Tilfredsheden blandt medarbejderne på Jobcenter Esbjerg er stor, efter det blev muligt med en arbejdsuge på fire dage.
Siden 1. november 2020 har de cirka 520 medarbejdere på Jobcentret i Esbjerg frit kunnet skifte til en 4-dages arbejdsuge, og det har cirka ni ud af ti ansatte valgt.
Det har betydet, at min familie har fået en meget gladere mor og ægtefælle, fordi jeg også har tid til mig selv
Lea Christensen, medarbejder på Jobcenter Esbjerg
Nu viser en midtvejsevaluering, som forsknings- og analysecentret VIVE står bag, at medarbejdernes arbejdsglæde er i top på Jobcenter Esbjerg.
Medarbejderne arbejder som udgangspunkt stadig 37 timer om ugen, uanset om deres arbejdsuge er fire eller fem dage lang.
Vigtig for fremtidens arbejdsmarked
Selvom en 4-dages uge betyder flere timers arbejde på færre dage, giver det stadig stor værdi, fortæller medarbejder på Jobcenter Esbjerg Lea Christensen til DR:
- Det har været helt fantastisk – og det ér helt fantastisk. Det har betydet, at min familie har fået en meget gladere mor og ægtefælle, fordi jeg også har tid til mig selv. Det har givet mig meget mere ro og balance - både fysisk og psykisk.
I 2022 arbejder 58 procent af jobcenterets medarbejderne ifølge DR på fuld tid fordelt over 4 dage.
De gode erfaringer gør, at Esbjerg Kommune nu målrettet arbejder videre med at skabe mere fleksibilitet hos medarbejderne.
For i fremtidens arbejdsmarked er det også dét, som kan sikre gode arbejdskræfter i kommunen, siger Birgitte Stenderup, som er personale- og udviklingschef i Esbjerg Kommune, til DR.
Om forsøget
I 2022 arbejder 58 procent af medarbejderne på en 4-dages uge på fuld tid.
Hos medarbejderne, der arbejder fem dage om ugen, arbejder 77 procent på fuld tid.
Medarbejderne, der arbejder fem dage om ugen, oplever ifølge evalueringen, at de nogle gange mangler en kollega eller sparringspartner sammenlignet med medarbejdere på 4-dages ugen.
I evalueringen oplever 97 procent af alle medarbejderne, at de overordnet set er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde. Hos medarbejderne på en 5-dages uge er tallet 94 procent.
Louise Hviids to døtre på 9 og 13 år er gentagne gange blevet konfronteret med en mand i en sort varevogn i Bramming.
De gentagne hændelser har fået Louise Hviid til at forsøge at rationalisere situationen. Måske er det bare nogen, der skal aflevere noget? En vinduespudser? En med et ærinde i byen.
- Nu er der bare sket så mange hændelser, at jeg ikke længere kan finde en god forklaring på, hvorfor han opfører sig, som han gør, siger Louise Hviid.
Tilbagevendende episoder
Hun har kontaktet TV SYD for at fortælle sin historie, efter at hun fornylig har læst historien om en person i en sort varevogn, der skaber utryghed i Give.
En person, som hun mener, er den samme, der også har skabt utryghed i Bramming.
Den første hændelse fandt sted torsdag den 31. oktober kl. 14, hvor Louise Hviids døtre cyklede hjem fra skole gennem Kildeparken i Bramming.
Her fulgte en sort varevogn efter dem. Bilen kørte tæt bag dem og holdt derefter ind ved en sti, hvor bilen ikke kunne komme længere. Her steg manden ud af bilen og gik efter pigerne, hvilket fik dem til at skynde sig videre. Louise Hviid har mistanke om, at manden den dag formentlig fandt ud af, hvor pigerne bor.
De spørger, inden de skal sove, om dørene er låst
Louise Hviid
Dagen efter, fredag den 1. november, gentog hændelsen sig. Manden havde parkeret foran stien, hvor pigerne skulle cykle, og gik ud af bilen, hvilket skræmte dem.
- Det var faktisk først efter denne hændelse, at hendes piger fortalte, hvad de havde oplevet, og at oplevelsen havde gjort dem bange, siger Louise Hviid, som efterfølgende forsøgte at finde en rationel forklaring på, hvorfor en mand i en sort varevogn opholdt sig netop der.
