Børn under to år bør ikke bruge skærm, men Esbjerg Kommune gør det alligevel

Børn kan i dag nemt navigere på en iPad, derfor har de dog stadig brug for, at forældrene taler med dem om de sociale spilleregler. Foto: Søren Bidstrup, Scanpix Denmark
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mængden af skærmtid for de mindste i samfundet har den seneste tid været på dagsordenen. Det sker i kølvandet af Børns Vilkårs nye anbefalinger for børns skærmtid, hvor de blandt andet fraråder al brug af skærm for børn under to år.

Teknologien er blevet en uundgåelig del af vores hverdag, og det øgede skærmforbrug skaber grobund for tvivl, bekymringer og konflikter i familierne.

Børns Vilkår, en dansk organisation dedikeret til børns rettigheder, udsendte torsdag den 21. september nye anbefalinger til, hvordan forældre kan og bør forholde sig til deres børns skærmforbrug.

Nye anbefalinger fra Børns Vilkår lyder på ingen skærmtid for børn under to år. 

Sådan har man dog ikke gjort det i Esbjerg Kommune, hvor skærme har været en fast del af dagligdagen i kommunens dagtilbud. 

Den Digitale Verden

Esbjerg Kommune benytter sig af digitale redskaber såsom iPads i sine dagtilbud.

- Vi bruger iPads til eksempelvis forstørrelsesglas, når vi er i naturen, til at afspille musik eller tage billeder. Vi forsøger hele tiden at have det didaktiske pædagogiske perspektiv (red. opdragelseslære - at sætte ord på det man gør.) på det, siger Mette Lindkær, som er chef for Børn og Pædagogik i Esbjerg Kommune, og fortsætter:

- I Dagtilbud i Esbjerg snakker vi ikke om skærme eller ej. Det er en noget mere nuanceret debat, og vi taler mere om hvordan og hvorfor.

Så jeg synes, det er et tyndt argument, at man skal lære børn ikke at være passive forbrugere

Kathrine Elmose Jørgensen, digital medieekspert, Børns Vilkår.

Hertil tilføjer hun, at kommunen har et korps af digitale ambassadører, som udfordrer debatten om skærmtid i kommunens dagtilbud.

Esbjerg Kommune anser ikke brugen af skærme som negativ, men nærmere som et redskab.

- Den digitale del kan ikke segregeres, da den ”digitale dannelse” er en stor del af den verden, børnene begår sig i, fortæller Mette Lindkær, og fortsætter:

- Vi ønsker, at børnene i forbindelse med brugen af skærme skal blive kreativt skabende og kritisk tænkende og ikke ende som passive forbrugere.

Når nu Børns Vilkår kommer med nye anbefalinger, følger Esbjerg Kommune så trop?

- Vi skal til at drøfte anbefalingerne fra Børns Vilkår og genbesøge vores egne retningslinjer for at nå et sted hen, hvor teknologi bliver et fornuftigt redskab.

Overordnet mener Mette Lindkær, at debatten om skærmforbrug er for unuanceret.

- Jeg synes, debatten indeholder for få spørgsmål om, hvordan vi kan bruge de digitale redskabe og hvorfor. Debatten går meget på enten skærme eller ingen skærme. Jeg mangler nuancerne, afslutter Mette Lindkær. 

Et tyndt argument

Børns vilkår er til deles enige med Esbjerg Kommune om at lære børn, hvordan de skal navigere i den digitale verden. 

- Vi mener ikke, at børn i alle aldre helt skal afholde sig fra skærme, men studier viser, at der kan være en sammenhæng mellem massivt skærmforbrug for børn i alderen 0-1 og deres sprogudvikling, fortæller Kathrine Elmose Jørgensen, der er digital medieekspert hos Børns Vilkår.

Sundhedsstyrelsen seks retningslinjer til skærmforbrug:

  1. Ingen skærm før søvn: Dit barn bør ikke bruge skærm op til sovetid, da det kan udsætte sovetidspunktet og betyde, at barnet ikke får tilstrækkeligt med søvn.

  2. Ingen skærm i soveværelset: Undgå telefon eller tablet i barnets soveværelse i løbet af natten, da skærmaktivitet om natten kan forstyrre søvnen og forringe søvnkvaliteten.

  3. Skab variation: Skab variation mellem dit barns skærmaktivitet og øvrige aktiviteter i løbet af hverdagen, herunder fysisk aktivitet.

