Ladestandere til elcykel på vej til fire sydjyske kommuner
Der er godt nyt til el-cyklister i fire sydjyske kommuner, der nu får lettere ved at finde en stikkontakt, når de har brug for strøm på farten.
Esbjerg-, Vejle-, Sønderborg- og Tønder Kommune har anmodet Vejdirektoratet om tilskud til at sætte ladestandere op. Og det har givet pote.
Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Det sker som et led i EU’s genopretningsplan, der skal sikre offentlig tilgængelig opladning af elcykler.
Der er i alt afsat 12,2 millioner kroner af til aftalen, der skal dække ladestandere til i alt 24 kommuner i landet.