bliver oppe indtil storkene flyver afsted i sensommeren. Og så bliver det pakket ned og lagt klar til næste år, hvor der forhåbentlig igen er unger i Smedeager.

Direktør glæder sig til ny overlevelseskamp

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

TV SYD skruer i år op for dækningen af Superligaen, hvor Vejle Boldklub og Sønderjyske Fodbold er med denne sæson. VB-direktør sætter ord på klubbens målsætning.

Vejle Boldklub lignede i flere måneder et hold, der skulle spille i 1. division den kommende sæson. Vejlenserne klarede dog frisag og er dermed for anden gang i træk at finde i landets fineste selskab, Superligaen, der fløjtes i gang den 19. juli.

Opstarten begyndte for et par uger siden, og i Vejle ser man frem til igen at bide skeer med de bedste i landet.

- Jeg synes Superligaen er en fantastisk liga for os, for publikum og tv-seere. Den har været historisk tæt, og det tror jeg også, den bliver i år, så vi glæder os, siger administrerende direktør, Henrik Tønder.

Superligadækning 2024/2025

TV 2 Sport overtager denne sæson rettighederne til Superligaen sammen med Viaplay.

I den forbindelse har TV 2 Sport indgået et samarbejde med TV SYD, TV Midtvest, TV 2 Nord og TV 2 Kosmopol om at dække klubberne i den pågældende regions sendeområde.

Hos TV SYD gælder det Vejle Boldklub og Sønderjyske Fodbold.

Har du en ide til historie, kan du tippe TV SYDs superligakorrespondent Daniel Just Schram på dasc@tvsyd.dk.

Vejle Boldklub indfriede sidste sæson egne forventninger, og i år kan de atter beskrives med ét ord. Overlevelse.

- Vores målsætning er det samme som sidste sæson, og det er, om vi er i stand til at blive i Superligaen. Det er en nøgtern betragtning ud fra, at det er en konkurrencedygtig liga, siger han.

Klubben fra Nørreskoven lå under nedrykningsstregen siden begyndelsen af sidste sæson, indtil de i 28. runde ud af 32 runder lykkedes med at komme væk fra farezonen med en sejr over OB. Vejlenserne endte turneringen på en niendeplads.

Vejle Boldklub havde ved sidste spillerunde endda mulighed for at nå syvendepladsen, der kunne give adgang til europæisk fodbold.

Selvom muligheden kun var et matematisk mulehår væk, har det ifølge Henrik Tønder slet ikke været et tema at gå efter sjovere placeringer efter sommerferien.

Muligt salg ændrer ikke arbejdsgang

En historie, som summer, er, hvem der skal eje Vejle Boldklub i fremtiden. Den moldoviske rigmand Andrei Zolotko ejer i øjeblikket aktiemajoriteten i klubben, men han har ikke lagt skjul på, at han vil give stafetten videre.

Her stod den formodede tysk-tyrkiske pendant til Zolotko, Cagdas Senyürek, klar til at overtage, men han viste sig for ikke at have rent mel i posen. Et salg bremsede derfor, så hvornår VB kommer på andre hænder, står hen i det uvisse.

Det ændrer dog ikke på Henrik Tønders og resten af klubbens daglige arbejde.

- Vi er til salg, og det er en proces, der kører sideløbende. Det er blevet normalen for os, men uanset om vi er til salg eller ikke til salg, laver vi en finansiel model for, hvordan vi skal handle. Skulle vi vente på en afgørelse, ville vi ikke kunne være konkurrencedygtige, siger direktøren.

Henrik Tønder tiltrådte som administrerende direktør i Vejle Boldklub i 2016. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Tilbage på banen er Vejle Boldklub kommet fornuftigt gennem begyndelsen af opstarten med en 2-0-sejr over de forsvarende sølvvindere fra Brøndby.

Lørdag venter næste testkamp, som bliver et lokalopgør mod FC Fredericia.

Vejle Boldklub spiller sin første kamp i Superligaen mod Randers FC søndag den 21. juli. Opgøret kan ses på TV 2 Sport X.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com