Det er ved denne indgang til stien ved Kildeparken, at en sort varevogn har holdt.
Foto: Privatfotos
Men det skulle vise sig, at det ikke ville være sidste gang, pigerne blev konfronteret med manden i den sorte varevogn. Søndag den 3. november klokken 11:30 holdt den sorte varevogn ved familiens postkasse og begyndte at dytte.
- Vi bor for enden af en lukket vej, så folk kører ikke herned, medmindre de har et ærinde, siger Louise Hviid. Ifølge døtrenes forklaring steg manden ud af bilen og kiggede ind på huset, inden han besluttede sig for at køre ind mod byen igen.
-Pigerne blev meget utrygge ved oplevelsen og har siden ikke ønsket at være alene hjemme. De spørger, inden de skal sove, om dørene er låst, fortæller Louise Hviid.
Den 5. november holdt den sorte varevogn igen ved den lille sti ved Kildeparken. Her forsøgte den yngste datter på 9 år at tage et billede af bilen, men nåede det ikke, før manden var kørt væk igen.
En voksende bekymring
Moderen, Louise Hviid, har flere gange forsøgt at finde en rationel forklaring, men hændelserne har gentaget sig for mange gange og har gjort hende og familien utrygge.
-Jeg vil gerne snart have, at den mand bliver fundet, og finde ud af, hvad han egentlig vil, siger Louise Hviid, og fortsætter:
- Jeg har virkelig haft fokus på at finde en god forklaring, men nu kan jeg mærke, at jeg bliver utryg.
Især mandens gentagne tilstedeværelse og adfærd gør familien bekymret. Han har både fulgt pigerne og tilsyneladende observeret, hvor de bor.
Louise Hviid, Bramming
Foto: Privatfotos
Den yngste datter har forsøgt at tage billeder af manden og bilen, men har ikke nået at tage et billede, inden bilen er kørt væk.
Begge døtre er efter hændelserne blevet utrygge ved at være alene hjemme, noget de tidligere nød.
- Hvis de er alene hjemme, låser de alle døre og trækker gardinerne for, siger Louise Hviid.
Få hverdagen tilbage
Hændelserne har fået Louise Hviid til at finde en løsning, hvor hun eller hendes mand kan bringe og hente pigerne fra skole, eller en af bedsteforældrene, som bor i byen, kan følges med dem hjem.
- Vi er i gang med at arrangere, at de ikke skal cykle rundt alene, indtil vi kan få ro på, fortæller Louise Hviid. Familien håber, at politiet snart finder manden.
Familien Hviid bor på en vej i en lukket lomme i Bramming. Louise Hviid fortæller, at folk kører ikke ned ad denne vej, medmindre man har et ærinde.
Foto: Privatfotos
- Jeg ønsker bare en god forklaring til mine børn og en rolig hverdag igen, siger Louise, som nu altid har sin telefon tændt og opfordrer børnene til at tage billeder, hvis de igen ser bilen og en tryg mulighed opstår.
Signalement
Den yngste datter på ni år kan huske flere detaljer om manden og bilen.
- Jeg håber, at de detaljer, hun har lagt mærke til, kan genkendes af andre, der har haft lignende oplevelser i Give eller Sønder Omme. Så kan vi måske få en klarere sammenhæng mellem hændelserne, siger Louise Hviid.
Louises datter beskriver manden som lav og almindelig af bygning med karseklippet sort hår. Han var iført en blå T-shirt med en lomme, og bilen har to forsæder og tonede sideruder. Derudover beskriver hun manden som værende af udenlandsk udseende, og at der var rod i varevognen. Hun lagde blandt andet mærke til en blå chipspose og en lille figur, der lignede enten en lama eller et får.
Det er netop ved Kildeparken, at en mand i en sort varevogn er steget ud af bilen og er fulgt efter Louise Hviids to døtre på ni år og 13 år.
Foto: Privatfotos
Louise Hviid har talt med flere beboere i byen, som har bemærket en sort varevogn i byen.
