Borgmester: - De relativt få kilometer brintrør må kunne anlægges hurtigere

Fotoarkiv. Foto: Frank Cilius
Udgivet

Borgmester i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen, (V), er ærgerlig over Energinets udmelding om, at etableringen af brintrør fra Esbjerg og til grænsen udsættes med flere år.

Det statsligt ejede Energinet har tirsdag meddelet, at efter de indledende undersøgelser omkring etablering af brintrør i Jylland udskydes med flere år, blandt andet på grund af omfattende miljø- og sikkerhedsundersøgelser.

Strækningen fra den tyske grænse til Esbjerg ventes nu først at stå klar i 2031 - mod 2028. Altså tre år senere. Og strækningen fra Esbjerg til Holstebro og Lille Torup i Nordjylland, er først fuldendt i 2033.

Det ærgrer Jesper Frost Rasmussen, der er borgmester i Esbjerg.

- Jeg er meget ærgerlig over den udmelding. Alle involverede har stået her på havnen i Esbjerg og erklæret, at det kun kan gå for langsomt med at få etableret brintrørene, så det er virkelig ærgerligt, det tager så lang tid, lyder det fra den vestjyske borgmester.

Brintrøret skal transportere den grønne energi fra blandt andet de kommende havmølleparker i Nordsøen frem til slutbrugeren i Danmark og ned i Europa.

- Brintrøret er ikke bare et af mange projekter i den grønne omstilling på dansk jord. Det er centralnervesystemet, der skal sikre liv til de energihungrende industrier sydpå, siger Jens Nymark, TV 2s analytiker på TV 2.dk.

Han understreger på TV2.dk, at dagens udmelding fra Klimaministeriet er en bitter pille at sluge - for udover de tre års forsinkelse er der stadig lang tid til at udleve den helt store vision for brintrøret.

- De vestjyske borgmestre, der havde håbet på arbejdspladser og grønne investeringer må væbne sig med lige dele tålmodighed og håb uden garantier, påpeger Jens Nymark.

I Esbjerg håber Jesper Frost Rasmussen, at der fra kan presses på for at få rørene hurtigere i jorden - i hvert fald fra Esbjerg og til grænsen.

- Der er ikke langt fra Esbjerg til grænsen (omkring 80 kilometer red.), så jeg tænker, at det vigtigt at de relativt få kilometer rør bør kunne lægges hurtigere. Vi har mange private investorer, der er allerede har puttet millioner af kroner i projektet, og hele energisektoren og omstillingen til grøn energi er afhængig af, at der sker. Så jeg vil sige, at det bør og skal gå hurtigere.

Udskydelsen får voldsomme konsekvenser

Brintrørene skal fungere som et bindeled mellem et brintlager og en række producenter, der har store planer om brintproduktioner i stor skala, baseret på grøn strøm forskellige steder i Jylland.

Og når røret så når Tyskland, skal det efter planen forbindes med det brintnettet i Europa, som på nuværende tidspunkt skal udbygges af gastransmissionsoperatører i de forskellige lande.

Forsinkelsen har også en dyr slagside. Det er ikke kun i Danmark, vi har sat 2030 som første målstreg for klimaindsatsen. EU’s brintbank vifter med 7,5 mia. kr. til grønne brintprojekter, og den tyske regering lokker tilsvarende med en gulerod i euromilliardklassen.

- Alene den tyske stålproducent ThyssenGroup har 14 mia. kr. øremærket i støtte til at modtage grøn brint til deres energitunge produktion. For at få fingre i de penge skal brinten være klar til at flyde i 2030, og det når vi ikke, siger TV2's Jens Nymark.

Tip os

Har du oplevet noget i forbindelse med emnet, som du gerne vil dele?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til os på tvsyd@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Husk at tilføje dit navn og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.

Frygter grøn bølge går udenom Danmark

Green Power Denmark, der er interesseorganisation for størstedelen af den danske elproduktion og arbejder for grøn omstilling, frygter Danmark bliver hægtet af den grønne omstilling internationalt.

