Seks år er der gået, siden 61-årige Bjarne Gylling Andersen fra Gredstedbro afsluttede sin uddannelse som jordbrugsteknolog.

Alligevel er det ikke lykkedes ham at finde et job.

Han kan dokumentere 791 forsøg på at finde et job. Langt de fleste har været jobansøgninger på opslåede stillinger. En mindre del har været kaffemøder eller uopfordrede ansøgninger.

TV SYD har set dokumentationen.

Bjarne Andersen er ikke i tvivl om, at han har alderen imod sig - for det har han flere gange fået at vide mundtligt.

- Jeg synes, det er ved at være irriterende. Jeg tror ikke, arbejdsgivere kigger så meget på, hvem de kan bruge. De starter med, hvem de kan sortere fra over 50 år. Jeg gennemførte uddannelsen på normeret tid, gik fint igennem de forskellige fag og fik de samme karakterer som de unge, siger Bjarne Andersen.

Han er også uddannet argrarøkonom i 2016 og har 20 års erfaring som mælkeproducent.

Han er så træt af sin situation, at han har skrevet et opslag på LinkedIn, hvor han forklarer sin situation og frustration.

Knap 1.750 har reageret på opslaget, og over 300 har kommenteret opslaget.

Alligevel er det ikke lykkedes at fange en arbejdsgivers opmærksomhed.

Er du ikke bare for kræsen i forhold til job?

- Det synes jeg ikke. Jeg synes også, det er vigtigt at få et job, som jeg er glad for at stå op til. Jeg søger over et kæmpe område, og jeg er villig til at køre to timer hver vej til arbejde, siger Bjarne Andersen.

Hvad har du selv gjort for at få et job?

- Jeg har på et tidspunkt haft en jobcoach, men det gjorde ingen forskel. Så har jeg ændret på opsætningen af mit cv og ændret den måde, jeg skriver ansøgningerne på.

Alene i første uge af november siger Bjarne Andersen, at han har søgt 13 job - blandt andet som portør på sygehus og som lager- og logistikmedarbejder.

Han modtager ikke dagpenge men får i stedet økonomisk støtte af sin søster, der er i job.

Hans drømmejob er et, hvor han kunne ved med til at udvikle dansk landbrug og kombinere økonomi med den grønne omstilling.

Stigende problem

Selvom det i 2022 blev ulovligt at screene jobansøgere på deres alder, så er andelen af folk, der føler sig aldersdiskrimineret på arbejdsmarkedet bare steget.

Derfor er arbejdsmarkedsforsker Jeevitha Yogachandiran Qvist fra Aalborg Universitet ikke overrasket over at høre Bjarne Gylling Andersens historie.

- Det overrasker mig desværre ikke. Han har søgt forskellige typer af job, og aldersdiskrimination sker i alle brancher. Allerede fra midten af 50'erne går det kun den forkerte vej i forhold til en sandsynlighed for at få job, når man sammenligner med folk, der er midt i deres karriere, Jeevitha Qvist.

I 2018 følte 27 procent sig aldersdiskrimineret, mens tallet i 2022 var 45 procent, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

- Jeg tror, at arbejdsgiverne er bange for, om vi kan tjene pengene hjem, når de har brugt tid på oplæring. Men man kan lige så godt være ude for, at unge kun er der to år, og så har det jo samme effekt, siger Bjarne Andersen.

Faktisk lykkedes det ham i 2019 at lande et job som økonomiassistent i en landboforening, som dog kun varede tre måneder, da der ikke var nok arbejde for ham at lave.

Overrasker ikke ekspert

Arbejdsmarkedsforsker Jeevitha Qvist fortæller, at seniorerne lider under de fordomme, som mange arbejdsgivere har. Fordomme som Bjarne Andersen altså også har oplevet.

Bjarne Andersen siger, at han har fået at vide, at han ikke kan nå at tjene sin uddannelse ind, men at en ung lige så godt kan forlade jobbet inden for to år. Har han en pointe i det?

- Det er en meget udtalt fordom fra arbejdsgiverne. I virkeligheden er seniorerne ret stabile, og man kan godt forestille sig, at yngre er mere tilbøjelige til at shoppe mere rundt på arbejdsmarkedet. Men der er ikke evidens for, at det skulle være rigtigt. Der heller ingen nogen lov, der siger, at de yngre - fordi de får et job - så ville blive der, siger hun.

Seniorerne lider også under arbejdsgivernes stereotype opfattelser, siger Jeevitha Qvist.

- Vi ved er, at seniorerne ofte scorer højt på mere bløde værdier som at de er loyale og pålidelige. Men når det gælder produktivitet, og om de kan lære ny teknologi, så scorer de bare meget lavere. Og vi ved, at arbejdsgiverne i højere grad vægter hårde end bløde karakteristika, siger hun.

Bjarne Andersen fortsætter jagten og er sikker på, han finder et job.

- Jeg fortsætter. Det nytter ikke noget, at jeg sætter mig ned og tuder. Inden for landbruget har vi altid været vant til at knokle på, selvom ting virker håbløse, siger han.

Faktisk har opslaget på LinkedIn fået en arbejdsgiver til at opfodre ham til at søge en stilling.