-Jeg har især snakket med flere af de ældre, som bor i nærheden af Kildeparken, hvor mine piger har set manden to gange. Flere beboere i området har også bemærket den sorte varevogn, fortæller Louise Hviid.
Efter flere overvejelser besluttede hun at skrive et opslag i byens Facebook-gruppe for at gøre andre opmærksomme på situationen og høre, om andre havde haft lignende oplevelser.
- Ved at stå frem håber jeg, at flere vil anmelde, hvis de har set noget eller haft lignende oplevelser, så det her snart kan få en ende, siger Louise Hviid.
Det har i skrivende stund ikke været muligt at få en kommentar fra lokalpolitiet.
Sjældent indblik i træning af ukrainske soldater – det er noget helt andet, siger dansk chefsergent
Beredskabsstyrelsen viser forskellige metoder til undervisning af brandfolk.
Foto: TV 2
AfAnders Lomholt
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder
Der er normalt adgang forbudt på Forsvarets kurser for ukrainere, men TV 2 fik en sjælden mulighed for at følge træningen af ukrainske redningsfolk.
I et minut er der helt stille.
Det er tidlig morgen i et klasseværelse på Beredskabsskolen i Tinglev, hvor 16 ukrainske brandfolk og deres danske instruktører står med bøjede hoveder og ærer de ukrainske brand- og redningsfolk, der har mistet livet under russiske angreb.
Lidt efter er de alle i gang med at iføre sig hjelme og iltflasker.
- Jeg har så stor respekt for det, de går igennem. Det er jo et helt andet farligt arbejde, de har derhjemme, end vi er vant til her i Tinglev, siger chefsergent Kent Ballhorn.
Han er instruktør for det første hold ukrainere, der bliver trænet i Beredskabsstyrelsen. Og han er klar til endnu en intens dag med træning fra klokken 08 til klokken 20.30.
Ved siden af Kent Ballhorn står Oleksandr Lazarenko, der er brandmajor og til dagligt underviser nye indsatsledere på et universitet i Lviv. Ind imellem bliver han indsat i operativ tjeneste, og om et par uger regner han med at være tæt på fronten ved Kherson i det sydlige Ukraine.
- Vi vil meget gerne have mere teknisk viden om brandslukning. Meget af det udstyr, vi nu bruger, kommer fra Danmark og andre EU-lande. Og vi vil gerne bruge de samme teknikker, som I gør, siger han.
Lazarenko forklarer, at de mangler gode træningsfaciliteter i Ukraine. De mangler også tid til uddannelse, fordi operative redningsopgaver konstant presser sig på efter snart tre år med krig.
Diskretion skal forhindre angreb i Tinglev
Siden Ruslands invasion i 2022 er flere hundrede ukrainske soldater blevet undervist i Danmark. Flere er på vej. Men altid under strenge sikkerhedsforanstaltninger.
For eksempel har ingen danske medier fået adgang til uddannelse af F-16-piloter og flyteknikere på Flyvestation Skrydstrup. Her er der uddannet 73 ukrainere, men indtil videre har kun en enkelt statslig ukrainsk tv-station fået begrænset adgang.
Volodymyr Zelenskyj besøgte sidste år Flyvestation Skrydstrup sammen med statsminister Mette Frederiksen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Når det gælder uddannelse af befalingsmænd på Hjemmeværnsskolen i Vestjylland og mineryddere på Skive Kaserne, er der også lukket ned med henvisning til den operative sikkerhed og bekymring for at blive mål for russisk chikane eller sabotage.
Derfor må TV 2 først bringe reportagen fra Beredskabsskolen i Tinglev, efter de ukrainske redningsfolk lørdag forlod Danmark.
- Der kræver et vist sikkerhedsniveau at have kolleger fra Ukraine heroppe, siger chefsergent Kent Ballhorn og tilføjer, at det sker af bekymring for chikane eller angreb rettet mod dansk støtte til Ukraine.
Ligesom på landets kaserner står Forsvarets Efterretningstjeneste for sikkerheden, og i de to uger kurset varer på Beredskabsskolen, er der indsat vagter om natten.
I maj blev der skruet op for trusselsvurderingen mod militære og civile mål i Danmark med tilknytning til støtten til Ukraine. Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste udviser Rusland "en større risikovillighed", når det kommer til sabotage.