– Hvis vi først har et brintrør i 2031, kommer vi ikke med på udviklingen i Europa. Så vil de store tyske industrivirksomheder indgå leveringsaftaler med producenter af brint i andre lande. Det kan få negative konsekvenser for Danmark mange år frem, siger Jan Hylleberg, viceadministerende direktør i Green Power Denmark til TV2.

Brintrøret er afgørende for den grønne omstilling, men regeringen stiller ifølge Green Power Denmark hårde betingelser for at bygge det. Sammen med en forsinket tidsplan fra Energinet udgør det en risiko for, at Danmark ikke i tide kommer med på den europæiske udbygning med brint, frygter Green Power Denmark. Hvis røret først er klar i 2031, risikerer udviklingen at gå uden om Danmark.

Det ved vi om regeringens nye uddannelsesudspil

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Udgivet

Regeringen er kommet med deres nye uddannelsesudspil. Hvis det bliver gennemført, vil skolesystemet se en del anderledes ud, end vi kender det i dag.

Hovedpunkter i regeringens nye reformudspil:

1

10. klasse, HF og EUX afskaffes og erstattes af det nye 'EPX'-uddannelse

Den nye EPX-uddannelse er et erhvervs- og professionsrettet gymnasium til de unge, der på et tidspunkt vil tage en faglært uddannelse.

EPX vil have et lavere adgangskrav end det almene STX-gymnasium og handelsgymnasierne. På EPX vil snittet være to, og er derfor fire karaktersnit lavere end på STX og HHX.

Uddannelsen vil som udgangspunkt vare to år: det første år af EPX vælger eleverne en erhvervsfaglig linje, hvor deres interesser ligger, og på andet år skal den enkelte elev vælge enten en erhvervs- eller studieforberedende retning.

De forbedrende retninger lyder eksempelvis på 'Velfærd og Sikkerhed' og 'Handel og Kontor'.

Ønsker man en uddannelse som eksempelvis lærer eller sygeplejerske, har man mulighed for at supplere sin EPX med et ekstra år.

Ifølge Jesper Petersen (S) vil EPX også kunne bruges som en slags 10. klasse - han kommer dog ikke nærmere ind på hvordan.

2

EPX vil give flere elever adgang til en gymnasial uddannelse

Hvis man ønsker at tage en gymnasial uddannelse, men kun har adgangsgivende karakterer til at komme på EPX, så har man faktisk mulighed for det.

Ifølge regeringens udspil er det nemlig en mulighed at tilføje fagpakker på EPX, som vil give adgang til gymnasiet.

3

EPX skal ligge i 87 byer.

Den nye uddannelse skal ifølge regeringen placeres i 14 syd- og sønderjyske byer. Det gælder Esbjerg, Fredericia, Grindsted, Haderslev, Horsens, Kolding, Ribe, Sønderborg, Tønder, Tørring, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa.

Regeringen er dog stadig ved at undersøge, om uddannelsen skal placeres på erhvervsskolerne eller gymnasierne.

4

Adgangsgivende karaktergennemsnit til gymnasierne skal hæves

Det adgangsgivende karaktergennemsnit på fem hæves til seks, når man ansøger om at gå på gymnasiet.

Det betyder, at den enkelte elev skal have et karaktergennemsnit på seks med fra 9. klasse, for at få adgang til gymnasiet.

Det er dog fortsat muligt at ansøge med en optagelsesprøve for afgangselever fra friskoler samt for dem, der har et snit på under seks med fra folkeskolen.

5

Skal implementeres i sommeren 2030

Ifølge regeringen skal udspillet implementeres i 2030, hvis lovforslaget gennemføres.

Det vil sige, at det nye udspil får betydning for de folkeskoleelever, der går i nu gr i 5. klasse og nedefter.

Medarbejder følte sig angrebet, da hans stilling blev nedlagt i pressen

Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
M
Udgivet

Da Morten Stendevad-Nielsen sidste mandag læste om budgetforliget i Fanø kommune i nyhederne, fandt han samtidig ud af, at hans egen stilling blev nedlagt.

