Biografdirektør: - Jeg havde ikke forudset nedlukningen for en uge siden

Finn Hansen, der er biografdirektør ved Nordisk Film Biografer Esbjerg, er både overrasket men også rolig ved en kommende nedlukning. Foto: Finn Grahndin
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Biografdirektør Finn Hansen ærgrer sig over den tredje nedlukning af kulturlivet, men han er også optimistisk på sin branches vegne.

Finn Hansen er biografdirektør i Nordisk Film Biografer i Esbjerg er ked af, han nu er nødt til at lukke de otte top moderne sale, som har til huse i den kun to år gamle biograf. 

- Vi ville da gerne have været det foruden. Og helt ærligt - så havde jeg ikke set det komme for bare en uge siden, siger han til TV SYD.

Julen er traditionelt en af biografernes højsæsoner med mange filmpremierer og mange mennesker i biffen.

For erhvervslivet gælder følgende nye krav fra søndag den 19. december 2021 kl. 8 frem til den 16. januar 2022:

Selskabslokaler, spillehaller, kasinoer, lege- og badelande, forlystelsesparker, tivolier, messer, forsamlingshuse samt lokaler og lokaliteter, hvor der afvikles konferencer og foredrag skal holde lukket.

Serveringssteder herunder restauranter og barer skal lukke kl. 23 med sidste udskænkning kl. 22, ligesom der vil være et indendørs arealkrav på 2 kvm per siddende kunde og 4 kvm for stående gæster.

Private arrangementer uden for eget hjem, herunder bryllupper, sølv- og guldbryllupper, konfirmations-, studenter- og fødselsdagsfester og lignende arrangementer skal holdes inden for rammerne af reglerne for serveringsstederne, herunder lukketid kl. 23.

Der indføres indendørs arealkrav i detailhandlen med afsæt i butikkernes størrelse.

Der indføres et generelt krav om mundbind eller visir på erhvervsområdet, herunder i take-awaysteder, liberale personrelaterede serviceerhverv og fællesområder på hoteller, vandrehjem og lignende. Dog gælder der fortsat undtagelse, hvis ansatte kan forevise coronapas. For serveringssteder og i detailhandlen skal ansatte, der har kundekontakt, have mundbind eller visir på, uanset om de har gyldigt coronapas.

Krav om opsætning af informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen samt krav om håndsprit mv. i detailhandlen og på serveringssteder.

Derudover forlænges de gældende regler om krav om coronapas, mundbind eller visir og forbud mod adgang til lokale og lokaliteter mv. på Erhvervsministeriets område. Det betyder fx, at du stadig skal vise coronapas, når du skal på restaurant eller til frisøren, og at fx natklubber og diskoteker fortsat er lukkede frem til den 16. januar 2022.

Offentlige og private arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at medarbejdere, der har mulighed for at varetage deres arbejde uden fysisk fremmøde på arbejdspladsen, gør dette.

- Selvfølgelig er vi kede af det, og det er en belastning og ærgerligt for både ansatte og biografgængere - og ikke mindst også for alle de gode film, der spiller lige nu, siger Finn Hansen

Men når det er sagt, så gør den tidligere erfaring med nedlukning af kulturlivet ham alligevel fortrøstningsfuld på sin branches vegne.

- Det her er 3. gang med en tvangslukning, og vores erfaring er nu, at vi kan se, at folk faktisk kommer fuldtalligt igen, så snart vi må åbne. Så vi skal nok komme stærkt tilbage, mener Finn Hansen.

Biografens chance for at klare sig gennem coronanedlukningen er økonomiske hjælpepakker.

- Når vi bliver kompenseret økonomisk, så skal det nok gå, men det er selvfølgelig ikke en ønskesituation, siger biografdirektøren.

De generelle hjælpepakker genåbner

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier blev i sidste uge enige om, at genåbne de generelle kompensationsordninger til dansk erhvervs- og kulturliv. Ordningerne betyder, der vil være økonomisk hjælp til en lang række virksomheder og institutioner mv., som bliver ramt af nedlukningen.

- Lige nu er det helt afgørende, at vi både passer på danskerne og holder hånden under vores erhvervs- og kulturliv. Julen er en afgørende tid for mange erhvervsdrivende, og derfor er meldingen også helt klar herfra: Når fadølsanlægget skal bruges mindre end normalt, eller man ikke længere kan invitere gæster til sin forlystelsespark, så er der allerede hjælp at hente, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.