Uddannelse af ukrainere
Flyvestation Skrydstrup (F-16 kampfly)
Oksbøl Kaserne (Caesar-artilleri)
Hjemmeværnsskolen i Nymindegab (Befalingsmænd)
Skive Kaserne (Minerydning)
Beredskabsskolen (Brand og redning)
Derudover står Forsvaret bag træning i:
Storbritannien (+2000 rekrutter i et værnepligtslignende forløb)
Tyskland (Leopard-1 kampvogne)
Af sikkerhedsmæssige årsager vil Forsvaret ikke oplyse det præcise antal ukrainske soldater, som har modtaget træning og uddannelse.
Mere støtte og mere træning på vej
Under TV 2s besøg øver de ukrainske brandfolk sig i at gå ind i en container med flammer og tyk sort røg. De træner nedkøling af røggasser for at forhindre eksplosionsbrand i et tilrøget rum.
Andre dage bruger de mere avanceret udstyr, og der er teori omkring indsættelse i skarpe situationer og klasseundervisning i kemiske reaktioner.
Men der er på alle måder langt fra undervisningen i Tinglev til redningsindsatser efter russiske angreb i for eksempel Kharkiv i det østlige Ukraine, hvor Artem Ruban er brandmajor.
- Mange gange bliver vi udsat for nye angreb, mens vi er i fuld gang med arbejdet. Jeg har mistet flere af mine kolleger på den måde, siger Artem Ruban.
- Det er selvfølgelig en helt anden verden, de arbejder i. Men jeg tror stadig, de kan lære noget af os. Blandt andet den systematik, vi bruger, siger Kent Ballhorn. Han tilføjer, at formålet med træningen er, at det kommer ud til langt flere end de 16 kursister i Tinglev.
- De står for videreuddannelse i Ukraine, og på den måde håber jeg, at det kan brede sig som ringe i vandet, siger han.
Beredskabsstyrelsen har blandt andet indkøbt syv nye lifte, som nu befinder sig i Ukraine.
Foto: TV 2
Ukrainerne bliver også trænet i at anvende det dansk donerede udstyr. Udover militært isenkram for over 50 milliarder kroner bliver der sendt stadig mere redningsudstyr til Ukraine. Alt lige fra redningslifte til beskyttelsesdragter, et mobilt hospital, og så er der planlagt yderligere to kurser for ukrainske redningsfolk til næste år.
10.000 støttekroner per dansker
Udover TV 2 fik også Venstres nye beredskabsminister, Torsten Schack Pedersen, mulighed for at se nærmere på træning af ukrainere i Danmark. Og han ser for sig endnu mere dansk ukraine-støtte i fremtiden.
- Vi er i tæt dialog med Ukraine om, hvad der er størst behov for. Og har de behov for mere uddannelse, så skal det selvfølgelig følge med, siger Torsten Schack Pedersen.
Kursisterne bliver også undervist i betjening af udstyr, der allerede er sendt fra Danmark til Ukraine
Foto: Ukrainsk redningstjeneste / TV 2
Vi er et af de lande, der donerer allermest til Ukraine, er der slet ingen grænser for hvor mange penge, vi skal bruge?
- Jeg er stolt over, at vi i Danmark meget bredt politisk og med stor opbakning fra befolkningen bidrager så meget til Ukraines kamp mod Rusland.
Er der ingen grænser for, hvor meget vi skal give?
- Vi har sat store beløb af, og det kommer til at fortsætte. Vi har en kæmpe interesse i at bidrage til Ukraines kamp mod Rusland, siger Torsten Schack Pedersen.
Indtil videre er der afsat godt 60 milliarder kroner i Ukrainefonden, som primært går til militær støtte. Det svarer til mere end 10.000 kroner per dansker, hvilket bringer Danmark ind på en global førsteplads.
Det sætter brandmajoren fra Kharkiv stor pris på.
- Tak til Danmark. Vi har kæmpe respekt for den støtte, I giver os, siger Artem Ruban.
Han er nu på vej tilbage til redningsarbejdet i Kharkiv, hvor han fortsat bor med sin kone og datter. Sønnen er ved at uddanne sig til ... brandmand.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.