Mandag den 30. september scrollede Morten Stendevad-Nielsen nyhederne igennem før sengetid. Det har han for vane at gøre, som kommunikationsmedarbejder hos Fanø Kommune.

I artiklen kunne han læse, at der i Fanø kommune var indgået et budgetforlig, men også nyt om hans egen fremtid.

- Jeg læser artiklen om budgetforliget, hvor jeg kan se, at der står, at min stilling nedlægges. Det virker højest besynderligt, at jeg skal læse det i medierne, fortæller Morten Stendevad-Nielsen.

En 'ubehagelig situation', men ikke et kæmpe chok, da Morten vidste, at muligheden havde været oppe at vende.

Ubehaget voksede sig dog kun større de efterfølgende dage, hvor politikere fra forligspartierne forklarede nedlæggelsen.

I 2021 brugte vi en halv million kroner på at gøre vores udadvendte kommunikation mere tydelig - blandt andet for at få flere nytilflyttere. Det lykkedes ikke på den måde, og så må vi nytænke det.

Johan Brink Jensen (løsgænger), Fanø Kommune, til JydskeVestkysten

Vi kan jo se, at funktionen (red. kommunikationsafdelingen), som vi vedtog for adskillige år siden, at den ikke har haft den funktion, som vi havde forventet, så derfor kigger vi selvfølgelig på, hvad kan vi bedst undvære

Erik Nørreby (Venstre) viceborgmester i Fanø Kommune, til TV SYD

Vi skal løse kommunikation på en anden måde fremadrettet, end i dag. Det er afgørende for at sikre tilflytning.

Mille Renée Larsen (Socialdemokratiet), Fanø Kommune, til JydskeVestkysten

De seneste år har Fanø Kommune haft vanskeligt ved at lokke tilflyttere til.

I maj 2022 begyndte Morten Stendevad-Nielsen i jobbet som kommunikationsmedarbejder hos kommunen, hvor kommunikation rettet mod nye tilflyttere ikke fremgik af jobbeskrivelsen, som TV SYD har set.

Det mener flere af politikerne fra forligspartierne dog, og da det ikke er lykkedes tilstrækkeligt, nedlægges stillingen.

- Jeg finder det urimeligt og problematisk, at jeg flere dage i træk kan læse evalueringer af mit arbejde i al offentlighed. Særligt med tanke på, at jeg ikke var ansat til at løse bosætningsopgaven. Det er næsten mere ubehageligt end at læse om nedlæggelsen.

- Jeg føler, det er et professionelt angreb og et angreb på min faglighed. Jeg er blevet en del af det politiske spil, som jeg ikke har ønsket at tage del i. Det er tæt på offentlig udskamning og nærmer sig voksenmobning, lyder det fra Morten Stendevad-Nielsen.

Kort efter sin ansættelse initierede Morten sammen med en kollega en plan for at fremme tilflyttertallet, som de opdagede haltede.

Denne såkaldte bosætningsstrategi, hvori kommunikation er ét af to spor, blev dog først vedtaget i byrådet den 17. juni i år - 105 dage inden nedlæggelsen af stillingen.

- Hvis ambitionsniveauet var, at jeg på cirka 70 arbejdsdage inklusiv sommerferie skulle have løst bosætningsudfordringen, lægger jeg mig gerne fladt ned og erkender, at det er vi ikke lykkes med.

- Det er nok nærmere en årelang proces, som står på skuldrene af mange andre politikker, strategier og initiativer, forklarer Morten Stendevad-Nielsen.

- Ikke en kritik mod Morten

Hvorvidt de tre Fanø-politikere bag udtalelserne har udtalt sig om Mortens indsats, og om nedlæggelsen af stillingen skyldes bosætningsstrategien, er der forskellige forklaringer på.