Derudover ser regeringen og aftalepartierne på, om der skulle være behov for yderligere initiativer.

Kompensationsordninger omfatter følgende:

Faste omkostninger:

Virksomheder med en omsætningsnedgang på mindst 30 pct. kan få hjælp via kompensationsordningen for faste omkostninger i perioden fra den 1. december til den 28. februar.

Virksomheder der primært er ramt i december kan søge for en omsætningsnedgang i den måned alene. Normalt skal man som virksomhed søge for to eller tre måneder under et.

Selvstændige mv.:

Selvstændige mv. med en omsætningsnedgang på mindst 30 pct. kan få hjælp i perioden fra den 1. december til den 28. februar.

Lønkompensation:

Virksomheder, der sender over 30 pct. af medarbejderne hjem som en konsekvens af restriktionerne, vil være omfattet af lønkompensationsordningen.

Den midlertidige arbejdsfordelingsordning gælder desuden frem til den 31. marts 2022.

Tvangslukninger:

De dele af dansk erhvervs- og kulturliv, der er tvangslukkede f.eks. natteliv, vil kunne få dækning af 100 pct. af deres faste omkostninger og adgang til selvstændigordningen mv. for tvangslukkede. De kan derudover hjemsende deres medarbejdere på lønkompensation.

Større arrangementer:

Arrangører med arrangementer på mindst 350 personer, der er planlagt før den 7. december 2021 eller er fast tilbagevendende, og som aflyses, udskydes eller ændres væsentligt kan få hjælp via arrangørordningen.

Pulje for kasserede letfordærvelige varer:

Der er besluttet at etablere en pulje målrettet de virksomheder og leverandører, der, pga. restriktioner, brænder inde med letfordærvelige varer i weekenden den 10. december til 12. december 2021.

Den enkelte virksomhed kan maksimalt modtage et kompensationsbeløb på 40.000 kr. for kasserede varer. Der afsættes 10 mio. kr. til puljen.

Låne- og garantiordninger:

Låne- og garantiordningerne under hhv. EKF, Vækstfonden og Rejsegarantiordningen forlænges frem til den 28. februar 2022.

Hjælpepakkerne gælder til den 28. februar 2022.

Kilde: Erhvervsministeriet

Vandstanden kan blive højere end forventet – viser nye tal

Sønderborg oktober 2023. Foto: Marie-Louise Bredvig
Af Jonas Damsbo
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Vejr

Danmarks kommuner bruger i dag værktøjer, som sandsynligvis undervurderer vandstandsstigninger i fremtiden.

Klimaet er under hastige forandringer i disse årtier, hvilket medfører stadig mere ekstremt vejr rundt om på kloden.

Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor klimaforandringernes konsekvenser især viser sig i form af voldsomme oversvømmelser fra ekstreme nedbørshændelser og stigende vandstand.

Derfor er det mere end nogensinde vigtigt for de enkelte kommuner at klimatilpasse sig til fremtidens varmere klima, så det bliver nemmere at håndtere kraftige skybrud, stormfloder, tørke og oversvømmelser.

Til det findes der det meget vigtige og brugbare redskab Klimaatlas, der drives af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Klimaatlas er et værktøj der viser, hvor der er særlig risiko for skybrud og stormfloder i fremtiden. Med det ved hånden, kan vi allerede nu tage vores forholdsregler.

Noget tyder dog på, at klimaatlasset muligvis undervurderer fremtidens vandstandsstigninger. Det kan gøre det svært for kommunerne at lave den optimale klimatilpasning.

Hvad er Klimaatlas?

Klimaatlas er et fælles datagrundlag, som kommunerne kan bruge til at planlægge klimatilpasning.

Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI's egne data, internationale samarbejder og viden fra FN's klimapanels femte og sjette hovedrapporter.

Et stort antal klimaparametre er udregnet og samlet for hele Danmark, kommuner, vandoplande (afvandingsområder) og kyststrækninger samt for én gange én kilometer gitter som den højeste opløsning.

Klimaatlas indeholder data for blandt andet temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima.

Data omfatter blandt andet et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør, størrelsen af stormfloder og antallet af skybrud ændres.