  4. Følg med: Interesser dig for dit barns onlineliv, og vær opmærksom på barnets eventuelle bekymringer for at stå uden for fællesskabet eller for at gå glip af noget online.

  5. Lav aftaler: Lav aftaler om skærmbrug i familien, som gælder både barn og voksen, og hav en løbende dialog om, hvor meget skærmen bruges og til hvilke formål.

  6. Kig på eget forbrug: Forældre bør være opmærksomme på eget forbrug af skærm i samvær med barnet, da individuelt skærmbrug kan påvirke forældre-barn relationen negativt.

Dertil forklarer Kathrine Elmose Jørgensen, at Børns Vilkår ikke er bekendte med de præcise konsekvenser af for meget skærmforbrug, men udenlandske studier peger på, at for meget skærmforbrug kan gå ud over børns sproglige og emotionelle udvikling. 

- Vi kan ikke undlade brugen af skærme fuldstændig. Men når børnene er så små, så har de brug for nærvær, øjenkontakt og sansemæssige oplevelser - det kan skærme ikke give dem, siger Kathrine Elmose Jørgensen, og fortsætter:

- De fleste skal nok lære at navigere i den digitale verden. Så jeg synes, det er et tyndt argument, at de skal bruge skærme i 0-1 års alderen for ikke at blive passive forbrugere. Børn lærer relativt hurtigt, og der er så meget andet vigtigt, de skal lære, når de er små - det med skærmene kan sagtens vente, siger Kathrine Elmose Jørgensen.

Børn på to år bør ifølge organisationen maksimum have en skærmtid på en halv time om dagen, og børnehavebørn – omkring tre til seks år – bør allerhøjest bruge 45 minutter om dagen ved en skærm.

9. klasseselev kritiserer sin skoles beslutning, og hun har en pointe, siger forsker

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Ifølge en skoleforsker kan social utryghed ved at skifte klasse sent i folkeskolen også påvirke det faglige.

'Jeg har noget vigtigt og sige, som jeg og mange andre er utilfredse med!'.

Sådan lyder det i en besked til TV SYD fra Merle Jepsen, der går i 9.C på Grønvangskolen i Vejen.

Men det gør hun snart ikke længere - for efter efterårsferien går hun enten i 9. A, B, D eller E.

Baggrunden er, at 9.C's klasselærer har sagt op med virkning fra 13. oktober, og i samme ombæring, som eleverne fik dét at vide, blev de også meddelt, at de skulle fordeles ud i de fire andre 9. klasser.

- Naturligvis græd vi og omfavnede hinanden. Da jeg så kom hjem og de andre (elever, red.) også kom hjem, var alle forældre sure. Ingen ønsker, at vi skal splittes fra hinanden, lyder det fra Merle Jepsen.

Der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt

Merle Jepsen, 9.C, Grønvangskolen, Vejen

Det vil skade det sociale og faglige, mener hun. Men hun føler sig ikke hørt.

- Skolen lytter overhovedet ikke. Vi føler, at vi kun kunne få magt ved at skrive til jer (TV SYD, red.). Ellers føler jeg bare, at vi ville blive anonyme. Nu kan de se, at vi ikke giver op, siger hun.

- Hvordan ved du, at det bliver så dårligt, som du siger?

- Jeg ved ikke, om det bliver godt eller dårligt. Men der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt. Jeg har virkelig prøvet at tænke positivt, men det ender med, at jeg bliver ked af det, når jeg tænker på det, siger Merle Jepsen, der fortæller, at størstedelen af klassen deler hendes frustration.

Og hendes klassekammerat er enig.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være det bedste for os. Man har jo en tryghed i sin klasse. Det tog lang tid for mig at blive tilpas i den her klasse, efter jeg kom til i syvende. Så det bliver hårdt, siger Felix Rask Olesen, som også går i 9.C.

Felix Rask Olesen. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Skoleleder ærgerlig

TV SYD har talt med skoleleder på Grønvangskolen, Claus Holm, om baggrunden for beslutningen.

Han kan ikke gå i detaljer om sagen, men han siger:

- Jeg er ærgerlig over situationen, men jeg mener, at det er den bedste løsning situationen taget i betragtning. Beslutningen er taget i samråd med medarbejderne og de andre ledere. Det er alene en fagligt begrundet løsning ud fra, hvad der er bedst for de fleste elever, siger skolelederen til TV SYD.