Erik Nørreby (Venstre), viceborgmester i Fanø Kommune. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD

- Det er sådan set ikke en kritik mod ham, men funktionen. Det er et ledelsesspørgsmål, hvorvidt det forventede indhold er blevet leveret. Jeg synes, han måske lidt uberettiget kommer til at føle, at der ikke er leveret, siger Erik Nørreby (V).

Nørreby mener ikke, at arbejdsindsatser ikke skal evalueres i medierne, ligesom han påpeger, at ansvaret ligger hos den politiske ledelse.

Selvom bosætningsstrategien først blev indgået i juni i år, fortæller venstremanden, at snakken allerede begyndte sidste år, da tilflytningen ikke var forbedret siden Mortens ansættelse.

- Nu gør vi det på baggrund af snakke allerede under budgettet sidste år, og ikke handlingsplanen, der er godkendt i år. Vi har ekstremt dårlig intern kommunikation i kommunen, som gør, at vi ikke har fået informeret ordentligt om hele bosætningsindsatsen. Den lagde vi grundstenen til allerede i 2021, men siden er ikke sket meget.

Skal det gå ud over Morten, at det ikke har været kommunikeret eller indgået i hans jobbeskrivelse?

- Det er en ledelsesopgave at sørge for, at det står i hans jobbeskrivelse. Hvis det ikke har stået i stillingsbeskrivelsen, som vi politikere ikke er involveret i, så det er grundet mangelfuld ledelse og intern kommunikation, siger viceborgmesteren.

Han anerkender videre, at det er 'skidt', at nedlæggelsen skulle erfares gennem pressen. Han påpeger dog, at retningslinjer i kommunen foreskriver, at man undersøger en omplacering eller andre opgaver.

Mille Renée Larsen, Socialdemokratiet, Fanø Kommune. Foto: Fanø Kommune

Mille Renée Larsen (S) mener ligeledes ikke, at hendes udtalelse er rettet mod personen.

- Jeg står ved min udtalelse, men det handler ikke om ham, men brugen af vores ressourcer. Jeg er enormt ærgerlig over, at sagen er endt, og forklaringen af den konkrete besparelse kunne nok være bedre, siger hun.

Ifølge Mille er nedlæggelsen dog ikke sket på bagkant af bosætningsindsatsen.

- Det er slet ikke bosætning, det handler om, men at vi vil løse kommunikationen på en anden måde. Det er ledelsens og det politiske niveaus ansvar, at vi ikke har løst opgaven med bosætning, hvorfor vi er et flertal, der vil gøre tingene på en anden måde. 

At tingene har udspillet sig, som de har, ærgrer hende.

- Jeg bliver påvirket af, at medarbejdere står tilbage og har det sådan her. Vi er nødt til, som organisation, at snakke om tingene, da det er uholdbart, at medarbejdere oplever tingene sådan her, afslutter Mille Renée Larsen.

Johan Brink Jensen (løsgænger), Fanø Kommune.

Om Johan Brink Jensens (løsgænger) udtalelse skal tolkes som en kritik af Mortens indsats, mener han ikke.

- Jeg bestemmer ikke, hvordan JydskeVestkysten skriver det. At man tolker det som om, at han ikke er lykkedes, det kan jeg ikke gøre for.

Han fortæller dog, at han forstår, hvis Morten føler sig angrebet og påpeger, at det overordnet er politikernes ansvar, at målsætningerne lykkes.

I modsætning til Mille Renée Larsen, bekræfter han dog, at nedlæggelsen kan relateres til bosætningsindsatsen.

- Når vi kan konstatere, at der ikke er sket noget med befolkningstilvæksten, så må vi gøre det (red. nedlægge stillingen).

Johan Brink Jensen ærgrer sig over, at Morten Stendevad-Nielsen blev bekendt med nedlæggelsen gennem medierne.

Morten Stendevad-Nielsen er ansat som kommunikationsmedarbejder hos kommunen frem til udgangen af 2024, hvorefter ansættelse eller forflytning til en anden stilling er uvis.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com