Kilde: DMI.

Temperaturstigninger på omkring 3 grader

Hvis verdens lande fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu, kan de globale temperaturstigninger nå op på 2,6-3,1 grader i løbet af dette århundrede.

Sådan lød det i en rapport fra FN's Miljøprogram, der udkom i oktober.

Denne temperaturstigning ligger på grænsen mellem et mellemhøjt udledningsscenarie og et højt udledningsscenarie.

Ved en mellemhøj udledning af CO₂ vil vandstandsstigningen ifølge FN's klimapanels synteserapport fra 2023 nå op på 0,75 meter i forhold til perioden 1995 til 2014 frem mod år 2100.

For Danmarks vedkommende vil det betyde en stigning i middelvandstanden på omkring 42 centimeter i forhold til perioden 1981 til 2010.

Foto: DMI

Disse værdier ser dog ud til at være alt for lave.

Havet omkring Danmark kan stige med over en meter

Flere studier peger på en realistisk fremtid, der ligner det høje udledningsscenarie, hvilket tilskrives den mulige globale temperaturstigning på 3 grader i forhold til år 1900 og en accelererende afsmeltning af iskapper og gletsjere.

I så fald vil vandstanden på globalt plan stige med knap én meter.

En ny rapport fra den meteorologiske verdensorganisation WMO peger endda på en vandstandsstigning på lidt mere end 1,1 meter i år 2100.

Klimaatlasset forudsiger, at middelvandstanden langs de danske kyster i sådan et scenarie vil stige med op omkring 49 centimeter.

Men selv det kan vise sig at være langt under et mere realistisk niveau.

Tilbage i oktober udkom Syddansk Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet med rapporten 'Når stormfloderne rammer'.

I rapporten redegøres der for, at vi også i Danmark skal forberede os på et scenarie med havniveaustigninger på over én meter.

Beregningerne i rapporten er en kombination af forudsigelserne fra IPCC og den danske højvandsstatistik.

Der er indbygget et usikkerhedsinterval i klimaatlasset, der ved et højt udledningsscenarie går op til 81 centimeter vandstandsstigning, hvilket stadig er under rapportens fremskrivning.

Dermed ser kystkommunerne formentlig ind i en fremtid med en højere vandstand, end hvad de planlægger ud fra i dag.

Globalt istab kan føre til enorme vandstandsstigninger

Mange klimafremskrivninger tager kun højde for årene frem mod år 2100, hvilket også er tilfældet med Klimaatlas.

Klimaforandringerne rækker dog langt ud over denne tidshorisont, og især vandstanden kan nå flere meter i løbet af de efterfølgende århundreder.

I forbindelse med FN's klimatopmøde COP29 konkluderede mere end 50 klimaforskere, at den globale opvarmning risikerer at medføre et globalt istab, der vil få katastrofale konsekvenser.

Ved en temperaturstigning på op omkring 3 grader, risikerer der at smelte så meget af den grønlandske og antarktiske iskappe, at havet stiger med op til 15 meter frem mod år 2300.

Men selv hvis det lykkedes at holde temperaturstigningen under 2,2 grader, vil vandstanden hæve sig med op til ti meter de kommende århundreder.

Og det er altså også noget, der skal tages højde for, når Danmarks kyster skal sikres til fremtiden.

Nu kommer varmefront

Arkivfoto Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix
Udgivet

Ifølge DMI, så er en varmfront er på vej ind over Danmark med både regn og stigende temperaturer.

De forventer, at temperaturen fortsætter med at stige, så det hen mod aften vil være mellem 8 og 13 graders varme. Dertil vil det regne, i store dele af regionen, op af eftermiddagen bliver det mest tørt, hvor det kommer først i de sydvestlige egne.

Det kan virke atypisk varmt med 13 graders varme i en vintermåned, men det er alligevel et stykke til hidtige rekorder for november måneder.

Den varmeste novemberdag blev målt af DMI den 2. november 1968 ved Præstø, hvor der var 18,5 grads varme. Den koldeste novemberdag var den 30. 1973, hvor det ved Ringkøbing blev målt -21,3 grader.

Siden 1991 til 2020 har den såkaldte klimanormal været 3,9 grader i gennemsnit henover vintermånederne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com