Grønvangskolen i Vejen. Foto: TV SYD

Efter eleverne fordeles ud i de fire andre 9. klasser, vil der være enten 26 eller 27 i klasserne, oplyser skolederen.

Dermed holder de sig under grænsen på 28 elever pr. klasse.

Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige

Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker, VIA University College

Kan det få konsekvenser?

Merle Jepsen mener også, at det kan få negative konsekvenser for klassen fagligt og socialt.

- 9 klasse er vores sidste år, inden vi skal splittes fra hinanden, men det er også det år, vi har eksamen og terminsprøver. Vi har ikke en chance for at komme til eksamen med dem, vi ønsker. Vores karakterer kommer til at falde, og vi mister vores sociale samvær, som vi havde inden.

Ifølge Merle Jepsen deler størstedelen af klassen hendes bekymringer. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

TV SYD har spurgt skoleforsker ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, om der er hold i den påstand, som Merle Jepsen fremlægger. Og det mener han.

- Jeg forstår godt elevernes bekymring, men det er nok heller ikke en situation, som skolen foretrækker. Det er sent at ændre fællesskabet, så hvis skolen kan sætte ind med noget ekstra hjælp, vil jeg anbefale det. Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han kender ikke baggrunden for beslutningen på Grønvangskolen, så han kommenterer situationen generelt.

Han er ikke i tvivl om, at skolen har vejet for og imod beslutningen og gætter på, at en del af det kan skyldes mangel på uddannede og erfarne lærere, som kan overtage klassen.

Men med læreruddannelsen burde lærerne være rustet til hurtigt at få et indtryk af elevernes standpunkt.

- Det er noget af det, lærere relativt hurtigt kan finde ud af, hvordan de støtter eleverne fagligt. Der burde også være en form for overlevering. Men det er rigtigt nok, at det stiller skolen i en sværere situation, siger skoleforskeren.

Voksne skal have respekt

Særligt det sociale aspekt må ifølge Andreas Rasch-Christensen ikke underkendes - social utryghed kan nemlig godt påvirke trivslen og dermed også det faglige.

- Selvom det lyder banalt, så er sidste skoledag vigtig for eleverne. Det er en afslutning på en tid, hvor man har tilbragt meget tid sammen. Derfor vil man gerne have, at afslutningen bliver vellykket. Man kan som voksen godt tænke, at det ikke betyder så meget, men det skal man som voksen have respekt for, siger han.

19. september er der forældremøde mellem forældre, afdelingslederen for 7.-9.-klasserne og den afgående skolelærer, der skal drøfte situationen.

- Jeg håber, de vil lytte til os, og komme frem til noget, hvor de og vi er glade. Vi vil gerne gå på kompromis, men vi får ikke noget tilbage.

Øboer og turister kan se frem til billig pendulsejlads

Færgen Grotte sejler på el mellem Fanø og Esbjerg. Foto: Bjarne Andersen
Udgivet

100 færgeafgange i døgnet og ingen prisstigninger på overfarten imellem Fanø og Esbjerg i 2025. Sådan lyder en aftale, som kommunen og færgeselskabet netop har indgået.

Fanø Kommune og Molslinjen er tirsdag blevet enige om, hvor mange færgeafgange, der skal være i 2025 og ikke mindst, hvad turen mellem Fanø og Esbjerg skal koste.

Det skriver Fanø Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge kommunen kommer der til næste år 35.000 færgeafgange mellem Fanø og Esbjerg. Det betyder omkring 100 afgange i døgnet. Det er ifølge kommunen rekordmange afgange.

Samtidig forbliver priserne på samme niveau som i 2024, hvor der har oplevet et prisfald på mere end 40 procent i forhold til tidligere. Det gælder på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år.

- Jeg er meget glad for, at vi både kan øge antallet af afgange og samtidig fastholde priserne på et stabilt og meget lavt niveau. Det er vigtige elementer i forhold til at øge tilflytningen og skabe de bedst mulige betingelser for at bo på Fanø. Vi har nu så høj en frekvens, så kort en overfartstid og så billige færgepriser, at færgen ikke bør være nogen hindring, når man skal til og fra fastlandet, udtaler Johan Brink Jensen læsgønger i Fanø Byråd i pressemeddelelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com